CARL KLITGAARD 1868-1957

Danmarks laererstand er utvivlsomt den danske etat, der flittigst benytter vore arkiver, men efter den er der sikkert fa af vore etater, hvis medlemmer har afgivet et sa stort kontingent af besogende til vore arkiver, og som har frembragt sa Iodige og fyldige kulturhistoriske arbejder som den danske postetat, og den historiske interesse synes her udbredt lige fra de hojeste embedsmsend til de menige postbude.

Vi arkivfolk, som i vor beskedne gerning som handlangere har sa rig lejlighed til at se de ufortrodne bygmestre i deres daglige arbejde, kan jo tale med herom, og vi ma gang pa gang undre os over den ihaerdighed, den daglige vedholdenhed, hvormed sa mange travlt optagne postmaend kan se deres snit til udenfor deres lange tjenestetid at ofre nogle timer pa arkivundersogelser. Store vserker med areiangt arbejde bag sig som overpostkontrollor Fr. Olsens boger har jo ikke kunnet blive til, uden at vi arkivfolk har lsert vaer kernes for fatter at kende, hvilket nodvendigvis siger det samme, som at vi lserte at holde af ham og beundre hans utrsettelige arbejde. I en lang arraekke var ogsa postkontrollor Hjorth-Nielsen en sa kaer og daglig gaest i Rigsarkivet, isaer i de tidlige morgentimer for posttjenesten, og blev til den grad optaget i arkivfolkenes lav, at det kun foltes som en ganske naturlig ting, at han en skonne dag viste sig med titelen hovedarkivar.

Sjaeldent har derfor ogsa nogen anden etat kunnet fejre sine historiske
maerkedage med sa bindstaerke og almindeligt anerkendte historiske
oversigtsvaerker som postetaten.

Uden at forklejne de ovrige riddere af det gyldne horn, tor man dog
vist nok have lov til at fastsla, at postmester Carl Klitgaard er den
kulturhistoriker indenfor etaten, der er naet videst i almen anerkendelse.

og det til trods for, at han i mange henseender som boendc »nordcn
for lov og ret« har haft vanskeligst ved at komrae til at ose af vore arkivfonds,i
hvert fald de kobenhavnske.

Nar man tager den statelige rsekke af vaerker fra hans hand i ojesyn, og ikke mindre nar man fordyber sig i dem, i deres velunderbyggede og i skriftlige historiske kilder velhjemlede fremstilling, ma. det i virkeligheden falde enhver vanskeligt overhovedet at fatte, hvorledes et sadant jaettearbejde har kunnet gennemfores under sa besvserlige arbejdskar, som her er sket. Alene planlaeggelsen og indsamlingen af materialet til disse vaerker har kraevet et sadant administrationstalent, en sa fast og sikker systematik og metode, en sa malbevidst koncentrationsevne omkring det ene fornodne, at den ikke mindst ma aftvinge en arkivmand beundring, han, som dog veed af erfaring, hvor megen anspaendt kombinationsevne, hvor megen utraettelig sporsans et sadant arbejde ma kraeve af sin mand.

Postmester Klitgaard har i en arraekke staet som en af de mest ansete af vore kulturhistorikere. Selv om han havde sit faste stade i Nordjylland, og ogsa i sind som i skind var en aegtefodt son af dette storlinjede land, sa har han dog, vist netop i kraft af sin sjaeldne fordybelse i dette sit sserlige domsenes historic gang pa gang med sine bidrag til droftelsen af de kulturhistoriske problemer sagt de ord, der fik hele landet til at lytte, fordi man vidste, at her talte en mand, der kendte, hvad han talte om. Det gjaldt isaer i de ar, da han fra sit dommerssede i »Jyllands-Posten« uddelte ros og dadel til alle fagets dyrkere, bade indenfor og udenfor Jyllands grsenser, altid velunderbygget, altid velovervejet, og derfor altid strengt retfaerdigt.

Allerede med sit forste arbejde »Blade af Vendsyssels Histories (1899) indtog Klitgaard en forende plads blandt vore lokalhistorikere, og det skulle ikke vare laenge, for han med sine folgende boger indtog den forende plads, vaerker som »Hvetbo Herred* (2 bind 1906-07), de forskellige kobstadhistorier, Nibe (1917), Limfjordsbyen i dens storhedstid som skipper- og kobmandsby, med dens indbringende sildefiskeri, Hjorring (1924-25), den gamle landevejsby, sysseltingby og bispestad, hvis rodder raekker langt ind i oldtiden, vaerker som Aalborg Handelsstands Historie 1431-1913 (1913), og talrige Iodige afhandlinger i Vendsysselske Aarboger og Jyske Samlinger, i hvis redaktioner Klitgaard en arraekke havde saede.

Allerede »Blade af Vendsyssels Historie« er forbavsende ved sit sjaeldent grundige kendskab til emnet, sin fortrolighed med alle forstehandsog andenhands kilder, sin klarlaeggelse af de forskelligartede problemerindenfor vort lands historie, og da isaer Jyllands, og sit nogternereferat af de afvigende opfattelser, hvor der pa visse punkter ikke var naet endelig sikkerhed. Med sjselden redelighed og grundighed,

fjcrat fru alt diletUinleri, er de forskellige hovedtildragelser i landets hisloriefremstillet, og deter gjort pa en made, der trods grundigheden alligevcl gor dot sa*rdeles underholdende at lsese, ogsa for de vendelboer uden storre historisk viden eller foruds&tninger, for hvilke dette arbejde i forste raekke er skrevet.

>Hvelbo Herred« er simpelthen den mest monstergyldige beskrivelse af el dansk herred, vi ejer, saledes at man kunne have onsket, at den danske stat eller Carlsbergfondet havde kunnet bevilge midler til at oprette et embede for Klitgaard som herredshistoriograf. Hans herredsbeskrivelse er langt mere udforlig, metodisk og alsidig end f. eks. 01 uf Nielsens, der ikke alle kan siges fri for en vis tilfaeldighed og planloshed i opstillingen af stoffet. Selv om man jo ganske vist ma holde Oluf Nielsen til gode, at hans arbejder blev til i et tid, da det var adskilligt vanskeligere at danne sig et overblik over arkivalierne, sa ma man dog ogsa. huske, at han var en mand, der, i kraft af sin uddannelse og sin naere daglige tilknytning til de kobenhavnske arkiver og biblioteker, havde adskilligt lettere ved at finde frem til kilderne end Klitgaard, der matte begynde pa bar bund og boede langt fra de rige skatkamre i Rigsdagsgarden.

Det, som isa?r gor Klitgaards vaerker sa tiltrsekkende, er deres levende kulturhistoriske baggrund, den alsidighed, hvormed han, i kraft af sin dybe fortrolighed med emnet, landet og folket, formar at skildre det svundne liv i bade den gamle kobstad og handelsplads, i fiskerlejet og i landsbyen. Over skildringen af det okonomiske liv, kobmandshandelen, markedet, skudehandelen og studehandelen, fiskeriet, glemte han aldrig det egentlig menneskelige, de mange pudsige sider ved fortidens liv, som de afspejler sig i tingbogerne, disse rige fundgruber for alle kulturhistorikere, og man maerker sserdeles ofte det torre jyske lime pible frem imellem de mange rader af torre tal og palidelige detailoplysninger.

Nar sa hertil kommer, at Klitgaard ogsa pa personalhistoriens og
slaegtsgenealogiens omrade har ydet sa fremragende arbejder, f. eks.
om Vendsyssels selvejerbonder og om forbindelserne med Norge, sa
forstar man, at deter rigtigt at tale om en virkelig kulturhistorisk alsidighed
i forbindelse med hans arbejde. Den store monografi over
Kjaerulf-slaegten horer til vore mest monstergyldige slaegtshistoriske
arbejder, der maske kun over gas af lensbaron Hans Berner-Schilden-
Holstens fremragende slaegtebog. I segte klitgaardsk nogternhed og i
ydmyg erkendelse af, at et sadant arbejde over en vidtforgrenet dansk
og norsk slsegt i virkeligheden er uendeligt, kaldte han bogen
Studies (1914-1918).

Man ser let, nar man lseser og husker hans arbejder om vendsysselskeveje,
vendsysselske selvejerslaegter og deres kar, mangfoldige retssagerog

sagerogstridigheder mellem byer (Sa»by og Frcderikshavn) eller bonder,at
man her star overfor en kulturhistorisk forsker af format og
karat, og af sjselden alsidighed.

Sit eget historiske samfund drev han frem til landets storstc, i en arraekke var han medlem af Jyske Selskabs og af Personalhistorisk Samfunds bestyrelse, og i 1931 ma man sige, at den grevelige Hielmslierne- Rosencroneske Stiftelse, der igennem en lang arraekke har slottet vor lokalhistorie og kulturhistorie, traf et ualmindelig heldigt valg ved blandt de forste at tildele Klitgaard sin udmserkelse. Ingen fortjente den bedre end han. Denne sjaeldne paskonnelse fra historisk-videnskabelig side burde medfore, at mange begyndende hjemstavnshistorikere tradte i Klitgaards fodspor.

Selv behovede han ikke en sadan spore, han forskede og skrev, fordi han ikke kunne andet, fordi han var fodt til det, fodt med de egenskaber, der kendetegner den virkelige forsker: Nogternhed, klarhed, utraettelig flid, konibinationsevne, detektivisk sporsans, kritisk evne overfor egne og andres arbejde. Til han i ar lukkede sine ojne, 88 ar gammel, vedblev der at komm'e Iodige bidrag fra hans hand, til gavn for det fag, han dyrkede, kulturhistorie, og til haeder for ham selv og det land og folk, han tilhorte. Deter tungt, ikke mere at skulle mode hans festlige lune, deter svaert for nogen at fylde hans plads.