Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen: En bygning vi rejser. Den politiske arbejderbevægelses historie i Danmark. I. (Fremad, 1954). 392 s.

Socialdemokratiet liar ikke manglet partihistorier. Allerede omkring arhundredskiftet kom C. E. Jensen og F. J. Borgbjergs i mange henseender fortraeffelige vaerk »Socialdemokratiets arhundrede«, og i 1921 fulgte den ikke sa vellykkede Wiinblad og Alsing Andersen »Det danske socialdemokratis historie*. Mere liv i fremstillingen og storre historisk fornemmelse, end gamle Wiinblad havde, lagde Oluf Bertolt for dagen i 1938 i »Pionerer«, og nu foreligger som forste del af et trebinds vserk en socialdemokratiets historie til omkring 1918, for tiden indtil systemskiftet forfattet af Bertolt og efter af redaktor Ernst Christiansen, ogsa den sidste har tidligere indlagt sig fortjeneste ved gode bidrag til dansk arbejderbevaegelses historie, bl. a. gennem bogerne »Danske smede« (1948, Smede- og maskinarbejderforbundets 60-ars jubilaeum) og »En stjernevogn korte ud« (bryggeriet Stjernens jubilseumsskrift 1952).

Det ma straks siges, at vi her har den bedste af de partihistorier, der foreligger. I 1930'erne fik vi i pragtbind de tre andre partiers historie, men hverken i stilistisk formaen eller i fremlaeggen af kendsgerninger nar de op pa hojde med denne nye partihistorie — for resten heller ikke i henseende til boghandvserk.

Bogen tager sit udgangspunkt i tiden for 1848 med den sociale og politiske uro, og efter en tilborlig omtale af Fr. Chr. Sibbern og Fr. Dreier gar man i gang med Pio, Brix og Geleff. Nye resultater eller synspunkter af rsekkevidde rummer fremstillingen ikke, men den er veldisponeret og faengslende. Der er imidlertid visse sporgsmal, som traenger sig pa under lsesningen, og de er afgorendefor al historisk fremstilling for en videre kreds: hvormeget kan man forudssette bekendt? Det synes som om den ellers sa rutinerede mand fra folkeoplysningsarbejdet, Oluf Bertolt, her af og til stiller for store krav til Jaeserne, dette gaelder ogsa hans medforfatter. Det hedder ogsa meget rigtigt i forordet, at »det vil altid bero pa et skon, hvor indgaende en omtale den enkelte person eller begivenhed vil fa i en historisk fremstilling som denne. Eller om de overhovedet fortjener omtale*. Det turde imidlertid vsere et krav, at man, nar man indlader sig pa omtale af noget, da afrunder det, sa laeseren ikke sidder med indtrykket af at vasre snydt for noget. Siger man »visse kapitalistiskekredse«, bor man fortaelle, hvilke de er, omtaler man, at en institution bliver genstand for steerke angreb, ma man have med, hvad de gar ud pa, og hvor meget bund, der var i dem. I den henseende kunne man have onsket noget mere i bogen, eller ogsa at man maske havde undladt omtalen. Der kunne ogsa have vaeret mere baggrund, socialdemokratiets og fagbevaegelsens storhed viser sig bedre pa baggrund af de sociale forhold end i medlemstallet. Skal vi forsta den udvikling, der allerede var ved at ske for 1914, og som satte ind derefter, da ma vi have livet i et arbejderhjem o. 1870, o. 1890 og ved krigens

udbrud med. Det vil virkelig give et indtryk af partiets betydning, nar det da
fortsaettes i de to nseste bind.

Andre sporgsmal — f. eks. partiets sammensaetning, dets okonomi, forholdet mellem centralledelse og lokalorganisationer — kunne man ogsa have onsket med. Et udblik til de andre partiers organisationsmaessige opbygning ville have vaeret af interesse, bl. a. ville det have vist, i hvor hoj og beundringsvserdig grad de socialdemokratiske ledere var administrative begavelser. Mon ikke man ogsa mere end tilfaeldet er, kunne veere traengt de ledende maend naermere ind pa livet gennem benyttelse af brevstof?

Disse anmaerkninger skal imidlertid ikke svaekke indledningens vurdering af det udmserkede arbejde. Blandt dets fortjenester ma ogsa fremhaeves den plads, som udviklingen i provinsen indtager, lige som der er grund til at anerkende redegorelserne for partiets taktiske overvejelser, men der er vist til gengaeld overhovedet ikke medtaget noget hverken i illustrationer eller tekst af det betydelige valgmateriale, man benyttede fra 80'erne og op, ogsa et af de punkter, hvor socialdemokratiet forte an. Meget vellykket er brugen af billedmaterialet til i underskrifterne at give knappe personrids, som ellers ikke kunne have vaeret indbygget i teksten. — Med forste bind er lagt et vaerdifuldt grundlag for de afsluttende bind, som kan ventes forst i 1955; det bliver interessant at se, hvorledes man Ioser den vanskelige opgave at skrive socialdemokratiets historie i vor egen generation.