Axel H. Pedersen: C. B. Henriques, en rettens tjener. (Gad, 1956). 316 s.

Deter en ejendommelig og fsengslende bog, landsretssagforer, dr. jur. Axel H. Pedersen her har fojet til sit omfattende forfatterskab. Ejendommelig er den pa grand af tilblivelsesformen: Axel H. Pedersen har selv skrevet en rarame, som han sa har udfyldt med C. B. Henriques' egne ord, enten taget pa bandoptager eller gengivet fra tidligere offentliggjorte taler og artikler. Bogen er derved blevet en blanding af biografi og selvbiografi, og samtidig er den p& grund af C. B. Henriques' arelange centrale stilling blandt danske sagforere blevet et vaegtigt bidrag til retshistorien.

Henriques blev kandidat i 1893 og hojesteretssagforer allerede 1906. Deter forst fra dette sidste ar, bogen ret tager fart, studiearene og den forste tid som sagforer omtales kun kort. I de to folgende kapitler praesenteres dernaest de maend, der fra 1906 har virket i hojesteret, enten som dommere eller som sagforere,gode og levende portrsetter er det, men hvor man dog lsengere henne i kesningen savner et personregister, nar man onsker at vende tilbage til en samlende karakteristik af en mand, der nsevnes i anden forbindelse. I kapitlet »Justitias vsegtskal* behandles nogle af de retssager, Henriques har procederet i, hovedafsnittet er et optryk af hans indlaeg mod lensaflosningsloven under sagen om dens forhold til ejendomsrettens ukraenkelighed. I de folgende kapitler»Forsvarergerningen«, »Rettens pleje« og »Sagforerstanden« gives der bade en raekke oplysninger og en fremlsegning af kildemateriale, som er vaesentlig for fqrstaelse af forholdene for, »under« og efter retsreformen, alt ledsaget af en klog og besindig vurdering af personer og begivenheder, selv om det undertidenma undre lidt, at naesten alle sagforere, der omtales, enten er fremragende

eller i hvert fald dygtigheder. Efter et kort afsnit om arbejdet i den faste voldgiftsretfolger et kapitel om Mosaisk Troessamfund, i hvis ledelse Henriques kom ind i 1905. Her optager tiden under 2. verdenskrig megen plads, og det ma beklages, at perioden forud for dennc kun omtales sa kort; at forholdene i Mosaisk Troessamfund for 1914 skildres som idyl og tryghed er vel ogsa at kaste et vel rosenrodt skser over tilstandene, sclv om man ikke havde de staerke brydninger i menighedcn, som man har i dag. David Simonsens tilbagetraeden som overrabbiner i 1902 var vel ikke uden sammenhaeng med vanskeligheder ved at forlige ortodoksien med de liberale stromninger, og i hvert fald fra slutningen af 19. arh. foreligger vidnesbyrd om, hvordan Troessamfundets ledelse fulgte antisemitismen i andre lande og tilrettelagde en politik, der skulle forhindre fremvseksten af tilsvarende bevaegelser i Danmark, hvad der var tillob til.

Nogle smastykker om retsopgoret efter besa?ttelsen og om Henriques' fritid slutter bogen, men forinden er et kapitel viet retssagen mod Struensee, Henriques' store interesse. Her som i de andre dele af bogen kan historikerne hente mange vaerdifulde kritiske bcmserkninger over for et foreliggende materiale, i meget ligner jo juristens og historikerens arbejde hinanden.