A. F. KRIEGER OG D. G. MONRAD I 1863 OG SENERE

Monrad i hans Forhold til Krieger har vaeret en Side i hans Liv, som den ret omfattende Monradlitteratur ikke har kunnet komme udenom, dertil havde disse to Nationalliberale haft for meget med hinanden at gore. Som Overskriften angiver, skal det omvendt her vaere Opgaven at betragte deres indbyrdes Forhold set fra Kriegers Side, og i dennes Dagboger, der dog kun raekker til 1880, er der som Udgangspunkt herfor et fyldigt Materiale forhaanden. Naar bortses fra Povl Bagges Specialfremstilling af Monrads Statstanker (1936) har Skildringerne af ham maattet gaa ind paa den dobbelte Side i hans Liv og Virken, den gejstlige og den politiske, og det tor vistnok siges, at de Lsesere, der ikke har Interesse for det teologiske, vil have Grund til at vogte paa, at ikke Vurderingen paa det politiske Omraade er blevet paavirket af Vurderingen paa det gejstlige. To af Biografierne: Svend Hauges Studier over D. G. M. som religios Personlighed (1944) og Asger Nyholms Monradstudie, Religion og Politik (1947) er skrevne af Prsester med Vaegten lagt paa det teologiske, P. Stavnstrups Biografi fra 1948 og P. Lauritsens fra 1950 er ogsaa fyldige i deres Redegorelse for denne Side. Det samme tor siges om biografisk Leksikons to Artikler, i forste Udgave (1897) af P. Vedel, hvortil slutter sig de vaerdifulde men fragmentariske biografiske Bidrag i Tilskueren 1904-05, og i anden Udgave (1939) af Povl Engelstoft. Der hvor der kunde vsere Tale om en Brydning meilem de to Maend, var Monrads Eftermsele saaledes i gode Haender, medens Kriegers beroede paa de af ham forte Dagboger, der efter deres almindelige Kvalitet burde lsegges til Grund, hvor deres Vidnesbyrd ikke afkraeftedes ved andre Data. Som det folgende vil vise, har dette Vidnesbyrd dog paa et vaesentligt Punkt ikke vaeret tilstraskkeligt. Til den anforte Litteratur kan fojes Forfatteren Erik Skrams Afhandling i Sonderjyske Aarboger 1925 om Monrad og Tilbagetoget fra Dannevirke, Breweksling meilem Monrad, Krieger og Vedel i Danske Magazin 7. R 111 (1940) og Kriegers Breve til den norske Advokat Bernhard Dunker 1866-70, sammesteds 7 R VI (1957); Brevene citeres ved Nummer, Kriegers Dagboger som Dagb.

Der var baade Lighted og Forskel meilem Monrad og den 6 Aar
yngre Krieger. Begge var af norsk Afstamning, men i Opvseksten havde

den seldre haft vanskelige, den yngre betryggende Kaar. Begge var Akademikere, der fik Udmaerkelse til alle deres Prover og forsaavidt stilede mod Videnskaben, den ene som Teolog og Filolog den anden som Jurist. Juli- og Februarrevolutionens Tidsbolger forte dem sammenom det Hverv at udarbejde en dansk Konstitution og arbejde med den i de forste Decennier. Udvortes synede de forskelligt. Monrad var storre og anseligere af Skikkelse, og hans Ansiglsudtryk beherskedes af hans staerke dybtliggende ojne. Hans ofte afbildede Hoved fik med Aarene et Udtryk af sjaelden Aandskraft. Kriegers defekte ojne virkede udviskende og berovede ham det personlig tiltraekkende, som han dog kunde vinde ved den smukke Stemme, som Monrad savnede. Hans Livsforelsefrembod ikke den Dramatik som Monrads mere omskiftende ejede. Med ydre og indre Forskelligheder var der mellem dem opstaaet et virkeligt og oprigtigt Venskab.

Da det politiske Liv havde lagt Beslag paa dem begge, gik de frem hver ad sin Bane. Monrad blev Martsminister og derpaa Biskop og Folketingsmand. Efter at vaere afskediget for sin Opposition mod Ministeriet orsted bosatte han sig i Hummeltofte og paa Christianshavn og blev Embedsmand i Kirke- og Undervisningsministeriet. Krieger, der var Professor, sad i Rigsforsamlingen, derpaa i 3 Aar i Folketinget og senere som Departementschef i slesvigsk Ministerium. Da han fra det Andrseske Ministerium var overgaaet i Halls 1. Ministerium, blev deres Baner parallelle, idet Monrad i de sidste 7 Maaneder af dette Ministeriums Levetid, der gik til 2. December 1859, sad deri som Kirke- og Undervisningsminister. Der havde under Ministeriets Opposition mod Kongens Omgivelser vist sig en vis Forskel hos dem i Temperament og politisk Opfattelse, men det var paa ingen Maade »revet ud« mellem dem. Krieger, der nu var Hojesteretsassessor, haevdede som Rigsraadsmedlem og fra Juni 1863 som Landstingsmand en betydningsfuld Stilling i Partiet men i anden Rsekke, medens Monrad fra 1860 havde fortsat i Halls 2. Ministerium. Hans Afgang fra dette og Stiftelse af egel Ministerium bragte ham paany i politisk Forbindelse med Krieger. Denne Episode - og i Sammenhaeng dermed deres senere Beroringer - har jeg ment kunde fortjene en naermere Undersogelse. Udgangspunktet tages i Kriegers Dagboger, der for 1. Halvaar af 1863 har fortalt om Halls Beslutning at forny Faellesforfatningsloven af 1855, hvortil Krieger var Tilskuer, ligesom han var det til de skandinaviske Fantasiproj ekter, hvori ogsaa Monrad deltog.

Heller ikke i det naeste Halvaars Begivenhedsforlob krydsedes Vejene. I Efteraaret forelagdes saa den dansk-slesvigske Forfatningslov og under dens tre Behandlinger i Rigsraadet fremkom Monrad med flere Indlaeg, der stottede og forsvarede Forslaget. Under den bestaaende

Tinjjenes Tilstand, haevdede han, vilde det vaere urigtigt at gaa nogen andon Vej. Monrad fulgte Hall ligc til Demissionsbegaeringen af 24. December, og han var altsaa enig i at afvise Diplomaternes Pression for at faa den nye Forfatning tilbagekaldt af Rigsraadet inden 1. Januar1864, da den vilde traede i Kraft, og i, at Rigsraadet hjemsendtes. Overfor Krieger havde der 28. November vaeret det Mellemspil, at Hall tilbod ham at traede ind paa Monrads Plads, naar denne efter sit onske afloste Hall som holstensk - lauenborgsk Minister. Krieger sagde nej »saa mildt« han kunde, til den »meget betaenkelig forknytte« Hall, da han ikke vilde overtage Medansvaret efterat have vaeret uenig i saa meget af det, der betingede den nuvaerende Stilling. Ministeriet strakte sig saa vidt overfor Kongen, at man vilde indkalde Rigsraadet, idet man seiv gik. Kriegers oprindelig tilfaeldige Afstandtagen fra denne Halvhed bragte forst Monrad og derpaa de andre til at tilbagekalde Tilbudet og derved stode Kongen, se C. E. Fenger i Af Orla Lehmanns Papirer ved Julius Clausen (1903) S. 218 f. Krieger fortaeller intet om disse Samtaler,men der er ingen Tvivl om, at han var Modstander af Planen.

Monrads Holdning under Ministerkrisen, der udfyldte den sidste sksebnesvangre Uge af Frederik VII.s Dodsaar, var uforandret, at han vilde fortsaette og gerne vilde vaere den forende. Kriegers Holdning blev trods de ganske forandrede Forhold siden 1859 dog den samme som da, at han ikke vilde deltage. En Brydning opstod, fordi dette havde vaeret Monrads onske.

Ministeriet Hall som Forfatningslovens Skaber havde som anfort gjort Front mod Kongens Attentater paa Loven eller dens snarlige Ikrafttraeden. Naar det trak sig tilbage, var det for at andre kunde forsogesig ad denne Vej. Da Kongen efter en af Hall udkastet Tanke havde indkaldt et Antal Rigsraadsmedlemmer til Mode hos sig Lordag 26. December om Aftenen for at overveje Muligheden for Dannelsen af et nyt Ministerium med en »fredeligere Politik«, var imidlertid saa meget klart, at Rigsraadets Indkaldelse var opgivet, saa at Forfatningslovens Ikrafttraeden ikke vilde mode Hindring. Krisen havde altsaa, som Krieger bemaerker, en noget anden Karakter, nemlig Fredeligheden der skulde understreges ved Tiltraeden af nye Maend, der nod storre Tillid. Madvig der ledede, maatte meddele Kongen, at forsaavidt man havde villet udtale sig, var Flertallet stemt for at beholde Ministeriet. Krieger fandt sig ikke kompetent til at blande sig i Forholdet mellem Konge og Ministeriumog vilde derfor ikke tage Standpunkt. Hall haevdede, at Ministerietfastholdt Demissionen, hvad Monrad benaegtede, da det konkreteUenighedspunkt ikke laengere fandtes. Den 28. December bragte om Aftenen Afgorelsen ved Kongens Modtagelse af Halls Begaering;

Brevet udtalte dog Haabet om, at flere af Ministeriets Medlemmer
kunde genindtraede.

Hall fremstillede den 28. til Krieger Sagen saaledes, at han Dagen for, Sondag, ikke kom til nogen. Afgorelse overfor Kongen, der vilde lade ham omdanne Ministeriet heist mcd en anden Udenrigsminister. Hall havde henvist til Monrad eller Krieger, hvis Andrae og Bluhme fremdeles ikke vilde. Om Aftenen var Ministrene hos den syge Lehmann, hvor Monrad gav Meddelelse om at have vseret hos Kongen og erklaerede, at han fandt det uforsvarligt at tilbagevise Kongens Tilbud til ham om det nye Ministeriums Dannelse, hvis Hall ikke vilde omdanne Ministeriet. Lehmann ivrede for, at det nye maatte omfatte dem alle, og efter Kriegers Mening var dette bestemmende for Hall, hvis han ikke allerede havde besluttet at slippe bort. Naeste Dags Morgen, altsaa Mandag, erklaerede han Kongen sit Standpunkt, at hele Ministeriet paa Opfordring vilde fortsaette, men nogen Omdannelse med det samme kunde han ikke paatage sig; ved Lejlighed kunde dog en og anden fj ernes, hvornaar kunde han ikke sige, han taenkte paa Marineministeren St. A. Bille og O. Lehmann. Svaret kom altsaa om Aftenen og Krieger tilfojer, at Afskeden var heldigere, end han for 8 Dage siden kunde have gjort Regning paa og »heldigere end han fortjente efter den hele Demoralisation, som han har fremkaldt«.

Det var »efter Bordet« hos Hage Kl. 8, at Hall fik Kongens Brev, og under samme Dato 28. December altsaa efter frisk Erindring nedskriverDagbogen hans Referat af Gaarsdagens, Sondagens Forhandlinger.Fengers Referat, der er ispraengt politiske Betragtninger og har Paategninger af Lehmann og Hall, er dateret 31. Marts 1864. Efter Dagbogens Hall-Kriegerske Referat var Lehmann febrilsk, sygelig og lidenskabelig overfor Tanken om at skulle skydes ud. Ifolge Fengers ikke af Hall modsagte Beretning havde Kongen nemlig onsket ham og Wolfhagen remplaceret og Hall som Udenrigsminister erstattet af Quaade. Hall tilfojer desuden, at Kongen allerede om Sondagen tilkaldteMonrad. Medens Dagbogen taler om et enkelt Aftenmode, hvori Monrad »overraskede« ved Meddelelse om Besoget hos Kongen og sin subsidiaere Modtagelse som ny Konseilspraesident, har Fenger, at denne Meddelelse gaves Ministrene i et nyt Aftenmode hos Lehmann, efterat Monrad i et forste havde »erklaeret sin Dissens«. Det der her har Interesse,er, hvilken Opfattelse Krieger har faaet gennem Hall. Forst omtalerKriger, hvilke Personligheder Hall havde naevnt som Emner, der kunde vaere Tale om, og saa hedder det uden Overgang og med Understregning:»I denne Sagernes Stilling havde da Monrad vaeret hos Kongen«, derpaa tales om Aftenmodet. Monrad kan naeppe antages

tilkaldl af Kongen parallelt med dennes Samtale med Hall, den forste efter »Rigsraadsmodet.« Halls Paategning gaar ud paa, at lians uafgjorteog henholdende Forhandling var Foranledning til at tilkalde Monrad. Men som Dagbogen er affattet, er den Forstaaelse den naermeste,at Monrads forste Besog har vaeret spontant fra hans Side. Efter dette kan han have faaet Opfordring til at komme igen, hvad enten dette andet Mode hos Kongen var efter det forste af to Moder hos Lehmann eller inden et eneste saadant. Kriegers Bebrejdelse, Dagb. 1. Januar at han »frembod sig som Redskab for Kongen«, synes at foruds aⁱtte den Opfattelse, at hans forste Sammenkomst med Kongen ikke var efter Indbydelse og hans Bensegtelse paa »Rigsraadsmodet« kunde ikke antages refereret for Kongen. Monrad var efter Notat af 30. Decemberkommen i Gang med at mode hos Kongen og forelsegge ham Sager fra Kirke- og Undervisningsministeriet. Forst senere kom Krieger under Vejr med, at David som Raadgiver for Kongen havde anbefalet Monrad, Dagb. IV S. 274, og i Brev Nr. 13 til Dunker er han bitter paa David for at have indbildt Kongen, at en Minister kunde gore det umulige. I Davids egen Beretning, se Harald Jorgensen C.N.David (1950) S. 381, naevnes intet ora, at der sendtes Bud. Uviljen mod at fortsaette med Lehmann og Wolfhagen skulde ifolge Neergaard Under Junigrundloven (1916) S. 980 skyldes forstnaevntes ejderdanske Standpunktog sidstnaevntes Ansvar som slesvigsk Minister for den af de fremmede Magter angrebne Administration af denne Landsdel. Krieger saetter derimod Fingeren paa det for Kongen personlige, Dagb. 11l S. 36 f. For Lehmanns Vedkommende var der, Stavnstrup S. 195 f, hans Kritik og kaade Bemaerkninger om den davaerende Prins' Familiebesog i tyske Smaastater, da Sonnens Chancer som graesk Konge skulde overvejes,og hans Fordringer ved denne Lejlighed, noget Monrad iovrigt ogsaa vanned i. Wolfhagen, der ifolge Krieger forst kom paa Tale i Forhandlingen 28. December, havde efter ham stodt an ved sit Krav om Edsaflaeggelse ved Tronskiftet, der havde fort til en Kontrovers med edsnaegtende Godsejere, der havde Politimyndighed derunder Kongens Broder Hertug Carl. Fenger bemaerker S. 220, at Kongen i denne Sag havde vist stor Karaktersvaghed.

Dannelsen af det nye Ministerium medtog Dagene 28.-31. December,
den forste af disse var bl. a. helliget Krieger, hvortil jeg kommer tilbage.

Onsdag 30. December, skriver Krieger, besogte jeg Lehmann, der var opstaaet og meget rolig. Sondag Aften havde det vseret en stor Overraskelse for alle, da Monrad fortalte, at »han havde vaeret hos Kongen siden Hall var der om Formiddagen, og at han havde lovet Kongen at danne et Ministerium, hvis Hall afslog Tilbudet.« Det

havde altsaa vaeret om Eftermiddagen og der tales ikke om nogen Indbydelse.Mandag Morgen havde Kongen ikke bestemt forlangt nogen ny Udenrigsminister men kraevede Bille, Lehmann og Wolfhagen ud. Den sidste havde de diskuteret, og Hall holdt paa, at Eden maatte aflaegges;Kongen vilde ikke, at hans Broder maatte saettes under det Tryk at miste Politimyndigheden og dette synes da at have vaeret et virkeligt Hovedpunkt. Lehmann sluttede med, at » skulde et nyt Ministeriumdannes, maatte det ske ved Monrad ikke ved Hall. Denne var udslidt - aldeles oplost kom han Onsdag Aften fra Kongen.« (Krieger selv havde Dagen efter fundet ham »villielos og vaklende* i Sporgsmaaletom Rigsraadets Indkaldelse, S. 44). » Monrad havde vaeret correctsiden Marts 1863. Der var Kraft i ham, han helmede ikke, for han fik et Ministerium dannet, om han saa skulde tage alle Portefeuillerne selv.« Naar Dagbogen ironisk fortsaetter, at det den forste Dag omtrent gik Monrad som Tordenskjold, der kun havde een Mand og han graed, er det i Fortsaettelse af denne Tankegang om Monrad som eneste Minister,men ifolge Traps Erindringer brugte Monrad selv dette Udtrykoverfor Kongen, der bad ham fortsaette, idet W. T. Oxholm, Overhofmarskallensom forst skulde have vaeret brugt til at indkalde Rigsraadet,fandt det under hans Vaerdighed at soge til Hall.

Paa Dagen for Ministeriets Dannelse leverer Dagbogen et Overblik over Monrads personlige Straeben. Efter naesten 10 Aars Arbejde havde han naaet det Maal, som han i 1854 (efter orsteds Afgang) troede at have Krav paa, men Scheele gik udenom ham. Som Direktor i KirkeogUndervisningsministeriet var han laenge misfornojet med Hall og vilde traekke sig ud af det politiske Liv, fordi Krieger ikke vilde hjaelpe ham med Faesteaflosningen og Hall ikke give Kirkeforfatningen. I Foraaret 1859 kom han saa ind og sogte at vinde Kong Frederik, hvad kun delvis lykkedes. I December 1859 gik Rotwitt forud og i 1860 Hall. »Nu er han da Conseilspraesident, hansom i sin Tid for at blive Praest gav det endnu i Cabinettet liggende Revers om at opgive politisk Forfattervirksomhed (Tillisch's Vidnesbyrd).« Denne Revers er ikke fundet i Arkivet, men Kirkepatronen, Grev Knuth havde for at faa ham akcepteret af Christian VIII staerkt anbefalet ham som en Mand, der nu udelukkende vilde vsere Praest; i Folkebladet Nr. 45-52 skrev han dog i 1847 politiske Artikler, Tilskueren 1904 S. 385. Krieger kan ikke nsegte sig Fornojelsen, antagelig efter P. Vedel, at skildre hans Debut som forhandlende Udenrigsminister i de forste 8 Dage af Januar, inden Quaade tiltraadte. Den 2. og 3. Januar skrives der: »I dag begyndte nu Monrads Nydelse«, og han konfererede i Quaades Overvasrelse. Om Quaade sagde han, at det da var en usselig Pjalt; han skulde slides op i 8 Dage, saa der ikke blev en Trevl tilbage. Omvendt

sagde Quaade, at Monrad talte et Sprog, saa Gild maatte sig forbarme. Det var na?sten ikke til at forstaa ham, saa han maatte gaa for ikke at koimne til at le. Det viste sig slraks efter, at han ikke havde forstaaet den franske Gesandt, der var dybt fornaermet. »Det var en alvorlig Laere: Monrads Stundesloshed er i hoj Grad sengstelig; hans Plumphed ja hans Forfaengelighed, hans barnagtige Glaede over at tale med fremmede Ministre, over at modtage Depecher er forbausende. Hvorledesforenes Sligt med hans Begavelse? Han minder om Blixen«.

Jeg gaar derefter tilbage til Tirsdagen 29. December, da Krieger cfter en Aftenen for modtaget Indbydelse indfandt sig Kl. 8 i KirkeogUndervisningsministeriet. Monrad talte forst om, at Kongen ikke forstod Halls Udviklinger, og at Hall om Sondagen havde villet indtraedemed sit tidligere Ministerium uden at ville omdanne det. Monrad havde paa Stedet sogt dette bekrseftet, men han frygtede, at Kongen havde et andet i Baghaanden. Han talte dernaest om, hvordan det laa med nye Ministre; »ora jeg vilde vaere Indenrigsminister«. Jeg svarede naturligvis, at dette Tilbud var absurd. Jeg kunde vanskelig tage nogen Portefeuille, saa forquaklet som Tilstanden var bleven ved Kongens, hans egne og Halls forenede Bestraebelser; overhovedet: jeg troede, han var tilboielig til i Forhold til Kongen at give for meget efter og maatte derfor have bestemte Garantier m. Hs. til Forholdet til Kongen,den Maade hvorpaa Udenrigsministeriet og det slesvigske Ministeriumbesattes«. Om det sidste talte de videre, og det hedder saa: »Jeg afviste ikke übetinget Directoratet i Udenrigsministeriet* (Halls Plan fra 1860, Dagb. II S. 149). Vedel var der, da Krieger gik. »Kl. 12 tilbyderMonrad mig Directoratet i Udenrigsministeriet med Referat til Kongen. Jeg modtager det betingelsesviis«; Betingelsen, der ikke nsevnes, har antagelig isaer vaeret Udenrigsministerens Person. »Kl. 4«, hedder det derpaa, »var Scenen forandret. Monrad havde henvendt sig til Paget [engelsk Gesandt], forelagt denne forskjellige Navne til Udenrigsminister,Vedel, mig og Quaade; det havde behaget ham at foretraekkeQuaade, der havde Bismarcks Tillid. Nu var Monrad altsaa beredt hertil og Quaade er staevnet. Je reprends avec plaisir ma liberte pleine & entiere«. Nogen Nodvendighed overfor Kongen af at tage Quaade var der herefter ikke; der bruges 6. Januar ironisk det Billede, at Paget vilde have Pant i Udenrigsministeren. Til Quaade folte Krieger sig i afgjort Modsaetningsforhold, og som i 1860 foler han sig lettet og faar Luft i det diplomatiske Sprog. Men endnu var der en »ny Sceneforandring«, og der berettes om Monrads mange modtagne Afslag.» Monrad ... vil nu (Kl. 5) nok have mig til Udenrigsminister; jeg faar den Forklaring ikke at Paget havde anbefalet Quaade, men at Krigen nu var bleven uundgaaelig ...« (Oplysningen om Paget synes

at vaere kommen ad anden Vej). »Jeg svarede ham, at det var mig umuligt at see bort fra den letsindige Maade, hvorpaa han havde bidragettil at spraenge Ministeriet. Ved Hoffet troede man, at man roligt kunde lade Hall gaae, da man havde ham. Under Forhold, da Alt stod paa Spil, fortabte man sig i unyttig Snak om smaa ministerielle Oindannelser;Hall og Monrad kunde ikke glemme gammel Mistillid; »l aede hverandre op. Jeg vil ikke og kan ikke traede ind under en eftergivendeConseilspraesident, der har viist saa liden personlig Skjonsomhed«.Lehmann offrer man for Kongens personlige Uvillie, Hall for Udlandet,for Ens egen Uvillie og lsenge gjemte Nag, Wolfhagen for KongensBroder, og saaledes gaar det ud over Landet«.

Paa disse to Sider af Dagbogen har Krieger da givet nojagtig Besked om, hvad der forhandledes mellem ham og Monrad og tillige sin Bedommelse af den spaendte Situation, da Landet rned sin unge Forfatning og en ny uovet Konge skulde gaa en uvis Skaebne i Mode. »Det gaar ud over LandeU var hans sidste Ord, der ikke indeholdt et personligt Opgor men en tredobbelt Klage mod Kongen, mod Monrad og mod Hall. Han sagde herom paa Stedet de Ord, som maa blive Historiens. Kongen kunde ikke hasve sig over et personligt Nag til Lehmann og Wolfhagen; bag ham stod Hertug Carl og Oxholm. Hall havde stodt ham ved Ombestemmelsen om Rigsraadets Indkaldelse, og han sympatiserede med Quaades Eftergivenhedspolitik (en Skinfaegtning ved, Dannevirke, Udlevering af Slesvig og en Konference, Dagb. 11l S. 41). Halls Fejl var, at han blev stikkende i de personlige Sporgsmaal uden at arbejde sig igennem dem, og at han svigtede Folkets Tillid til ham som den kendte Forer i Forsvaret for den nye Faellesforfatning, men Monrad havde gjort det svaerere for ham ved at bryde ud, medens der ellers kunde have vaeret Haab om at presse Halls Standpunkt igennem. Monrad endelig var paavirket af sin Skinsyge og sin jErgerrighed, og han havde sine faglige, vel ogsaa psykiske Mangier. En Side, som Krieger tillige lagde Vaegt paa, var Forholdet til Sverige-Norge, som han i disse Dage fulgte med Opmaerksomhed, og hvor han trods alt havde sine Forhaabninger, som han mente svaekkedes, da Hall gled ud. Dagb. 11l S. 37, 39. Med alt dette kunde han nseppe vaere blind for, at Monrad i hvert Fald i disse Dage havde et Fortrin for Hall i sin Kraft.

Kriegers Beretning kom forst i 1921, og Neergaard, der ikke havde Adgang til de utrykte Dagboger, og som S. 982 gaar ud fra, at Quaade var designeret til Udenrigsminister, stotter sig paa M. P. Bruuns utrykte Dagboger, hvori en Meddelelse fra Fenger gengives saaledes under 10. Januar 1864 S. 73: »Krieger vilde maaske vaere traadt ind, dersom Monrad havde villet give ham Udenrigsministeriet, men andre Portefeuillervildo

feuillervildoban ikke tage«. Orla Lehmanns Beretning, der bekraefter, at han afslog forst Indenrigsministeriet derpaa Udenrigsministeriet, fremkom forst i Historisk Tidsskrift 10 R.IV 1937-38 S. 296. Men som foran antydet har Dagbogsberetningen skont kendt og laest ikke hidtil slaael igennem. Det begyndte med Erik Skram, der anf. St. S. 45 bemaerkcr,at Krieger gemte paa en ikke ringe Bitterhed imod Monrad i Almindelighed og sserlig for trods Aftaler ikke at vaere bleven Udenrigsministerhos ham i 1863; hertil citeres Dagb. 11l S. 36-37, der indeholder Kriegers Kritik. Hertil henvises hos Svend Hauge, S. 268 Note 9, og samme Mening uden Citat fremsaetter P. Lauritsen S. 358 Note, niedens Asger Nyholm indskrsenker sig til, at Optegnelsen af 31. December »virker uhyggeligt« og at Dagbogerne senere indeholder »de voldsomste Udfald,« S. 250. Mere indgaaende men fuldstsendig udenom Dagbogen stiller Stavnstrup det op S. 197. Allerede Neergaard havde skaerpet Bruuns Udtalelse til at give det Indtryk, at Krieger tilkendegavVillighed til at tage Udenrigsministeriet. Dette gentages, og der fortsasttes: »Kongen onskede imidlertid at besastte denne Taburet med den danske Gesandt i Berlin, Kammerherre G. J. Quaade, der var ret vel anskreven hos Bismarck og som desuden ogsaa nod de neutraleMagters Tillid. Monrad mente heller ikke, at man kunde byde de tyske Magter den Mand, der havde staaet som Rigsraadsflertallets Ordforer,da Novemberforfatningen vedtoges. Han gik derfor ind paa at kalde Quaade hjem, hvorefter Krieger forbitret meldte sig fra, afslog Indenrigsministeriet og rettede de heftigste Bebrejdelser mod Monrad.« Opgaven er aabenbart sogt i at motivere Kriegers Forbitrelse, der opfattessom rent personlig begrundet, og Losningen er meget nemt fundeti, at Monrad efterat have erfaret Kongens onske om Quaade maatte traekke sig tilbage fra et Krieger givet Tilsagn. Den tilstraekkelige Gendrivelseindeholdes i det foregaaende. Kun skal bemasrkes om det i Forhold til Neergaard nye Moment om Betasnkeligheden ved Kriegers politiske Fortid (der iovrigt var paa Linie med Monrads), at den maatte have afholdt ham fra overhovedet at gore Krieger til Udenrigsminister altsaa ogsaa at tale om det¹).

Saa gik det tunge Aar 1864 ind med Monrad som Konseilspraesident og Indehaver af flere Portefeuiller, hvoraf Quaade dog overtog Udenrigsministerietfra 8. Januar, og med Assessor Krieger i Landstinget og med sin Dagbog. I Forholdet til Monrad er han forelobig mest Tilskueren. Den 6. Januar omtales en Forhaandsforhandling med et Antal Rigsdagsmaend om »Landskattens Pantsaetning« efter BankfirmaetHambros

---

1) I Historisk Tidsskrift 11. R. V S. 110 (1957) er ved Erik Moler optaget en fra Monrad stammende Meddelelse om Begivenheden, hvorpaa der her ikke har kunnet gaas. ind.

maetHambrosonske. Krieger finder, at slige nsergaaende Fordringer,som - hvad Hambro maatle forstaa - i Virkeligheden intet betod, var forargelige og stiller det sammen med, »at Paget vil have Pant i Udenrigsministeren, at Dronningen og Oxholm skal cajoleres og saa fremdeles. Monrad vil vinde saa den Ene og saa den Anden, men hvem vinder han ved disse underlige Bugtninger?« Dagbogen omtaler uden Tilslutning og formodentlig med Vedel som Kilde Planer om at imodekomme det stillede Ultimatum om at gaa til Fsellesforfatningens Ophaevelse. I Rigsdagen droftedes en Adresse til Kongen 21. Januar. Krieger talte Taalmodighedens Sag og ytrede vendt mod Monrad, at han forst »skulde vinde hans Tillid i den nye Stilling i Spidsen for Ministeriet«, Sp. 167; »Ingen af os ved,« sluttede han, »hvorledes det er gaaet til, at den hojtaerede Konseilspraesident er blevet Konseilsprsesident.Ingen af os ved, hvad den hojtaerede Konseilspraesident vil.« Den 29. Januar laeser man: »Hvilken forunderlig Forskjel mellem Madvig,Andrae og Monrad! Jeg samler her Vidnesbyrdene om Monrads vexlende Eksperimenfermg^rstilbojeligheder« og saa folger en Raekke Datoer sondret efter det skandinaviske, det helstatlige og det indenlandske.Krieger kunde her fra deres fselles Ungdom have erindret om det fredelige, paedagogisk vaerdifulde Foretagende Studentersamfundet,som han satte overstyr i et mislykket Eksperiment med at vise formaalslos Trods. Denne Dagbogstilforsel viser, at han placerer Monradhojt i intellektuel Henseende ved at anbringe ham paa Linie med Maend som Andrae og Madvig og tillige at han strasber at forstaa ham i hans Ejendommelighed, hvortil han havde et rigt Materiale. Monradbiografernevil heist se ham som den vrangvillige Raesonnor.

4. Februar kom Romningen af Dannevirke, der satte mange Sporgsmaali Bevaegelse. Krieger, der tillaegger Romningen europaeisk politiskBetydning, bebrejder den hojslkommanderende, hvem han iovrigt II S. 363 betegnede som den gale Meza, at han har forsomt at varsko Regeringen om den kommende Romning, se 7., 11. og 17. Februar, hvilket haenger sammen med, at han er paa Vagt overfor officersmaessig Opposition; men mod den militaere Beslutning gor han ikke Indvending.Monrads Adfserd og de Mezas Fjernelse fra Overbefalingen 28. Februar giver ham ikke Anledning til Kritik. Den Tanke, at denne Beslutning i hvert Fald burde have vaeret ledsaget af Udtalelser, der viste, at Regeringen ikke rettede Dadel mod Generalen, ses ikke at vsere opkommet hos Dagbogens Forfatter. Undladelsen heraf virkede som en Fordommelse. Som Modhensyn har Krieger altsaa sin anforte - vistnok problematiske — Betragtning, og at de Mezas Brev til Krigsministerenvar »meget uartigt« (22. Februar). Monrad, der i sine senereUdtalelser blankt indrommer, at Romningen var berettiget, gaar

naturligvis udenom denne Mellcmlosning mellem at lade de Meza vende tilbage og at afsaette ham. Herved vilde han dog ikke blot have holdt den garale serekaere Officer oppe men ogsaa styrket Hserens Moral. Den Betragtning, man kan se anfort, at den enkelte under kritiske Forhold maa se sin Sksebne knust af Hensyn til Helheden, var der ikke Anvendelsefor, naar der havde vaeret Sind til at gaa den angivne Vej.

15. Februar understreges det uheldige i, at Monrad har naegtet at give Embedsmaendene i Slesvig en bestemt Anvisning paa, hvorledes de skal forholde sig overfor General Wrangel, og den 19. tales der om Monrads vage Udtalelser paa de Punkter, der interesserede Krieger men ikke Quaade (energisk Modstand, den dynastiske Politiks Umulighed). Det indledes med Ordene: »Hvorledes haenger det dog sammen med Monrad ?« Med Hensyn til den internationale Konference siges 1. Marts, at Monrad havde stserk Tilbojelighed til at tage imod den, men til Middag er han gaaet over til straks at ville sige nej. »Men deraf folger ikke, at det skeer. Monrad skifter idelig Sind«. 3. Marts siges, at Quaade lader sig ssenke til en Kontorchefs Vaerdighed. Naar det 19. Marts hedder, »at Monrad kom i dag og talte om Krigsministeriet«, hvorefter flere uforbeholdne Udtalelser anfores, maa dette vise, at de var paa Talefod enten i Hjemmet eller i Landstinget. Naeste Dag staar der om den underlige Maade, hvorpaa han irriterer Kongen med skandinaviske Udtalelser f. Eks. ved at kalde Kronprinsen for Carl udfra sin »Yndlingstanke« (der naeppe var Kong Christians) om gensidig dansksvensk Adoption i Kongefamilierne.

Konferencen i London kom i Stand, og 29. Marts gik Krieger ind paa »det utaknemmelige Hverv« i Forening med Quaade og Gesandteni London Torben Bille, hvem Krieger forlangte taget med af Respektfor hans Stilling. Da Bille opfattede det anderledes og vistnok gjorde mindre god Fyldest, tilfojede Krieger Aaret efter i sin Dagbog, at han hellere burde have benyttet Chancen til at soge, om Hall ikke kunde faas optaget i Ministeriet. Brev Nr. 83 viser, at han Dagen for Afrejsen, der var 6. April, besogte Monrad i dennes Bolig. Brevets Form er »Kjaere Monrad« og »Deres hengivne« ligesom de senere; fra ingen af Siderne har man altsaa villet isolere sig fra hinanden. Efter Instruktionen gik Hvervet ikke ud paa at disponere uden efter specielOrdre, men Sendemsendene skulde orientere og paavirke de modende Magter og selv soge Orientering. De skulde soge at samle Enighed om en ny Faellesforfatning for Monarkiet, hvis Integritet forudsaettes at blive opretholdt. Hvis Tanken om et Slesvig-Holsten eller om en Ligedelingi fire Parter fik Tilslutning, skulde Deltagelsen afbrydes; ogsaaFolkeafstemning var uantagelig. Et Forslag om Deling af Slesvig under vaesentligt Hensyn til Nationaliteten kunde diskuteres og herved

maatte Dannevirkelinicn cller en lidt nordligere tilslraebes. Vilkaarene, der tilsidst foresloges af de neutrale var som bekendt Integritetens Ophaevelseved en Voldgift, hvis gunstigste Linie laa ved Eckernfordc- Frederiksstad, og hvis nordligste var Aabenraa-Tonder. Valget var ikke henlagt til Sendemaendene, saa lidt som Forslaget havde vaeret det, men det laa hos den konstitutionelle Konge (og bag ham Rigsraadet). Da han Aaret for stod overfor den vedtagne Fsellesforfatningslov, der manglede den kongelige Stadfsestelse, havde hans Haender vaeret bundne ved ikke at kunne skaffe Medvirken til at naegte Underskrift eller faa Loven haevel eller udsat. Og bag Politikerne stod den afdode Konges Skygge. Efter den i A. D. Jorgensens Dagbog, D. Mag. 7R V S. 39 indeholdteOplysning var Frederik VII ganske vist meget urolig ved denne Lov, men dette var übekendt, og han havde naeppe haft Kraft til at naegte Underskrift. Overfor Voldgiftsforslaget stod Christian IX selvstaendigereogsaa derved, at Konseilspraesidenten erklaerede at kunne tage baade Slilinien og en af de to Flensborglinier. Om Kongen siger P. Vedel iovrigt i Brev Nr. 135 af 9. Juni 1864, at »han bruger meget marqueret ved enhver Leilighed den Form »jeg vil««. Ved at afvise Voldgiften og kraeve Slilinien gjorde han, daekket af Ministeriet, Ende paa Konferencen. Kriegers Udforelse af Hvervet i London havde ikke foranlediget Brydning med Monrad; de brevvekslede aabent og i venskabeligTone. Efterat Monrad i Brev Nr. 137 af 12. og 15. Juni 1864 har opstillet forskellige Muligheder bl. a. at gaa til direkte Forhandlingi Berlin om Afstaaelse af Holsten og Opnaaelse af Nordens Enhedved fri Overenskomst mellem Dynastierne, optager Krieger ikke nogen Diskussion, men i Brev Nr. 147 af 27. s. M. til Vedel forudssetter han, at denne har lsest Brevet »og set hvor forvirret deter«.t_er«. Hvor han i Dagb. 11l S. 212 omtaler Monrads alternative Indstilling om Voldgiftsforslaget,misbilliger han det ikke saaledes som Neergaard S. 1354 som ukonstitutionelt.

29. Juni blev Als taget, og 4. Juli var Krieger tilbage i Kobenhavn, hvor »Stemningen var meget trykket«, medens Monrad »ikke var forknyt«.Imidlertid kraevedes hans Afgang og med Kongehuset havde han helt lagt sig ud. Efterat have bevaeget C. A. Bluhme til i Stedet for C. Moltke at danne Ministerium afgik han 11. s. M. En lille personlig Bemaerkningden 21. Juli har Interesse: »Monrad har villet gjore Hansen sin Opvartning; denne, der vel mindes Monrads Angreb paa Snertinge — vilde ikke tage imod ham. Det var velfortjent«. General C. F. Hansen var paany blevet Krigsminister. I Noterne til Dagbogerne hedder det, at han havde forbavset Samtiden ved i 1852 for 85000 Rdl. at kobe Snertingegaard,hvortil »Monrad oftere alluderede i sine Taler paa en Maade, der i hoj Grad vakte Hansens Raseri«. Naar Monrad i sin Beretning

om 1804, so Aage Friis' Skrift herom (1914) S. 6 haevder at have overholdtsom en Grundlov aldrig at angribe nogen Mands Karakter kun de enkelte Ytringer eller Handlinger, har Krieger nseppe vaeret af den Mening. Overhovedet maa der tages Afstand fra den glansbilledagtige Skildring, Teologen Monrads Biografer gerne hengiver sig til. Delte gselder ogsaa P. Vedels efter mange Aars Forlob nedskrevne Omtale, men nans Udtalelse i Brev Nr. 79 af 11. August 1863 til Krieger om Krigsminister Thestrups Afgang giver som samtidig et friskere Ind- Iryk: »Thestrup gaar til Slesvig (han skal desuden have tiltigget sig 10000 Rdl. af Kongen og har i det Hele opfort sig saa übeskrivelig gemeent, at Hall selv er indigneret, medens Monrad, der er vidunderlig umoralsk og »ureenlig«, som De vilde sige, beundrer hans fine Hoved!)« Ellcr man kan tage Udtalelsen i Dagb. 11l S. 53 (12. Januar 1864): »Snurrigtnok begyndte Monrad i 1859 med at bryde det Lofte, Hall havde tagetaf ham, ikke at gjore Forandringer ved Theatret uden at tale med ham« (Fru Heibergs Tilbagevenden).

Der viste sig i den folgende Tid en Forskel i deres Anskuelser derved, at Monrad var stemt for ikke at tage imod Fredsvilkaarene. Han gik 2. August om Morgenen til Krieger herom. »Hans Grunde«, skriver denne, »ere besynderlige. Hvad skulde der vindes ved at lade Fjenden komrae til Kbhvn. ? Nordslesvigern.es Folelse! Nei, saa skulde Krigen vaere fort bedre; saa skulde han den Dag, Voldgiftsforslaget forkastedes, have taget Bemyndigelse til at henvende sig til Napoleon; saa skulde han navnlig ikke have som en Igle bidt sig fast i Bluhme og overtalt ham til at tage Styret«. Under et derpaa afholdt Mode af Politikere forbeholdt Krieger sig som saa ofte sit Votum: man vidste ikke engang, om Prseliminsererne forelagdes Tingene; det viste sig ikke at ske. Med Hensyn til Folketingets Krav om en Undersogelseskommission over det afgaaede Ministeriums Forhold overfor Dybbol gives der Monrad Ret i, at den rigtige Vej maatte vaere en Rigsraadskommission til Forberedelse af Rigsretstiltale. Den 28. August noteres det Indfald af Monrad at tilbyde de vestindiske oer eller Island (!) for Nordslesvig. Dagb. 11l s. 217 samler Bidrag til Belysning af Forholdet mellem Kongen og Monrad, og det erklseres at have vseret fortvivlet: Monrad baade forvirrede og tirrede Kongen, og hans Mangel paa Delikatesse med Hensyn til Prinsessernes Giftermaal plagede Kongen. Han afgik modstrsebende, da der formentlig ingen Anledning var dertil, »ikke saa meget som Uenighed om et Prsestekalds Besaettelse«. For Krieger har disse Traek fojet sig til andre, og han mindes, at Monrad var begyndt med at insinuere sig som den, der netop vilde udfore den kongelige Vilje.

Deter betegnende, at Krieger ikke har orutalt Monrads store Tale
i Rigsraadsfolketinget 18. Juli, Sp. 277 hvori han erklserede for sit

Vedkommende heist at ville folge Slesvig ind under Fremmedherredommetmed Resten af Landet for at bevare Folket samlet. Han foretrakat bevare det danske Folk for at bevare dets politiske Frihed, FolketsIntegritet var for ham det forste. Dagbogen naevner ganske kort, at Monrad den 9. November Sp. 59 som Forer for et Mindretal stemte imod Fredstraktaten, idet han med historiske Eksempler hsevdede »VanvidetsRet«. Talens Teraa var iovrigt, at det var umuligt at anstille Beregninger; det gjaldt at vise Udholdenhed i Tillid til Folkeligheden og af Frygt for en senere Deling af Landet ved Storebaelt. Krieger har belragtet det som en Eksaltation, der ikke kunde diskuteres.

Endnu et Aarstid fortsatte Monrad sin politiske Virksomhed i Folketinget som fhv. Minister, og Krieger knytter en vis Omtale til hans Standpunkt i Forfatningssagen saaledes under 21. December 1864 og 7. Februar 1865, at han af Billighed kraever Landstinget sammensat halvt efter Grundloven 1849 og halvt efter Grundloven 1863. Den vsesentlige Styrkelse af Landstingets Magt, som Udviklingen samtidig med Overgangen til Frijs' Ministerium forte frem til, kunde de begge slaa sig til Roved. Allerede 8. Juli 1865 hedder det, at Monrad er saa rystet, at han temmelig alvorlig tsenker paa at udvandre til Australien. Den 12. anfores hans Bevseggrunde. »Jeg forestillede ham Alt, hvad derimod kunde siges, navnlig det Lys, der herved vilde kastes over hele hans Fortid - Spillerphysiognomiet, for at bruge det onde Ord - han kan eller vil ikke forstaae det«. Monrad vilde altsaa ikke slaa sig til Ro med paany at soge Prsestekald. Krieger har argumenteret forstaaende og ud fra hans egen Interesse i ikke at komme til at staa som den, der efter Uheldene foretrak at nyde sin Ministerpension (se 25. Juli) i Udlandet fremfor under beskednere Forhold end som Konseilspraesident at tage Del i Genopbygningen herhjemme.

Forst nu 27. Juli 1865, parallel med en Artikelraekke i 4 Numre af Dagbladet, gaar Dagbogen over til at forme Dommen over Monrad personligt i 1863-64. Som forste Brode og det, der som et Frokorn indeholdt det hele, stod dette, at han hjalp Kongen til at blive af med Hall i det ojeblik, da Ministeriet maatte have holdt sammen »ligeoverforde famlende Kongeattraaer«. Hans anden Brode er, at han vedblevat vsere Minister, uagtet han ikke styrede. Han satte vel tildeels sin Villie igjennem, men for sildigt, og han havde ingen Indflydelse paa den militaere Styrelse undtagen maaskee til at forhindre Hserens Tilbagetagelse fra Dybbolskandserne Dagen for Stormen. Hans tredje er den, at han ikke bragte Sporgsmaalet om Forsvaret for Als paa det Rene inden Voldgiftsforslagets Skjaebne afgjordes. Hans ovrige Vaklenfrem og tilbage er ikke uforklarlig. Medens han paa de to sidste Punkterkunde have nogen Undskyldning i andres Forhold, har han det

ikkc ved det forste, da Halls Slaphed havde vaesentlig Grund netop i hans Forhold. Monrads sidste Optraeden i Rigsraadsfolketinget var 7. November, Sp. 1392. Han belegnede her ugenert Redaktor Bille, som havde lalt om Kobenhavns Stilling under Forfatningsaendringen, og som havde de 4 Avisartikler bag sig, som »vor lille Rigsdagsnisse«. »Hvilken Slutning«, udbryder Krieger. Afrejsen var 30. November 1865.

Den 28. April 1869 var han atter tilbage. Krieger traf ham to Dage efter og fandt, at han saa »alvorligere men flink« ud. 2. Juli udnoevntes han til Praest i Brondbyerne efter forst at have foretaget en Pariserrejse til storpolitisk Orientering. Dagbogen 7. Juli omtaler let ironisk, hvorledes han i Udlandet er »lobet« til forskellige som Politikeren Thiers og Prins Oskar og har fattet Ideen om en Broderskabspagt med Sverige; hans Losen emu at holde Fred og afvsebne. Den 1. Maj var han optraadt som Taler for »Haabet« og den 11. omtales hans Frygt for, at Projsen en Dag tager Jylland, naar Pragfredens § 5 stadig hindrer et godt Forhold. Han udfoldede nu en stor Virksomhed som Praedikant, samtidig med, at han begyndte at levere Tirsdagsartikler til Berlingske Tidende under Maerket D-d og vedblev dermed i omtrent to Aar, hvorved kontrollerende Indgreb dog ikke blev undgaaet, og Krieger finder, at han derved kom i et lidet passende Underordnelsesforhold. En sammenfattende Udtalelse, hvori der ogsaa for forste Gang rores ved det sindssyge Anlaeg hos ham, fremsaettes 13. November 1869: »Deter ikke let at blive klog paa, hvorledes Monrad har det. Man kunde let faa den Frygt, at han arbejdede omkap med Vanvidet. Han vil holde politiske Foredrag; han har vaeret meget nser ved at overtage Redactionen af berlingske Tidende, samtidig med Prsestevirksomheden; »det kunde han godt; han stod blot lidt tidligere op«. Han har skrevet en Brochure mod Grev Frijs; over den vilde han holde Forelaesninger paa Universitetet. Da det foreholdtes ham, om han vilde tage »Consequentserne« veg han tilbage. Da han opfordredes til saa at begynde forfra - til at optraede i Casino og Hippodromen, protesterede han dog. For oieblikket har han maaske faaet Vand i Blodet, men hvorlaenge hjaelper det?« Oplevelserne under og efter Krigen har nok skaerpet den manglende Tillid til Monrads mentale Kraefter ved Siden af den for omtalte manglende Tillid til hans Fasthed og Ordholdenhed. Naar Krieger kommer ind derpaa, sker det med Overbasrenhed og undrende Beklagelse.

25. November noteres det, at Monrad virkelig vil »begynde forfra« med politiske Forelsesninger altsaa ligesom i Vinteren 1843-44, hvor Krieger sikkert ogsaa har vaeret hans Tilhorer. De holdtes i UniversitetetsFestsal 8. og 16. December under Titlen Politiske Drommerier og var vel et forklaedt Tilbageblik paa Krigen. P. Vedel har i Tilskueren

1905 berettet om Talens saert uhyggelige Indtryk paa Tilhorerne. Del forste Foredrag, hedder det i Dagbogen, »var en synderlig Bekjendelse om hvorledes Alt var en Drom, sora man forgjseves sogte at undflye - med det samme Spring til Forskjellen mellem den civiliserede Krig og den barbariske Krig ( - Erindringer fra strogne Artikler til BerlingskeTidende). Men Omqusedet er som sagt: »Alting Drom«, KongensTitel etc.« Det andet Foredrag viste, at »det forrige Thema skulde have vaeret Alternativet »at kjsempe til sidste Mand«, i dag Afvaebning«. Det tilfojes, at det nseppe vil kunne undgaas, at han nu bliver Genstandfor skarp Bedommelse. En saadan Bedommelse af en lidt senere Dato 14. Marts 1870, modtog Krieger i sin Brevveksling med den norske Advokat Bernhard Dunker, der fulgte godt med i danske Forhold.» Monrad,« hedder det deri, er mig personlig bekendt og bar "vist mig overmaade megen Velvilje. Men jeg kunde banke ham for disse Drommerier«. Et var at han selv vilde ligge og dromme saaledes, men at lade det trykke var for gait. »Det beviser for mig«, fortsaetter han, »to Ting, som jeg egentlig altid har vidst, det ene at Monrad aldrig har vseret nogen Statsmand men altid kun en aandrig teoretisk Drommer, det andet at den personlige Forfsengelighed er hans herskende Lidenskab.Deter skammeligt af en saadan Mand saaledes at forvirre Folket«.Med advokatorisk Skarphed havde Nordmanden sagt sin Mening om denne maerkelige Gejstlige, der efter med Uheld at have vseret Statsleder nu gjorde Forsog paa at beherske den offentlige Mening med sin Drommetale. Krieger, der fra sin Side havde talt om, at Talen kun egnede sig til at konfundere de allerede konfunderede, modsagdeikke Dunker, hvori ikke ligger, at han vilde udtale sig med samme Skarphed.

Efter dette Tilbageblik paa Tidsrummet 1863-64, der for begge de to Maend var et saa sksebnesvangert Afsnit af deres Liv, er der ikke meget at berette om deres gensidige Forhold. Krieger blev 28. Maj 1870 Justitsminister og i Brev Nr. 160 tilskrev Monrad ham 24. Juli med Henblik paa kommende tysk-fransk Krig og vilde have Rigsdagen indkaldt og storre Aktivitet udfoldet; selv vilde han efter Ordre skrive Avisartikler. Nogen politisk Samvirken blev der ikke senere Lejlighed til. Brevsamlingen af 1940 indeholder fra 1870 og fremefter til Begyndelsen af Firserne en fyldig Breweksling, der er holdt i sserdeles venskabelig Tone og ogsaa oplyser om personlig Omgang. Krieger var tolerant, som han ogsaa viste det i sin stadig opretholdte selskabelige Forbindeflse med Hall og Andrse trods megen politisk Uoverensstemmelse og saaledes ogsaa overfor Monrad. Gennem Brevene nedfaeldes det Indtryk, at Grundtonen i deres indbyrdes Forhold trods alt havde holdt sig for Krieger som Sympati og Respekt for Monrads Ydelser paa de Omraader, hvor han havde sin Overlegenhed.