I.

I en valgtale (23/1-87) i Storehedinge angreb Hojres kandidat i Praesto amts 1. kreds, kultusminister og godsejer Jacob Scavenius (fsetter til konsejlspraesident Estrup), isaer det »europaeiske« Venstre (og - hvad der ogsa skaffede ham übehageligheder - de »anlobne Joder«) og spurgte hvordan dog danske bonder kunde lade sig henrive af »radikale Elementer, hvis Ideer ere indvandrede udenlandsfra«, og hvorledes kunde »Folk, som bekjende sig til Kristendommen og som holde paa iEgteskabet... alliere sig med dem, som gjore Nar ad alt saadant og heist ser det sparket overende«. Ordene stod naeste dag at laese i Berl. Tid. og de forargede en kobenhavnsk grosserer — iovrigt hojremand - Ingeman-Petersen, hvem ikke blot de vidt udbredte rygter om kultusministerens privatliv var velkendte, men som ogsa pa et specielt punkt (se nedenfor) mente at vide saerlig god besked. Han drog til Storehedinge og rettede pa selve valgdagen (28/1) en interpellation til »den danske Kirkes Primas... den Mand der staar i Spidsen for Praester og Laerere her i Landet, om det ikke er at sparke Moral og Religion over Ende, om det ikke er at forhaane Gud og Mennesker, naar han, Kirkens overste Tjener, gaar paa Horehus«. En appel til vaelgerne om ikke at »alliere« sig med Scavenius blev ikke fremfort, for politiet skred ind og holdt interpellanten arresteret i to dogn¹).

Scavenius svarede ikke, men Venstre fremdrog interpellationen i folketinge t²), hvor bl. a. C. Ravn forlangte affaeren i Storehedinge opklaret,fordi vi »staa lige ved at hellige en Kirke til St. Povl, det vilde derfor vaere rigtigt, dersom vi stode rent og smukt til den Indvielse«. J. Tauber onskede at vide hvordan politiet kunde arrestere en mand,

---

1) En Redegjorelse i Anledning af Interpellationen i Storehedinge, af Ingeman-Petersen, Kjobenhavn 1887, 6 ff. En kostelig litterser behandling af sagen foreligger i Gustav Wieds satyrspil: Dansemus (1905).

2) Folketingets Forhandl. 1886/87 (3. og 4/2-87), 1162 ff. Under valgbrevsprovelsen droftedes bade stemmekob og »andre Misligheder« ved valget i Pra?sto amts 1. kreds; godkendelsen udsattes og fandt forst sted 31/3-87 (sst. 3590 ff.).

hvis interpellation kun kunde give anledning til privat sogsmal, og H. J. Donnergaard kraevede ogsa undersogelse: flere steder var kandidater blevet spurgt om deres stilling til prostitutionen (et emne som bl. a. den litteraere »saedelighedsfejde« og Kobenhavns Indre Missions »midnatsmission«i bordelkvartererne havde gjort aktuelt), og det var sa meget rimeligere at fremdrage dette emne i Storehedinge, hvor kultusministerennetop havde udtalt sig (som ovenfor anfort) om kristendom og aegteskab. Da Donnergaard refererede interpellationen blev han afbrudtaf formanden, C. Berg, der ikke onskede detailler; det lovede Donnergaardat holde sig efterretteligt, men det matte ikke blive praxis at politiet kunde arrestere interpellanter; det drejede sig ikke om Scavenius personligt, men det var tingets pligt at skaffe klarhed, og nar ministeren ikke hidtil har villet svare og redegore for arrestationen, sa »have vi her i Folkethinget overfor den offentlige Mening og den kristelige Moral den Forpligtelse at faae dette Forhold undersogt«. Berg erklaerede dog, at denne sag var af privat natur og ikke burde fremdrages her.

Dagen efter folketingsdebatten rejste Scavenius og biskop Fog³) i kupe sammen til Aarhus - ifl. Aarhus Amtstidendes spydige referat (7/2) hyggede de sig svaert undervejs — for at deltage i St. Paulskirkens indvielse (6/2). Ved denne vakte det unaegtelig opsigt, at Scavenius forte processionen op sammen med den fungerende biskop, Johannes Clausen*), foran praesterne med kirkens »hellige« kar og boger, og indtog haederspladsen i koret. Konservative blade — Aarhuus Stiftstidende og Jyllands-Posten - refererede naeste dag neutralt og loyalt, mens Aarhus Amtstidende og Demokraten boltrede sig i satirisk og dydig forargelse, bl. a. ogsa fordi kirken delvis var bygget for »provisoriske Penge«. Det meste af oppositionspressen sluttede op, og dermed var landsskandalen

Men det blev vaerre: 19/2 sendte Ingeman-Petersen (»forelobig trykt som Manuskript«) interpellationen til hele gejstligheden, samtlige rigsdagsmaendog pressen. Han aftrykte et brev til Estrup, hvori det oplystes,at han 28/10-85 havde set kultusministeren i et ilde berygtet kvarter og undret sig over, at »en Minister — navnlig i disse Sorgelige Tider — gik ind i en saadan skummel Del af Byen« (det var lige efter attentatet pa Estrup!). Af skyggen pa rullegardinet sas, at ministeren blev modtaget i Knabrostraede 24, hvor der »bor et Demimonden megetbekjendt ryggeslost Fruentimmer af den allervaerste Art«, og hvorfrachampagnepropperne hortes knalde. Efter 11/^l¹/^ times forlob - 1.-P. ventede i en gadedor! — kikkede ministeren forsigtigt ud, fandt vejen fri og gik sa hen i en restaurant pa Kongens Nytorv. Ingeman-Petersen gjorde Estrup opmaerksom pa »det hasarderede, ja! naesten vanvittige

---

3) B.J. Fog (1819-96), biskop over Aarhus stift 1881-84, over Sjtellands stift 1884-95.

4) Johannes Clausen (1831-1905), biskop over Aarhus stift 1884-1905.

i, at den Mand som staar i Spidsen for den danske Kirke, begaar en saadanHandling*. Hvis Hojres fjender opdagede det, vilde skamraen rammehele regeringen, og var der blevet ovet attentat pa Scavenius ved hans bortgang fra Knabrostraede, vilde »enhver tsenkende Kristen ... have anset hans Fald som en retfaerdig Straf«. Estrup lovede i en kort note at bruge oplysningen, men intet skete, og stadig voxede rygterne om kultusministerens privatliv, sa man »indenfor selve Hojrepartiet vai fuldstaendig paa det rene med at denne Mand paa den forfaerdeligste Maade traadte Guds Bud under Fodder«. Ingeman-Petersen indsa, ai han havde baret sig dumt ad og blev mere og mere opsat pa at gore sin pligt mod Gud og faedreland; thi var ikke »Gud, Konge og Faedreland«Hojres »Losen«, og burde derfor ikke just Hojre vaere »megel taknemmelig« for hans aktion? Han overlod roligt folket at afgore dens berettigelse og vilde glad baere folgerne af at »have lydt hans Rost hvem Magten og iEren i al Evighed tilhorer«⁵).

Affseren fik stor betydning, den var politisk »godt stof« og Venstre S3erdeles kserkommen, fordi Hojre altid slog pa Venstres moral- og segteskabsoplosendetenden s⁶), og den gav direkte anledning til de store (ca. 265000 underskrifter) »saedelighedsadresser« mod pornografi og prostitution,som med baggrund i det kirkelige »Bethesda-mode« (en slags kirkelig okumeni af moderate elementer i de tre kirkelige hovedretninger)1887 indsendtes til regeringen⁷) og ogsa til en adresse fra 145 ansete gejstlige der bad bisperne bede kongen love altid at vaelge en kirkeminister af »uplettet Rygte«⁸). Det kan ikke vsere tvivlsomt, at skandalenblev et staerkt incitament i den udvikling der ved arhundredets slutning (som modvaegt mod videnskabens og samfundslivets sekularisering)mere og mere identificerede kristendom og borgerlig moral, ja sogte kristendommens »sandhedsbevis« i den effekt, hvormed den psykologiskimodekom menneskets religiose »trang« og etisk gav impulser

---

5) Redegjorelse etc. 3 ff. 8.

6) Affrcrens medspillende var iovrigt ikke moralsk uangribelige: Donnergaard matte 1892 emigrere fordi han under en strid med Alberti (!) blev domt for falsk, og om Ingeman-Petersen beretter et brev fra biskop Stein til biskop Swane (13/4—91): »Hvilket Smuds og hvilken Gemeenhed leve vi dog ikke i! Grosserer Ingeman- Petersen (S.s Anklager!!), boende i Gjentofte Sogn, har hos sig en 18-aarig Pige, som ifjor fodte Tvillinger i hans Hus; det ene Barn dode strax, det andet var hverken dobt eller navngivet Aaret efter. Paa Pastoratets Foresporgsel svarer Pigebarnet: »Drengen skal hedde Frithiof Ingem.-Petersen«. Svaret I0d: »Det kan ikke skee uden Barnefaderens Samtykke«. Derefter skrev Ing.-P. en Seddel, hvori han ikke angav sig som Barnefader, men tillod, at Froken N. N.s Barn fik hans Nairn. Dermed vilde Praesten ikke lade sig noje, og nu er Sagen indstaevnet til — Minister Scavenius's Afgjorelse«. Se Brevvexling mellem bisperne Swane og Stein, Aarhus 1958, nr. 52.

7) Se L. Blauenfeldt: Den Indre Missions Historic, Kobenhavn, 1912, 252 ff. Ifl. Aarhus Amtstid. sogte Midnatsmissionen — foranlediget af Storehedinge-interpellationen _ audiens hos kongen, men blev ikke modtaget (5/2—87).

8) Adressen tilstilledes 1888 Kirkeradet, men behandledes ikke; texten (trykt) findes bl. a. i pakken med kirkeradspapirer i Aalborg bispearkiv (LA for Norrejylland).

(staerkere end den »humane« morals) til uangribelig livsvandel⁹). I den »afkristningsproces«, der saledes sletter kristendommens saerpraeg til fordel for almen religiositet og borgerlig konventionalisme (og sorn, hvad der klart fremgar nedenfor, netop soger sine motiver i frygt for fritaenkeres og kirkefjenders »spot«), har Scavenius-affseren spillet sin rolle. Her skal kun fremdrages en enkelt side af den: kirkestyrelsens, dvs. bispernes, reaktion; den afslorer tydeligt den ovennaevnte moraliserende tendens, og den giver indblik i de problemer, som affaeren fremkaldte hos folk, der uden tvivl var loyale hojremaend, men som folte sig i alvorlig klemme mellem Hojres »Caesarisme« (jfr. nr. 3) og faren ved at lade »politiske Modstandere« (jfr. nr. 1) - altsa venstremaend - ene ora at haevde »Kirkens JEre«, samtidig med at de inderligt frygtede praesternes initiativ (se nr. 10, 15, 21), der kunde indrangere bispeembedetpa et sidespor¹⁰).

Alle de nedenfor gengivne aktstykker stammer fra biskop Swanes11)
arkiv (i privateje).

Nr. 1

Viborg 17 Febr. 87.

Concept.

Kjgere Biskop Lind!1)

Den sorgelige Forargelse, som er givet ved den ved Valget i Storehedinge stedfundne Interpellation og ved den Omtale, som denne har vaeret Gjenstand for i Rigsdagen, lader mig ikke Ro, og jeg foler mig derfor tilskyndet til at tilskrive Dem, min hoitagtede og kjaere Collega. Sagen har vakt en stor Bevaegelse ikke alene i, hvad man kalder den offentl. Mening, men tillige hos dem, jeg regner for de Bedste; jeg ved, at udmaerkede Universitetslaerere fole sig oprorte ved, at den Mand, der er sat til at varetage Kirkens og Skolens Tarv, off. beskyldes for Usaedelighed, og at Interpellationens Indhold fremfores i Rigsdagen med den Tilfoielse: »vi have her i Folkethinget overfor den off. Mening og den christl. Moral den Forpligtelse at faa dette Forhold undersogt«, og at der overfor dette iagttages fuldstaendig Tavshed, saa at det ser ud, som ora Sagen skal ties ihjel, og Alt blive som det var. At den samme Indignation er tilstede fra Pra^sters Side, derpaa har jeg Bevis, og maa vi Biskopper da ikke sige »hvo bliver forarget, og det braender ikke i mig«? Naturligvis siger jeg til, hvem der henvender sig til mig, at de

---

9) Se min afhandling: Kampen om det teologiske fakultet, Jyske Saml. Ny Raekke 111, 217 ff.

10) Se min afbandling: Kisperne mellem Hojre og Venstre sst. 125 ff.

11) H.J.Swane (182lll903), biskop over Viborg stift 1878-1901.

i Interpellationen brugte Udtryk »at besoge Bordeller« übetinget maa anses for Usandhed, og at Alt, hvad der forovrigt siges og hores om Vedkommende, kun er Rygter, og at man ikke er berettiget til at tro paa disse. Men hvad der som Folge deraf vaesenligt er mig magtpaaliggende, er saavidt muligt at erf are Sandheden, og derfor tillader jeg mig denne Henvendelse til Dem, fordi jeg antager, at De efter det saerlige Forhold, hvori De staaer til Vedkommende²), maa kunne vide mere end Andre. Er det saa, at denne Mand i tidligere Letsindighed har gjort sig skyldig i Overtrsedelser, som hans Fjender i ihaerdig Ondskab nu udmale i forvansket Skikkelse, eller er det Sandhed, hvad der hores paa alle Tunger, at han vedblivende lever i et saadant usaedeligt Forhold, at det, saafremt den kraenkede iEgtefaelle kraevede det, maatte falde ind under Straffelovens § 159?³) Til det forste mener jeg, at der skal ties, men dersom det Sidste er Sandhed, saa har det senest Passerede bragt Sagen frem paa en saadan Maade, at jeg ikke ser rettere, end at der kan komme til at ligge et stort Ansvar paa Landets Biskopper, saafremt de ikke vserne om Kirkens JEre men overlade til Vedkommendes hadefulde politiske Modstandere paa deres Vis at varetage dens Ret. Ganske vist, deter lettere sagt end gjort, og jeg indser endnu ikke, hvorledes der maatte gaaes frem, men ihvordan deter, har jeg ikke kunnet tie helt stille men har traengt til denne Udtalelse overfor en kjaer Embedsbroder, for hvem jeg naerer udelt Hoiagtelse, og hvis gode Mening jeg beder om at erfare.

Jeg vil endnu kun tilfoie, at jeg iovrigt anser Manden for den dygtigste Minister, vi have havt, og at jeg personlig skylder ham megen Tak for den Imodekommen, han stedse har vist mig. Desto mere bedrover dette sorte Punkt mig, men maaske De kan berolige mig.

Deres hengivne

J.S

Linds Svar herpaa er af 18/2

---

1) P.E.Lind (1814-1903), biskop over Aalborg stift 1875-88. 2) 1849 bad godsejer J. F. Scavenius til Gjorslev Lind tage hans to sonner i huset, mens de gik i Metropolitanskolen; de boede der til begyndelsen af 1855, og navnlig Jacob voldte sin xxvt mange bryderier: han var doven og genstridig og matte have bank af spanskroret for at lyve; Lind matte flytte sit skrivebord ind i drengens vaerelse for at kunne overvage ham, og lsenge ta?nkte han kun pa at komme af med ham igen; forholdet blev dog siden godt, og da Jacob var sluppet heldigt fra slaget pa Als bevidnede Lind ham sin sande »Kj&'rlighed og Hoiagtelse«, og de (fa) bevarede breve er skrevet i hjertelig og fortrolig stil, se Linds breve og dagboger i hans privatarkiv (RA), jfr. P. G. Lindhardt: Fern Aalborg-Bisper, Aalborg 1954, 31, 38. 3) Straffelov af 10/2-66, § 159: »Den, som gjor sig skyldig i Hoer, straffes med Fa;ngsel eller i Ti.lfa'lde af, at det a?gteskabelige Samliv er haevet, og iovrigt under formildende Omstaendigheder, med Boder. Offentlig Paatale finder kun Sted, naar den fornoermede iEgtefselle forlanger det«.

Nr. 2. Aalhorg 18/2 87

Kjsere Hr. Biskop Swane

De sporger mig om Scavenius' Fortid. Om hans Ungkarleliv veed jeg Intet. Om hans Liv som iEgtemand - efter et Rygte, jeg har Grund til at ansce for paalideligt - mener jeg at vide, at det i endeel Aar var upaaklageligt, men at det senere blev usaedeligt, ikke uden Konens Skyld (l.Cor. 7,4).

Hvad angaaer den Begivenhed, der har fremkaldt Deres Skrivelse til mig, da har jeg, bevaeget af samme Uro, som De, iforgaars skrevet derom til Fog og bedt ham sige mig sin Mening, om der her er Noget at gjore for Biskopperne. Jeg har udtalt min Mening, at naar Scavenius ikke kan eller vil offentlig kalde Beskyldningen for Iognagtig, bor han fratraede som Cultusminister.

Hvad Fog svarer, skal jeg meddele Dem.

Deter mig en pinlig Tilfredsstillelse at vide, at De ta>nker som jeg.

Deres hengivne
P. E. Lind.

Nr. 3.

Viborg' d. 19. Fchr. 1887.

Kjsere Hr. Biskop Fog!

Den Forargelse, at der er iagttaget fuldstaendig Tavshed overfor den Beskyldning, som ved Valghandlingen rettedes mod Cultusministeren, og som har vaeret Gjenstand for Droftelse i Rigsdagen, har ikke ladet mig Ro, og jeg tilskrev derfor d. 17de Biskop Lind som den, der sandsynligvis maatte vide Besked om Scavenius's Levnet, med Tilfoielse, at jeg mener, at der i dette Anliggende vil kunne paahvile Biskopperne et stort Ansvar.

Lind svarede mig, at han mener at vide, at Scavenius's Liv som iEgtemand i endel Aar var upaaklageligt, men at det senere blev usaedeligt, hvorved han dog tilfoier en muligvis formildende Omstaendighed. Han meddeler ogsaa, at han alt havde tilskrevet Dem og udtalt som sin Mening, at naar Scavenius ikke kan eller vil offentlig kalde Beskyldningen Iognagtig, bor han fratraede, og at han har udbedt sig Deres Mening.

Heri er jeg enig med Lind, thi Kir kens iEre kraenkes ved en Cultusminister,som
lader en saadan Beskyldning sidde paa sig. Dersom han

ingen af Delene gjor, men Sagen forsoges tiet ihjel, og Alt bliver som hidtil, og Kirken saa ikke haever sin Rost, troer jeg, at Guds Straf vil komme over den, og saa maa jeg sporge mig selv, 0111 der ikke vil falde et tungt Ansvar paa Biskopperne, der ere kaldede til at vaere Kirkens Mund. Dette er vel uimodsigeligt, men Sporgsmaalet er orn Maaden og Formen for Biskoppernes eventuelle Optraeden, og herom beder jeg ligesom Lind om Deres gode Mening. Tillad mig derhos at udtale min Opfattelse. Jeg mener, at Biskopperne i Faellesskab - eller saa Mange, som vil tiltraede — bor rette et Andragende til Scavenius om enten offentligat fralaegge sig Beskyldningen eller fratraede, og hvis De bifalder dette, tor jeg betragte det som givet, at De vil forfatte et Udkast til Udtalelsen.Denne Fremgangsmaade forekommer mig at vaere den naermestliggende, med mindre De maatte foretraekke personligt at forestilleKongen Sagens Alvor. En tredie Vei, at Biskopperne henvendte sig til Confessionarius¹) med Anmodning til ham om at forebringe Kongen Sagen, naevner jeg kun, men jeg finder den selv ikke heldig. At Sagen er i hoieste Grad pinlig, fordi jeg anser Scavenius for en ualmindelig dygtig Kirkeminister og personlig er ham takskyldig for megen Imodekommen,bor ikke have Betydning, og hvad det angaar, at hans Afgang vil svaekke Ministeriet, er jeg vis paa, at hans Forbliven efter det nu Passerede tvertimod er Ministeriets Achilleshael.

Jeg ved, at Begivenheden har vakt en staerk Bevsegelse i Kjobenhavn hos Maend, som vi ville vaere enige om at regne blandt de Bedste, og at der er bleven talt om at foretage Skridt; fra geistlig Side er jeg bleven spurgt, om Intet paataenkes for at vaerne om Kirkens ./Ere; det var godt, om der kunde svares, at der af rette Vedkommende o: Biskopperne er gjort, hvad der kan og bor gjores. Den nuvaerende Situation er i mine oine et Forspil til de Overgreb, som Kirken maa vente sig fra Caesarismens Side, og en Optraeden derimod vil styrke Bispeembedet. Sagen er mig en Samvittighedssag, og derfor har jeg udtalt mig uden noget Forbehold.

Deres hengivne

J. Swane.

---

1) J. P.M.Paulli (1844-1915), 2. res. kapellan ved Vor Frue Kirke i Kobenhavn 1876-92, stiftsprovst sst. 1892-1915, kgl. konfessionarius 1884-1915.

Nr. 4 Kjohenhavn den 20 Februar 1887.

Kjsare Biskop Swane!

At det Opror i Sindene, som Interpellationen til Minister Scavenius har fremkaldt, har berort mig staerkere end nogen, behover jeg ikke at sige Dem. Jeg har sat mig i Forbindelse med Ministerne, og kan saalaenge disse Forhandlinger staae paa, ikke slutte mig til eller gaae i Spidsen for en Optrgeden af Biskopperne. Deres og Biskop Linds Breve ville jo ogsaa tjene til Bilag ved disse Forhandlinger, naturligvis ikke paa officiel Maade men som et Udtryk for andre Biskoppers Opfattelse. Iovrigt sidder jeg jo selv, som De vil have seet, paa de Anklagedes Baenk ved min Deeltagelse i Kirkeindvielsen i Aarhuus¹). Det skal ikke undre mig om den hele Skandale tilsidst concentrerer sig ora dette Punkt, thi det interesserer langt mere at komrae en Biskop end en Minister

Med Guds Hjselp skal jeg vel ba?re, hvad der i saa Henseende bor baeres. Men De vil forstaae, at dette bidrager til, at jeg for Tiden ikke kan optmede i Spidsen for Biskopperne, hvem jeg derved trak ind i min egen Sag. Saasnart jeg er kommet til noget Resultat ved de omtalte Forhandlinger skal jeg underrette Dem derom. Ogsaa med nogle af de ansetere Pra>ster her taenker jeg at forhandle. -

Da jeg for et Par Dage siden modtog Biskop Linds Brev, var min forste Tanke at tilskrive ham, om hvem jeg har hort, at han kjendte Scavenius fra dennes Barndom, om han ikke personlig vilde henvende sig til ham. Imidlertid er jo nu med Ingemann Petersens, formodentlig ogsaa til Dem og ham sendte, trykte Fremstilling Sagen oplyst, som den ikke kunde va?re enten for mig eller nogen anden paa et tidligere Standpunkt. Forovrigt skal jeg for ojeblikket kun bemserke, at naar Ministeren fremstilles som Kirkens Tjener eller endog som Kirkens Primas, da er dette vistnok den yderste Fordrejelse af de virkelige Forhold. Universitetet, Kunstakademiet, Theatret vilde sikkert nok frabede sig at sty res af Kirkens Tjener eller i kirkelig Aand. Ministeren er simpelthen Kongens og Statens Tjener, under hvilken ogsaa Kirkens Anliggender iblandt mange andre ere henlagte. Efter Loven behovede han end ikke at hore til Kirken. Men dette udelukker vistnok ikke, at han maatte onskes at vaere ustraffelig efter almindelige sa^delige Begreber, og ikke gjore grov Skandale. - Hvad jeg her har skrevet er ikke for at svaekke en Indignation, som jeg selv foler dybt, og hvis tungeste Vaegt jeg veed vil falde paa mig, men for at denned Klarhed kan sees paa Forholdene. Naar jeg ikke har naevnet Kongen imellem deni, med hvem jeg muligt agter at forhandle, hidrorer det fra, at min Henvendelse til ham afhaenger af hvad der kommer ud af Forhandlingerne med Ministrene. Det her Fremstillede kan og skal ikke laegge noget Baand paa de andre Biskopper til at

foretage hvad Deres christelige Samvittighed og Viisdom driver Dem
til. Bedst var det vel, om der i saa Fald holdtes et mundtligt Samraad
og om dette kunde finde Sted her. -

De forstaaer nok, at min Tid er optaget som mit Sind. Derfor beder jeg Dem sende dette ogsaa til Biskop Lind. Den kjsere Biskop vil nok tilgive mig, at jeg henvender mig til Dem, der skrev sidst, men udforligst, og han vil forstaae at Grunden til, at jeg ikke strax svarede ham, var den Tanke, jeg har anfort, at jeg vilde foreslaae ham selv at henvende sine fortrolige Ord til Scavenius, en Tanke som jeg nu ikke fastholder efter de seneste Opklaringer. Muligt vil han selv tage i Betaenkning om noget i den Retning er at gjore. Og nu kun onsket om Guds Velsignelse over Dem og Deres. Han beskjaerme sin Kirke i disse svsere Tider. Dog Tiderne have altid vaeret onde. Kun Evigheden er god. Herren bevare os altid i den hellige Forventning efter den.

Deres hengivne
B. J. Fog.

HoJ33rvaerdige

Hr. Biskop Swane
Cmd. D.

---

1) I Venstres og Socialdemokratiets presse kom der ofte stiklerier til bisperne — og antydninger af at praesterne var ved at »gore noget« — og i Dansk Kirketidende (20/2) rettede den »hojre«-grundtvigske praest L. Nyegaard (jfr. F. F. Falkenstjerne i Tidens Strom 11/2) et hardt angreb pa Fog og Clausen: »Samtidig med at Midnatsmissionen gjor sin frygtlose Gjerning midt i Lastens Huler, saettes Hs. Excellence Kultusministeren, uden at have gjort et eneste, Offentligheden bekjendt, Forsog pa at afvadske den Plet, der blev sat pa ham af fuldstaendig upolitiske Grunde . .., af to af Landets Biskopper op i Hojkoret ved St. Povlskirkens Indvielse«. Modsat maend som Ambrosius, bisp Vilhelm eller Ole Vind talte de hans naervaerelse og adlod derved mere mennesker mere end Gud; de svigtede overfor budet: »du maa ikke bedrive Hor« og lod en »Lovbryder« — som ikke atter var retfaerdiggjort — »klsede Hojsaede« i Guds Hus. I folkekirkens »svsere Tider« beror dens magt i folket »paa dens saedelige Kraft«, og dens voxende tal af fjender »maerker sig hvert Tegn, som rober enten saedelig Fordaervelse eller saedelig Slaphed i dens Midte for deraf at tage begrundet Lejlighed til at lsegge den for Had eller omstyrte den«. Midnatsmissionen chikaneres af politiet, og nu har »den danske Folkekirke officielt taget dens Modstanderes Parti«. Redaktoren, C. J. Brandt, sluttede sig dertil: »Forargelsen er stor og vidt udbredt, den lader sig ikke tie bort«. Blandt de oprorte var ogsa den grundtvigske praest Th. Rordam (som tilstraebte et snsevert samarbejde med Indre Mission); i Folkekirken og dens Stilling i ojeblikket opgjorde han det tornefulde forhold mellem stat og kirke og erklaerede, at ministeren ved sin tavshed havde skadet kirken, at »Kristusfjendernes Blade spotte over Praesternes Tavshed«, og at man for ikke at nedbryde »Folkets Saedeligheds - og Skam-Folelse og Kirkens JEre« matte have klarhed i sagen. Isaer var det dog slemt at ministeren med beskyldningen for at »besoge Skogehuse« pa sig i »Spidsen for Processionen . . . ledsaget af Biskopper og fulgt af Praester, der bar Bibelen og de hellige Kar, gik ... op ad Kirkegulvet og indtog for hele Menighedens ojne Haederspladsen i Kirkens Kor«; det var »en dyb, dyb Kraenkelse af Kirkens Ret .. . dens Biskopper, Praester og Menigheden (blev) pa det dybeste kraenket ved hans Naerva3relse«. Bisperne burde have haevdet »Kirkens Ret«, ikke blot ved at »pra>dike alvorligt mod Hor og Utugt«, men ved at naegte »at udfore Indvielsen i Kultusministerens Naervaerelse*.

Nr. 5 Besv. 23/2. Aarhus 21/2 1887.

Kjsere Jorgen. Da jeg for et Par Timer siden modtog Telegrammet fra dig, sad jeg med mine tre Ordinander, deriblandt min Son Henri k¹), som paa Onsdag d. 23de skal ordineres -en saeregen Hojtidsdag for mig og os alle herhjemme. Du ser altsaa, at jeg er hindret i at mode, og vilde da ogsaa heist vaere noget mere a jour med den Sag, som skulde omhandles. Den angaar vel Scavenius, som for 14 Dage ved sin Naervaerelse var naerved at spolere Hojtidsdagen ved Indvielsen af St. Paul samtidig med den anden uhyggelige Sag, som fremkaldtes ved Ussings uhoviske Ord og Optraeden i en af Latinskolens Klasser²). Forst idag er jeg ved Ingeman-Petersens tilsendte Skrivelse sat i Kundskab om, at Interpellationen gjaldt en 1% Aar gammel Begivenhed, som er bleven meddelt Estrup. Jeg maa hojlig undres over, at E. ikke da hos Kongen insisterede paa Vedkommendes Entledigelse. Nu, da Sagen bliver offentliggjort for begge Thingenes Medlemmer og samtlige Landets Gejstlige, er det da en Umulighed, at han kan beholde sin Portefeuille, og jeg kan ej tsenke mig andet, end at denne Sag har vaeret Gjenstand for mere end en orkeslos Overvejelse i det sidst afholdte Statsraad. I Kjobenhavn kan saavel Fog som Paulli da heller ikke holde sig udenfor; Discretionen kan her ikke vaere Tale om. Er det da for at gjore et Skridt i Faellesskab, for at give et Stod til Fog, der, som vi jo ved, stundom kan vaere hel übevaegelig, da er jeg med, og jeg venter nu at hore fra dig om Frugten af Eders Samtale. Den hele Historie er saa uhyggelig, og daglig har jeg ventet at se en anden Mand indtage hans Plads. - Til dig, kjsere Faetter, har jeg alt i flere Uger havt i Sinde at skrive dels for at lykonske dig til Kommandorkorset, dels for at bede dig taenke kjaerligt paa os paa Onsdag, - men der har vaeret saa mange forskjellige Ting at taenke paa og at ordne, og Fogs Naervaerelse forte med sig saa mange Gilder, at Tiden var vanskelig at straekke til til det Fornodne. Derfor maa du nu ogsaa idag nojes med dette korte Brev, som snart skal blive efterfulgt af et laengere. Til Hojtid gjselder god og smuk Beredelse baade af Sindet og af det, der skal baeres frem for de Unge.

Venlig Hilsen til dig og Biskop Lind.

Din hengivne

Joh. Clausen.

---

1) H.N.Clausen (1858-1901), hjaelpepraest i Verninge 1887-91, kaldskapellan i Storehedinge 1891-97, sogneprast til Sollerod 1897-1901. ') H.B.Ussing (1855-1943), sogneprasst til Vejlby-(Risskov) 1882-91, do. til Jesuskirken i Kbhvn 1891-1915, provst for Kbhvns Vestre provsti 1909-15, stiftsprovst i Kbhvn 1915-33. 4/2-87 sagde Ussing som religionslaerer i Aarhus katedralskoles 5. klasse i en »ironisk Fremstilling af de vildeste Fremskridtsmsends Historieopfattelse i vore Dage, at Verdens Fremskridt kun var blevet hsemmet af Slyngler som . . . Chr. IX og Estrup;« for at end ikke »den tarveligst begavede« skulde vaare i tvivl understregede han, at kongen og Estrup naturligvis var de storste slyngler. Det virkede ikke heldigt, eleverne protesterede, flere gik og Ussing fik ikke forklaret sin virkelige mening — en af de protesterende var son af biskop Clausen, en anden af Jyllands-Postens redaktor, Christen Nielsen, som derefter henledte rektors opmserksomhed pa sagen (jfr. Jyllands-Posten 10/2). Sagen vakte stort postyr i byen og blev i hovedstadens hojrepresse (Avisen 9/2, Dagbl. 10/2) udlagt somom Ussing var en gloende venstremand, ildtilbeder af Dr. V. Pingel (valgt af Venstre i Aarhus), en hyppig angriber af regeringen etc. Herimod protesterede Aarhus Amtstid. (12/2), men allerede 8/2 var Ussing til forhor hos biskop, stiftamtmand, stiftsprovst og rektor og forklarede, at det hele var en misforstaelse. Dagbl. og Avisen indeholdt (11/2, Aarhus-aviserne 12/2) hans berigtigelse: intet var dummere end at tro at en »kristen Prsest« ikke hellere »udrev sin Tunge« end talte mod ovrigheden etc., og han fralagde sig al forbindelse med Pingel. Erkla?ringen var bilagt med vidnesbyrd fra Vejlby menighedsrad og fra overlaege R. Holm (Sindssygehospitalet i Risskov) som alle slog fast, at hvilken politisk mening man end havde, sa kunde det ikke vsere tvivlsomt at Ussing altid og strengt formanede til at lyde ovrigheden. Allerede ved middagen efter kirkevielsen blev Scavenius »interpelleret« om sin mening, og der indledtes en undersogelse (ogsa fordi Ussing forlangte en tillidserklrcring fra skolen for at fortssette som lserer); den endte med at ministeriet (Aarhuus Stiftstid. 26/2) bebrejdede ham den ironiske undervisningsform og at han valgte sine exempler fra vor nyeste historie og derunder pa angribelig made inddrog kongen og Estrup, men efter sagens opklaring vilde man ikke foretage sig videre. 28/2 ironiserede Aarhus Amtstid. over at »konservativ Drengesladder« havde gjort en af Hojres »mest hvidglodende Embedsmsend« til venstremand; bladet formodede, at drengene vilde fortsaette ad den sa heldigt betradte bane der havde skaffet dem klassen lukket i tre dage. Derefter tog Ussing til orde mod Scavenius (Kirkens Krav. Et Indla?g i Storehedinge- Sagen, Kjobenhavn 1887, dateret 1/3-87) ; ifl. hans erindringer (Min Livsgerning som jeg har forstaaet den, Kobenhavn 1943, I, 63 ff., der ogsa oplyser at han havde en samtale med Estrup og efter sagens afslutning frivilligt opgav sine timer) skete det fordi det »var Kirkens /Ere, det gjaldt, og det i en Tid, da Kristendom og Kirke stadig blev offentlig smaedet som Hykleri«; i virkeligheden var det snarere fordi Ussing efter episoden i katedralskolen folte sig drevet staerkt til hojre og vilde retfa'rdiggore sig og genvinde balance i sit sogn ved at sige fra. Pjecen gar forst kraftigt mod »Forargelsen« og ministerens tavshed, men accepterer ikke sagsanlaegget (se nedenf. nr. 12, 15) som noget for kirken tilfredsstillende, da den ikke har interesse i »en juridisk Dom«, men ma forlange, at Scavenius »personlig traeder frem og nedslaar Rygterne«. Kan eller vil han ikke det, ma han ga af, ellers vil »Kirkens moralske Kraft ... lammes« og »dens udvortes Samfundsstilling saa alvorligt svaekkes, at der neppe kan gjores Statskirkevsesenets Fjender en storre Tjeneste«. Rlandt »Christendommens Fjender« er »Forargelsen« et »ypperligt Revis for, at hele Christendommen er et hyklerisk Skin«, og »den store Masse af Vane-Christne« vil tabe al respekt for »Idealets Fordring« (Ussing opfattede sig selv som en Kierkegaard-discipel), sekterne vil fa vind i sdjlene, og »den levende Menighed« vil af sorg og skam blive drevet til »Handling«, dvs. til udtrsedelse af kirken, eller den vil blive i kirken og ga pa akkord med sin samvittighed (sa at »Saltet begynder at miste sin Kraft«), om den da ikke mister enhver folelse af »aandelig Forpligtelse« overfor kirken og giver sig til at »leve som en Sjael, der ikke mere agter at ove Indflydelse paa sit Legeme«. Derfor ma kirkens tjenere »vserne dens iEre« og »ksempe for at bortskaffe Forargelsen, aftvsette Skampletterne og krseve, at Herrens Navn, hans Ord og Rud ikke aabenlyst kraenkes«. Ussing tog sagen meget alvorligt; 13/4-91 meddeler biskop Stein: »Ussing interpellerer stadig Clausen« (Rrevvexling etc. nr. 52).

1) H.N.Clausen (1858-1901), hjaelpepraest i Verninge 1887-91, kaldskapellan i Storehedinge 1891-97, sogneprast til Sollerod 1897-1901. ') H.B.Ussing (1855-1943), sogneprasst til Vejlby-(Risskov) 1882-91, do. til Jesuskirken i Kbhvn 1891-1915, provst for Kbhvns Vestre provsti 1909-15, stiftsprovst i Kbhvn 1915-33. 4/2-87 sagde Ussing som religionslaerer i Aarhus katedralskoles 5. klasse i en »ironisk Fremstilling af de vildeste Fremskridtsmsends Historieopfattelse i vore Dage, at Verdens Fremskridt kun var blevet hsemmet af Slyngler som . . . Chr. IX og Estrup;« for at end ikke »den tarveligst begavede« skulde vaare i tvivl understregede han, at kongen og Estrup naturligvis var de storste slyngler. Det virkede ikke heldigt, eleverne protesterede, flere gik og Ussing fik ikke forklaret sin virkelige mening — en af de protesterende var son af biskop Clausen, en anden af Jyllands-Postens redaktor, Christen Nielsen, som derefter henledte rektors opmserksomhed pa sagen (jfr. Jyllands-Posten 10/2). Sagen vakte stort postyr i byen og blev i hovedstadens hojrepresse (Avisen 9/2, Dagbl. 10/2) udlagt somom Ussing var en gloende venstremand, ildtilbeder af Dr. V. Pingel (valgt af Venstre i Aarhus), en hyppig angriber af regeringen etc. Herimod protesterede Aarhus Amtstid. (12/2), men allerede 8/2 var Ussing til forhor hos biskop, stiftamtmand, stiftsprovst og rektor og forklarede, at det hele var en misforstaelse. Dagbl. og Avisen indeholdt (11/2, Aarhus-aviserne 12/2) hans berigtigelse: intet var dummere end at tro at en »kristen Prsest« ikke hellere »udrev sin Tunge« end talte mod ovrigheden etc., og han fralagde sig al forbindelse med Pingel. Erkla?ringen var bilagt med vidnesbyrd fra Vejlby menighedsrad og fra overlaege R. Holm (Sindssygehospitalet i Risskov) som alle slog fast, at hvilken politisk mening man end havde, sa kunde det ikke vsere tvivlsomt at Ussing altid og strengt formanede til at lyde ovrigheden. Allerede ved middagen efter kirkevielsen blev Scavenius »interpelleret« om sin mening, og der indledtes en undersogelse (ogsa fordi Ussing forlangte en tillidserklrcring fra skolen for at fortssette som lserer); den endte med at ministeriet (Aarhuus Stiftstid. 26/2) bebrejdede ham den ironiske undervisningsform og at han valgte sine exempler fra vor nyeste historie og derunder pa angribelig made inddrog kongen og Estrup, men efter sagens opklaring vilde man ikke foretage sig videre. 28/2 ironiserede Aarhus Amtstid. over at »konservativ Drengesladder« havde gjort en af Hojres »mest hvidglodende Embedsmsend« til venstremand; bladet formodede, at drengene vilde fortsaette ad den sa heldigt betradte bane der havde skaffet dem klassen lukket i tre dage. Derefter tog Ussing til orde mod Scavenius (Kirkens Krav. Et Indla?g i Storehedinge- Sagen, Kjobenhavn 1887, dateret 1/3-87) ; ifl. hans erindringer (Min Livsgerning som jeg har forstaaet den, Kobenhavn 1943, I, 63 ff., der ogsa oplyser at han havde en samtale med Estrup og efter sagens afslutning frivilligt opgav sine timer) skete det fordi det »var Kirkens /Ere, det gjaldt, og det i en Tid, da Kristendom og Kirke stadig blev offentlig smaedet som Hykleri«; i virkeligheden var det snarere fordi Ussing efter episoden i katedralskolen folte sig drevet staerkt til hojre og vilde retfa'rdiggore sig og genvinde balance i sit sogn ved at sige fra. Pjecen gar forst kraftigt mod »Forargelsen« og ministerens tavshed, men accepterer ikke sagsanlaegget (se nedenf. nr. 12, 15) som noget for kirken tilfredsstillende, da den ikke har interesse i »en juridisk Dom«, men ma forlange, at Scavenius »personlig traeder frem og nedslaar Rygterne«. Kan eller vil han ikke det, ma han ga af, ellers vil »Kirkens moralske Kraft ... lammes« og »dens udvortes Samfundsstilling saa alvorligt svaekkes, at der neppe kan gjores Statskirkevsesenets Fjender en storre Tjeneste«. Rlandt »Christendommens Fjender« er »Forargelsen« et »ypperligt Revis for, at hele Christendommen er et hyklerisk Skin«, og »den store Masse af Vane-Christne« vil tabe al respekt for »Idealets Fordring« (Ussing opfattede sig selv som en Kierkegaard-discipel), sekterne vil fa vind i sdjlene, og »den levende Menighed« vil af sorg og skam blive drevet til »Handling«, dvs. til udtrsedelse af kirken, eller den vil blive i kirken og ga pa akkord med sin samvittighed (sa at »Saltet begynder at miste sin Kraft«), om den da ikke mister enhver folelse af »aandelig Forpligtelse« overfor kirken og giver sig til at »leve som en Sjael, der ikke mere agter at ove Indflydelse paa sit Legeme«. Derfor ma kirkens tjenere »vserne dens iEre« og »ksempe for at bortskaffe Forargelsen, aftvsette Skampletterne og krseve, at Herrens Navn, hans Ord og Rud ikke aabenlyst kraenkes«. Ussing tog sagen meget alvorligt; 13/4-91 meddeler biskop Stein: »Ussing interpellerer stadig Clausen« (Rrevvexling etc. nr. 52).

Nr. 6. Aalborg 23 Februar 1887

Kjaere Hr. Biskop Swane.

Jonquieres1) skriver til mig, at han aniager, at Scavenius »vedbliver
at lade Interpellationen ligge«. Han er underrettet oni Fogs Skrivelse
til Dem.

Han er meget bedrovet og dertil syg, min kjsere Ungdomsven. Hans
oine ere nu staerkt angrebne, vistnok af den samme Sygdom, der har
angrebet hans oren.

Hjertelig Tak ikke blot fra mig men fra alle mine for Deres Besog
igaar; det har glaedet os alle meget.

Med Hilsener til Bispinden

Deres hengivne
P. E. Lind

Min Folelse driver mig til at advare Scavenius, som gammel Ven, mod det Skridt, der forestaaer, og opfordre ham til at fralaegge sig Beskyldningen eller fratrsede, og saaledes undgaae det. Skal jeg folge denne Folelse? Feiler jeg mod Biskopperne, hvis jeg folger den? Jeg beder Dem om hastigt Svar.

Med Swanes hand:

Besvaret strax efter Modtagelsen og telegrapheret saaledes: »Folg
Indskydelsen. Deres Ord kan maaske finde Indgang. Desuden rigtigt,
forst at advare. Brev underveis«.

Sw.

Nr. 7

Aalborg 23/2 87.

Kjaere Hr. Biskop Swane.

Det Brev jeg skrev til Dem for et Par Timers Tid siden, maa endelig ikke give Anledning til den Misforstaaelse, at jeg nu vil saette Et istedenfor et Andet. Nei. Min Mening er som gammel Ven at advare, at han inden det paataenkte Stod og altsaa uden en stor Kraenkelse kan fralaegge sig Beskyldningen, eller fratraede. Bryder han sig ikke om Ad-

---

1) J. A.F. Dompierre de Jonquieres (1815-90), ansattes i Danske Kancelli 1840 og fik med kirkesagerne at gore, var 1848-90 kontorchef for 1. expeditionskontor.

varslen, optrseder jeg selvfolgelig som Medunderskriver, selv om De og
jeg bleve de eneste Underskrivere.

Det kunde vaere af Vigtighed for ham senere ikke at see en Fjende
i mig.

Deres hengivne

P. E. Lind.

Nr. 8. 24/2 87

Kjaere Biskop Swane.

Tak for Telegrammet! Jeg vedlaegger Concepten af mit Brev til Scavenius;
den lyder aldeles som Brevet. Deres Concept tilbagesendes.
Hvad jeg erfarer skal jeg meddele. Brevet til Clausen er afgaaet.

Deres hengivne

P. E. Lind.

Min Concept behover ikke at sendes tilbage.

Nr. 9.

Som gammel Ven kan jeg ikke undlade at underrette Dig om, at der blandt Biskopperne circulerer til Underskrift en Henvendelse til Conseilspraesidenten, udgaaet fra Swane og mig, hvori han anmodes ora at bevaege Dig til enten at fralaegge Dig Beskyldningen, eller opgive Din Stilling som Cultusminister. Den vil formodentlig have udcirculeret i Lobet af 14 Dage. Du vil forstaa, at jeg underretter Dig herom, for at Du, om Du onsker det, kan hindre Afsendelsen af denne Skrivelse ved at gjore den overflodig.

Jeg har ingen Forestilling om, hvorledes Du bedommer mit Forhold
i denne saa underlige og pinlige Situation. Men jeg har vaeret og er,
med de kjaerligste onsker for Dig

24.2.87

Din hengivne

(P. E. Lind)

Nr. 10 Aalborg 25/2 87.

Kjsere Hr. Biskop Swane.

Tak for Deres Brev af 23. De vil maaskee finde, at mit private Brev til S. indeholder for lidt. Men deter meget vanskeligt at skrive til ham paa dette Standpunkt af Sagen. Der skulde skrives med den Forudsaetning for oie, at han kan fralaegge sig Beskyldningen, og tillige kunde det ikke undgaaes at skrive i den Tro, at han kan ikke fralaegge sig Beskyldningen. Svarer han mig, kan jeg skrive udforligere. Enten han svarer eller ikke, er det muligt, at jeg orn nogle Dage underretter ham om de Varsler paa en Storm imod ham, hvis han ikke fratrseder, hvilke jeg nu begynder at bemserke.

Vil De have den Godhed at sende mig en Copie af vor Skrivelse?

lagttager De Taushed, eller taler De om Sagen?

- Med Tak til Bispinden for den venlige Hilsen og mange Hilsener
fra min Hustru til Dem og hende.

Deres hengivne

P. E. Lind.

Nr. 11.

Kjaere Biskop Swane.

Vedlagte Skrivelse bedes mig tilbagesendt, naar De har laest den.

Deres

P. E. Lind.

Nr 12

Copie af Scavenius's Brev til Biskop Lind modtaget af mig1) til Gjennemhesning
d. 27de.

Kbhvn 25 Febr 87.

Kjsere Biskop Lind!

Jeg tvivler ingenlunde om Dine venlige Folelser lige overfor mig; men, hvad jeg nu nsermere skal godtgjore, det forekommer mig, at Du viser mig dem paa en underlig Maade. - 1. Mit Embede er ikke et kirkeligt Embede, men et rent politisk-administrativt Embede. Jeg er ikke KirkensTjener,

kensTjener,men kun Statens Tjener. H. M. Kongen kan gjore en Jode eller en erklaeret Fritsenker til Cultusminister, hvis han maatte finde det rigtigt. Heraf folger med nodvendig Consequents, at der ikke kan forlangesen sserlig qualificeret Dyd af en Cultusminister fremfor af en hvilkensomhelst anden Minister eller Embedsmand. — Jeg har gjennemfortKirkeraadsordninge n²) just med Hensyn hertil; havde Cultusministerenvaeret en Kirkens Tjener, kunde denne Institution godt vaere undvaeret. — I Henhold til Ovenstaaende maa jeg allerede benaegteD'Herr's Ret til at indgive den af Dig omtalte Adresse. 2. ForsaavidtDu maatte mene, at dog alligevel den Forargelse og Skandale, der er fremkommet gjennem den mod mig under Valghandlingen i St. Hedinge reiste Beskyldning skulde gjore det nodvendigt »at gjore noget«, da maa jeg dog sige, at det aerede Praesteskab forst og fremmest er Skyld i Skandalen og Forargelsen, fordi det i Stedet for at daempe, gaaende ud fra aldeles gale Forudsaetninger (se 1), har gjort sit Bedste for at puste Sagen op til noget aldeles grusseligt. Det kan dog naeppe gaa an, at en saadan Beskyldning benyttes til en ny Art Ministerstormeri, og de Hrr. Bisper burde ikke vaere helt blinde for det politiske Moment,der ligger i hele Bevaegelsen. - 3. Dernsest maa jeg sporge: hvad berettiger de Hrr. til saadan uden videre at antage Beskyldningen for sand? Maaske at jeg ikke fralaegger mig den? Er det Din Mening, at en Mand skulde nedlade sig til, fordi der rettedes en offentlig Beskyldningimod ham af en halvgal Sjuft i aldeles übestemte Udtryk uden Paapegen af bestemte i alt Fald formentlige Facta, saa strax at bekjendtgorei Aviserne, at deter Logn, eller fralaegge sig den ved Dom? Saa falder det ikke mig ind at handle.

Nu er jo imidlertid det heldige indtruffet, at denne Slubbert Ing - Petersen har begaaet en Piece hvori han er fremkommet med en bestemt fornaermende Sigtelse imod mig. Se den kan der tages fat paa, og jeg har derfor ogsaa allerede igaar givet min Sagforer Ordre til at anlaegge Sag imod ham³).

4. Til Slutning vil jeg dog sporge Dig om folgende: Paa den ene Side en Minister, der har havt Mod til at benytte Forholdene til at skaffe Kirken en saa fri Stilling, uafhaengig af den verdslige Magt, som Grundlov og Lovgivning tillade - paa den anden Side en Del af Rigets Bisper, der lige overfor denne samme Minister i Anledning af en mod ham reist graverende Beskyldning stille sig saaledes, at de gaa ud fra, at Beskyldningen er sand, indtil den modbevises — ja hvad synes Du egentlig jeg skal domme herom? Men nu levvel og mange Hilsener til Din Hustru.

Din hengivne

J. F. Scavenius.

Nr. 13.

Allerede forinden den Ingeman-Petersenske Piece fremkom, have vi, beva>gede af Uro over den ved Interpellationen til Cultusminist. fremkaldte Situation, hver for sig tilskrevet Biskop Fog og med Udtalelse af vor Opfattelse af samme, at enten bor Ministeren frala>gge sig Beskyldningen, eller ogsaa bor han fratraede, udbedet os hans Mening og eventuelt henstillet til ham at affatte en Udtalelse i den Retning.

Biskop Fog meddeler os i sit Svar, at han har sat sig i Forbindelse med Ministrene, og at han, saalaenge disse Forhandlinger staa paa, ikke kan slutte sig til eller gaa i Spidsen for en Optrseden af Biskopperne, men at han, saasnart han er kommen til noget Resultat ved disse Forhandlinger, vil underrette os derom. hvorhos han tilfoier, at han selvfolgelig ikke mener dermed at laegge noget Baand paa de andre Biskopper til at foretage, hvad deres christelige Samvittighed og Visdom driver dem til.

Efter med hinanden at have overveiet alt til Sagen Horende er det vor bedste Overbevisning, at saafremt Biskop Fog sluttelig meddeler, at der intet Resultat er fremkommen af hans naevnte Forhandlinger, er det en uafviselig Pligt for Biskopperne at vaere Kirkens Mund og scialedes baade vaerne om dens Vaerdighed og om muligt forebygge en Storm af Bitterhed fra Praesters og Menigheders Side, og ud af denne Overbevisning have vi affattet den vedlagte Udtalelse til Conseilspraesidenten,og tillade os nu at henstille til vore Embedsbrodre, hvorvidt de ville tiltra^de den ved at forsyne den med deres Medunderskrifter.Ihvorvel vi bede om, at Circulationen maa foregaa med mindst muligt Ophold, vil denne dog i ethvert Tilfaelde tage saa lang Tid, at et Resultat af Biskop Fogs Forhandlinger, i hvad Retning dette end udfalder, samtidigt maa antages at vsere naaet. Derved vil enhver Bebreidelsefor utidig Hasten og Mangel paa taalmodig Afventen vaere afskaaret.Saafremt Cultusminist's Afgang er indtruffen forinden CirculationensTilendebringelse, bortfalder selvfolgelig Sagen, men er det Modsatte Tilfaeldet, tor Udtalelsen ikke lade vente laengere paa sig, og i begge Tilfaelde er det vor uforgribelige Mening, at vi ved det Skridt, her foretages, kun have gjort, hvad vort Embede kraever af os, og hvad sikkerlig baade Piaster og Menigheder vente af os. At Sagen onskes sendt sidst til Sjaellands Biskop, hvis eventuelle Underskrift vi tor vente sat i Spidsen, og fra hvem vi bede den tilbagesendt til en af os, vil

---

1) Swane. -') Ved kgl. resolution af 8./10-83 oprettedes Det kirkelige Raad (Love og Expeditioner vedkommende Kirke- og Skolevpesen, 1881-83, 363 ff.j, bestaende af bisperne, en tcologisk og en juridisk professor; det skulde forst og fremmest va?re radgivende for ministeriet, jfr. Fern Aalborg-Bisper, 58. 3) Jfr. p. 114, 119.

finde sin Forklaring i det Foranstaaende. Hermed vaere dennc Sag, i hvilke vi ere os bevidste kun at have handlet med Gud og vor Samvittighedfor oie, anbefalet til vore kjsere og aerede Embedsbrodres velvillige Overveielse og Tilslutning.

Aalborg og Viborg d. 23 Febr. 1887.

Deres Hoiaervserdigheder

Biskop Clausen

Biskop Balslev1)

Biskop Engelstoft2)

Biskop Monrad3)

Biskop Fog.

Nr. 14.

Hans Excellence Conseilspraesident Estrup, Ridder af Elephanten,
Storkors af Dbg. p. p.

Opfyldte af Sorg over den Forargelse, som er fremkaldt ved den mod
vor i saa mange Henseender hoit skattede Cultusminister, Hans Excellence
Kammerh. Scavenius, offentligt rettede Beskyldning for usaedeligt
Levnet, tillade vi undertegnede Biskopper os i dybeste
at henvende os til Deres Excellence.

Vi anse det for uforeneligt med den offentlige Moral, at den Mand, som paa Statens Vegne er sat til at vaerne ora Kirkens og Skolens Mve og Ret, forbliver i denne sin Stilling, naar han ikke kan eller vil fralaegge sig den mod ham ved den offentlige Valghandling reiste Beskyldning, som derefter har vseret Gjenstand for Forhandling i Rigsdagens Folkething og senest er saa at sige fremlagt for Almenheden i en trykt Piece, og vi anse det for vor uafviselige Pligt overfor vort Embede som Kirkens Tilsynsmsend at udtale dette for Deres Excellence. Vi ere forvissede om, at Hans Excellence Cultusministerens Forbliven som saadan uden det nsevnte Dementi ikke blot vil virke nedbrydende paa den saedelige Bevidsthed i vide Kredse og give Kirkens Modstandere et velkomment Vaaben i Haende, men tillige fremkalde en Forbittrelse hos den alvorlige og troende Del af det danske Folk, der kan medfore Folger, hvis Omfang ikke lader sig forudse.

Deter derfor, at vi paa Folkekirkens Vegne og vi tilfoie i den fuldstaMidigsteLoyalitet,

---

1) C. F. Balslev (1805-95), biskop over Ribe stift 1867-95. -') C. T. Engelstoft (1805-89), biskop over Fyens stift 1852-89. ») D. G. Monrad (1811-87), biskop over Lolland-Falsters stift 1849-54, 1871-87.

staMidigsteLoyalitet,i iErbodighed henvende den indtraengende (Jpfordringtil Deres Excellence, at De vil foranledige, at Hans Excellence Cultusminister Scavenius enten offentligt fralaegger sig den mod ham reiste Beskyldning, eller at han fratraeder sin Stilling som Hans Majesta^tsCultusminister.

I Februar 1887.

Nr. 15

Vil). 2(5 Febr. 87.

Kjare Hr. Biskop Lind!

Nu er Sagen indtraadt i et nyt Stadium, idet Sc, som De vil have erfaret af Berl. Tid¹.), har anlagt Sag mod Ingem. Petersen. Jeg antager, at vi ere enige i at betragte det som en Selvfolge, at Faelleds-Udtalelsen hcrmed bortfalder, eftersom Sags-Anlaeggelse maa betragtes som synonym med, at Sc. har fralagt sig Beskyldningen. De to Actstykker, som jeg vedlaegger, kunne altsaa bero hos Dem. Men hvorfor har Sc. forst nu besluttet sig til dette Skridt? Er det Deres Advarsel, som har frugtet, eller er det Fogs Samtale med ham, cfr. et Brev fra Fog, som Clausen, der er her idag, har tilladt mig at sende Dem med Anmodning om at hilse Dem venligst og remittere ham Brevet. - Megen Uro og Angst og Forbittrelse vilde vsere forebygget, dersom Sc. havde anlagt Sag strax efter Interpellationen.

Men ihvordan deter, saa foler jeg mit Sind lettet ved dette hans Skridt, og samtidig er jeg glad ved, at vi ikke have undladt at ivaerksaette, hvad vi ansaa for vor Pligt. Deres Brev til Sc. var vistnok, som det skulde vaere, med den dobbelte Forudsaetning for oie, og jeg kan kun takke Dem derfor. Clausen var mere end betaenkelig ved at underskrive Udtalelsen, han vilde insistere paa, at Henvendelsen skete til Sc. selv, hvilket han fandt mindre haardt, men dersom vi fastholdt vort, vilde han ikke vaegre sig ved at medunderskrive. Men nu er jo Sagen henlagt. De sporger mig, om jeg tier eller taler om Sagen. Da jeg ligesom De fornam Tegnene til en frembrydende Storm, har jeg til Pra>ster og Andre, som enten direkte eller antydningsvis betegnede, at man ventedeen Optrseden fra Biskoppernes Side, sagt, at Biskopperne vare ikke ledige, men at man maatte have Taarmodighed, thi Intet maatte forhastes.For at forhindre, at Indre Miss. Tid. skulde falde over Bisperne med Sma^deord, har jeg bedet Zeuthen²) tilskrive Beck³), at der fra Bispernes Side var sat et kraftigt Skridt i Vserk. Jeg haaber, at De ikke misbilliger denne min Holdning. Ogsaa nu, efter at vor Action er bortfalden,synes

falden,synesdet mig af Vigtighed, at det kommer ud blandt Geistligheden,at
vi ikke have forholdt os passive, medens selvfolgelig alt Na>rmereangaaende
det paatsenkte Skridt forties af mig.

Skulde De, kjaere Bisk. Lind, erf are noget af Interesse, beder jeg Dem meddele mig det, ligesom jeg skal gjore Gjengjaeld, og saa udtaler jeg midt i mint Sorg over Begivenheden, thi hvad Udfald den end faaer, har den allerede gjort stor Skade, min Tak til Dem for den personlige Samvirken med Dem, hvori Sagen har bragt mig. Med mange Hilsener til Dem, Deres Frue og Soster.

Deres hengivne

J.S.

Nr. 16

Aalborg 26/2 87

Kjaere Hr. Biskop Swane.

Vor Virksomhed i Sagen med Scavenius standser altsaa nu. Mig har
den skaffet det Udbytte, at De og jeg ere kommet hinanden naermere.

Deres hengivne

P. E. Lind.

Nr. 17

Kjaere Biskop Swane!

I mit sidste Brev lovede jeg Dem at tilskrive Dem hvad der kom ud af mine Forhandlinger med Ministrene o: Estrup, Nellemann¹) og Scavenius. Jeg vilde have tilskrevet Dem igaar Aftes, men i det ojeblik jeg satte mig dertil bragte Berlingske den Efterretning, som jeg kunde bringe, at Scavenius har anlagt Sag imod hans Beskylder. Saa laenge den Sag staaer for, kan jeg ikke see andet end at man maa forholde sig som stillet overfor det om hvis Sandhed eller Usandhed man ikke tor tillade sig nogen Dom.

---

1) Berl. Tid. meddelte 25/2 at Scavenius nu havde anlagt sag mod Ingeman-Petersen. 2) Frederik Zeuthen (1837-1915), stiftsprovst i Viborg 1885-95, sognepraest til St. Michaelis kirke i Fredericia 1895-1915, formand for Kirkelig Forening for Indrc Mission i Danmark 1901-15. 3) Johan Vilhelm Beck (1829-1901), sognepraest til orslev-Solbjerg 1874-1901, medstifter af Kirkelig Forening for Indre Mission i Danmark 1861, formand 1881-1901.

Dot har varet sva>re og bittre Dage og destovarre Na?tter mod jeg i den sidste Tid har tilbragt. Biskop Clausens Udtalelse i Kirketidenden²) vced jeg intet at f'oje til. Gud styrke og bevare os alle fremfor alt sin Kirke iblandt os.

Kjobenhavn d. 26. Fcbruar 1887.

Deres hengivne

B. J. Fog

Hojairvairdige

Hr. Biskop Swane
Cmd. Dbm.

Nr. 18

Viborg 27 Febr. 87.

Kjivre Biskop Fog!

Med Tak for Deres to Breve er det mig en Trang strax efter Modtagelsen
af det sidste at tilskrive Dem nogle Ord.

Selvfolgelig er den i Gang satte Udtalelse standset samtidig med, at Berl. Tid. igaar meddelte, at Scavenius har anlagt Sag. Udtalelsen var ikke naaet langere end til Clausen. Forelobig maa enhver Retsindig suspendere sin Mening.

Muligvis har Scavenius i den lange og alvorlige Samtale, som De i Deres Brev til Clausen na'vner, at De d. 25de har havt med ham, meddelt, at Lind d. 24de har tilskrevet ham privat og underrettet ham om det ivanksatte Skridt, for at han kunde gjore det overflodigt, nemlig ved at frala^gge sig Beskyldningen. Vi vare enige om, at Hensynsfuldhed kraevede denne private Henvendelse, som kun Lind kunde rette i Form af en gammel faderlig Vens Tiltale.

Herpaa har Sc. svaret udforligt under 25de; Brevet ligger her for
mig, Lind har sendt mig det til Gjennemla?sning. Jeg antager, at hvad
han heri udtaler, er det Sam me, som han har udtalt for Dem mundtligt.

---

1) J. Xellemann (1831-1906), professor i proces og retshistorie 1859-75, justitsministcr 1875-96. -) I Dansk Kirketidende (27/2-87) forsvarede biskop Clausen sig mod L. Nyegaard (se nr. 4 note 1): man kan ikke »alene paa Grand af Iose Beskijldninger« sta'nge »Kirkedoren for noget som heist Menneske der ikke kommcr for at nyde Alterens Sakramente, men kun for at overvaere en kirkelig Hojtide)ighed« - bisp Vilhelm, Ambrosius og Ole Vind havde »Kjendsgerninger« at stfitte sig til - og Clausen mente derfor »hin Sondag at have handlet ret, i den kristelige Sindigheds Aand«. Sst. 6/3 indrommede Brandt at sagen efter at vicre indbragt for domstolen ikke mere gav anledning til gejstlig optra'den - der havde va>ret »mange Skrivelser« fra pra'ster som onskede at tiltncde Xyegaards ord.

Jeg har efter grundigt at have gjennemtaenkt Brevets Indhold sogt at stille mig paa hans Standpunkt, og jeg kan forstaa det Bittre for ham i det paataenkte Skridt, da han med Sandhed kan paaberaabe sig, hvad Kirken skylder ham, nemlig bl. m. Kirkeraadet. Men i vor Udtalelse var netop fremhaevet, hvad Biskopperne skylde ham.

Naar Sc. fremhaever, at han er ikke Kirkens Tjener, men kun Statens, da behover han i Sandhed ikke at manuducere Biskopperne heri, men efter det forviklede Forhold, hvori den lutherske Kirke staaer til Staten, er Ministeren den, der i sidste Instants administrativt skal fortolke og anvende den kirkelige Lovgivning med Hensyn til de hoieste og mest indgribende saedelige Forhold, og som kan gjore dette med fuldstaendig Tilsidesaettelse af Biskopperne, og derfor maa Kirken kraeve, at der ikke haefter en graverende Beskyldning for Usaedelighed paa Kirkeministeren. Og det tor vel erklaeres for Sandhed, at den retsindige Del af det danske Folk fra forste Faerd har betragtet det som en Plet paa Estrups Ministerium, at der gik onde Rygter om Sc's Levnet (efter at vi vare blevne af med Fischer¹)), og at denne samme Del af Folket nu har folt sig oprort ved, at Kirkeministeren ikke strax enten fralagde sig den mod ham ved Valghandlingen reiste Beskyldning, slyngede Interpellanten den i Ansigtet som en infam Logn, eller anlagde Sag imod ham. Deter den laxe Moral, som vistnok desvaerre er raadende i det hoiere Aristokrati, og som her forlanger at have Ret til at vaere uantastet.

Jeg er vedblivende af den Mening, at ligesom De ved Deres Stilling har gjort Deres Pligt ved at forhandle med de tre Ministre, deriblandt Sc. selv, saaledes have Lind og jeg gjort vor Pligt ved at forberede og ivaerksaette et Skridt, der ved den medfolgende Forklaring til Biskopperne udtrykkeligt blev betegnet som noget, der selvfolgelig blev sisteret, naar de af Dem naevnte Forhandlinger med Ministrene forte til det Resultat, som nu er naaet, og som altsaa ikke skulde bringes frem, forinden De erklaerede, at Deres Forhandlinger ikke forte til noget Resultat.

Mit Sind er meget lettere, efterat Sc. har gjort det, der nu er bekjendt,
men hvor uhyre meget vilde ikke vaere vundet, om han havde
gjort det (eller kunnet gjore det) strax.

Deres hengivne

J. Swane.

---

1) J. C. H. Fischer (1814-85), kultusminister 1875-80, jfr. Kirkehist. Saml. 6,11, 555 ff.

Nr. 19
D. 28. Febr. tilskrevet Lind angaaende Scavenius's Brev og vedlagt Gjenpart af mit
Brev af 27ds til Fog.

Kjsere Biskop Lind!

Ved Modtagelsen af Biskop Fogs Brev igaar kom jeg i Tanker orn, at han, som enten vidste om eller maatte formode det af os ivaerksatte, men nu standsede, Skridt, burde have nsermere Oplysning om dette, at det nemlig kun taenktes fuldbyrdet, saafremt de af ham forte Forhandlinger ikke bragte noget Resultat, og jeg tilskrev ham da, saaledes som den vedlagte Gjenpart udviser, idet jeg efter den naturlige Anledning, som Laesningen af Sc's Brev gav, yttrede mig om dette. Fog vil altsaa nu vsere vidende om, at vi aldeles ikke have paataenkt noget Forhastet eller noget, som kunde foregribe hans Forhandling. Jeg synes, deter vigtigt, at De ser, hvad jeg har skrevet, og beder Dem tilbagesende mig det.

Hvad Sc's Brev angaaer, tilfoier jeg kun, at det af samme fremgaaer, at han ikke har en ren Samvittighed, og m. H. t. Punkt 4, at det jo har vaeret og er os en Sorg at maatte optraede mod en Minister, der »i mange Maader er hojt skattet af os«, men at han ikke er berettiget til at sige om os, at vi gaa ud fra, at Beskyldningen er sand, indtil den modbevises, thi hverken i Deres Brev eller i Faelleds-Udtalclsen er dette udtalt; hvad vi paa Kirkens Vegne maatte krseve, selv om Ing. Pet's Redegjorelse ikke var kommen, er, at den paa Valghandlingen fremforte og i Folketinget droftede Beskyldning maatte fralaegges. Anser han sig haevet over Beskyldningen og vil ikke fralaegge sig den, bor han fratrsede; kan han ikke fralaegge sig den, ligeledes. Dette er vort Standpunkt, men heri ligger ikke en Udtalelse af, at Beskyldningen i dens Almindelighed er sand.

Han er bleven vred, men hans Vrede er ikke som en Mands, der
harmes over en skjaendig Logn. Tiden vil vise, hvad denne Sag forer
til; den kan maaske faa store Virkninger.

Deres hengivne

J.S.

Nr. 20.

1/3 87

Kjvere Hr. Biskop Swane

Tak for Gjennemlsesningen! Ja, Scavenius er bleven vred. Jeg lod
ham strax vide, at det var aldeles urigtigt, naar han paastod, at vi »vare

gaaede ud fra«, at han var skyldig, at en Fralaeggelse af Beskyldningen var nodvendig, og at med Sagsanlaeggelsen vare Gemytterne forelobigtkomne til Ro. - I Kjobenhavn skal man endnu vaere ganske optaget af denne Sag. Hans Finantser skulle vsere i den ynkeligste Forfatning. Hans Soster - Baronesse Wedel¹) - har udtalt det onske for en faelleds Bekjendt: »gid han blot maa omvende sig«. Deri kan jeg samstemme; thi hvad enten Beskyldningen er sand eller ikke, saa veed jeg nok, at det er daarligt fat med ham.

Deres hengivne

P. E. Lind

*) Elisabeth Scavenius, gift med H. R. Baron Wedell-Wedellsborg.

II.

Den konkrete sigtelse (jfr. p. 98) mod Scavenius holdt ikke stik; sagsanlaegget (se nr. 12) forte til at Ingeman-Petersens anklage ved Landsover - samt Hof- og Stadsrettens dom af 14/4-90 blev mortificeret og han selv idomt en bode pa 500 kr.¹)

Men rygterne om ministeren dode ikke hen, tvaertimod, og 30/11-90 kunde Social-Demokraten oplyse at et vidne, Christensen, som under sagen havde svoret pa ikke at have faet penge af Scavenius, havde svoret falsk; han var nu under navnet Varberg indblandet i en svindelaffsere. Yderligere oplystes det (sst. 9/12-90) at et offentligt fruentimmer, Laura Nannestad (Knabrostraede 24!), som under processen havde svoret ikke at kende ministeren, kendte ham saerdeles vel og (sammenmed et andet vidne) i al hast var blevet sendt ud af landet - 8/4-91 meddelte bladet at hun var vendt hjem igen, men atter hurtigt fjernet da bladet tog sagen op. 10/12-90 dementerede hojrebladet Nationaltidende at et regeringsmedlem skulde have bestukket vidner, og 11/12 forsvarede det Scavenius som ingen overfor hykleriske og ondsindede angreb kunde »fortsenke i at han har benyttet ethvert lovligt Middel til at vanskeliggore sine Modstandere deres ganske ulovmedholdige Hensigter«(at ramme ham politisk pa hans privatliv). Hvis han har skaffet sine fjenders vidner af vejen, sa »er dette ikke blot fuldstsendig lovmedholdigt, men en naturlig og i alle Henseender forsvarlig Fremgangsmaade«. Sagen 10b derefter rundt i provinspressen, og Nationaltidendedementerede 24/12 at Hojres rigsdagsrepraesentation skulde

---

1) Ugeskrift for Retsva?sen 1890, 635 ff.

have forlangt Scavenius udskiftet. 27/12 oplyste Politiken at Varberg vilde blive tiltalt for niened (dommen faldt 7/4-91 og Iod paa 2V2 ars faengsel for bedrageri og niened, se Social Demokraten 8/4-91), men allerede forinden havde biskop Swane pany sat sig i bevaegelse.

Nr. 21.

2 Juledag 1890.

Gjenpart.

Kjxre Biskop Fog!

En kjaerlig Julehilsen tilsender jeg Dem skjondt med betynget Sind. De vil paa Forhaand forstaae, at deter vor Kirkes Sorgelige - jeg kunde sige forsmaedelige Kaar, som ligge mig paa Sinde, den nyeste Skandale med Kirkeministeren og den kjaere, aedle Jonquieres' Bortgang, og hvad deraf kan resultere. Jeg har maattet gjore Void paa mig selv for at holde disse Tanker borte, indtil jeg fik holdt min Julepraediken igaar, men nu lade de mig ikke Ro, og da De engang har yttret, at De gjerne modtog Udtalelser fra mig om kirkelige Anliggender, saa benytter jeg mig deraf og giver mig fuldt ud Luft.

Deter nu kommen saa vidt, at »Socialdemokraten« har erkhrret fra
bedste Kilde, nemlig Criminalretsassessor Andrae1), at vide, at en Hr.
Varberg er overbeviist om at have aflagt falsk Forklaring, selvfolgeligi
Scavenius' Faveur, i den Ingem. Petersenske Sag, og at Nationaltid.i
sit Forsvar for Sc. opregner alle hans Fortjenester af Hoiresagenog
slutter med at udtale, at hvad det angaaer at skille sig af med et
besvaerligt Vidne, saa er det jo ikke Andet, end hvad Enhver vil gjore,
hvilken Udtalelse atter har givet et Venstreblad Anledning til den Yttring,at
nu var det klart, at selv Hoire vilde af med Sc, eftersom
det forsvarede ham paa den Maade. Deter /frV/ceministeren, Talen er
om. Fra trovaerdig Kilde er der meddelt mig om Skandaler, som han
har begaaet ved Sondervig Badested i Sommer, men jeg vil kun holde
mig til det Forstnaevnte. Det staaer for mig saaledes, at skal denne
Mand forblive i sin Stilling, ville Guds Straffedomme komme over vort
Folk, nsermest i Skikkelse af en omsiggribende Demoralisation. At der
derved gives Vind i Seilene for Spotterne, er uimodsigeligt, men for
alle de Dannede blandt Foragterne, haederlige Maend med
for det Anstaendige men fjerne fra alt Christeligt, vil dette Forhold give
en desvaerre velbegrundet Adkomst til at sporge om, med hvad Ret og
med hvad Sandhed vi Praester forkynde Guds Rige og kraeve iErefrygt
for Kirken, naar dennes overste Ledelse er lagt i saadanne Haender. -
Eller, man traekker paa Skulderen og indrommer, at deter meget ilde,
men Hoire maa holde orene stive og holde sammen, - ja, naar det

kommer dertil i et Folk, at der kun er to Kategorier, soni regnes for gjaeldende, nemlig Hoire og Venstre, medens Syndens Raaddenskab er Noget, man gjor klogest i at lukke oinene for, saa er det kommet vidt med Demoralisationen. Og vi ere langt fremme paa den Vei.

Se, kjsere Biskop Fog, derfor kommer jeg til Dem. Jeg seer ikke rettere, end at Forargelsen maa soges fjernet, og at Skridt dertil maa gjores fra Kirkens Side. Det forekommer mig, at dersom den vedbliver at tie, stiller den sig lige med den offentlige Opinion, som for en Uges Tid siden kom i Bevaegelse og var forarget og nu har glemt det Hele for andre Indtryk. Men naar jeg mener, at der fra Kirkens Side bor gjores et alvorligt Skridt, saa onsker jeg ingenlunde, at selvbestaltede Ordforere blandt Prsesterne skulle traede op, og jeg mener overhovedet, at der ikke kan virkes ad Offentlighedens Vei, nei jeg kan kun vende mig til Dem, og eftersom jeg her har udtalt mig, er det mig en Samvittighedssag at bede Dem overveie, om fuldstaendig Passivitet fra Kirkens Side her er forsvarlig, - om der er nogen Anden end Dem, der kan gjore noget Skridt, — og om dette ikke maa bestaae i en personlig Henvendelse til Kongen og Estrup. Dette kan ingen af de To afvise, og E. maa vaere slagen med Blindhed, dersom det ikke kan gjores ham forstaaeligt, at hans Fastholden af Sc. undergraver Hoires Stilling, selv om han ikke kan forstaae, hvad Betydning det har, at Kirken kraenkes.

Skulde De imod Formodning ansee en Henvendelse til E. ved en
Fsellesudtalelse af Biskopperne for hensigtsmaessig, vilde en saadan vist
nseppe mode Vanskeligheder.

Jeg er bange for at traette, inen kan dog ikke undlade at udtale mig om Jonquieres's Bortgang. For ham, den kjaere Mand, er den en Udfrielse, men for de kirkelige Forhold er den kominen hoist übelejlig²). Hvilke beklagelige Aspekter, Asmussen³) Chef for det geistl. Dpmt, men ukjendt med Sagerne og fremmed for Traditionen og derhos allerede forud overlaesset med Arbeide, -ogß. Becker⁴) Contorchef, en Mand, som med al sin Retsindighed og sine Kundskaber er Grundtvigianer af reneste Vand og saer og stiv. Allerede for et Aar siden har Asmussen udtalt for mig, at han ikke vil kunne samarbeide med B. B.

Jeg ser ingen anden Udvei af denne Elendighed, end at Ministeren ved 2den Behandling af Finantsloven bestemt kraevede den Dptmtschefspost, som - vistnok ved Weis's D0d⁵) - blev inddraget, gjenoprettet, og at Almueskolevaesenet tilligemed de geistl. Sager henlagdes under lste Dpmt., der da formeentlig heist maatte betroes til en geistlig Mand, om en dertil Qualificeret maatte findes⁶). Men dette er vei for oieblikket kun et pium desiderium og maa vel staae som en Sag i anden Raekke i Forhold til, hvad der i mine ojne er det Alt Overveiende, nemlig Ministerens Fjernelse. Vorherre see i Naade til sin Kirke i vort Land!

Nu beder jeg om velvillig Overveielse af denne min Henvendelse til
Dem, kjaere Biskop Fog, og sender Dem min kjaerlige Hilsen, sora jeg
beder Dem bringe mig i Bispindens venlige Erindring.

Deres hengivne

J. Swane.

Nr. 22

Bispegaarden i Kjobenhavn 4 Januar 1891.

Min kjsere Biskop Swanei

Deres Brev, skrevet anden Juledag, modtog jeg Sondag Morgen den 28 Decbr. f. A., og det foraarsagede mig megen Smerte, der ikke har ladt af siden. Ikke som om det havde slaaet et Saar eller fremkaldt en Byld. Nej Saaret bloder allerede, Bylden braender i Aaringer. Men De har lagt Deres Haand paa det syge Sted, og saa kommer jo Smerten op med ny Kraft. De har ganske Ret i, hvad De skriver, og jeg skal ikke forsogeat svaekke Indholdet af Deres Ord, og skal ikke forsoge at lsegge dulmende - laegende gives ikke - Salve derpaa. Kun een Bemaerkning skal jeg gjore. De skriver: Deter /{YrA'emmisteren Talen er om. Dette er ogsaa sandt som det ovrige. Men ude af Betragtningen kan det ikke lades, at den samme Mand er Universitetets, Kunstacademiets og TheatretsMinister, Institutioner, som i vor Tidsalder ikke ville finde sig i at styres efter kirkelige Principer og i Kirkens Aand. Imidlertid skal det indrommes, at saalsenge der kun er Tale om Sagen, vil ingen af disse Institutioner have noget imod, at faae en Minister med andet Rygte end den nuvserende. Anderledes kan det nok vaere, at man vilde stille sig, naar det koni til Handling, og at det da vilde gjores gjaeldende, at Kirken ikke kan vaere eneraadig, hvor saamange andre Interesser ere at varetage, Interesser, for hvilke deter lykkedes den nuvserende Ministerat udrette mere end tidligere. Dertil skal jeg foje en anden personligBemserkning.

---

1) V. N. Andrie (1844-1923), assessor i Kbhvns Kriminal- og Politiret 1884-93, assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten 1893-1918. 2) Siden 1872 var der kun eet departementschefembede i kultusministeriet; det bestredes periodevis af kontorchef de Jonquieres (nr. 6, note 1) som dode 23/12-90. 3) A. F. Asmnssen (1840-1914) var 1888—1912 departementschef i kultusministeriet. ■*) G. Burman-liecker (1831—94) blev 1891 kontorchef i kultusministeriet efter de Jonquieres. 5) CM. Weis (1809—72) ansattes 1847 som departementssekretaer og kontorchef i kancelliets 1. dcpartement, og blev ved omorganiseringen 1848 chef for 1. departement. 8) Foruden de i det folgende givne oplysninger om bispernes forsog pa at benytte Scavenius-skandalen til at gennemfore genoprettelsen af et nyt departementschefembede i kultusministeriet og derunder laegge kirken og folkeskolen — heist under en gejstlig ledelse — findes der adskilligt materiale til belysning af denne sag i Brevvexling mellem bisperne Swane og Stein, isaer nr. 33, 40, 42, 44.

ligBemserkning.De skriver omtrent saa, at Sagen bor lsegges i og udforesaf min Haand, eventuelt med Understottelse af de samtlige Biskopper.Dette er ogsaa rigtigt. Men lad mig sige, at hverken De eller nogen af de andre Biskopper ret kan saette Dem ind i, hvilket Net af Hensyn, der nodvendigviis maa ligge om denne min Haand. Skal jeg udrette noget, da maa jeg i alle vigtige Sager - ellers gjor jeg det aldrig— gaae til Ministeren, tale med ham som med den, hos hvem man forudsaetter Retsindighed og god Villie, og jeg kan ikke beklage mig paa Mangel af Imodekommen og Loyalitet fra hans Side. Paa den Maade er en Deel godt bevirket, meget mere ondt forhindret. Men nu skal den samme Haand, der den ene Time trykker hans til Velkomst og til Afsked, i den naeste udstraekkes imod ham til Anklage og Fordommelse. Dette er ikke blot saare piinligt, men man foler noget nedvaerdigende deri.

Jeg skulde imidlertid vel kunne komme ud af og over det Udtalte, der kun er forelobige Bemserkninger. Jeg kunde endog komme fra det Hele med en vis Glands ved at nedlaegge mit Embede, hvis min Villie ikke blev taget tilfolge. Offeret ville ikke vsere stort, da min Tid jo ikke kan vaere lang. Men det gjaelder jo ikke om at glindse, men at udrette noget, medens man kan. Og Sagen er den, at Estrup naeppe lader sig saette Stolen for Doren. Skal Scavenius afskediges, vil han selv afskedigeham. Jeg har talt med ham paa et tidligere Stadium og skal i disse Dage tale med ham igjen. Deter sagt mig, at Grev Christian Moltke¹), Formand for Landsthingets Hojre, for en fjorten Dags Tid siden var hos ham for at tale om Sagen. Da skal han have svaret, at hvis Scaveniusskulde gaae, fulgte det ovrige Ministerium. Imidlertid siges det nu, at han skal have forandret sine Tanker, og vil skifte Cultusminister, naar Rigsdagen i April gaaer fra hinanden. Jeg har talt med ProfessorMatze n²) og flere andre fremragende Jurister. Alle fraraade de noget afgjorende Skridt for ojeblikket. Imidlertid veed jeg, at der ikke skal handles efter Andres Raad, men efter egen Samvittighed og Provelse. Den sidste er for mig forelobigt falden saaledes ud. Skal der gjores noget Afgjorende — thi paa laernpelig Viis kan der gjores en Deel, og det skal blive gjort, — maa der gaaes til Kongen. Kan denne bryde med sit nuvaerende Ministerium efter at have fulgt det saa laenge paa dets ejendommelige Veje? Kan og vil han det ikke, da have vi kun yderligerebidraget til at svaekke den hojeste Autoritet. Og hvilket Ministeriumhave vi at byde Kongen, istedetfor det faldne? Eller hvem have vi bag os? Saa laenge det kun gjaelder om at snakke frem og tilbage, skriges der vel imod os, fordi vi ikke gjore noget. Men naar alt ligger paa Jorden, hvorledes vil der da skriges imod os som ukaldede og überettigede,da vi dog ikke have at klage over directe Indgreb i Kirkens Liv? Jeg kunde blive ved; men jeg har sagt nok til at forklare, hvorfor jeg for min Deel endnu maa see Sagen noget an, og forsoge, hvad der

muligt paa anden Maade kan udrettes, forend der skrides til det Sidste. Kun endnu et Sporgsmaal, som De gjerne rnaa besvare ganske aabent uden al Hensyntagen. Hvis jeg soger min Afsked, hvad jeg jo kan gjore ganske simpelt stottet paa min Alder, hvem foreslaaer De i Stedet? eller hvem faaer Kirken i Stedet?

Bladet er kommet til Ende, og det har vaeret usigeligt piinligt at skrive det fuldt. Deter godt, at jeg dog kan begynde dette Blad med noget, der maaskee har lysere Udsigter. Saa snart den kjaere, dyrebare Jonquieres havde lukket sine ojne, gik jeg til Ministeren og forestillede ham, hvor paatraengende det maatte onskes og fordres fra Kirkens Side at have sit eget Departement og Departementsdirector. Hvis dette kunde opnaaes, vare vi for en Deel, med endnu bedre Udsigter for Frcmtiden, hvilke jeg dog forbeholder mundtlig Samtale, ude over de storste Vanskeligheder af den Art, som de nuvaerende. Jeg fandt Ministeren beredvillig til at gaae ind paa min Tanke, skjondt han havde store Betaenkeligheder med Hensyn til Muligheden af at saette den igjennem i Rigsdagen. Dagen efter modtog jeg imidlertid indlagte Brev nogle Timer forend Deres. Jeg gjor opmaerksom paa den anden Side's anden Linie, hvor »bliver« er rettet til »blev«, hvilket synes at antyde hans Afgang som ham selv bevidst. Det var min Tanke med dette Brev at sende Dem et Udkast til en Skrivelse til Ministeren om denne Sag eller maaske en faerdig Indstilling til Medunderskrift fra samtlige Biskopper, saaledes som jeg ved den naevnte Samtale foreslog ham, og hvorpaa han i sit Brev er gaaet ind. Men disse Dage have vaeret saa optagne for mig, at jeg ikke kan lade det folge, da jeg ikke vil opsaette laenger med at sende Dem dette Brev, som allerede har maattet lade vente paa sig.

Gud velsigne Dem, min kjaere Biskop Swane, Deres kjsere Hustru og alle, der ere Deres Hjerte kjaere i det nys begyndte Aar. Han bevare sin dyrebare Kirke iblandt os, og give os, for hvem Dagen helder, Naade, Forstand og Kraft til endnu i Aftentimen at arbejde for den, og det ikke forgjaeves.

Deres hengivne

B. J. Fog

Hoja?rvaerdige

Hr. Biskop Swane,
Cmd. Dbm.

---

1) Greve Chr. H.C. Moltke (1833—1918), godsejer og diplomat, medlcm af landstinget 1875-1917. 2) H. Matzen (1840-1910), juridisk professor 1870-1910, medlem af landstinget 1879-1902, en af de mest energiske forsvarere af provisoriepolitikken.

Nr. 23.

Kjribhvn (i. Januar 1891.

Min kjsere Bishop Swane!

Indlagt vil De finde den Henvendelse til Ministeriet, hvortil jeg antydede i mit iforgaars til Dem sendte Brev. Deter, som De seer, ledsaget af en Rundskrivelse¹) til Dem og de andre Biskopper. Deter mit Haab, at De og de andre ville kunne tiltraede min Skrivelse. Jeg kunde ikke og kan ikke finde det rigtigt, at gjore nogen Hentydning til hvilken Mand, der kunde onskes.

I dette ojeblik fik jeg et kjsert Besog og er derfor nodt til at slutte
mit Brev skjondt jeg havde en Deel meer at skrive Gud velsigne Dem
og Deres.

Deres hengivne

B. J. Fog.

Nr. 24.

Concept.

Viborg Bispegaard d. 8 Januar 1891.

Kjsere Biskop Fog!

Modtag min hjertelige Tak for Deres kjaerlige og indgaaende Brev af 4de, som jeg modtog igaar. Jeg er Dem i hoi Grad taknemmelig derfor og paaskjonner, at De ikke har fundet min Henvendelse »lastig«. De har forstaaet, at jeg har skrevet ud af Hjertets Trang.

Mit Svar maa jeg begynde med den sidste, den lyse Deel af Deres Brev. Det maa paaskjonnes, at der fra Ministerens Side stilles et bestemtForlangende om et geistligt Departements Oprettelse, og er end Udfaldet i hoi Grad tvivlsomt, saa er der dog Haab, men saa border ogsaa gjores, hvad der kan gjores for Sagens Fremrne. Hermed taenker jeg ikke paa, hvad Ministeren antyder, en mulig Indvirkning fra grundtvigianskSide paa det danske Venstre, thi jeg vil snarere antage, at man fra den Side foretraekker et permanent Interregnum under B. Beckers Auspicier, men paa Ministerens Vink om en Skrivelse fra samtlige Biskopper,og jeg kan ikke undlade at bede Dem ret snart at lade en saadan circulere til Underskrift, thi en saadan Henvendelse burde heist vsere tilstede ved Sagens forste Behandling. Et Udkast til Skrivelsen vil kun

---

1) Det drejer sig om en opfordring til bisperne oni at tiltra'de onsket om et nyt departementschefembede i ministeriet (jfr. nr. 21, note 5, 6). Scavenius kom bisperne i forkobet og fremlagde allerede 9/1-91 i folketinget et forslag desangaende (Folketingets Forhandl. 1890/1, 1923); lov derom gennemfortes 11/3-92 og ved kgl. res. at' 18/3-s. a. bcstemtes at det nye embede skulde omfatte kirkesagerne. Det lykkedes ikke at fa folkeskole og folkekirke knyttet nsermere samnien og ikke at fa dem henlagt under gejstlig ledelse.

spilde Tid, og jeg tor holde mig forvisset oin, at Enhver af os underskriversans

Idet jeg nu, efter dog forst at have sagt Dem ret oprigtigt Tak for Deres Gang til Ministeren i denne Sag, uden hvilken der maaskee Intet var forsogt af ham, gaaer over til den morke Deel af Deres Brev, siger jeg paa Forhaand: jeg forstaaer Dem, og jeg anerkjender Sandheden af hvert af Deres Ord, saerligt om det Net, der er lagt om Deres Haand. Det har jeg selv folt, da jeg skrev til Dem; havde jeg dengang vidst, at De var gaaet til Ministeren efter Jonquieres Dod som af Dem meddelt, saa var mit Brev ikke bleven skrevet, og jeg havde indeklemt min Sorg. Hvis De har mit Brev endnu, vil De laegge Maerke til, at jeg betegnede Tanken om en geistlig Departementschef kun som et pium desiderium, og da jeg skrev dette Ord, vilde jeg have tilfoiet, at det maatte vaere Dem en Umulighed at virke hos Ministeren paa den Sag, hvis De fandt Dem foranlediget til samtidigt at rette et afgjorende Slag mod ham, men jeg udelod denne Bemaerkning for ikke at vaere saa at sige naergaaende ved at fremssette for Dem, hvad der er fair.

Altsaa, Stillingen er vanskelig men synes mig dog ikke at afskjaere Muligheden af enhver Action fra Deres Side, og deter vedblivende min Opfattelse, at denne ikke bor udeblive. Maaskee tager jeg feil, men jeg anseer Scavenius's Fald for kun et Tidssporgsmaal, jeg har f. Ex. Liittichau s¹) Udtalelse for, at hele Rigsdagens Hoire onsker at blive ham qvit; han vil falde for Opinionen. Men deter netop det, jeg laegger Vaegt paa, at det ikke skeer kun som Virkning af denne, men at det overforrette Vedkommende maa have vseret udtalt, at Kirken nedvaerdiges og Moralen kraenkes ved denne Mand paa denne Plads, hans mange ypperligeEvner ufortalte. Engang bliver Historien skrevet, og Ministeriet Estrup, med hvad dertil horer, vil faae sin Plads i den; jeg sporger, om det vil vaere i sin Orden, naar en Efterslaegt laeser, at Scavenius faldt, fordi den offentlige Mening - der jo er et Vaesen af hoist tvivlsomtVaerd — ikke vilde finde sig i ham, men at man Intet fornam til, at Kirken gjennem sit Organ havde gjort Kirkens Krav gjaeldende. De vil maaskee dertil indvende, at jeg jo selv er imod ethvert offentligt Skridt, og at altsaa en Henvendelse i det Stille fra Deres Side ikke vilde komme til Nogens Kundskab, men jeg mener, ganske afseet fra den Tilfredsstillelse,der er ved at gjore i det Skjulte, hvad man anseer for Pligt, at hvad der i den paagjaeldende Sag gjores i det Skjulte, det bliveraabenbaret, det kommer ogsaa med, naar den naervaerende Tid skal have sin Dom af Efterslaegten. Og nu maa De forstaae mig ret, jeg taenker ikke paa et Skridt, der krsever noget Afgjorende, jeg mener ikke, at Sja^llands Biskop skal vaere en Ministerstormer, det falder mig heller ikke ind at betegne Dem, hvorledes Sagen skal gribes an, kun dette: ForindenScavenius falder, bor det vaere sagt heelt ud til Estrup, at han

har handlet ilde mod Kirken ved at give den denne Mand til Minister, og han har virket til at nedbryde Moralen i Folket ved at give den officielle Christendom til Priis for de Gudloses Spot. Saa maa Estrup derefter gjore, hvad han mener at kunne forsvare. Og til vor kjaere, gudfrygtige Konge, der umuligt kan vsere rigtigt underrettet, maatte det Samme kunne siges. Kan Grev Chr. Moltke tale til Estrup i Hoires Navn, saa kan Sjaellands Biskop i Guds Navn - om end uden Hans Naevnelse - tale til ham. Det vil De jo ogsaa, kjaere Biskop Fog, De siger: »jeg skal i disse Dage tale med ham«. Saa er jo egentlig denne min lange Skrivelse overflodig, men De vil tilgive den dermed, at det brsenderindeni mig, og at De har skrevet saa kjaerligt og aabent til mig₂). Men nu er det ogsaa bedst, at jeg standser, Brevet skal ogsaa afsted, men Eet maa jeg tilfoie, og dertil behoves ikke mange Ord: Deter det Samme, som jeg engang har udtalt mundtligt til Dem i Deres Stue: Deres Bortgang nu vilde vsere en Ulykke for vor Kirke. Dette Ord vedstaaer jeg.

Nu bragte Posten Deres Circulaire, det skal blive afsendt endnu denne Aften. Tak derfor og for, hvad De har gjort i denne Sag. Nei, det vilde vaere for tidligt at antyde, hvilken Mand der kunde onskes som Dptmtschef, men Tiden kan komme dertil. Jeg veed, hvem jeg onsker; gid Deres Tanker maatte gaae i samme Retning.

Med kjaerlig Hilsen og Tak

Deres hengivne

J. Swane.

Sc.'s Brev medfolger.

Nr. 25.

Viborg d. 9 Juli 1891.

Kjsere Biskop Fog!

Idet jeg horer, at De er vendt styrket tilbage fra Deres Reise i Thy
ringen, bringer jeg Dem min hjertelige Lykonskning.

Scavenius's Fald1) er ikke blot Dagens store Begivenhed men af
vidtrsekkende Betydning. Jeg skal ikke traette Dem med Betragtninger i
den Anledning, men benytter Leiligheden til at takke Dem for Deres

---

1) Godsejer C. D. Liittichau (1832-1915) til Tjele, hojrepolitiker og folketingsmand, finansminister 1894—97. 2) Efter nogen forhandling (se Brevvexling mellem bisperne Swane og Stein, nr. 40 ff.) rejste Swane og Stein i Jan. 91 til Kbhvn for at pavirke Fog — hvis handlekraft og initiativ de trods stor beundring og afhamgighed ikke vurderede hojt - til at gribe direkte ind.

Gang i Januar til de to bevidste Msend; deter en god Bevidsthed, at Kirkens nsermeste Talsmand ikke har vseret stum, og idet jeg mener, at Sc. er falden som et Offer for den almindelige moralske Indignation, tvivler jeg ikke paa, at Udtalelsen fra Kirkens Side har vaeret et betydningsfuldtLod i Vaegtskaalen. Kun Eet vil jeg tilfoie, neralig at Slagetmaa vaere kommet brat og uventet for Sc, thi d. 4 dM tilsagde han en Deputation fra Rudkjobing at mode hos sig den Bde. Den korn d. 7de til Stein²) paa Veien til Kjobenhavn og var hoilig forbavset over Ministerens Fald. Dette tilmelder Stein mig i Brev idag³). Jeg frygterfor, at Interimet bliver langvarigt, tbi en paalidelig politisk Mand vil naeppe indtraede i Ministeriet Estrup, om hvilket det baeres mig for, at det lakker mod Enden med det.

Stein omtaler i sit Brev en Erklsering af Strom*) i Marslev i Naadensaarsagen som meget god, og idet han meddeler, at denne tilligemed flere Erklaeringer vedrorende d. A.'s Landemodesager ere tilsendte Dem, tillader han mig at henvende mig til Dem for at faae dem til Laans, og nu tillader jeg mig at bede Dem bevise mig den Tjeneste at sende mig det Hele; jeg vilde saette megen Priis paa at blive bekjendt dermed inden mit Landemode, som holdes d. lode. Dersom De med to Ord vilde tillige meddele mig, hvad Udfald de to Sager⁵) fik i Roeskilde, vilde jeg vaere taknemmelig derfor.

Jeg veed, at De agter Dem paa Visitats i denne Maaned og tilonsker
Dem dertil alt Godt, altsaa ogsaa hvad Prsester, Veirlig og Helbred
angaaer.

Fr. Nielsens Artikel i Dsk. Kirketid6) afsvaekker i mine oine ikke, men
bekraefter snarere Deres »nodtvungne Forklaring«, for hvilken jeg takker
Dem.

Deres hengivne

J. Swane.

---

1) Scavcnius afgik som minister 6/7-91; justitsminister Nellemann fungerede ad interim, indtil C. C. Goos i aug. udnaevntes til kultusminister. 2) H. A. E. Stein (1840-1900), over Fyens stift 1889-99. 3) se Brevvexling mellem bisperne Swane og Stein, nr. 56. 4) G. F. P. Strom (1819-98), sogneprgest til Marslev-Birkende 1848-97, politiker og moderat-grundtvigsk kirkepolitiker. fl) Sommerens landemodeforhandlinger angik dels udvidelse af adgangsbetingelser (med stemmeret) for prrcsterne pa landemoderne, dels nadesarets aflosning, se Brevvexling etc. nr. 55 ff. 6) Det drejer sig om en gammel strid mellem biskop Fog og grundtvigianerne og isser Fredrik Nielsen (1846-1907, professor i kirkehistorie 1877-1900, biskop over Aalborg stift 1900-05, over Aarhus stift 1905-07) om brugen af forsagelse og trosbekendelse i hojmesseliturgien, se Dansk Kirketid. 5/7—91, jfr. Fern Aalborg-Bisper, 63, 120.