Åbenrå annaler. 1524, 1584_—1694. Ved Niels Black Hansen. (Historisk samfund for Sønderjylland, 1954). 72 s.

I den skriftrsekke, der udgives af »Historisk samfund for Sonderjylland«, er som nr. 14 udsendt et hefte indeholdende en rsekke optegnelser af de to Abenra provster, Johs. Generanus og Georg Hiibschmann. Den store msengde af optegnelser daterer sig fra arene 1588_—1613 og 1632_—71; fra de ovrige i titlen anforte ar findes kun ganske enkelte notitser. Hovedparten af optegnelserne bar iovrigt form af kirkebogsindforsler, der giver oplysninger om fodsler, vielser og dodsfald, specielt indenfor samtidens abenraske borgerskab og sonderjyske gejstlighed. Det stof i annalerne, som skyldes provst Hiibschmann, findes da ogsa gennemgaende i mere udforlig form i Abenras seldste kirkebog, som provsten pabegyndte 1631. Udover det personalhistoriske stof indeholder arbogerne en del materiale til belysning af tidens og byens almindelige historic, men noget vaesentlig nyt bringer det ikke for dagen. Arbogerne har altsa forst og fremmest interesse som personalhistorisk kildeskrift, men som sadant ma der til gengteld ogsa tillsegges dem stor vaerdi. De udgor et smukt sidestykke til et andet vaerdifuldt personalhistorisk kildeskrift fra hin tid, nemlig den flensborgske organist, Johs. Reinhusens optegnelser fra arene 1558_—1604, der for mange ar siden fra tysk side blev udgivet under titlen »Annales Flensburgenses«, og vil ligesom disse vaere et uundvserligt hjselpemiddel for enhver, der beskseftiger sig med det 16. og 17. arhundredes sonderjyske personalhistorie.

Foruden den originate tekst, der er affattet pa latin og tysk, indeholder »Abenra annaler« en fuldstaendig oversaettelse af denne, fyldige noter og et personregister. De mange problemer, som tekstlaesningen har frembudt, synes klaret med stor dygtighed, og selvom visse enkeltheder i overssettelse og noter kan diskuteres, rummer disse dele af arbejdet nseppe mange holdepunkter for kritik, prseget som de er af den mest gennemforte omhu og et helt imponerende opbud af lserdom. Sa indbyder registret i hojere grad til kritik; i hvert fald er der konstateret adskillige mserkvserdigheder og oplagte fejl i det. De kan dog ikke lsegges udgiveren til last, idet det af indledningen til skriftet synes at fremga, at udarbejdelsen af registret ikke er hans vserk.