Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 4 (1957 - 1958) –

PESTEN I AALBORG 1602

Af C. Klitgaard.

Efter en overordentlig streng Vinter 1599 opstod der i August 1601 ved Smilte fra de vendiske Staeder, der udforte Korn lil Kobenhavn, en meget ondartet Pestsygdom, soni bortrev imellem 1/3 og 1/4 af denne Bys Indbyggere, nemlig ca. 8000, og i de folgende Aar indtil 1603 udbredte Sygdommen sig til Land og By i hele Danmark og det ovrige Norden, og saerlig var den haard ved Jylland. Det har ikke kunnet konstateres af hvad Art, Sygdommen var, men den kaldtes den »hvide Pest«, vel i Modsaetning til den sorte Dod, der affolkede Landet omkring 1350, og Dr. Mansa er mest tilbojelig til at tro, at det var en ved Misvaekst og Urenlighed fremkaldt Hungertyfus med Blodgang1). At Befolkningen brugte allehaande Midler, derunder vel navnlig overnaturlige »Kunster«, for at bekaempe Sygdommen, siger sig selv, og vi ser, at Christian IV som Svar paa en Indberetning fra Lensmanden Ulrik Sandberg paa Lundenaes 11. Feb. 1604 skriver, at da der »for nogen Tid siden i den sidste farlige Pestilens skal vaere begravet et levende Barn«, og Ulrik Sandberg har begaeret at faa at vide, hvorledes han skal forholde sig med dem, som har begaaet denne Gerning, da skal han rejse Tiltale ved Retten mod de paagaeldende Personer og tage Dom i Sagen, men forinden han lader den eksekvere, indsende den til Kancelliet, hvorefter han skal faa naermere Besked2). 7. Aug. 1604 skrev Kongen atter til Lensmanden, at da han efter Kongens Befaling har ladet en Kvinde der i Lenet, som har begravet et af sine Born levende i Jorden og saaledes ombragt det, forfolge til Dom, og hun er blevet domt til Stejle og Hjul, har Kongen bevilget, at hun maa blive straff et paa sin Hals og blive henrettet med Svaerd, og han skulde derfor ved forste Lejlighed lade hende ske sin Ret3).

I Foraaret 1602 naaede Peslilensen Aalborg, der da var Kongerigets naeststorste By, og hvortil og hvorfra der var stor Skibsfart. Det vides ikke, hvor Smitten kom fra, men de sanitaere Forhold i Aalborg med de gennemstrommende Aaer, der brugtes baade til Vandforsyning og til Aflob for Spildevand fra Latriner, Feldberedere, Slagtere o. s. v., var i hoj Grad befordrende for epidemiske Sygdomme. Byen havde da naeppe forvundet Folgerne af en Epidemi, som i Juni Maaned 1592 var begyndt i Vor Frue Sogn, hvor Praesten Hans Ibsen dode 25. Juli, og som medforte, at mange Lig maatte begraves paa Byens Bekostning,


1) F. V. Mansa: »Bidrag til Folkesygdommenes Historie«, S. 256 ff.

2) Kancelliets Brevb. 1604, S. 127 f.

3) a. St. S. 180 f.

Side 75

i Budolfi Sogn dode saaledes 430 Personer, vel 10 pCt. af Byens Indbygger e4). Den nye Pestilens ramte Byen med slor Heftighed og bredte sig videre om. Kristen Sorensen Testrup fortaeller i sin »Rinds Herreds Kronike «n), at »1602 var der stor Pestilense her i Jylland, saa at en slor Del af Folkene hendode, og begyndte samme forst i osterbolle; da en Hob unge Folk i Bygsaed var samlet i en Lade at drive deres Spil om Natten, saa nogle, at der kom som et Hjul med lid udi fra Kirken og til samme Lade, og da han (o: Hjulet) kom ind i Laden, syntes de, at han var som en Buk, der hoppede paa 3 Ben, og ham kalder de Hel, og var da en Del af Folkene syge om Morgenen, og var samme Hel6) et brugeligt Grd her i Landet, som man kan bemserke fra de hedenske Tider af og er endnu brugeligt, og er det maerkeligt, som jeg af gamle Folk har hort fortselle, at i samme store Dod kunde de vise Hel fra en By til en anden, og at han lod sig se i Skikkelse som en hvid Hest, saadan Overtro var da gaengs.«

Det ses ikke af Aalborgs Bygmester (o: Kaemner) Jens Madsen Mumgaards Regnskaber for 1602, hvornaar Begravelserne af Fattige paa Byens Bekostning begyndte, om det var for eller efter, det internationale Pinsemarked, der havde aflost det beromte Skanor Marked ved Falsterbo, fandt Sted; men antagelig var det for - omkring 1. Maj -, og Farsoten synes ikke at have faaet Folk til at holde sig borte fra Markedet, hvad vel skyldes, at epidemiske Sygdomme i Datiden var saa udbredt i alle Lande. Vi ser i hvert Fald af Aalborgs Regnskaber, at der 1602 kom Markedsfolk fra Amsterdam (4), Braunschweig (1), Danzig (3), Engand (1), Hamburg (3), Koln (1), Lubeck (27), Liineburg (1), Malmo (3), Nyrnberg (1), Rostock (2), Skotland (1), Stralsund (1), Vlieland (1), Westfalen (1), Wismar (3), Norge (12) og Sverige (inkl. de davaerende dansk-norske Provinser 21) og desuden fra de fleste indenlandske Byer, bl. a. Viborg (10), Kobenhavn (8) og Flensborg (7)7).

Da Pesten kom til Aalborg, maaske snarest i Form af Dysenteri med Blodgang, idet Doden paafulgte hurtigere, end den vist gjorde ved Petecchialtyfus (Hungertyfus), indsaa Byens Magistrat sikkert, at der maatte gores noget mod Urenligheden i Gader og Gaarde. Vi ser det af, at der fra Latinskolen, der da var i en nylig ombygget Floj af Helligaandsklosteret (nu Stiftshospitalet), paa Byens Bekostning 1602 af Bonderne i Hasseris blev bortkort 278 Laes »Mog« fra Skolegaarden samtidigt med, at den planeredes med 2 Laes Fyld. Der sattes nyt Plankevserkom den, og der fyldtes op med 150 Laes Sand uden for den. Ogsaa


4) Chr. Stephensens Aarbog; Jyske Saml. V, 75.

5) Jfr. Jyske Saml. 11, 3.

6) Jfr. Hclspotter = Ligpletter.

7) Markedets Stortid var da allerede endt o. 1585.

Side 76

fra Raadhusel og Maren Turisgade bortkortes 32 Laes »Mog«, fra Kodbodernc64 Laes8) og fra den ovrige By 595 Laes af samme Vare. Al Bortkorselen besorgedes af Hasserisboeme for 1/2 Skilling pr. Lses, og de liar utvivlsomt faaet deres Jorder godt godet.

Det forste Lig, som blev begravet paa Byens Regning, var af en Dreng, som Fodderne var blevet savet af paa Sygestuen, og som blev begravet i Ligkiste paa Sygestue-Kirkegaarden, ved Helligaandsklosterets Kirkcgaard. De folgende Lig blev begravet paa den nye Kirkegaard, og de sidste 45 Lig af Fattige blev jordet paa St. Jorgens Kirkegaard, vel fordi den anden var blevet overfyldt af Grave. For Mads Graver ved den nye Kirkegaard var det en gylden Tid, idet ban kastede 133 Grave, medens hans Kollega Christen Graver ved St. Jorgens Kirkegaard maatte nojes med 45. En stor Del af Befordringen af Lig til Kirkegaarden besorgedes af Folk fra Norholm Sogn for knapt 4 Skill, pr. Stk; de ovrige Lig blev befordret paa en tohjulet Kserre, som Magistraten lod lave til dette Brug. Til at begynde med kom hvert Lig i sin Grav, men saa begyndte man at laegge to Lig i samme Grav, og derefter steg Fsellesgravene, eftersom Pesten tiltog i Sommerens Lob, saa man naaede op til 11-12 Lig i hver Grav, og der jordedes ialt 1021 Lig i 178 Grave.

I Begyndelsen blev Ligene af Fattigfolk ogsaa svobt ind i et Stof »Perklin«, inden de jordedes, thi der ses at vsere indkobt 48% Alen a 3 Skilling af Stoffet, og Norholm Msend fik Traad for 2 Skill, til Lig, som skulde klaedes, men senere nojedes man med at kobe et Sengeklaede til 14 Skill, til at hylle over Ligene, naar de paa Kaerren blev kort til Kirkegaarden.

Graveren har i sin Opgorelse ofte noteret, hvor Ligene stammede fra, og deter et trist Billede, han opruller, men det maa jo erindres, at det udelukkende er Lig af Fattigfolk, der omhandles. Det vides ikke, hvor haard Pesten var ved de mere velstillede Borgere, hvis Boer selv kunde sorge for Jordefserden, men utvivlsom dode der ogsaa mange af dem, idet der 1602-04 kom usaedvanligt mange ny Borgere til Byen. Blandt de forst begravede var » Store Peder, som dode i Fattigfolks Hus«, og derefter folger »en, som dode ved Sandvadet og en i en Kaag«. Saa horer vi videre: En i Fattighuset, en i Lisbet Poppes Hus, en i Fattighuset, 1i Kokvad9), en udenfor Jakob Tilbereders Dor, en ien Kaag; fire, som laa dode ved Hans Borthuses, Eline Bonsaches, i Jomfru Anegade og i Jens Kottis Gade; to hos Raadmand Peder Lauridsens, to laa dode paa Gaden, en laa dod i Skolegaarden, ni laa dode ude forskellige Steder, fire laa dode paa Gaden eller under


8) Her blev givet 2 Halsjern, og Stadstjeneren fik 4 Mark for at holde Vagt undei Pinsemarkedet — vel for at forebvffffe Urenliehed.

9) Nu Katteval, kak = skidden

Side 77

»Skruer« o: Halvtage; en laa dod hos Jens Kottis, en Kvinde laa dod paa Hasseris Mark, to laa dode i Anders Skraeders Gyde og en i Jens Kottis, seks laa dode paa Gaden og under »Skruer«, 2 laa dode paa Gaderne o. s. v.

Norholmfolkene fik ogsaa 1V2 Mark for at fore syge Fattigfolk af Gaderne op til de fattiges Lade og 1 Mark for at fore nogle Fattigfolk, der havde ligget paa Gaderne i to Dage, til Fattighuset og Laden, alt efter Borgmesterens Ordre. Det synes naesten, som om der ogsaa har vaeret Sygdom blandt Dyrene, thi forst fik Rakkerne 2 Skill, for at fjerne et dodt Svin og en dod Kat fra Gaderne og derefter 9 Skill, for 9 Svin, »som han tog paa Gaderne«, og endelig 4 Skill, for 2 dode Svin, 1 dod Hund og en dod Kat, som laa paa Gaderne. Og om Efteraaret, da Pesten var ophort, fik han 2Vs Mark for at rense to Lader, i hvilke der havde ligget syge Fattigfolk, samt for at gore rent ved osteraa og under »Skruerne«. lalt kostede fattige Folks Transport og Begravelse Byen ca. 211 RdL, et i hin Tid betydeligt Belob.

Det ligger naer at antage, at det var fra Aalborg, at Pesten 1602 bredte sig ud over Nordjylland, selv om den ogsaa rasede i Vejle, Holstebro, Manager Kloster Len og vist over hele Jylland 1603, og det ses, at meget Jordegods stod ode i de folgende Aar som Folge af Affolkningen.

10. Juli 1602 dode Praesten Niels Jensen Bang i Mosbjerg af Pest, 3. Aug. s. A. Hans Olufsen Rafn, Kapellan ved Budolfi Kirke i Aalbor g10); 1603 Praesten Peder Andersen Wraa i Aasted, 9. Sep. 1602 Praesten Peder Lauridsen i Kyttrup, 1602 Praesten Peder Jensen i orlos og 1603 hans Eftermand Anders Mouritsen, om hvem det siges, at han paa Grund af Pesten selv maatte hjaelpe til at jordfaeste de dode; 21. Okt. 1602 dode Praesten Anders Bertelsen i Jelstrup og 1603 Hr. Daniel Olufsen Chrysostomus i Hjoring. Fra denne By horer vi ogsaa, at Niels Nielsen Rod med Hustru og Born alle dode i den store Pest"). Hverken i Aalborg eller Hjoring glemtes det store Mandefald 1602-03 i Hast, endnu 1631 hedder det i Hjoring »4 eller 5 Aar efter Doden, som regerede 160212), og i Aalborg dode vel nok omtrent en Fjerdedel af Indbyggerne.


10) Chr. Stephensens Aarbog.

11) Hjoring Tingbog 11. Juni og 6. Aug. 1650.

12) a. St. 6. Sept. 1631.