Sophie Brahes regnskabsbog 1627_—40. (Udg. af Jysk selskab for historie, sprog og litteratur ved Henning Paulsen, 1955). 256 s.

Ingen anden kilde giver et sa fuldstaendigt indtryk av en dansk hojadelsfamilies okonomiske forhold i forste halvdel av det 17. arhundrede som Sophie Brahes regnskabsbog, og kun ved at sammenstille stof fra mange kanter kan man fa et sa levende og mangesidigt kulturhistorisk billede av tiden som det, der traeder frem fra disse regnskaber. Selv om bogen laenge har vseret kendt og udnyttet av fagfolk, er det meget fortjenstfuldt, at den nu er blevet let tilgsengelig i Henning Paulsens udgave. Textgengivelsen er omhyggelig, opstillingen overskuelig, og der er bade navne- og sagregistre og desuden lister over de i texten omtalte mont- og malenheder, terminer, herredage etc., sa udgaven er solid og let at bruge. Det vil altid bero pa et skon, hvad i texten der skal forklares, og overkommentering kan blive et onde, der kvaeler indholdet, men denne udgave har nsermet sig den anden groft: for hyppigt at lade den almindelige laeser i stikken. nar han soger oplysninger i de forklaringer, der her findes i sagregistret. Tager man som exempel side 9, er der naeppe mange laesere, der kan klare »hiulffroch« og »ponsoneret« eller som ved, at »disteleret vannd« ikke er helt det samme som i dag. Andre steder moder man »skruesnorrer« og »gisekande«, der ikke horer til de almenkendte ord, og deter ikke helt let at gaette, at »falske foer« er en skrivefejl for flaskefoder. Men deter smating, og der er nok at glasde sig over. Mennesket Sophie Brahe bliver lyslevende, nar hun kober dukker til familiens born eller giver dern penge til at ga pa borsen for, og hendes naturlige nysgerrighed viser sig, nar hun betaler 1 rdl. 3 mark »for 1 elephant at ssee« eller lejer to vinduer pa Amagertorv for at kunne se festen ved den udvalgte prins' bilager i 1634. Pa to omrader brugte Sophie Brahe og Holger Rosenkrantz umadelige summer. Dels gav de kander og andre genstande av aedelmetal eller rede penge i fadder- og bryllupsgaver, og dels satte de en stor formue i deres sonners uddannelse, sa stor, at de matte saelge bort av deres jordegods. Gennem denne uddannelse pa mangearige rejser rundt i Evropa kunne sonnerne forberede sig til at traede i statens tjeneste og blive lensmaend med gode indtaegter, men gratis kom slaegten ikke til denne indtaegtskilde. Forhabentlig vil denne gode udgave blive udnyttet til bunds, og dens brugere vil sende udgiveren en taknemlig tanke for hans store og orahyggelige