Troels Fink: Sønderjylland siden genforeningen i 1920. (Schultz, 1955). 171 s.

Professor Finks nye bog er en fortssettelse af den oversigt over Sonderjyllands historie til og med genforeningen, som han i 1945 udsendte under titlen »Rids af Sonderjyllands historie«, og som forovrigt nu foreligger i en tredje, revideret udgave. Ligesom den tidligere bog er denne kommet i »Historikergruppen«s udmaerkede skriftraekke, »Vi og vor fortid«; den fremtraeder da ogsa i samme udstyr og har nogenlunde det samme omfang som den seldre bog. Nok sa vsesentligt er det dog, at de to boger indholdsmaessigt noje svarer til hinanden, forsavidt som forfatteren i begge sa afgjort lsegger hovedvaegten pa at skildre den nationalpolitiske udvikling. Det har for den foreliggende bogs vedkommende medfort, at en rsekke forhold, specielt pa kulturlivets omrade, enten ikke er omtalt eller kun er strejfet; men det har pa den anden side gjort det muligt for forfatteren at give en virkelig indgaende analyse af den nationalpolitiske udvikling i alle dens afskygninger og forskellige faser, og det ma, alt taget i betragtning, siges at opveje, hvad man matte savne af oplysninger i bogen.

Skildringen af udviklingen er fort helt op til slutningen af 1954; for det sidste ti-ars vedkommende nojes forfatteren dog, som naturligt er, med i refererende form at ridse de store linjer op. Det centrale i bogen er naturligvis skildringen af udviklingen, som den har formet sig i Nordslesvig, og indenfor denne er der igen givet redegorelsen for det tyske mindretal, dets ledende rnsend og den politik, de har fort under de meget forskelligartede vilkar fra 1920 til 1945, en meget fremskudt placering. Forfatteren er dog pa ingen made ensidigt nordslesvigsk indstillet; tvsertimod berettes der udforligt ikke alene om det danske mindretal i Sydslesvig, men ogsa om de graensepolitiske organisationer syd for grsensen og det tyske graensebeskyttelsesarbejde.

Professor Finks nye bog gar i vaesentlig hojere grad end den tidligere i cnkeltheder; ikke desto mindre traeder de store linjer i udviklingen og de centrale begivenheder overordentlig klart frem i skildringen. Et meget vaesentligt plus ved bogen er ogsa stoffets klare disponering og den übesvaerede fremstillingsform. Skildringen af det tyske mindretal virker navnlig staerkt ved sin dokumentariske vaegt, men kendetegnes iovrigt af en gennemfort soberhed og nogternbed, egenskaber, som er karakteristiske for bogen som helhed, og som utvivlsomt er dens fornemste kendemaerker.

Vaesentlige indvendinger kan naeppe rettes mod fremstillingen. Det tyske mindretal indtager vel nok en mere fremskudt plads i skildringen end den, der egentlig tilkommer det, men man har netop savnet et fyldigt overb.lik over og en kyndig vurdering af tysk politik i Nordslesvig efter 1920 og er glad for at fa begge dele her. Dog kunde man nok have undvaeret visse mindre vaesentlige detaljer hjemmetyskerne vedrorende, ligesom man til afbalancering af den ret udforlige omtale, der gives af de tyske ledere, kunde have onsket at fa et tydeligere indtryk af de personligheder, der har spillet en ledende rolle pa dansk side, og af den betydning hver enkelt har haft. Disse skaevheder vil dog let kunne afhjaelpes i en ny udgave, som man forovrigt gerne sa forsynet med et tillaeg, indeholdende en sammenfatning af valgtal og andet statistisk materiale i form af diagrammer eller tabeller, og hvor en udvidelse af litteraturlisten sikkert ogsa vilde vaere nyttig, ikke mindst med henblik pa bogens anvendelse i studiekredse. Et register turde endelig vaere et selvfolgeligt tilbehor til en bog som den foreliggende.

En succes, svarende til den som forfatterens »Rids af Sonderjyllands historic*har
haft, tor man naeppe spa hans nye bog; dertil er interessen for sonderjyskeforhold

derjyskeforholdvist efterhanden for begrsenset. Der kan dog ikke vaere tvivl om, at den i lang tid fremover vil hsevde stillingen som et centralt vserk indenforden allerede meget omfattende litteratur, der foreligger om Sonderjylland efter genforeningen.