Jørgen Hæstrup: Kontakt med England 19_40—43. (Thaning og Appels forlag, 1954.) 357 s.

Med Odense-lektoren Jorgen Haestrups disputats er det videnskabelige studium af besaettelsestidens historie blevet indledet. Alene den kendsgerning er tilstraekkelig til at fastsla betydningen af det foreliggende vaerk, der er udsprunget af det arbejde med indsamling af kilder til modstandsbevaegelsens historie, som Hsestrup indledte i 1947 og som er resulteret i, at en betydelig materialesamling er tilgaet rigsarkivet.

Det emne, Haestrup behandler i »Kontakt med England*, er ret snaevert afgraenset, idet det kun drejer sig om den virksomhed, der udfoldedes af »5.0.E.« (Special Operations Executive), altsa den britiske faldskaermsorganisation, i tiden indtil den 7. oktober 1943, da Flemming B. Muus midlertidigt forlod Danmark for at forhandle i London om arbejdet i Danmark under de aendrede forhold, der var indtruffet efter den 29. august. I betragtning af at de to forste faldskaermsfolk blev sendt ned over Danmark den 27. december 1941 vil man forsta, at deter en kort periode, der daekkes i fremstillingen, om end Haestrup i bogens forste trediedel redegor for oprettelsen af S.O.E.s danske afdeling, rekrutteringen og uddannelsen i 1940_—41. Desuden er det faktisk kun en del af »kontakten med England*, der skildres. Andre sider end den, der liar med faldskaermsfolkene at gore, berores nok, men kun for sa vidt de liar med S.O.E.s virksomhed at gore, og deter oplagt, at der kunne skrives meget mere om »kontakten« i form af propanganda og efterretningsofficerernes arbejde.

Alligevel er det lykkedes forfatteren at fa et overordentligt interessant vaerk ud af sine studier, og det skyldes — ved siden af at emnet og fremstillingen i sig selv er spsendende —, at man ved at folge 5.0.E.-folkenes arbejde kommer frem til nogle af besaettelsestidens fundamentale problemer. Det gaelder sporgsmalene om, hvilke former modstanden mod tyskerne skulle have pa de forskellige tidspunkter og det gaelder modstandsbevasgelsens forbindelse med og forhold til politikerne, politiet og haeren. Haestrup har her fremdraget meget nyt og vigtigt stof, og selv om det sidste ord vedrorende disse problemer naeppe er sagt endnu, er det materiale, der fremlaegges i »Kontakt med England*, vaerdifuldt.

God er fremstillingen af oprettelsen af S.O.E.s danske afdeling i England, af de vilkar, hvorunder de forste faldskaermsfolk matte arbejde i Danmark og navnligaf opbygningen af denne saerlige side af modstandsbevsegelsen her i landet fra foraret 1943, da arbejdet under F. Muus' ledelse for alvor kom i gang. I det hele taget gaelder det, at bogen er staerkest, hvor det udelukkende drejer sig om modstandsarbejdet,og det materiale, forfatteren har haft til disposition synes her heller ikke at have frembudt storre vanskeligheder. Deter oplagt, at der er adskilligehuller i skildringen af faldskaermsfolkenes virksomhed i Danmark i 1942, men det ser ud til at skyldes, at kilderne simpelt hen tier. Ellers ma det siges,

at de beretninger og de arkiver, Haestrup har kunnet ose af, pa de fleste punkter
stemmer ganske godt overens.

Den alvorligste indvending, der kan rettes mod arbejdet, er, at fremstillingen pa nogle punkter synes at vaere farvet af forfatterens personlige indstilling til de sporgsmal, han arbejder med. Det trseder staerkest frem, hvor de politiske forhold i Danmark kommer med i billedet. Det gselder navnlig indledningsafsnittet, som far svaert ved at sta for en nojere kritik, og det gaelder ogsa skildringen af begivenhederne omkring den 29. august. Desuden forekommer det, som om Haestrup er veget tilbage for at vurdere S.O.E.s engelske ledelse kritisk, selv om de begivenheder, der udspillede sig omkring organisationens virksomhed i Danmark helt frem til foraret 1943 var alt andet end heldige. Det synes, som om ikke al modgangen har kunnet skyldes uheld, men at de overste instanser har svigtet i betydelig grad i det forberedende arbejde og maske ikke mindst — i flere tilfselde — i det uhyre vigtige sporgsmal om udvaelgelsen af de folk, der skulle sendes ned over Danmark og her optage kontakt med den danske modstandsbevsegelse, for hvilken det kunne betyde en enorm risiko, hvis 5.0.E.-maendene svigtede, saledes som et par af dem vitterligt gjorde.

»Kontakt med England« er et stykke samtidshistorie pa godt og ondt, og de vanskeligheder, forfatteren har haft at slas med, og den kritik, arbejdet kan udsaettes for, er for sa vidt ganske typisk for de vilkar, hvorunder samtidshistorikeren virker. Kritikken vil naesten altid blive hard og debatten voldsom, men samtidig er Haestrups disputats et vidnesbyrd om, i hvor hoj grad den historiske interesse kan vaekkes i vide kredse, nar emner af denne art tages op til videnskabelig behandling. Men fremfor alt ligger arbejdets betydning deri, at vejen nu ma vaere banet for en udforskning af modstandsbevaegelsens og besaettelsestidens historie pa videnskabeligt grundlag, og man ma habe, at »Kontakt med England« giver stodet til, at andre opgaver tages op. Forelobig ma man imodese Hsestrups egen fortsaettelse af bogen med en redegorelse for S.O.E.s virksomhed i Danmark efter oktober 1943, og det ma blive en bog, der er endnu mere faengslende end disputatsen, men derudover ville det vsere onskeligt, om andre historikere tog emner op til undersogelse. Der skulle vaere nok at tage fat pa.