Katalog over Karen Brahes Bibliothek i Landsarkivet for Fyn. Håndskriftsamlingen ved Anne Riising. Udgivet af Rigsarkivet. (Munksgaard, 1956). 188 s.

Jomfru Anne Gjoe (1609-81) var en stor bog- og handskriftsamler, og det samme gjaldt hendes broderdatters datter Karen Brahe (1657-1736), hvem hun testamenterede sine samlinger, og som i stort omfang forogede dem. Jomfru Karen testamenterede dem til det af hende stiftede adelige jomfrukloster i Odense, hvor biblioteket til ind i 19. arh. udvidedes ved kob og gaver. 1907 overflyttedes det til Landsarkivet for Fyn. Ikke mindst handskriftsamlingen er, navnlig for 16., 17. og beg. af 18. arh., af stor vaerdi. I tidens 10b er flere kataloger over bade trykte og utrykte ting blevet udarbejdet. Trykt blev dog kun H. Chr. Vogelsangs katalog over handskriftsamlingen (1857). Deter hverken fuldstaendigt eller frit for andre alvorlige fejl, og man ma derfor vaere Rigsarkivet taknemligt for, at det har taget initiativet til udarbejdelsen af et nyt handskriftkatalog.

I indledningen skriver landsarkivar Carl Lindberg Nielsen og arkivar Anne Riising: »Alle tidligere kataloger er i tidens 10b blevet fordomt som mangelfulde,og samme skaebne vil utvivlsomt overga ogsa dette katalog.« Deter sa sandt, som deter sagt. Men hvorfor sa ikke have gjort arbejdet bedre? Man

har jo sa udmaerkede forbilleder som E. Gigas' katalog over Det kgl. Biblioteks handskrifter vedr. Norden, saerlig Danmark. Ogsa det indeholder fejl, men de er dog bemaerkelsesvaerdigt fa i betragtning af vserkets omfang og arbejdets vanskelighed.Det nye katalog over Karen Brahes langt mindre samling er i de fleste henseender mindre tilfredsstillende. Der kunde fremdrages mange eksemplerpa fejl og mangier m. h. t. identifikationer af personer og tidsfscstelse af begivenheder. Lad et par eksempler vaere nok: S. 161 bogfores praesten Jens Madsen Gettorps oversaettelse af »Phocylidis Vers«, men det oplyses hverken her eller i registret, at talen er om ordsprogssamleren Phokylides fra Miletos (6. arh. f. Ckr.). S. 165 (sml. s. 140) naevnes en hollandsk sonnet til »gehejmerad Plessen«. I registret optraeder ingen Plessen. Hvorfor dog ikke oplyse, at adressatener den beromte Ghr. Siegfried v. Plessen? S. 86 bogfores Chr. l.s brev til hofmester Otte Nielsen 23. aug. 1456. Registret har hofmesteren under Nielsen,ikke under Rosenkrantz, hvor han dog naturligt horer hjemme. Det burde ogsa vaere oplyst, at arstallets »secto« er fejl for »sec[un]do - altsa 1452¹). Samme side naevnes en fortegnelse over de til Kobenhavn til kongens kroning forskrevne. I anm. oplyses, at det ma dreje sig om Frederik 2.s kroning. Men hverken arstal eller dato for denne angives. Det samme gaelder de danske gesandters forestilling pa Chr. 3.5. vegne til kejseren (d. e. Karl 5.) i anledning af kurfyrst Joh. Frederik af Sachsens fangenskab (s. 87). I alle de her neevnte tilfaelde ville det kun have kostet fa minutters arbejde at korrigere eller supplere.Og deter tilfeeldet mange andre steder.

En utvivlsom mangel er det, at der ikke med de seldre kataloger som grundlager anfort, hvilke manuskripter - ikke fa - der konstateres i tidens 10b at vasre gaet tabt. Det har sin store interesse for historikeren, og det kunne muligvis i visse tilfaelde fore til opsporing af forsvundne manuskripter i andre samlinger (saledes som det skete med 17 aktstykker vedrorende Frederik3.s tid, som var havnet i Kgl. Bibliotek). En grundmangel er endelig registrets ufuldstaendighed, hvorved denne udgave adskiller sig ufordelagtigt fra Rigsarkivets andre publikationer. Det optager kun »forfattere, oversaettere, brevskrivere og brevmodtagere«. Deter dog ingenlunde her konsekvent. Et exempel er allerede anfort. Blandt flere andre kan naevnes biskop Jacob Lodbergsbrev til provsterne af 22. dec. 1723 ang. et lig, fundet over en staid i Soby (Gil, 64). Deter opfort i afsnittet »Dansk topografi«, men ikke i afsnittet »Breve« eller i noget andet afsnit, sa lidt som i registret. Hvis afsnittet »Breve«, ordnet alfabetisk efter brevskrivere, »Enkelte slaegter og personer«, ordnet alfabetisk efter »hovedord«, og »Dansk topografi«, ordnet alfabetisk efter lokaliteter,havde vaeret helt udtommende, hvad de ingenlunde er, kunde det forsvaresat udelade de pagaeldende slaegt-, person- og stednavne i registret, med udtrykkelig angivelse heraf. Udgiverne har dog kun delvis tilsigtet noget sadant,idet de vil lade registret omfatte alle brevskrivere (skont de fleste allerede optraeder i alfabetisk orden i »Breve«) og brevmodtagere, men ikke personer, som er genstand for aeres- og sorgedigte, dedikationer og praedikener. De fleste af disse er vel opfort alfabetisk i afsnittet »Enkelte slaegter og personer*, men langt fra alle. 81. a. skal kongelige personer i naevnte egenskab soges i afsnitteneom udenlandsk og dansk historie. Men adskilligt er faldet ud mellem maskerne.Exempelvis kan anfores det »kongespejl«, som mag. Johs. Damgaard

---

1) Afskriften C IV, 1 har stor interesse, da den (forudsat, at udgiveren har laest arstalangivelsen rigtigt) ser ud til at vsere uafhoengig af Peder Dyrskjots afskrift i Ny kgl. Sam., fol. 558, bl. 11l a. Jvf. Hist. Tidsskr. 5. rk. I, 537 og Will. Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Arhundrede, s. 681.

skrev til Christian 4. og 1597 i 14 dagc genncmdroftede med ham pa Frederiksborf>.Pot opforcs (som nr. E 111, 9) under »Kroniker og rimkroniker«j men sogt's forgseves i registret under »Christian IV« eller i afsnittet om dansk historie,skont det dog giver et ikke uvigtigt bidrag til denne konges karakteristik. Registret burde have medtaget alle de i kataloget nsevnte personer og steder, subsidiaert med undtagelse af »hovedordene« i de ovenanforte alfabetisk ordncdeafsnit i revideret form. Det havde ikke vceret uoverkommeligt. Og storre besvaer vilde det ikke have kostet at udarbejde et lille skonsomt sagregister.

Helt vaerdigt Rigsarkivets fine udgivertraditioner er dette katalog ikke.
Trods manglerne gor det dog Karen Brahes handskriftsamling mere tilgsengelig
for historikere og andre, end den for var.