En voksende industribefolkning i Nederlandene og en staerkt oget skibsfart her og i England skabte i 10bet af 15. arh. et stigende behov i Vesteuropa for korn og tommer. I storre og storre maengder matte disse varer hentes fra landene om den indre osterso. Sadanne billige massevarer kunne ikke som de hanseatiske vaerdivarer bsere de kostbare oraladninger og transporten mellem Lybaek og Hamborg; de var udprseget afhsengige af sotransport. Heri la. den egentlige baggrund for den nederlandske sejlads pa de baltiske havne. Snart sogte hollsenderne ogsa at indarbejde nye billigvarer pa det osteuropaeiske marked: fransk havsalt, hollandsk klaede og saltet nordsosild. Det betod konkurrence rned lyneborgsaltet, det flanderske klaede og skanesilden, som hanseaterne forhandlede. Da nederlaenderne tillige begyndte at traenge ind i hanseaternes opkobshandel i det baltiske omrade, navnlig den indbringende ruslandshandel, blev de farlige konkurrenter til hanseaterne. Dette slag matte navnlig ramme de vendiske staeder, der havde vaeret ret ene om mellemhandelen mellem ost- og Vesteuropa, medens de preussiske og livlandske staeder tvaertimod fik deres afsaetningsmuligheder staerkt forogede ved de nederlandske besog.

Da de vendiske staeder ved krigshandlinger i 1420'erne og 1430'erne sogte at standse den vesteuropaeiske sundsejlads og gore ostersoen til et hanseatisk mare clausum, stodte de pa den danske unionskonges modstand. Bistaet af engelske og nederlandske skibe kaempede han for den fri sundpassage, der gav den storste toldindtaegt, hvilket under normale forhold matte vaere i den danske konges interesse. Imidlertid havde krigen mellem Erik og hansestaederne vist, hvor sarbart Sverrig var for en hanseatisk blokade; den vanskeliggjorde metaleksporten og hindrede tilforsler navnlig af salt. I Engelbrechtsfejden 1434-36 ser man derfor forste gang en nationalsvensk bevaegelses forsog pa at naerrne sig til Lybaek, en konstellation, der kunne blive farlig for den danske konges unionspolitik, ligesom alliancen mellem den danske konge og nederlaenderne var det for den lybske sundpolitik.

---

*) Foredrag pa Det nordiske Historikermfide i Arhus, aug. i957.

Derfor sogte Chr. I allerede 1448-49 at forma hansebyerne til at af brydc handelen pa Sverrig, indtil han havde erobret dette rige, og har stottcde f. eks. i 1450'ernc kraftigt Lybaek i kampen mod englsenderne Efter Karl Knutsons dod i 1470 lykkedes det ham virkelig at fa. de ven diske byer til at ivaerksajtte blokaden, som vist af docent Salomon Kraft mod til gengaeld at garantere Lyba?k-Lyneborg saltmonopol i sine riger Allerede pa dette tidspunkt ma baiesaltet altsa. have betydet en folelig konkurrence for lyneborgsaltet i de nordiske riger. Chr. I har forstaet a udnytte denne situaLion.

Som bekendt led Chr. I imidlertid nederlag pa Brunkebjerg, og i slutningen af hans regeringstid synes hans forhold til de vendiske stseder at vaere noget kolnet. Bedre skulle det ikke blive under sonnen Hans. Forst 1489 stadfaestedes stsedernes privilegier. Allerede aret efter opnaede engelske og nederlandske kobmaend privilegier, der fuldt ud ligestilledc dem med hanseaterne i handelen pa den danske konges lande. Hans har dermed forladt sin faders begunstigelsespolitik over for hanseaterne i den nordeuropaeiske handelskonkurrence. Han forsogte desuden at svaekke og isolere Lybsek ved at bore en Idle ind i den hanseatiske blok og udnytte Lybaeks og Danzigs divergerende holdning til den hollandsk-engelske ostersohandel. Ogsa i sin erobringspolitik over for Sverrig slog han ind pa nye baner ved i nov. 1493 at slutte forbund med zaren af Rusland, som aret efter lukkede det hanseatiske kontor i Novgorod. Dette forbund fremkaldte da ogsa en overenskomst mellem de to i lige hoj grad truede parter, stasderne og Sverrig midsommer 1494.

Efter nederlaget i Ditmarsken 1500 og oproret i Sverrig aret efter kom Hans imidlertid i defensiven og matte indlade sig pa forhandlinger med det svenske rigsrad. Samtidig genoptog han sin faders blokadepolitik. Efter forligsmode med lybaekkerne i april 1503 indstilledes virkelig handelen pa Sverrig et ar. Dette forlig styrkede kongens position, og da yderligere rigshofmesteren Sten Sture d. ae. dode aret efter, kunne Hans bringe sin politik ind i et nyt leje. Han fordrede nu anerkendelse som lovlig konge uden forhandlinger med radet, og pa et kalmarmode sommeren 1505 anklagedes og domtes sturepartiets ledere af det danske og norske rigsrad som oprorere for majestaetsforbrydelse. Denne dom stadfaestedes aret efter af det Tyske Riges Kammerret, og et kejserligt brev forbod rigets indbyggere handel og samarbejde med Sverrig.

Med sa effektive midler i haende kunne Hans nu ove pres pa Lybaek for at tvinge sin blokadepolitik igennem. Blokaden skulle ikke som i hans faders dage kobes med indrommelser og imodekommenhed. Allerede i 1502 havde han villet tvinge Lybaek ved repressalier navnlig i Sundet. I 1505 udstedte han forbud for danske undersatter mod handel med

ostersobyerne. Hans vidste desuden at spille pa hansebyernes strid med de nordtyske territorialfyrster, som han sogte tilknytning til. Pa moderne i Segeberg i dec. 1506 og i Nykobing juli 1507 forer unionskongenda ogsa sin politik igennem. Stsederne ma afbryde handelen pa Sverrig, indtil en overenskomst er opnaet. Den danske konges udliggere skulle endog have ret til at kontrollere de hanseatiske skibes ladninger. Til gengaeld opheevede kongen det omtalte forbud mod handel med ostersobyerne. Det var, som vist af doc. Gunnar Olsson, ikke rnindst blokadens virkninger forstaerket af misvsekst, der tvang Sverrig til freden i Kobenhavn 1509.

Jo mere udfordrende Hans blev, des storre var faren for en svingning i den lybske politik fra velvillig neutralitet mod den danske konges unionsekspansion over til forbund med det svenske nationalistparti. I okt. 1509 sluttedes en lybsk-svensk overenskomst, og april 1510 fulgte Lybaeks krigserklaering til Danmark. En krig med Danmark matte set fra lybsk synspunkt nodvendiggore en sundspaerring, da konkurrenterne ellers ville drage alt for stor fordel af krigssituationen, og fjenden desuden ad denne vej kunne fa tilforsler. Den danske orlogsflades konvojering af den hollandske storflade gennem Sundet og det lybske overfald pa de hollandske skibe ved Danzig viser med al onskelig tydelighed, hvor Lybaek ville saette ind, men en sadan politik kunne ikke paregne sympati i Danzig, der protesterede kraftigt imod de lybske overgreb. Lybaeks fredstilbud om at betale Danmark en arlig afgift som erstatning for tabte toldindkomster, hvis den danske konge ville begraense de hollandske sundpassager til et vist mindre arligt kontingent af skibe, er denne politiks naturlige tilbagetog. Hans havde sejret ved sin nye orlogsflade og afviste ganske det lybske tilbud. Hollaendernes fri sundsejlads blev endnu engang fastslaet i Malmofreden 1512, mens Lybaek matte indstille handelen pa Sverrig, til en overenskomst mellem dette rige og Hans eller hans son var opnaet. Desuden matte Lybaek betale en krigsskadeserstatning, men fik til gengaeld sikret alle sine privilegier i handelen pa Danmark.

Den danske unionskonge synes kun at have kunnet undertvinge Sverrig ved stotte af en lybsk handelsblokade, ligesom en effektiv spaerring eller begraensning af den nederlandske sundsejlads, der var i lybsk livsinteresse, kun kunne gennemfores i overensstemmelse med »Herren ved Sundet«, den danske konge. Men Lybaek kunne lige sa lidt vaere interesseret i en indstilling af kobmaendenes handel pa Sverrig, som den danske konge var det i en lukning af Sundet. En alliance mellem de to parter med et af disse mal for oje matte under normale forhold vaere en unaturlig alliance for den ene af parterne. Allianceforhandlingeraf denne art matte derfor blive et tovtraekkeri om, hvem der

iovrigl stod staerkest. Den danske konge vidste at udnytte den svaekkelse, som den nederlandske handelskonkurrence betod i Lybaeks stilling over for ham. Lybaek pa sin side var interesseret i en unionskonge, der ikke sad for fast i sadlen. Kobmsendene ville gerne saelge deres stotte til en svag dansk konge, men vidste nok at tage deres betaling, hvis de kunne diktere prisen.

Det lykkedes ikke Hans at erobre Sverrig selv med stotte i en lybsk blokade. Sagen var nok den, at Sverrigs udenrigshandel ikke laengere var sa ensidig knyttet til Lybaek. Doc. Ingrid Hammerstrom har i Stockholms handel i 1530'erne fundet storre geografisk spredning end tilfaeldet f. eks. var senere i arhundredet. Navnlig Danzigs betydning specielt for saltimporten er understreget af docent Kumlien. Hvis de patvungne blokader saledes har betydet tabt terraen til handelskonkurrenterne, har det i alt fald ikke gjort blokaderne mere populaere i Lybsek.

Chr. II sogte derfor ogsa at udbygge sit alliancesystem til en generel blokadering mod Sverrig som papeget af dr. Rudolf Bergstrom. Forsoget faldt ikke videre heldigt ud. I Danzig var man lige sa uinteresseret i den kongelige blokade som i den lybske sundspaerring. I arene op til erobringen af Sverrig i 1520 skaerpedes Chr. Us holdning over for Danzig. Han fraveg saledes i nogen grad sin faders politik, der spillede pa modsaetningen mellem Lybaek og Danzig. Navnlig vakte forhojelser af sildetold og sundtold i 1519 voldsom harme i Weichselstaden, hvilket fremgar af Ambrosius Storms beretning om forhandlingerne med Sigbrit i Kobenhavn 1521 under kongens rejse til Nederlandene. Chr. Us hensynslose polilik forarsagede utvivlsomt en tilnaermelse mellem de to forende hansestaeder, hvor der allerede sa tidligt som 1521 syntes vakt sympatiske stemninger for Gustav Vasa, hvilket er godtgjort af dr. Lars Sjodin.

Unionskongernes aergerrighed efter den svenske trone var i virkeligheden deres achilleshasl, der gjorde dem afhsengige af hansebyerne. Nar Hans og Chr. II alligevel kan tillade sig at fore denne tvangspolitik over for staederne, medens forgsengerne i det samme sporgsmal forte en indrommelsespolitik, skyldes dette sikkert en magtforskydning mellem hansestaederne og den danske konge i dennes favor i slutningen af 15. og begyndelsen af 16. arh. Arsagerne hertil har utvivlsomt vaeret flere. En voksende indre centralisation har ogsa i Danmark styrket kongemagten og borgerstanden. mod adelsaristokratiet og de fremmede kobmaend. Men mindst lige sa meget har dog nok den nederlandske handelskonkurrence betydet for magtforskydningen. Lybaeks svaekkede handelsposition og voksende isolering som folge af hanseblokkens gradvise spraengning i fugerne matte nodvendigvis ogsai svaekke byens politiske stilling i Norden.

Den lovgivning, der tog sigte pa at ophjaslpe den indenlandske borgerstand,har

gerstand,harnaeppe vaeret folt som nogen farlig trussel i hansestaederne. Vaerre var det, at Hans og Chr. II viste sig utilbojelige til at stadfaeste og overholde hanseaternes egne rettigheder i de nordiske riger. Hans udnyttede tvsertimod praeferancelovgivning for vestlsendingene som tvangsmiddel i sin politik over for Lybaek. Det var ikke de danske borgereskonkurrence, man frygtede. Nseh, i Danmark som i hele Nordeuropasynes den lybske kobmand at have set nederlaenderne som en truende skygge.

Et sporgsmal ma nu naturligt melde sig: Var der nogen reel baggrund i denne trussel? Som Arup skriver om traktaterne af 1490: »Selvden klogeste handelspolitik kan jo ikke med eet forandre handelens saedvante gang«. Hvor meget hold var der i det magtmiddel, Hans sogte at drage i anvendelse over for hansestaederne, var det andet end papirtrusler? Kort sagt, hvornar er nederlsenderne begyndt at traenge hanseaterne ud af handelen pa Danmark. I de sidste artier af 16. arh. var de dominerende, som Lybaekkerne var det i middelalderen, men hvornar er forandringen indtradt? Deter en undersogelse af fundamental betydning i dansk handelshistorie, som endnu savner sin besvarelse. Det vil iovrigt vaere en nodvendig forudsaetning for en sikrere bedommelse af Hans' og Chr. Us udenrigspolitiske forhold til hansestaederne og derigennem for deres hele magtstilling i Norden.

»Trods traktaterne kom der endnu ingen engelske eller hollandske kobmaend til Danmark. Det var stadig hansekobmaendene, de danske landbrugere var henvist til som faste aftagere af deres landbrugsprodukter«, haevder Arup. »Det var ikke ved den danske regerings kloge handelspolitik, men fordi skanesilden svigtede, at hanseaterne i 10bet af det naeste hundrede ar blev konkurreret ud i Danmark*. Her tor jeg ikke slutte mig til Arups dom. Jeg tror ikke, skanesilden kunne have reddet den hanseatiske kobmands position i Danmark. Tiden matte for eller senere bringe en omlaegning af vore handelsforbindelser med sig. Denne uundgaelige udvikling er ikke fremkaldt af den danske regerings handelspolitik, men har den allerede vaeret i gang, har en gunstig politik maske kunnet gavne den.

Jeg skal prove at anstille nogle betragtninger over afsaetningsvilkarene
for stude og korn, de danske eksportvarer, som i den folgende tid
navnlig kunne gore regning pa hollaendernes interesse.

Bevarede regnskaber fra Gottorp, Ribe og Kolding viser, at studeeksportendengang koncentrerede sig om to perioder af aret, nemlig en forarseksport i manederne marts-april og en efterarseksport i september-oktober.En nojere undersogelse af de udenlandske eksportorer og deres hjemsteder i forhold til studevejene synes at vise, at tyskerne navnlig samlede sig om efterarseksporten og hollaenderne udtalt om

forarscksporten, hvilket rimer godt nok med, at de lyske byers studemarkederfra
ganimel tid vist nok har ligget i efterarsmanederne, og de
hollandske om foraret.

En opgorelse af studeeksporten i de aeldste gottorpregnskaber viser
folgende cifre:

Gottorptallene afspejler forholdene i et storre opkobsomrade, der foruden danske oksne registrerer opkobet i hertugdommerne, og studeprangere herfra er netop hyppigt repraesenteret. Tal fra Ribe viser imidlertid, at de samme tendenser omend lidt senere er i gang i det jydske opkobsomrade:

Forarseksportens stigende betydning kan iovrigt illustreres af folgende
procenttal:

Forarseksporten er i jaevn procentvis stigning fra 1480'erne til 1560' erne, da efterarseksporten sa at sige forsvinder. Indlil ca. 1508 stiger eksportmaengden, ogsa efterarseksporten gar i vejret blot ikke i takt med forarseksporten. I perioden fra ca. 1508-1520 viser den samlede

maengde derimod ingen opgang. Forarseksporten er altsa vokset pa efterarseksportens bekostning, og efter 1520 svinder denne hurtigt ind. Arene 1505-08 falder iovrigt saramen med Hans' tvangspolitik over for Lybsek og hans forbud mod imdersatternes handel med ostersobyerne.

Tyskere udforte om efleraret og hollaendere om foraret, men hvornar udforte danskerne? Sserlig i Ribe, tildels dog ogsa i Kolding, synes de danske eksportorer navnlig at have optradt i forarsmanederne. Hollaenderne viste sig ganske rigtigt i yderst ringe tal pa de danske markeder, men netop derfor kunne danskerne pa denne arstid bedre fa greb om eksporten, medens de i efterarsdrivningen vanskeligt har kunnet gore sig gaeldende i konkurrencen med tyskerne, der selv modte op. Den danske drivning om foraret gik til de nederlandske markeder og var altsa ikke henvist til de hanseatiske aftagere, unddrog tvsertimod de tyske opkobere oksne om efteraret.

Langt de fleste danskere fortoldede dog heste i disse aeldste gottorpregnskaber og vendte som oftest tilbage kort tid senere med klaede og laerred. De danske heste havde siden middelalderen fundet afsaetning i Flandern og Frankrig, og prangernes returgods har abenbart vseret flanderske tekstilvarer fra Brygge, hvadenten de nu selv har drevet deres heste dertil eller har kobslaet med hanseaterne undervejs.

Flere af de store danske hesteprangernavne fra de aeldste gottorpregnskaber genfinder vi i ribe- og koldingregnskaberne fra begyndelsen af 1500-tallet nu som studehandlere, sa de ma abenbart i de mellemliggende ar have optaget oksenhandelen, der maske har lonnet sig bedre. Deter naeppe tilfaeldigt, at det netop er 1480, riberne fik deres ret til at handle overalt i Jylland og andetsteds i rigel og »igen kobe oksne og andet.«

Netop i forarsmarkedernes voldsomme opgangsperiode fra 1505-1520 man gang pa gang de store ribestudehandlere i dronning Kristinas hofholdningsregnskaber som leverandorer af hollandsk klaede, et stserkt indicium for, hvem der har aftaget deres forarsstude.

En dansk eksport af heste i forbindelse med import af flandersk klaede og en tysk efterarseksport af stude ligeledes imod import af flandersk klsede, begge med tilknytning til det hanseatiske handelsomrade, synes nu at have Met en farlig konkurrence i en dansk forarseksport af stude kaedet sammen med import af hollandsk klaede, en udenrigshandel, der var unddraget hanseatiske hsender.

Denne konkurrence mellem hollandsk og flandersk klaede ma ses som en udlober af den handelskrig, der netop udkaempedes i de sidste 30 ar af 15. arh. og forste arti af 16., den sakaldte stapelkrig, hvorved hanseaterne ville opretholde en tvangsstapel i Brygge for vserdivarerne og derfor sogte at lukke de baltiske havne for hollandsk klaede, der ikke for-

inden havde stapelpategning fra Brygge. Det lykkedes virkelig en tid a vanskeliggore afsaetningen alvorligt for det hollandske klaede i osterso byerne, og deter i det mindste et interessant faktum, at det falde sammen med de ar, der begynder at komme skub i en forarseksport a stude fra hertugdommerne og Jylland-Fyn med hollandsk klaede son rptiirvfiri>

Byer soni Deventer og Kampen, der netop synes at have vaeret malet for mange danske forarsstudeflokke, var i arene omkring 1500 markeder for hollandsk klaede, der navnlig opkobtes af de saksiske byers kobmaend. Vesttyskland var et betydeligt studeleverandoromrade, og flere af disse vesttyskere har vseret store studehandlere, der udstrakte deres opkobsomrade helt op i Jylland. Deter abenbart denne handel, de slesvigske, holstenske og jydske studehandlere er ved at blive inddraget i. Er det mon gode chancer for opkob af det billige hollandske klaede, der har gjort studehandelen Ionnende. I dronning Kristinas hofholdningsregnskaber koster det dyre flanderske klaede ca. 2% Mk. (eller 40 sk.), mens den fineste hollandske kvalitet fra Leyden svingede mellem 24 og 28 sk.

Kap. 93 i Chr. Us landlov 1522, der forbyder undersatterne at fore andre end staldoksne ud af riget og til Tyskland, far pa denne merkantile baggrund tillige et politisk sigte. Staldoksnene var forarsstudene, der var taget fra stalden og fortes til Nederlandene i modssetning til efterarsdrifterne af graesoksne, der var taget fra sommergraesningen og gik til de nordtyske markeder. Disse sidste matte danske studeprangere altsa ikke laengere tage del i. I 1522, hvor konkurrencen fra de nederlandske forarsmarkeder allerede var ved at vaere overmaegtig, matte en sadan bestemmelse foles som et slag mod hansebyerne.

Lad os vende os til Danmarks anden vigtige eksportvare i 16. arh.: korn. I senmiddelalderen er det meste danske eksportkorn gaet pa lybske og danske smaskuder til de hanseatiske byer pa ostersokysten, navnlig Lybsek. Pa lignende made horte hertugdommerne til Lybaeks og Harnborgs naturlige opkobsomrade. Efterhanden som kornbehovet steg i Nederlandene, er imidlertid ogsa nederlandske skippere modt op ikke alene ved de vesttyske flodmundinger, men ogsa i smavige og fjorde op langs Slesvigs og Holstens vestkyst lige til Ribe og Varde og maske nordligere endnu. I 1461 udvirkede amsterdamkobmaend et privilegium pa handel med og mellem Husum, Slesvig og Flensborg. Her var ved at opsta tvaerveje, der lod sig udnytte i konkurrence med Lybsek-Hamborgvejen og navnlig kunne begunstige kornopkob i landsdelen uden om den hanseatiske mellemhandel. Hansebyerne matte til at vaerge for deres forsyningsomrader. I 1465 sikrede Hamborg sig ved privilegium fra Chr. I kornet fra Vestholsten, og i 1469 fik Lybaek pa samme vis sikret opkobet i ostholsten.

Flensborgs og Husums staerkt stigende betydning i den folgende periode viser dog tvservejens rolle, navnlig for kornopkobet og udskibningen vestpa. En lignende rolle spillede fra gammel tid Ribe for opkobet i Jylland.

ostjylland og oerne vendte derimod naturligt havnene mod ostersokysten. Deter derfor forstaeligt, at det matte vsekke harme i Lybaek, at Chr. II i sin landlov kap. 94 forbod korneksport til Tyskland og i stedet pabod, at kornet skulle fores til oresundsbyerne Kobenhavn, Malmo, Landskrona og Helsingor. Hvad denne kornstapelpolitik ved Sundet midt pa de hollandske skipperes rute til kornhavnene skulle tjene til, var jo ikke vanskeligt at forsta. Kongen kunne bekvemt gore sine opkob navnlig af salt, maske ogsa af vin og klaede hos de hollandske skippere i Sundet, men han matte have korn at fylde deres tomme lastrum med. Af et bevaret toldregnskab fra Alborg 1517-18 fremgar det, at tolderen, Hans Bartholomseussen, har faet betydelige maengder baiesalt tilsendt til sildesaltningen ved Nibe fra Kobenhavn, hvilket altsa ma vaere opkobt i Sundet, og det var ikke noget enestaende tilfaelde.

Allerede hansedagen i Lybsek 1517 beskeeftigede sig med Chr. Us planer om en stapelplads i Kobenhavn, og pa hansedagen 1521 erklserede den lybske borgmester, at kongen havde forbudt al udforsel til staederne. Det kongelige lovkompleks aret efter tog - som antydet - sigte pa at gore denne tingenes tilstand permanent i stude- og kornhandelen. I stedet ansporedes eksporten til de nederlandske konkurrenter imod import af disses klaede og salt, der netop var i fserd med at erobre markedet i det ovrige Nordeuropa fra de hanseatiske varer. Da denne lovgivning synes at have haft baggrund i de faktiske handelsforhold, matte den blive farlig. ,

Til stapelplanerne knyttedes projektet om det store handelsselskab med faktorier i Kobenhavn, Stockholm, Finland og Nederlandene, der vist var andet og mere end en »fantasiboble«, som Arup kalder det. Den taenkte tilknytning til nederlaenderne, fuggerne og ruslandshandelen var abenbar. Det kan ikke undre, at Lybaek i august 1522 fandt sig nodsaget til at gribe til krig. Byens handelsposition synes alvorlig truet.

Allerede 1521 har man fra lybsk side sogt kontakt med det danske rigsrad og kongens farbror hertug Frederik, hvilket 5. februar 1523 forte til en forbundstraktat med hertugen mod Chr. 11. Da Fr. I saledes ved lybsk stotte opnaede den danske krone, matte politikken over for Lybaek og de ovrige hansebyer begribeligvis laegges om. Forst og fremmestmatte Chr. Us hollandsvenlige praeferencelovgivning naturligvis falde, og den 11. September 1524 fik de vendiske staeder og Danzig ikke blot deres tidligere privilegier anerkendt, men ganske betydeligt udvidet. Det var desuden en selvfolge, at Hans' og Chr. Us pressions- og tvangspolitikover

politikoverfor hansestsederne matte opgives. Den tjentc iovrigt heller ikke hengere sit tidligere formal, cftersom den danske konge ved augustoverenskomsteni Malmo 1524 med Gustav Vasa opgav sit krav pa Sverrig og derfor heller ikke lamgere var interesseret i at opretholde nogcn blokadepolitik mod naboriget.

I forholdet til Lybaek og Sverrig betod tronskiftet 1523 altsa aendrede signaler. Nar forst graensesporgsmalene var ordnet med Sverrig, skulle denne politik have gode udsigter til at frigore Danmark for en tidligere afhaengighed af Lybaek og Danzig. Men den n-ye trussel fra den landflyglige Chr. II og hans parti, og den fare, der kunne vaere for, at han fik stolte fra nederlaenderne og kejseren, havde unaegtelig gjort den danske regering endnu mere afhaengig af stotte, som kim var at paregne i Lybaek.

Under krigen med Chr. II havde Lybaek og denne gang ogsa Danzig forlangt, at nederlcenderne skulle indstille handelen pa Danmark og sundsejladsen. Situationen tilspidsede sig atter, og i Lybaek var man tilbojelig til af krigstilstanden at skabe en permanent ordning. Tanken fra 1512 om en begraensning af sundfarten ogsa i fredstid dukkede atter op, men stodte pa Danzigs afgjorte modstand. Heller ikke fra dansk side onskede man at spaerre hollaenderne ude fra ostersoen, hvis en overenskomst med dem var mulig. Rigsradet skrev i den anledning til staterne Holland, Brabrant, Zeeland og Flandern januar 1524 og tilbod deres undersatter ret til at handle i kongens lande mod at svare saedvanlig told og afholde sig fra at stotte Chr. 11. Pa herredagen i Kobenhavn den folgende sommer enedes man om gensidig handelsfrihed pa betingelse af, at nederlaenderne ikke ydede Chr. II nogen form for understottelse. Sa sent som marts 1525 pa et mode i Segeberg og atter pa et folgende mode juni i Lybaek sogte lybaekkerne forgaeves at forma Fr. I til at spaerre Sundet for nederlaenderne, som efter deres pastand havde ydet Chr. Us kaperkaptajn Claus Kniphof stotte. Til trods for at man fra lybsk side sogte at benytte sig af Soren Norbys samtidige indfald i Skane til at ove pres pa den danske regering, lod denne sig dog ikke bevaege til fjendtligheder mod nederlaenderne. Selvom Fr. I ikke begunstigede nederlaenderne i konkurrencen mod hanseaterne saledes som forgaengerne, sa lod han sig dog heller ikke benytte som brik i det lybske spil mod hollaenderne. Alliancen kunne altsa kun traede i funktion, hvis Chr. II fik nederlandsk stotte. Og det gjorde hansom bekendt.

Chr. Us fladebesog i Norge i efteraret 1531 tvang Fr. I til at henvendesig til Lybaek, som forlangte Sundet spaerret for nederlaenderne. De havde brudt aftalerne af sommeren 1524, hvilket Fr. I da ogsa meddeltedem. 2. maj 1532 enedes kongen med Lybaek om et udkast til en 10-arig Irak tat om gensidig hjaelp mod hollaenderne og Chr. 11. Det

lybske standpunkt fra 1512 om en arlig kontingentering af den hollandske sundsejlads skulle nu realiseres, og desuden skulle det forbydes at fore stapelvarer igennem Sundet. Vaerdivarerne, der forhandledes pa stapeleni Brygge skulle altsa bindes til Lybsek-Hamborgvejen. Det var tvangsstapelpolitikken i ny skikkelse. Den danske konge skulle vaere kontrollorved Sundet. Sarame dag afgik en dansk-lybsk flade til Norge.

Orasider i slutningen af juni kom de nederlandske gesandter til Kobenhavn fulgt af en kaempeflade, der havde ordre til om fornodent at tiltvinge sig Sundets abning med magt og blokere Lybsek. Denne agression gav unaegtelig de nederlandske synspunkler en vis vaegt ved forhandlingsbordet, og den 7. juli erklaerede danskerne sig rede til at lade aftalerne af 1524 traede i kraft igen, hvis nederlaenderne ville forpligte sig til ikke yderligere at stotte Chr. II og afholde sig fra sejlads pa Norge, salaenge Chr. Us flade opholdt sig der, hvilket nederlaenderne erklaerede sig villige til. Det var et nederlag for Lybsek, der matte se sin stilling stadig mere isoleret. Fra Danzig kunne ikke ventes stotte til den lybske kontingenteringspolitik af den hollandske sundsejlads, og heller ingen af de vendiske staeder ville ga ind for den. Den nye traktat med nederlaenderne af 9. juli, hvis hovedindhold skulle vsere fri sejlads og Iosladelse af arresterede skibe, syntes at umuliggore en realisering af traktatudkastet af 2. maj og kunne derfor ikke forvente lybsk tilslutning. Forst da de danske rigsrader erklserede, at den nye traktat ikke skulle vaere nogen hindring for en endelig udfaerdigelse og ratifikation af 2. maj-overenskomsten, lykkedes det at fa de lybske underhandleres underskrift pa traktaten af 9. juli med Nederlandene, der desuden tiltradtes af Sverrig og de ovrige vendiske staeder.

At godkendelsen af denne traktat var et yderligere nederlag for de lybske standpunkter, skulle vise sig, da man senere skred over til forhandlinger om den endelige udformning af 2. maj-udkastet. Ved fastsaettelsen af det arlige antal hollandske sundpassager matte Fr. I naturligvis i betragtning af sin nye traktat med Nederlandene sta fast pa et antal, der svarede ret noje til de reelle forhold og derfor \k langt over de lybske onsker om en nedskaering. Ogsa i fortolkningen af stapelgods viste uenigheden sig.

Da Chr. II fortes som fange til Sonderborg, mistede Lybaek faktisk sit sidste kort. Den danske regering var ikke lsengere truet og stod vsesentlig staerkere i forhandlingerne med Lybaek om 2. maj-overenskomsten, som endnu ikke var tilendebragt ved Fr. Is dod 10. april 1533.

Fr. I har naeppe vaeret blind for de okonomiske fordele, afsaelningen af stude og korn til Nederlandene gav hans undersatter. Ikke mindst adelen har vidst at udnytte konjunkturerne, de hertugelige adelsmaend forte an, og deres standsfaeller i kongeriget har ikke vaeret sene til at

folge efter. Wilh. Koppe liar pa grundlag af prismateriale fra klostre Preetz i Holsten iagtlaget en iojnefaldende prisstigning pa bade kori og sLude i arene efter 1528, en ganske interessant baggrund til den hoi stenske og danske adels interesse i disse varer i slutningen af Fr. Is re geringslid. Docent Ingrid Hammarstrom har fremhaevet udforsel af oksn< fra de sydsvenske landskaber til de skanske graenseomrader i arene 152( -36 trods gentagne svenske forbud, et yderligere vidnesbyrd om, hvo: tillokkende studeudforslen ma have vaeret i arene omkring 1530¹) Lybske klager Iod alter og atter under blokaden mod Nederlandene 1532, fordi adelen stadig uddrev oksne, og korn fra hertugdommern< sendtes til det betraengte nederlandske marked. Det viser tydeligt, hvilki chancer denne nye afsaetning bod pa, navnlig nar en sundspaerring luk kede for korntilforsler fra ostersohavnene, sa de hollandske kornop kobere oversvommede alle vesterhavshavne med deres gode priser fo: at maette det hunerende hjemmemarked.

Deter derfor intet under, at Melchior Rantzau og hans adelige delegation blev vel modtaget, da de i sommeren 1533 modte op pa herredagen i Kobenhavn med et tilbud om et 10-arigt forbund mellem hertugdommerne og Danmark-Norge pa den ene side og k'ejserens riger og lande pa den anden. Den indbringende eksport af stude og korn, som det adelige landbrugs okonomi nu abenbart hvilede pa, ville hermed vaere sikret. Den adelige danske rigsradsregering slog til den 14. juli, og folgen blev efter forhandlinger i Gent et trekantforbund mellem Danmark-Norge, Nederlandene og hertugdommerne. En ny kurs syntes lagt, men endnu var der ingen konge valgt i Danmark, og hvad sagde man i Lybsek?

Pa herredagen i Kobenhavn sommeren 1533 var Lybaeks borgmester,Jiirgen Wullenwewer, modt op med traktatudkastet af 2. maj 1532. Den 16. juli fik han et hofligt afslag. Samtidig var det gode forholdmellem Lybaek og Gustav Vasa kolnet svsert af, og den 2. februar 1534 kom et forbund i stand mellem »de ukristelige skelmer og skurke, rigsrSderne af Danmark og Norge, og tyrannen og blodhunden, kongen af Sverrig«. Saledes lod pategningen af en afskrift, der er bevaret i Rostocks arkiv. Man har i de vendiske staeder ikke vaeret i tvivl om, hvem dette forbund var vendt imod. De tidligere forbundsfaeller fra 1523 havde foretaget en drejning. Den danske rigsradsregering onskede at fjerne truslen fra Chr. II og hans linie, for noget kongevalg var foretaget.Var forst forholdet til kejseren og Sverrig sikret, var Danmark ikke

---

1) Jeg har i Erhvervshistorisk arbog 1955 pa grundlag af korrespondance mellem den skanske adelsmand, Henrik Krummedige, og hans holstenske standsfselle, Wulf Pogwisch, fra 1528 vaeret lidt inde pa gevinstmulighederne i adelig studehandel, som jeg anser for at have vaeret saerdeles gode i disse ar.

laengere afhsengig af Lybsek, men kunne roligt foretraekke den for herremsendenefordelagtigere
forbindelse med nederlaenderne.

Dette politiske skifte drev Wullenwever i armene pa Jorgen Kochs borgerlige parti, og atter engang forsogte Lybsek at redde sine privilegier i Danmark ved at fore en tronpraetendent til magten ved krig, men forsoget glippede; med Grevefejden var Lybaeks rolle som politisk magtfaktor i Norden udspillet. Byen matte opgive sin tidligere politik, der tog sigte pa en spserring eller i alt fald en kontingentering af den hollandske sundsejlads og tvangsforlaegning af stapelvarctransporten til den gamle Lybsek-Hamborgvej.

Hermed var situationen dog ikke straks klaret for nederlaendernes sundtrafik. Grevefejden havde fremtvunget et kongevalg i Danmark- Norge, og valget var faldet pa hertug Christian, som i 1536 havde erobret hele riget. Derved var imidlertid opstaet en ny situation. Genttraktaterne, som kejseren havde ratificeret, var sluttet med det danske rigsrad og med hertug Christian af Slesvig og Holsten, men ikke med kong Christian af Danmark-Norge, og kejseren var aldeles ikke til sinds at anerkende den protestantiske hertug som konge. Han fastholdt stadig Chr. Us doti^>es arvekrav; deres reprsesentant var pfalzgrev Friedrich, der havde aegtet den aeldste datter, og som kejseren pa denne made sogte at vinde for sig. Stridighederne forte allerede i 1536 til arrestationer af nederlandske skibe i Sundet. Hvad det lybske pres aldrig havde kunnet forma den danske regering til, benyttede den nu selv som det mest effektive vaben mod truslen fra Chr. Us kongelinie, der havde fundet ly hos Nederlandenes landsherre.

1537 3. maj sluttedes dog en trearig stilstand, som fornyedes 1540 og 1541. I mellemtiden sikrede Chr. 11l sig ved forbund med de schmalkaldiske fyrster 1538 9. april og med Gustav Vasa 1541 14. September. Da stilstanden udlob 1. november 1541, sluttedes forbund med kejserens europaeiske hovedmodstander, Frankrig, 1541 29. november.

Danmark var nu inddraget i det europaeiske alliancesystem, og da krigen 1542 udbrod mellem Karl V og Frans I, tilspidsedes forholdet til Nederlandene, og Sundet spserredes pany. Situationen var temmelig alvorlig for nederlsenderne, der pa engang sa sig lukkede ude fra de ostersoiske kornhavne og de franske salthavne. Konkurrenter begyndte at vise sig pa arenaen. Deter karakteristisk, at de vesttyske byer, Haraborg,Bremen og Emden netop i disse ar optager saltfarter pa Frankrig og staerkt oger deres sundpassager, grunder altsa faktisk den store handelsbetydning,de fik i den folgende periode, i disse konjunkturar sandsynligvisved tilvandring af nederlandske emigranter. Nederlaendere, der ikke sejlede under fremmed flag, matte opsoge nye markeder, og det ser ud til, at det netop er i disse ar, besejlingen af de spanske salthavne

tager sin begyndelse. Ogsa i kornopkobel har hollsenderne mattet finde delvis ersta tiling for dc baltiskc havnc, og vcsterhavshavne og kattegalshavnchar mattet holde for. Hertugdommcrne og Danmark har sikkert under sundspaerringerne faet glimrcnde afssetningsmuligheder for korn, og lige sa lidt som i 1532 har en sadan eksport formodentlig kunnet forhindres. Man har simpelthen ikke i datiden haft kontrolmuligheder til at lukke dc danske kyslstra?kninger for opkobere ognavnlig ikke til at forhindredansk, slesvigsk og holstensk kornsejlads til Nederlandene. Jeg tror, at sundspaerringerne har haft deres store betydning for den folgendcperiodcs kornhandel ved at abne de nederlandske skipperes ojne for de danske havne.

Det har derfor interesseret mig fornylig at lsse, at sundspserringerne netop har kunnet spores i oget korneksport fra Ditmarsken til Nederlandene, pavist af Heinz Stoob i Hans. Geschichtsblatter. At vanskeligheder i sundfarten har spillet en lignende rolle for den norske traelasteksport er allerede godtgjort af Alexander Bugge og prof. Schreiner.

Ved Speyerfreden 23. maj 1544 fik de hollandske kobmaend fri handelsret i Danmark og Norge pa lige fod med hansekobmaendene, de arresterede skibe skulle frigives, og Danmark opgive alle forbund med kejserens fjender. Chr. Us dotres arvekrav opretholdtes stadig, men i en hemmelig paragraf forpligtede kejseren sig dog til ikke at pafore Danmark krig i den anledning. En epoke i nordisk politik var afsluttet. Fr. Is gren af den oldenborgske kongeslaegl havde vundet anerkendelse pa tronen. Samtidig var striden mellem unionskongen og Sverrig endt med dette riges uafhasngighed under en national kongeslaegt. Den fri sejlads gennem Sundet og pa ostersoen som abent hav var indtil videre fastslaet som princip.

En omlaegning af den danske udenrigsomsaetning til storre samhandel med nederlaendeme var i gang, selvom der endnu ikke kan siges noget bestemt om, hvor langt denne proces var fremskredet. Dog er der tegn, der kunne tyde pa, at den ikke tor betragtes som et resultat af Grevefejden, men maske bor saettes noget tidligere end for antaget. Muligvis har den lybske handelsposition i Danmark vseret mere undergravet, end man hidlil har vseret vant til at regne med. Det kunne iovrigt forklare, at den lybske politiske magtstilling faldt sa brat i 1536.

Foredrag holdt pa den nordiske historikerkongres i Arhus den 7. aug. 1957. Som baggrund for de fremsatte sijnspunkter skal her anfores et udvalg af kilder og litteratur, der sserlig omhandler emnet og perioden i det hele taget, og som fremstillingen navnlig md siges at hvile p&:

LITTERATUR OG KILDER

Utrykte kilder:

Arnamagneanske Samling 804, 4. (Universitctsbiblioteket, Kbh.).

Gottorp Toldregnskaber 1490—92, 1497—98, 1501 og 1508. (Rigsarkivet, Kbh.).

Reg. 108 B: Randers-Viborg Brudstykker af jydske Toldregnskaber 1568—1660.
(Rigsarkivet, Kbh.).

Trykte kilder:

Allen, C. F.: Breve og Aktstykker til Chr. IPs og Fr. I's Historie 1519—30. Kbh. 1854.

Andersen, C. E.: Gottorp Toldregnskab 1484—85. (Danske Magazin 6. VI, p. 329—376.
Kbh. 1929—33).

Andersen, C. E.: De Hansborgske Registranter I—2. Kbh. 1943—49.

Andersen, C. E.: Malmokobmanden Ditlev Enbeck og hans Regnskabsbog. Kbh. 1954.

Bang, Nina E.: Tabeller over Skibsfart og Varehandel gennem oresund 1497—1660.
1: Skibsfarten. Kbh. 1906.

Behrmann, H.: Kong Christian den Andens Historie I—II. Kbh. 1815.

Bruns, Fr.: Die Lubeckischen Pfundzollbiicher von 1492—96. (Hans. Geschichtsblattcr
1904—05, p. 107—131, 1907, p. 457—499, 1908, p. 357—407).

Christensen, Will.: Dronning Christinas Hofholdningsregnskaber. Kbh. 1904.

Christensen, Will.: Fortegnelse over Danmarks Riges Breve fra Middelalderen, 2. R.,
I—IX. Kbh. 1928—39.

Christensen, Will.: Missiver fra Kongerne Chr. I's og Hans' Tid, I—2, Kbh. 1912—14.

Ericsson, G.: Handlingar och brev i Danzigs arkiv til Sveriges medaltidshistoria. Goteborg

Erslev, Kr. & Mollerup: Danske Kancelliregistranter 1535—50. Kbh. 1881—82.

Hanserecesse II (1431—76) 6—7, 111 (1477—1530), IV, 1 (1531—1535) (v. d. Ropp, D.
Schafer, F. Techen & G. Wentz. Leipzig, Munchen & Weimar 1883—1941).

Hansisches Urkundenbuch VIII—XI (1451—1500) (ved W. Stein) Halle 1898—1916.

Hildebrand, E. och J. A. Almquist: Stockholm stads Tanckebocker 1474—1520. Stkh.
1917—1933.

Huitfeldt-Kaas, H. J.: Norske Regnskaber og Jordeboger fra 16. Aarh. I—V. Christiania
1887—1906.

Hubertz: J. R.: Aktstykker vedkommende Staden Aarhus I. Kbh. 1845.

Hiipke R.: Niederliindische Akten u. Urkunden I (1531—1537). Munchen & Leipzig 1913.

L. Larsson: Stockholms Stads Tiinkebok 1524—29 (av Olauus Petri Phase). (Skrifter
utg. av Vetenskapssocieteten i Lund 11. Lund 1929—40).

Laursen, L.: Danmark-Norges Traktater I (1523—1560). Kbh. 1907.

Nyrop, C.: Danmarks Gilde- og Lavsskraaer fra Middelalderen I. Kbh. 1899—1900.

Rydberg, O. S.: Sveriges Traktater med frammande magter jemte andra dit horande
handlingar 2—4. 1336—1571. Stkh. 1883—1895.

Sejdelin, G. C. P.: Diplomatarium Flensburgense. Saml. af Aktstykker til Staden Flensborgs
Historie indtil Aaret 1559, I—II. Kbh. 1865—73.

Simson, P:. Danziger Inventar 1531—91. Munchen & Leipzig 1913.

Sjoberg, N.: Stockholms Stads Tankebok under Vasatiden I, 1524—1529 (Samf. St. Eriks
Arsbok. Bilaga 1908—1911, 1913—1915).

Suhm, P. F.: Chr. IPs Forordninger og aabne Breve ang. forskellige Landsdele. (Samlinger
til den danske Hist. 11, Kbh. 1781—84 og Nye Saml. I—III. Kbh. 1792—93).

Tt'smelser over nlle Lando. (Danske Matfazin 3. IV — 4. 11. 1854—1873

iLKiicinvr over am." l^miuu. ixjmisnt: iviugu&iu o. i\ —•*. xx. ibi«—xoioj.
TTrlrunrlnnliiiiOi rlnn <It.,rlt T.iihp/>lr R 11 TVI di4.fl 701 T.iihprt 188Q IPO!

Wegcner, C. F.: Samling af danske Forordningcr indtil 1500 (Aarsberetninger fra dt
ktfl. Geheimearchiv V. Kbh. 1871—75).

Litteratur:

I. Hovedværker og oversigter i periodens historie og forholdet mellem Norden oq hansestæderne: ,

Allen. C. F.: Do tre nordiske Riirers Historic. I—V. 1497—1538. Kbh. 1864—1875

Alien, \-*, i .« i/c lit uuiuiani; m^Lia iijoli
Arun. K • Danmarkshistoriß. 11. Khh. 193!

m U|J, X^. . iJ4.I 11 Ultll XVDIIIO LUi It, AX. XWll, li/UA.
(Ihristenscn. Will.: Unionskonircrne os? Hansestapderne 1439—fifi. Khh. 189f

VjlinßlL-llStll, Will.. U IWUIISIYUU^I. IUC Uij IIUUACnLiI'UCIUG XtOi) UU, XYUII. XOVO.
Christiansen, C. P. O.: Unionsoplosningens og Kirkebruddets Tidsaldei\ (Schultz Dan
markshist. 11. Khh. 1941. n. 277—57K1.

IUUI IVDHI^L. 11. IYIJII. I.7tX, |J. £t i I O /U/ .
Il.'ifnpl] R n ■ nir> Rliitnirpit r)pr rlrmtsrhpn Hiinsp T—TT Rprlin 1 QflFi—Di

Erslev. Kr. i Danmarks RiLfes Histnrin II C 1241—14811. Khh. 190!

Handelmann, H.: Die letzten Zeiten Hansischer Übermacht im Skandinavischen Noi
rlr»n Uiol IHel'J

ut:u. i\n.i iUijij.
Heise. A. i Danmarks nines Histnrie Til fl4Bl—lS3fi^. Khh. 190!

Hildehrand. Emil: Gustav Vasa. fSverices Histnria till, vara daffar IV). 192(

Ljuj^uiiuc AiriYiui iiy.
Hapke, R.: Die Regierung Karl V's und der europ. Norden (Veroff. & Gesch. der freie
ii Hnii<!Pst T.iihf»r"ks TTTI T.iilippU ISIJ.

Kraft, Salomon: Senare Medeltiden 1448—1520 (Sveriges Historia till vara dagar 111
•> StUh. 10.UV

Kiimlion. K.: Sv^riffß nch den tvska hnnsan 194:

ivuiuiicij, ii.. jvai^c utii ucii tjoivu iitiiiaaii into.
Kumlien, K.: Sverige och hanseaterne. Studier i svensk politik och utrikeshandel. Stkl
1953. (Kunffl. Vitterhets-. Historic- nch Antikvitetsakademiens Handlinffar Bfil.

iou<j. viLLciJiuua-, xiisLuriu- uui /iLULiiv.viLCLsuKaut:iiiieus xiciuuixii^ar oo;.
Lund, Hans: Under Forbundet mellem Konge og Adel 1533—1588 (Schultz Danmarks
hist.. 1941. 11. n. 579 ff.l.

Lonnroth. E.: Riket och dess ledare (Svenska folket eenom tiderna 11. Malmo 1918'

aiu-iici u|j, v. i xvctiiiiiajLiva iiiyca xxi
Paffel. K.: Die Hanse. 2. ausir. 1951

x eit;ci, x\.. • xjxc iiuiiac. £„ uuaij, i;;.)i.
Paludan-Miiller. C.: De frirste Kontrer af den oldenborffsko. Slaesrt. Khh. 187^

jraiuumi-muiici, \~i.. xjc ipiaic ia.uii};(;i vi uen uiuciuiuvjjMW oiicgL. rvun. io/t.
Paul, Johs.: Liibeck und die Wasa im 16. Jahrh. Beitrage & Gesch. d. Untergange
hansischer Herrschaft in Schweden (Veroff. & Gesch. der Freien u. Hansestad
T.iihpnks V 1V I.iihfrk 199(1

Rorig, F.: Die Hanse u. d. nord. Lander (Drei Kieler Vortrage gehalten anliisslich de
norweeischen Studentenwoche in Kiel im Mai 1925. Liibeck 19251.

IX\J± W CfiloL-llv 11 OLUUtIILCHW UtllC 111
Sphafer D • Die Heiits^he Hansp 191/

otiirtiu, xj. . uic ucuiauic iiaiiac ivx*.
Sf.hiifer. D • Gpsfhiph+p vnn DnnPTiinrlr TV fdnthn 18Q3'

otiiuLci, xj.; \je sememe vuu xjuiieiuuru. iv. xovoj.
Schreiner, J.: Arsakerne til den hanseatiske handels tilbakegang i 16. arh. (Nordis!
Tidskr. f. Vetensk. Konst cv. Ind.. 1934. r>. 440—50.

X ILiaiYi . 1, V CLCildli. XxUIIOL U. 111U., XVOit. p. TCTtU"
Schreiner. J.: Hanseatene off Norffcs Nedffanif. 19.1J

otiiiciuci, 0.. iiuiiocuutJiit; ug i>uiyca xxcugaujj. xuc
Schreiner. J.: Hanseatene oir Noree i IG. arh. 194'

ijLiucinti^ <.».. iiaixocaLCUc u^ nuigc i xv. clixx. xvtx.
Vogel, W.: Kurze Geschichte der deutschen Hanse. Leipzig u. Miinchen 1915. (Pfingsi
hliitter A. Hnns. rtpßrhfnhts x'ptpitis YTI

II. Monografier og artikler om tidsafsnit, personer og begivenheder:

Ahnlund, N.: Stockholins historia fore Gustav Vasa. Stockholm 1953.

Bergstrom, R.: Studier till den stora krisen i Nordens historia 1517—1523. Akad. avh.
Uppsala 1943.

Bergstrom, R.: Sturetidens historia i ny belysning (Hist. Tidsskrift (sv.) 1937, p. 398
—117).

Carlsson, G.: Henning Gadh. En statsman och prelat fran Sturetiden. Biograf. studie.
Akad. afh. Uppsala 1915.

Garlsson, G.: Sten Sture den yngre. En karakterstudie (Scandia 1929, p. 107—133).

Friis, Astrid: Johan Friis's forste Aar (Scandia VI 1933, p. 231—327 og VII 1934, p.
167—246).

Heise, A.: Herredagen i Kjobenhavn 1533 (Hist. Tidsskr. 4. 111, p. 222—517).

Hoffmann, M.: Liibecks Krieg gegen Danemark 1509—12 (Mitt. d. Vereins f. liib. Gesch.
XII 1906, p. 70—87).

Kraft, S.: Slaget pa Brunkeberg ur handelspolitisk synspunkt (Hist. Tidsskr. (sv.) 1940,
p. 89—132).

Lonnroth, E.: Slaget pa Brunkeberg och dess forhistoria (Scandia 11. Lund 1938, p.
159—213).

Olsson, G.: Freden i Kobenhavn 1509 (Studier tillagnade Curt Weibull den 19. aug.
1946, p. 313—335. Goteborg 1946).

Olsson, G.: Stat och kyrka i Sverige vid medeltidens slut. Goteborg 1947.

Palme, S. U.: Riksforestandarvalet 1512. Studier i nordisk politik og svensk statsratt
1470—1523. Uppsala 1949 (Uppsala Univ. Arsskr. 1949: 7).

Palme, S. U.: Sten Sture d. £e. Stockholm 1950.

Palme, S. U.: Studier i Sturetidens statsrattshistoria, Uppsala 1951 (Upps. Univ. Arsskr.
1951 :10).

Paludan-Miiller, C: Grevens Fejde I—II (1853—54).

Peterzen, I.: Studier rorande Stockholms historia under Gustav Vasa. Akad. avh. Stkh.
1945).

Sjoden, C. C: Stockholms borgerskap under Sturetiden med sarskild hansyn till dess
politiska stallning. En studie i Stockholm stads historia. Stkh. 1950.

Sjodin, L.: Kalmarunionens slutskede. Gustav Vasas befrielseskrig. I—2.1—2. Uppsala
1943—47.

Sjogren, P.: Slakten Trolles historia intill 1505. Akad. avh. Uppsala 1944.

Stensson, R.: Peder Jakobsson Sunnanvader och maktkampen i Sverige 1504—1527.
Akad. avh. Uppsala 1947.

Tunberg, S.: Gustav Vasas konungaval 1523. 1923.

Waitz, G.: Liibeck unter Jiirgen Wullenwever und die europaische Politik. Berlin
1853—56.

Weinhauge, E.: Die deutsche Bevolkerung im mittelalterlichen Stockholm. Leipzig 1942.
(Schriften & polit. Gesch. u. Rassenk. Schl.-Holsteins 5).

Wentz, G.: Chr. Us Vinterfelttog i Vigen 1532 (Hist. Tidsskr. 10. 111, p. 42—58).

Wentz, G.: Der Principat Jurgen Wullenwevers und die wendischen Stadte (Hans. Geschichtsbl.
1931, p. 83—111).

Westin, G. T.: Striden kring riksforestandervalen 1512. Scandia 19, Lund 1950, p.
214—265).

Wieselgren, Greta: Sten Sture d. y. och Gustav Trolle. Akad. avh. Lund 1949.

Yrwing, H.: Liibeck och den nordiska forbundstanken efter unionsupplosningen (Festskrift
till G. Carlsson. Lund 1952, p. 113—148).

III. Specielt om forholdet mellem Lybæk og Nederlandene:

Daenell, E. R.: Holland und Hanse im 15. Jahrh. (Hans. Geschichtsblatter 1903, p. 3—3—
41).

Daenell, E. R.: Der Ostseeverkehr und die Hansestadte von der Mitte 14. b. z. Mitte des
15. Jahrh. (Hans. Geschichtsbl. 1902, p. 3—47).

Hapke, R.: Die Sundfrage und der hollandisch-lubische Konflikt auf der Tagung zu
Kopenhagen (April 1532). (Zeitschrift d. Vereins f. Liibeckische Geschichte u.
Altertumskunde XIV 1912, p. 90—136).

Hapke, R.: Der Untergang der hansischen Vormachtstellung in der Ostsee (1531—1544).
(Hans. Geschichtsblatter 1912, p. 85—119).

Lahaine, L.: Die Hanse und Holland von 1474 bis 1525 (Hans. Geschichtsbl. 1917, p.
377—409 og 1918, p. 227—279).

Rogge, H.: Der Stapelzwang des hansischen Kontors zu Brugge im 15. Jahrh. Diss.
Kiel 1903.

Stahr, K.: Die Hanse und Holland bis zum Ctrechter Frieden 1474. Diss. Marburg 1907.

Volbehr, F.: Die Hollander untl die deulsche Hansc 1930 (Pfingsblatter des Hansischcn
Gcschichtsvereins XXI).

Wilkins, H.: Zur Geschichte des niedcrlandischen Handels im Mittelalter (Hans. Geschichtsbl.
11H)8, p. 295—356 og 1901), p. 123—203).

IV. Specielt om det østbaltiske område: Danzig, Gotland, østersøkysten:

Boeszoermeny, R.: Danzigs Theilnahme an dem Kriege der Hanse gegen Christian II
von Danemark. Ein Beitrag zur hanseatisch-seandinavischen Geschichte des XVI
Jahrh. Naeh Urkunden des Danziger Rathsarchives. Danzig 1860.

Goetz, K.: Deutsch-Russische Handelsgeschichte des Mittelalters 1922 (Hans. Geschichtsquellen
N. F. 5).

Hirsch: Handels- und Gewerbsgeschichte Danzigs unter der Herrschaft des Deutschen
Ordens. 1858.

Kruse, \V.: Lubeck und der Streit um Gotland 1523—26 (Hans. Geschichtsbl. 1913 p.
337—416, 1914 p. 463—478, 1915 p. 229—262).

Lauffer, V.: Danzigs Schiffs- und Warenverkehr am Ende des 15. Jahrh. (Zeitschrift d.
Westpreuss. Gesch. Ver. 33. 1893).

Simson, P.: Der Artushof in Danzig. Danzig 1900.

Simson, P.: Geschichte d. Stadt Danzig I—II. Danzig 1913—18.

V. Specielt om forholdet til Ditmarsken:

Lammers, W.: Die Schlacht bei Hemmingstedt (Quellen und Forschungen z. Geschichte
Schleswig-Holsteins XXVIII 1953).

Stoob, Heinz: Ditmarschen und die Hanse (Hans. Geschichtsbl. 1955, p. 117—145).

VI. Hovedværker og oversigter i den økonomiske historie og handelshistorie inden for perioden:

Amp, E.: Studier i engelsk og tysk Handels Historie. En Undersogelse af Kommissionshandelens
Praksis og Teori i engelsk og tysk Handelsliv 1350—1850. Doktorafh.
Kbh. 1907.

Arup, E.: Varehandelens Historie. Kbh. 1926.

Baasch, E.: Hollandische Wirtschaftsgeschichte. Jena 1927 (Handbuch der Wirtschaftsgeschichte).

Bruns, Fr.: Liibecks Handelsstrassen am Ende des Mittelalters (Hans. Geschichtsbl.
VIII 1896, p. 43—87).

Christensen, A. E.: Danmarks Handel i Middelalderen (Nordisk Kultur XVI 1934, p.
108—127).

Christensen, A. E.: Dansk Torve- og Markedsva;sen i Middelalderen (Nordisk Kultur
XVI 1934, p. 181—190).

Christensen, A. E.: Dutch trade to the Baltic about 1600. Studies in the sound toll
register and dutch shipping record. Doktorafh. Kbh. 1941.

Christensen, C: Agrarhistoriske Studier I. Kbh. 1886.

Christensen, Will.: Dansk Statsforvaltning i 15. Aarh. Kbh. 1903.

Hagedorn, B.: Ostfrieslands Handel und Schiffarht im 16. Jahrh. (Abhandl. z. Verkehrs
- und Seegeschichte 111 1910).

Hammarstrom, I.: Finansforvaltning och varuhandel 1505—1540. Studier i de yngre
Sturarnas och Gustav Vasas statshushallning. Akad. avh. Uppsala 1956.

Heckscher, E. F.: Sveriges ckonomiska historia I, 1: Fran Gustav Vasa: F6re Frihetstiden.
Stkh. 1935.

Johnsen, O. A.: Norwegische Wirtschaftsgeschichte. Jena 1940 (Handbuch der Wirtschaftsgeschichte).

Jiirgens, A.: Zur Schleswig-Holsteinischen Handelsgeschichte im 16. u. 17. Jahrh. (Abhandl.
z. Verkehrs- u. Seegeschichte VIII 1914).

Kumlien, K.: Stockholm, Lubeck und Westeuropa (Hans. Geschichtsbl. 1952, p. 9—29).

Lonnroth, E.: Statsmakt och statsfinans i det medeltida Sverige. Studier over skattevasen
och lansforvaltning (Goteborg Hogskolas Arsskrift 46. 1940: 3).

Nielsen, A.: Diinische Wirtschaftsgeschichte. Jena 1933 (Handbuch der Wirtschaftsgeschichte).

Olscn, Alb. i Holland-Danmark I Kbh. 1945 (red. K. Fabrieius, L. L. Hammerich &
Vilh. Lorenzen).

Postan, M. M.: The Trade of Medieval Europe: the North (Postan, M. M. & Rich, E. E.:
The Cambridge Economic History of Europe 11. Cambridge 1952, p. 119—256).

Polnitz, Gotz Freiherr v.: Fugger und Hanse. Ein hundertjahriges Ringen urn Ostsee
und Nordsee. Tubingen 1953.

Schreiner, J.: Pest og prisfall i senmiddelalderen. Et problem i norsk historie. Oslo
1948 (Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo II: Hist.-filos. kl. 1948:1).

Vibaek, M.: Den danske Handels Historie I—II. Kbh. 1932—35.

Werveke, H. v.: Bruges et Anvers. Huit Siecles de Commerce Flamand. Bruxelles 1944.

VII. Monografier og artikler om handelen med enkelte varer:

Achelis, Th. O.: Aus der Geschichte des jiitischen Ochsenhandels (Zeitschrift d. Gesellschaft
f. Schleswig-Holsteinische Geschichte LX 1931, p. 173—212).

Agats, H.: Der hansische Baienhandel. Heidelberg 1904.

Andresen, L.: Zur Geschichte des Viehhandels im Amte Tondern (Nordschleswig 1924,
p. 163—175, 203—219).

Bang, N. E.: Dansk Studehandel i 2. Halvdel af 16. Aarh. (Hist. Tidsskr. 7. I 1897—99,
p. 328—345).

Bugge, A.: Den norske Traelasthandels Historie I—II, Skien 1925—33.

Enemark, P.: Adelig studehandel i 16. arhundrede. Kommentar til en rettertingsdom
af 1557 (Erhvervshistorisk arbog 1955, p. 7—34).7—34).

Hansen, Johs.: Beitrage z. Geschichte des Getreidehandels u. Getreidepolitik Liibecks
(Veroffentlichungen z. Geschichte d. freien u. Hansestadt Liibeck I, 1) Liibeck
1912.

Hildebrand, K. G.: Salt and cloth in Swedish economic history (Scandinavian Economic
History Review 11, 2 1954, p. 74—102).

Hoist, L.: Bidrag til Studehandelens og Studeholdets Historie (Dansk Maanedsskrivt
1866 I, p. 447—476).

Madsen, J.: Studehandelens Historie i Danmark. Kbh. 1908.

Mickwitz, G.: Luxus- oder Massenware in spatmittelalterlichen Tuchfernhandel (Vierteljahrschr.
f. Sozial- u. Wirtschaftsgesch. 32. 1939, p. 245—250).

Naude, W.: Die Getreidehandelspolitik der europaischen Staaten vom 13. b. z. 18. Jahrh.
Berlin 1896 (Acta Borussica I).

Posthumus, N. W.: Bronnen tot de Geschiedenis van de Leidsche Textielnijverheid I-11.
Haag 1908—11.

Schreiner, J.: Nederlandene og Norge 1625—50. Trelastutforsel og Handelspolitikk
(Skrifter utg. av Det Norske Videnskaps-Akademi i Oslo 11. Hist.-filos. kl. 1933 : 3).

VIII. Om prisforhold:

Koppe, W.: Zur Preisrevolution des 16. Jahrh.s in Holstein (Zeitschr. d. Gesellschaft f.
Schleswig-Holsteinischen Geschichte 79, 1955, p. 185—216).

Scharling, W.: Pengenes synkende Vaerdi. Kbh. 1869.

Waschinski, E.: Wahrung, Preisentwickelung und Kaufkraft des Geldes in Schleswig-
Holstein 1226—1864 (Quellen u. Forschungen z. Geschichte Schleswig-Holsteins
XXVI 1952).

IX. Blandt købstadhistorier kan nævnes:

Achelis, Th. 0.: Haderslev i gamle Dage I—II. Haderslev 1926—29.

Dybdahl, V. i Flensborg Bys Historie I. Kbh. 1953 (red. H. Hjelholt, J. Hvidtfeldt &
K. Kretzschmer).

Eliassen, P.: Kolding i Fortid og Nutid. Kolding 1910.

Hvidtfeldt, J.: Bidrag til Vejle Bys Historie 1660—1700 (Vejle Amts Aarb. 1935, p. 52).

Kincb, J.: Ribe Bys Historie og Beskrivelse I—II. Ribe, Odder. 1869—84.

Nielsen, Marie: Bidrag til Belysning af Flensborgs Handel og Skibsfart i 16. og 17.
Aarh. (Festskrift til Johs. Steenstrup 1915, p. 175—187).

llasmussen, Marie: Die Geschichte des Handels Flensburgs bis gegen 1700. 1920 (maskinskrevet
eksemplar i Flensborg Bys arkiv).

Riismoller, P.: Aalborg, Historie og Hverdag. Aalborg 1942.

Simonscn. Vedel: BidraL' til Odense Bvs Historic I—II. Odense 1842—4-

Wulff, D. H.: Bidrajj til Aalborg Handels Historic (Samlinger til jydsk Historie o
Tonocrafi VII. 1878—79. d. 271—356).