Svend Thomsen, Drude Lange og Irmelin Nordentoft: Københavns bibliogvafi. Litteratur om København til 1950. I. (Københavns Kommunebiblioteker, 1957). 428 s.

En »altomfattende« Kobenhavnsbibliografi er hermed begyndt at se dagens lys. Den kommer til at omfatte tre bind - hvornar de to sidste kommer, siges der ikke noget om, men man ma habe, at det ikke varer laenge; et sadant vaerk har nemlig vaeret savnet i mangfoldige ar, og efter det forste bind ma man vente sig det bedste af vaerket som helhed.

Allerede i 1920 udsendte Chr. Heiliskovsin »Dansk provinstopografi« (supplement i 1949), der dog indskramkedesig til at registrere tidsskriftsartikler.Den

skriftsartikler.Dener en udvidelse af det topografiske bind i Erichsen og Krarups »Dansk historisk bibliografi«, der da var under udarbejdelse, men forst blev udsendt i 1925-27. Siden da har forskellige byer faet specialbibliografier,f. eks. Arhus (1941), Viborg(1948), Haderslev (1956), og det har liver gang vist sig, at der var al mulig grund til at udsende disse vserker,forskelligt anlagte som de i ovrigt var. For Kobenhavns vedkommende har manglen vaeret iojnefaldende, Heilskov medtog ikke hovedstaden, og i »Erichsen & Krarup« optager den kun godt en snes sider - springet til den nye bibliografi er da stort, bliver de to nseste bind lige sa omfattendesom det forste, bliver det nsesten1500 sider i alt.

Kobenhavns funktion som hovedstad har gjort afgrsensningen til den almindelige Danmarkshistorie ret flydende, og der forekommer flere steder en hel del emner, som maske egentlig ikke horer hjemme i en bibliografi som denne. Dette forhold forringer imidlertid ikke vserket og er snarere et forhold mellem udgiver og bogtrykkeromkostningerne end mellem udgiver og benytter.

Mere kompliceret er sporgsmalet, nar det gselder vserkets fuldstaendighed. Det kunne maske nok lykkes at finde mangier (f. eks. arsberetningerne fra Instituttet for historie og samfundsokonomi i »okonomi og Politik« og fra Videnskabernes Selskab i »Oversigter«), men sligt anstar sig knapt over for en ellers veludarbejdet bibliografi. Derimod er det et sporgsmal, noget ksettersk ganske vist, om det er rimeligt fortsat i sadanne bibliografier at bringe ganske ligegyldige, populaere smaartikler og smaboger, som end ikke er af en sadan karakter, at man har brug for at henvise til dem i folkebiblioteksarbejdet. Bade benyttere og ikke mindst biblioteker far i fremtiden et stort og nytteslost arbejde med at skaffe sadanne uvaesentlige frembringelser til veje. Deter givet, at det for sa vidt er lettere at straebe mod fuldkommenheden, end deter at begynde et sadant sigtningsarbejde, men bibliografiens nytte ville dog sikkert blive storre. Gennem dette arbejde ville man ogsa uvilkarligt komme ind pa at give flere indholdsnoter, end det nu er tilfseldet, og dermed yderligere oge arbejdets vserdi.

Mere principiel er ogsa sporgsmalet, om deter rimeligt at bringe de enkelte numre i kronologisk orden efter trykar i stedet for at give ogsa i de enkelte afdelinger en saglig opdeling.

Bibliografiens forste del omfatter topografi og historie, naturforhold, kunst, teater, musik, forlystelser, sport, bogvsesen, biblioteker og arkiver samt videnskabelige institutioner (dog ikke universitetets forskningsinstitutter, som vi sikkert far under undervisning, skont f. eks. rigsdagens bibliotek er anbragt under biblioteker og ikke under rigsdag, Christiansborg eller hvad man vil), pressevaesen, litteraere forhold og overtro. I pressevsesenet eller i almindelig historie savner man, hvad andre bybibliografier har, en fortegnelse over udkomne dagblade. De folgende to bind skal bringe henholdsvis kirke- og samfundsliv og nseringsliv, sundhedsvsesen m. m. Det sidste bind vil ogsa bringe et emneregister, som nok kan vaere nodvendigt, ikke fordi systematiseringen er svag, men fordi det trods alt vil krseve en jsevnlig benyttelse, inden den enkelte benytter bliver fuldt fortrolig med den.

»Kobenhavns bibliografi« vil blive et fornemt hjaelpemiddel for enhver dansk historiker. Alle historisk arbejdende institutioner og ethvert storre bibliotek ma nodvendigvis anskaffe vaerket, og mange private vil ikke uden grund folge efter.