Oluf Bertolt, Ernst Christiansen og Poul Hansen: En bygning vi rejser. II_—III. (Fremad, 1955). 414 s., 414 s.

Den nye Socialdemokratiets historie er med disse to bind afsluttet. Tredie bind rummer da ogsa bade en fyldig litteraturfortegnelse og et personregister.De to bind dsekker tiden fra 1. verdenskrigs slutning til det andet ministeriumHedtoft og skyldes indtil Staunings forste regering redaktor, nu ministerErnst Christiansen og derefter udelukkende folketingsmand Poul Hansen.

Deter en imponerende indsats, Poul Hansen har ydet, i betragtning af, at den
er udfort jsevnsides med et omfattende politisk arbejde. Netop rigsdagspolitikerensstyrke
og svaghed traeder frem i vaerket.

Deter ikke svaghederne, der ved lsesningen springer forst i ojnene, dertil fsengsles man for meget; men de kommer ved senere eftertanke. Det gselder for eksempel omtalen af Socialdemokratiets arbejde ude i kommunerne, der optager omkring 100 sider i 3. bind. Behandlingen forekommer her vel stereotyp; efter en kort indledning om partiets kommunalpolitik folger en omtale af forholdene i de enkelte koramuner. Korsor kan maske sta som typen. Her er der 16 linier, som forst konstaterer, at partiet har besat borgmesterposten siden 1917, hvorefter borgmestrenes navne naevnes. Efter dette folger det afsluttende stykke: »Under socialdemokratisk styre er der i Korsor foruden vej- og gadearbejder, skolebyggeri, udvidelse af de kommunale vserker, garanti for boligbyggeri m. v. foretaget betydelige havneudvidelser. I 1930 opfyldtes et areal, som gjorde det muligt at anlaegge en benzinhavn og en lystbadehavn, og der er senere foretaget en storre inddaemning, hvorved der er skaffet plads til Korsor Glasvaerk. Den nye Halskovbro blev fuldfort i 1924, en strandpark anlagdes i 1932_—33, og et nyt radhus blev bygget i 1941«. Sadanne storre og mindre omtaler af de enkelte kommuner siger ikke meget om Socialdemokratiet i lokalstyret; der, hvor der skulle have vaeret sat ind, var pa faellesproblemerne for de socialdemokratiske byrads- og sogneradsgrupper. Eksempelvis kan naevnes beskaeftigelse, boligpolitik, skatter, biblioteker m. m. Indledningen berorer nok disse omrader, men i meget almindelige vendinger og uden konstatering af udviklingslinierne. Det, der havde vaeret mest givende, men ogsa mest brydsomt, var en samlet behandling af de enkelte emner, der sa var belyst ved lokale tilfaelde og ved principielle debatter med de ovrige partiers repraesentanter. Ogsa pa den indre front kunne socialdemokratisk kommunalpolitik have vaeret mere indgaende belyst; der kan naevnes emner som radsmedlemmernes erhvervsmaessige sammenssetning (dominerer tjenestemaendene?), forholdet mellem stemmetal ved kommunalvalg og rigsdagsvalg og, sa vidt det var muligt, om kommunalpolitikkens maend ogsa er lokalt ledende i det ovrige politiske arbejde.

Pa det landspolitiske omrade kunne behandlingen af det indre arbejde vel ogsa have vaeret fyldigere pa enkelte punkter, men det ma dog anerkendes bade, at emnet er mere indgaende belyst end i 1. bind, og at deter gjort bedre end i nogen anden dansk partihistorie. Her som flere andre steder burde der dog sikkert have vaeret sparet pa de mange personnavne, som blot naevnes uden karakteristik af personerne. Ved omtalen af adskillige institutioner og begreber havde en naermere praesentation sikkert ogsa vaeret pa sin plads; deter vel tvivlsomt, om det gar i dag at naevne J. A. K.-bevaegelsen i en populaer fremstilling uden en kort forklaring.

Folketingsmanden traeder saledes frem gennem den mindre indgaende behandlingaf kommunalpolitikken og derved, at meget, der er groet viden for ham, ogsa forudsaettes bekendt af laeseren. Deter imidlertid fuldt sa vigtigt, at folketingsmanden ogsa viser sig gennem de fortraeffelige skildringer af rigsdagsgruppensarbejde og af partiledelsens overvejelser og dispositioner. Fremstillingenbygger her — foruden pa en almindelig, solid viden — pa bade mundtlig tradition, gruppens protokollerede droftelser og pa selvoplevelser. Brydningerne i gruppen, forholdet til regeringspartneren det radikale venstre og de ledende maend traeder frem bade i hovedlinier og nuancer pa en made, der gor vaerket til en betydelig kilde fremover. Vurderingen af partiet i forholdtil

holdtilde andre partier er vederhseftig, ligesom der tages et rimeligt hensyn til at medtage samfundstilstandene som baggrund for partiets arbejde og standpunkter,tredivernes aroejdsloshed karakteriseres saledes udmaerket med et par citater fra Oskar Hansens digt »Frygt os!« og fra Leek Fischers »Det ma gerne blive mandag«. Udviklingen inden for ungdomsbevaegelsen er fulgt med saerlig opmaerksomhed, her maerkes maske forfatterens personlige engagement staerkere end i de andre afsnit. Det kommer tydeligst til udtryk, nar han skildrer omsvingetfra D. s. U.'s kulturperiode i 20'erne til den mere saglige linie fra forst i 30'erne. Poul Hansens vurdering af kulturperioden med dens interesse for digtning, kunst m. m. er kritisk, hvor en mere historisk betragtning ville sammenlignearbejdet i disse armed den bredere kulturelle pavirkning, som landboungdommenfik gennem hojskolerne i de foregaende generationer. Modet med digtning og kunst i ungdomsforeningen har praeget bade en ledergenerationi partiet og mange, for hvem arbejdet i ungdomsbevaegelsen blev den enestenaermere kontakt med partiorganisationen.

Folketingsmand Poul Hansen harmed sit vaerk udfort et pionerarbejde inden for dansk samtidshistorie og fremlagt det i en faengslende form. Som kildeskrift vil det blive sogt nu og i fremtiden, laesningen af det vil kalde pa principielle, metodiske overvejelser og inspirere til nye detailundersogelser.