Aage Fasmer Blomberg: Faaborg by's historie I. 1229_—1750. (Faaborg byhistoriske arkiv, 1955). 399 s.

Med spsending griber man den bog, lektor Aage Fasmer Blomberg har udsendt om Faaborg bys historie 1229_—1750, ikke fordi byen er saerlig gammel, endnu mindre fordi den nogen sinde har spillet en vigtig rolle i Danmarks historie, men fordi der over den er en duft af fortid, som ikke mange andre byer i Danmark ejer magen til.

Endnu ved begyndelsen af det 12. arhundrede var den sydlige del af landet helt blottet for kobstseder. Vendemes grusomme plyndringer hindrede byanlseg. Forst da Valdemar den Store havde kuet Venderne, og deres rovertogter holdt op, blev der mulighed for, at kobstaeder kunne gro op i denne del af landet. Fra Valdemarernes tid nia Faaborgs grundlaeggelsc datere sig. Byen nsevnes forste gang 1229, da Valdemar Sejr sksenkede Faaborg m. m. som morgengave til sin svigerdatter den unge kong Valdemars huslru Eleonore af Portugal. Den er vokset op omkring en borg, der endnu nsevnes 1377. Minder fra middelalderen er den gamle byport og klokketarnet, den sidste rest af byens gamle St. Nicolai kirke, begge dele motiver for mange kunstmaleres arbejder. Sognekirken blev brudt ned efter reformationen, og kirken til det Helligandskloster, som byen havde faet i 1477, blev i stedet for udlagt til menighedens brug. Pa grund af nogle store brande, sserligt 1728, over hvis udstraekning bogen bringer et udmserket kort, bserer byen prseg af det 18. arhundrede, ganske sserligt den vidunderlige Holkegade.

Store skelsaettende begivenheder leder man forgaeves efter i Faaborgs historie. Men med heldig hand har forfatteren tegnet et levende billede af en lille provinsbys styrelse og erhvervsliv. Sserlig grundig besked far man om byens naturlige nseringsveje skibsfart og handel og dens tilknytning derigennem til hertugdommerne.

Derimod er forfatteren noget usikker, hvor han kommer i beroring med kirkehistoriske emner. Der kunne ellers nok vsere grund til i en populser bog om Faaborg, hvor der har vaeret et kloster og to kirker, hvis inventar til dels er bevaret, enten i Klosterkirken selv eller pa Nationalmuseet, at gore en del lid af middelalderens gudsdyrkelse, der star de fleste nutids-danske sa fjernt. Men her glipper det for forfatteren, der ikke ret har formaet at leve sig ind i denne fjerne tid. F. eks. er der side 17 afbildet et rigt udskaret kirkeskab, et monstranshus. Men man far blot om dets anvendelse at vide, at i det overste rum til hojre havde monstransen sin plads. Men det siger sa lidt. Nej, her i skabet opbevaredes alterets allerhelligste sakramente. Under alterbrodets skikkelse troede vore forfsedre, som katholikker gor det i vore dage, at Jesus Kristus selv var til stede med sit kod og sit blod, med legeme og sjsel, som Gud og som menneske. Han selv boede i monstranshuset. Opfattet pa denne made far et sadant gammelt skab en helt anden betydning end den beskedne at vsere opbevaringssted for kirketilbehor, og sa forstar man, at skabet er sa prsegtigt udsmykket for at danne en vserdig ramme om den guddommelige majestset.

I slutningen af det 15. arhundrede fik Helligandsklosteret en storre gave af jordegods. Side 37 siges det, at det var i 1486, men side 38 findes under billedet af gavebrevet det rette arstal 1487. For denne gave blev der stiftet et alter i kirken, og der gives i brevet udforlige bestemmelser om den gudstjene-

ste, brodrene i den anledning forpligtede sig til. Forfatterens gengivelse af disse bestemmelser lader en del tilbage at onske; men det vil fore for vidt at g& i enkeltheder her. Det skal kun bemserkes, at der er ikke noget, der hedder kvatomber. Det hedder tamperdage, det vil sige fastedage ved hver af de fire arstiders begyndelse, nemlig onsdag i forste uge efter askeonsdag, onsdag i pinseugen, onsdag i ugen efter korsets ophojelsesfest den 14. September og onsdag i den tredie adventsuge.

Det ville Ionne sig, om lokalhistorikere ville gore mere ud af middelalderens kirkeliv og soge at begribe det og gore det forstaeligt for andre. Det kan have sine vanskeligheder for et menneske i det 20. Srhundrede at ssette sig ind i middelalderens tankegang. Et godt hjaelpemiddel har den, der vil skrive om middelalderens kirkelige forhold i Peter Schindlers »Liturgi« og i en seldre bog med en naiv titel og naiv form, men tillige et meget indholdsrigt veerk p& over 500 sider »Den katholske Kirkes Skonhed« af Gregorius Rippel (1895).

En lapsus er det, nar prior Peder Nielsen og biskop Jens Andersen Beldenak side 32 kaldes kirkefsedre. Der menes, at de to msend har staet model for den kunstner, der malede billederne af Vestens fire store kirkelserere pa Faaborg altertavle.

En almindelig misforstaelse af forordningen af 7. april 1619 om kpbstsedernes styrelse er det, nar forfatteren skriver, at hvert ar den 2. januar, nar det kommende ars ksemnere blev udnsevnt, skulle det foreg&ende &rs ksemnere mode med deres regnskaber, og inden 14 dage skulle de vsere revideret. Det er ikke rigtigt, at ksemnerne skulle gore regnskab den 2. januar, og at dette skulle gennemga's i Iobet af 14 dage. Fejlen findes vistnok forste gang i P. Munchs disputats »Kobstadstyrelsen i Danmark« I 1900 side 27, men er siden gentaget af andre. I forordningens § 12 star der blot, at »det forleden Aars Kemner skulle . . . giore Regenskab inden 14 Dage nest efter« den 2. januar, og der saettes ingen tidsfrist for revisionen, og deter da ogsa en kendt sag, at byernes regnskaber ofte hobede sig op for i'lere ar uden at blive revideret.

Af andre — mindre vsesentlige — fejl kan nsevnes, at de bonneboger, forfatteren omtaler side 46, ikke er nsevnt i det latinske testamente, forfatteren citerer. — I det 16. arhundrede hedder det ikke borgerfruer, men borgersker (side 92). — Det var ikke den 6., men den 7. august 1658, Carl Gustav gik i Land i Korsor (side 209). —

Enkeltheder i en bog vil altid kunne kritiseres, og en anmelder kommer let til at brede sig for meget over fejl og mangier. Deter ikke dem, der forst og fremmest taeller, n&r bogens status gores op. En bog kan vaere god med mange fejl, og den kan vsere slet uden at have en eneste. Blombergs bog, der har sin styrke i skildringen af de administrative og okonomiske forhold og sin svaghed pa det kirkehistoriske omrade, horer afgjort til vore gode kobstadhistorier, og dens noter vidner om forfatterens flid. Med forventning imodeser man fortssettelsen. r. Tinrlhorn i/>leon