Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –Jul. Bomholt: Vinterlys. (Fremad, 1956). 232 s.Vagn Dybdahl Anden del af Jul. Bomholts erindringer er som 1. bind (se »Jyske Samlinger«, s. 142 f.) billeder fra barndommen i Silkeborg. Det ma straks siges, at »Vinterlys« i digterisk form og psykologisk formaen fuldt ud nar pa hojde med »Pa vej til livet«, derimod er det som historisk kildeskrift vel ikke sa betydningsfuldt som det foregaende bind. Det, der tilfredsstiller den snaevert faglige interesse mest, er den fortsatte skildring af almue- og arbejderliv i provinsbyen i arene efter arhundredskiftet (tidsfsestelsen er ikke helt sikker, selv om den russiske revolution 1905 naevnes), men i den retning er 2. del knap sa givende som forgEengeren. I anden henseende giver »Vinterlys« imidlertid noget meget vaerdifuldt, som hidlil har vaeret savnet i historiske skildringer af socialdemokratiet, nemlig et levende indtryk af vanskelighederne ved overgangen fra den rene agitation til ansvarlig deltagelse i samfundets ledelse, her sogneradspolitikken og administrationen af fattigkassen; Bomholts fader star som repraesentant for de nye, realiteternes maend, modsat den gamle landarbejderagitator, vaever M. A. Madsen, hvis indsats pa grund af den form, erindringerne har, ikke far den honnor, den har krav pa, idet han blot skildres som drengen sa ham, da han havde mistet taget i de yngre partifseller. Foruden vaever Madsen (dod 1921 som direktor i Jysk Husmands-Kreditforening) forekommer der af »historiske« personer A. C. Meyer pa en hastiig agitationsrejse; deter utvivlsomt et traefsikkert billede, som tegnes af nans urolige og flagrende gemyt. Deter imidlertid ikke alene som socialhistorisk kilde, Bomholts erindringer har interesse, de giver i ikke ringe grad en del af den personlige baggrund for de'artikler i 1920'ernes »Rod Ungdom« og andet sted, der fuldt udformede i 1932 blev til »Arbejderkultur«; den, der skal skrive om 20' ernes og 30'ernes kulturdebat ma bogstavelig talt begynde med Bomholts memoirer. Forhabentlig overkommer han ogsa selv at fore det begyndte vserk sa langt op i tiden. |