Flensborg Bys Historie I. (Hagerups forlag, 1953). 387 s.

Graenseforeningen og Historisk Samfund for Sonderjylland er i gang med at udgive Flensborg Bys Historie. Forste bind er udsendt, og der arbejdes paa andet bind. Arbejdet er delt mellem mange forfattere. Hele vaerket redigeres af overarkivar, dr. phil. Holger Hjelholt, landsarkivar Johan Hvidtfeldt og lektor Knud Kretzschmer, der alle er erfarne historikere og alle i forvejen har beskaeftiget sig mcd sonderjydsk historie.

Borgmesterdyden forsigtighed og dertil omtanke og solid viden robes gang paa gang i bogen. Ved laesningen faar man flere steder det indtryk, at her har redaktionen vaeret paa vagt som den faktor, der kender de snarer, der ligger for en historikers fod, og klogt forstaar at undgaa dem. I alle de forskellige afsnit moder man denne vagtsomhed, der vil hindre, at der drages bestemte slutninger paa et spinkelt grundlag. Baade i denne henseende og i andre spores en ledende haand, redaktionens, til gavn for baade vaerkets paalidelighed og for artiklernes relative ensartethed. Dette vaere sagt uden ringeste forklejnelse for de enkelte skribenter.

Naar mange forfattere leverer mange afsnit til et vaerk, kan de forskellige

artikler let faa et for uensartet praeg, men her er uensartetheden ikke iojnefaldende,og
trods opdelingen i »sager« er fremstillingen i kronologisk og
saglig henseende fuldt forsvarlig. Forfatterne har alle lost opgaverne godt.

At udgivelsen er blevet mulig skyldes betydelig stotte fra Carlsbergfondet,
Graenseforeningen, Undervisningsministeriet, Dansk Kultursamfund, H. V. Clausens
og Johan Ottosens legat samt Brovsts legat.

Bogen er trykt paa godt papir i Andelsbogtrykkeriet i Odense. Dens indliold er godt, og fremstillingen er illustreret med gode billeder, der er udnyttet ikke blot som illustrationsmateriale, men ogsaa som kildemateriale, saaledes f. eks. det interessante Beyerske epitafium fra 1591 i Marie Kirke.

Bogens emne er Flensborgs historie til 1720. Dens forste kapitel er skrevet af arkivar Johanne Skovgaard, der indleder med at sige, at Flensborgs oprindelse og alder skjuler sig i dunkelhed, men at byen nok er fra Valdemarstiden og i hvert fald yngre end Slesvig og Ribe, og at Mariekvarteret raaa vaere den aeldste bydel. I det folgende kapitel skildrer arkivaren byens forhold i krigsog fredstider, hvorledes konge og hertug kaempede om den, og hvorledes Valdemar Atterdag var ved at faa hold paa hele Sonderjylland. Det fremfores, at Flensborg aflagde ed til dronning Margrete, og at det senere mislykkedes for Erik af Pommern at bevare byen, idet Holstenerne tog den i 1437. Samme forfatter skilder i flere artikler Borgersamfnnd og gildevsesen, Borgmestre og raad, Under Holstenere og Oldenborgere, Bybilledet, Hverdag og fest.

Professor Stig Juul skriver om byret og retsvaesen og om lov og ret. Flensborgs stadsrets fire tekster behandles og vurderes, og det konstateres, at i Flensborg som flere andre steder i landet kom raadstueretten til at staa over bytinget. Bystyret kom i haenderne paa en snsever kreds. Raadet blev selvsupplerende, men det ansaas for at vaere af betydning, at byens 24 maend godkendte valget.

Om kirker og klostre, helligaandshus og Set. Jorgensgaard skriver kirkehistorikeren N. K. Andersen kyndigt. Reformationsroret behandles af pastor H. F. Petersen, der ogsaa redegor for kirkeforhold under reformationen. Dr. phil. Vilhelm Lorenzen forteeller om Duborg Slot, om bygningskunst og billedkunst. »Kunst lever af samfundets overskud«, siger nan, og Flensborgs kunst vidner om overskud. Der er i bogen gengivet eksempler paa god kunst. Landsarkivar Johan Hvidtfeldt udreder indviklede traade i historien om forholdet mellem danskere og tyskere og i befolkningsforholdenes historie. Bibliotekar Aage Bonde har vaeret med til at Iose nogle af landsarkivarens opgaver og har desuden skrevet om skoleforhold. De indviklede sprogforhold belyses af dr. phil. Karl Bock, der paaviser, at sproget forst var dansk, men at plattysk traengte ind, saa byen blev tvesproget fra ca. 1400. Mens tysk indvandring virkede i en retning, var det paa den anden side af betydning, at Flensborg horte under den danske konge. Museumsdirektor, dr. phil. Helge Sogaard gor klart rede for haandvaerk og lav i Flensborg i middelalderen. Arkivar P. Kr. Iversen skriver om byens marker og markforhold. Dr. phil. Georg Norregaard fortaeller om byens haandvaerk efter middelalderen.

Flensborgs handel og skibsfart behandles med kyndighed af arkivar Vagn Dybdahl, der redegor for handelens varearter og deres betydning og for byens handelsforbindelser med vidt forskellige lande, baade de sovaerts og de landvaerts forbindelser. Flensborgere optraadte paa messerne i Leipzig og Frankfurt, deres skibe gik mest til ostersolandene og Norden, men ogsaa videre omkring, og de importerede vesterlandske og oversoiske varer over Husurn. Det var mange steder, flensborgere virkede. Flensborg var »formidler mellem Norden og Europa«.

A. Feilberg Jorgensen skriver vedrorende tiden 1523_—1720 om kongen og hertugen, om borgmestre og raad og de 24 maend. Han mener, at deter noget saerligt for Flensborg, at der allerede i det 15. aarhundrede har vseret en forsamling: de 24 maend, der kunne betragtes som borgernes repraesentanter over for det mere aristokratiske raad og som forlobere for »de eligerede maend«, der kendes i andre byer i det 18. aarhundrede. A. Feilberg Jorgensen skildrer ogsaa byens borgervaebning og hele forsvarsvaesen og giver glimt fra besaettelsestiders overgreb og plyndringer, saa vel som fra livet i byen i fredelige tider. Baade borgerlige boliger og stadens huse har han ogsaa skrevet om og illustreret skildringen med gode billeder af baade enkelte huse og gadepartier.

Forste bind slutter med et noteapparat, der i sammenligning med tilsvarende vaerkers apparat er simplificeret paa en heldig maade. Skont det ikke er sserlig omfattende, er det saaledes, at den, der soger bevis for rigtigheden af det skrevne eller naermere oplysning om kilderne, kan finde det onskede ved hjaelp af noternes oplysninger. Bogens andet bind vil slutte med en billedfortegnelse og et register, som tilfaeldet bor vaere i et godt historisk vaerk.

Flensborg Bys Historie er en god bog, der bringer solid og god viden. Foruden at den rummer en maengde oplysninger om byen, giver den mange vurderinger af begivenheder og forhold, vurderinger, der bygger paa solid basis. Og den afhjaelper et savn, idet en storre samlet skildring af Flensborgs historie ikke for har vaeret givet.