Georg Hansen: Sædelighedsforhold blandt landbefolkningen i Danmark i det 18. århundrede. En kulturhistorisk undersøgelse. (Det danske Forlag 1957). 237 s.

Den, der i Georg Hansens nye bog venter at finde en chronique scandaleuse, kan gerne lade den vsere. Den er yderst redelig og saglig, og ogsa i den henseende udbygger og videreforer den det billede af det 18. arhundredes samfundsforhold, som begyndte med »Degnen« og »Prsesten«. I sin nuvserende form er bogen et koncentrat af et betydeligt storre arbejde, navnlig for den statistiske dels vedkommende; men selv det, der her er tilbage, ma aftvinge lseseren den dybeste respekt for den flid og ildhu, hvormed det enorme kildemateriale er gennemgaet og bearbejdet. Kirkeboger og retsarkiver er det primaere stof, og Georg Hansen har i sine noter givet en udmaerket karakteristik af kirkebogernes kildevserdi. Den er for tiden for 1800 meget svingende, hvad ogsa tallose sleegtsforskere har kunnet erkyndige sig om. Nar dertil kommer, at faderskabsopgivelserne ved det betydelige antal »ua?gte« bornefodsler i mange tilfaelde dels er übestemte, dels vitterligt falske, forstar man, hvor vanskeligt det ofte kan vaere at fore stamtavler over almueslaegter ret langt tilbage i 18. arhundrede - ogsa bortset fra de relativt store lakuner i bogrsekkerne.

Georg Hansens skildring falder i tre afsnit: Tidens moralopfattelse, der afspejles i en gennemgang af skonlitteratur og seksualhandboger (i ovrigt delvist fort helt op i 20. arhundrede), forholdet mellem usegte og segte bornefodsler og straffene for lejermal og andre forbrydelser mod ssedeligheden. Der er et utal af eksempler; men deter, som om der alligevel mangier en virkelig tilbundsgaende tidsfornemmelse - en moralkarakteristik set ud fra tiden selv. Undersogelsen har kun medtaget landbefolkningen, og deter i mange henseender ret og rimeligt; men enkelte strejftog til de hojere steender synes at vise, at »usaedeligheden« ogsa i hoj grader begreenset til de lavere og laveste samfundslag. I sin litteraturgennemgang burde forfatteren her nok have medtaget de talrige handskrifter, som fornemme herrer og ikke mindst velagtede adelsfrokener yndede at lave ude pa de store garde, hvor det ofte kunne vsere svaert at fa tiden til at ga. De giver ofte et forbloffende billede af, hvad det var, man havde lyst til og tog sig tid til at skrive af - Mykle ville rodme. De mange handboger, der anfores, har nemlig i virkeligheden sikkert kun vaeret kendt og la;st i de hojere kredse. Desvserre er en undersogelse heraf vel ganske urnulig.

Den saglighed, hvormed Georg Hansen er gaet frem, eliminerer nsesten totaltden
dybe tragedie, som bogen i virkeligheden er et udtryk for. Det kan gavne

emnet, men ikke den historiske skildring, der let bliver tor og opremsendc. Ikke
desto mindre er det et overordentlig vaerdifuldt arbejde, dor rummer fortrinlige
oplseg og enkeltheder.