Olav Bergersen: Fra Henrik Bielke til Iver Huitfeldt. Utsyn over den dansk norske fellesflåtes historie i perioden 1630 til 1710. Bind III-IV. (Trond heim , U.A). 783 + 832 s.

Nu foreligger (uden trykkar) de to afsluttende bind, omfattende perioden 1689-1710, af kommandor Bergersens omfangsrige vaerk. Som de to foregaende vsekker ogsa disse bind flere indvendinger. Nyere litteratur er i alt for ringe grad udnyttet. Saledes spores der exempelvis intet kendskab til G. N. Clark's grundlteggende arbejde »The Dutch Alliance and the War against French Trade« (1923), »Calendar of State Papers, Domestic*, »Calendar of Treasury Books«, J. F. Chance's og Margery Lane's arbejder om forholdet mellem England og de nordiske stater under krigen 1689-97 og den store nordiske krig, L. Laursens traktatvaerk, fortsat af Carl S. Christiansen IX-X (1690-93 og 1694-98, trykt henholdsvis 1933 og 1948) og Christiansens »Bidrag til dansk Statshusholdnings Historie« II (1676-99). Der kunde opregnes endnu talrige engelske, hollandske og nordiske boger og afhandlinger, som kunde have ydet forf. vaerdifulde oplysninger om nord- og vesteuropaeisk ydre-, flade- og skibsfartspolitik. Havde hans litteraturstudium vseret mere omfattende og dybtgaende, kunde han have fundet svar pa flere af de sporgsmal, han stiller. (F. eks.: Nar blev den franske flademagt den engelsk-hollandske underlegen (111, s. 136) ? Har De la Ronciere ret i at opgive tabet af engelske handelsskibe 1689-96 til det »utrolig store tail* 4200 (111, s. 505)? Hvorfor gik England 1701 ind pa at betale 200.000 rdl. som erstatning for skade, tilfojet dansk og norsk skibsfart 1689-97 (111, s. 614) ? Han vilde i sa fald heller ikke have anbragt Ratzeburg (1693) i »Schleswig-Holstein« (111, s. 232). Der er sporgsmal, hvor den sa flittigt - ogsa for nordiske sporgsmals vedkommende - citerede »Encyclopedia Britannica« ikke slar til, sa lidt som N. D.Riegels' »Udkast til Fierde Frederiks Historie« (konsekvent citeret: Riegel).

Sadanne ting er ikke uvsesentlige, da dog den europseiske baggrund for
faellesfladens historie ma tegnes nogenlunde rigtigt, og B. ogs§. forsoger derpa.

Respekt vaekker den flid, hvormed B. har gennemgaet stof i de nordiske rigsarkiver og handskriftsamlinger. Ofte har han fremdraget hidtil unyttede kilder af vaerdi, men ofte har han ogsk medtaget enkeltheder, som er af ringe betydning, bade i brevcitater og ellers. Han ejer en ikke ringe fortsellerevne, men alt for tit traettes laeseren af detaillernes overflod. Statistiske opgorelser anvendes kun, hvor talen er om tal p& skibe og mandskaber, ikke hvor det drejer sig om beslaglagte eller kaprede skibe og ladninger, med mindre sammentaellingerallerede foreligger i samtidige kilder. Fl&devsesenets finansforhold

bare strejfes. Her kunnc B. have laert bade af Christiansens fornaevnte vaerk og
af John Ehrman's »The Navy in the War of William 111 1689-1697« (1953).

Storst veerdi har, som i de tidligere bind, de afsnit af vaerket, der skildrer norske soforsvarsforhold, herunder indrulleringsordningen, og det menige flademandskabs kar. Forf.s maritime kyndighed gor dog ogsa adskilligt andet laesevaerdigt. Han er imidlertid, som bekendt, meget nationalistisk i sine synspunkter, og han yder langt fra altid landmilitsere kollegaer i fortid og nutid tilstraekkelig retfserdighed. Det skaemmer bogen. Om han har ret i sin nytolkning af slaget i Kogebugt 4. okt. 1710, hvor Iver Huitfeldts skib sprang i luften, er svsert at afgore uden somilitaer sagkundskab. Bade her og i skildringen af fladebegivenhederne i Sundet i 1700, hvor efter bans mening Karl 12. »tapte spillet«, fortjener imidlertid hans synspunkter overvejelse. Nar han undrer sig over, at Huitfeldt ved sin dod kun var avanceret til kommandor, synes han, uanset den vitterlige nepotisme i Kobenhavn, at overse den norske sohelts stadige tilbojelighcd til at soge orlov for at bo pa sin ksere gard Trondstad. Bidsk kritiserer han Frederik 4.s ophsevelse af defensionsskibsprivilegierne. Men var tiden ikke ved at 10be fra denne institution? Iovrigt synes meget i B.s kritik af nsevnte konges ydre- og fladepolitik berettiget.

Mod visse danske forfattere soger B. at vise, at norske gennem det meste af 18. arh. bar vseret i stort flertal i fsellesfladens mandskab. Flere af de af ham fremdragne vidnesbyrd peger i denne retning. Men de er for fa til at give et definitivt svar. At adskilligt flere nordmsend burde have beklaedt soofficersposter i de forskellige grader, er ikke svsert at p&vise. Men hoffavoritisme gjorde sig ogsa her gaeldende til skade for borgerligfodte danske. I endnu hojere grad gjaldt dette under det meste af enevceldetiden for bade danske og norske i statsstyrets overste stillinger. Modssetningen er mindre dansk-norsk end den er dansk-norsk kontra tysk og Kobenhavn kontra bade dansk og norsk »provins«. Nar B. mod slutningen af sit vaerk skriver: »fellesskapet i orlogsflate og andre statlige institutioner gir oss et fortsatt likeberettiget krav pa delaktikhet i unionstidens historie« og tilfojer: »Deter pa. tide a legge kursen inn i morket«, sa er det helt det samme syn, som var Edvard Holms, da han skrev sine boger om »Danmark-Norges Historie«. F& danske historikere vil bestride dets rigtighed. Men der bor fra ba\de dansk og norsk side vises streng kritisk objektivitet ved behandlingen af det spegede og mangesidige problem, som hedder Danmark-Norge i foreningstiden.

At B. ikke her har sin styrke, fremtreeder bl. a. i hans behandling af nogle ruller over de fra Trondhjems by farende skippere. Han finder, at 1705-10 var 42 af 69, d. e. 61 %, udlsendinge, 1725 og de naermest folgende ar 14 af 37, d. e. 38 % (IV, s. 809 f.). Han tillader sig af dette trondhjemske materiale at udlede, at »norske skip for en meget vesentlig del hadde utlendinger som forere«, og skriver, at i vore dage »ville enhver matte forferdes ved tanken pa at vi skulle vsere nodt til a ga utomlands for a finne folk til a fore vare skip«. Arsagen finder han i, at »Oldenborgerne - tit fra sitt syn pa interesser og behov - til stadighethar holdt nede de ulmende krefter hos et folk, hvis geografi - og dermed livsforhold - var sa vidt forskellige fra dem som var de radende i et land som Danmark« (s. 812). I nogen grad har styret i Kobenhavn vel her forset sig. Men pa hvilken made har det bidraget til at bestemme, hvem der skulle veere skippere pa koffardiskibe fra Trondhjem i de anforte ar? Haenger det sammen med, at bemidlede borgersonner var fritagne for den »enrellering«, som B. i principet finder sa udmaerket, at rederne som skippere foretrak folk af naevnte kategori (blandt 56 styrmaend fra denne periode finder B. kun

7, d. e. 12'4%, udlaendinge), og at de vclhavende norske borgersonner var for fa til at dsekke behovet? I sa fald bliver B. nodt til her at konstatere en nationalt set uheldig folge af indrullcringen, eventuelt forbundet med standsegoismehos Trondhjenis og andre norske byers bedre borgerskab. Men der kan tsenkes andre arsager, med hvilke regeringen intet havde at gore. Af hvilke nationaliteter var de udenlandske skippere: hollaendere, englsendere, skotter, hanseater, danskere? Herom far vi intet at vide. Har udenlandske rederiinteressergjort sig gseldende? Har 1705-10 Englands og Hollands krig mod Frankrig gjort det? Herpa kunne tyde, at procenten af udenlandske skippere, farende fra Trondhjem, 1715 ff. er langt mindre end i de forstnsevnte ar.

Dette er kun eet exempel blandt flere pa darligt underbyggede raesonnementer
i B.s vaerk.