Jens Abildtrup: Slægten Abildtrup II. En herredsfogedslægt ca. 1475_—1700. Samt nye oplysninger om slægten Hvid i Abildtrup Nedergaard 1487_— 1800. 123 s. (Eget forlag, Nørre Nissum, 1951). Selvejerslægten Bjødstrup 1380_—1740. Biografiske skildringer samt oplysninger om de indgiftede slægter Barfod og Fastrup. 123 s. (Eget forlag, Nørre Nissum, 1952). Søren Kierkegaards tipoldefader, handelsmand Jens Andersen og hans slægt på Astrupgaard. Biografier. 72 s. (Eget forlag, Nørre Nissum, 1952). Vestjydsk bondeliv i 1600'erne. Kulturhistoriske skildringer. 96 s. (Eget forlag, Nørre Nissum, 1953).

Det kan vaere svsert at tilf0re slsegtshistorie, der spsender over lange aremal,traek, der aftvinger andet end leksikalsk interesse. Laerer Jens Abildtrup har i sine sidste b0ger serligt pr0vet at fremlaegge almenstof; men den nsesten uoverskuelige msengde af navne og forbindelser udg0r en alvorlig tyngde, og det til trods for, at f. eks. b0rneraekken er anbragt bagest i de enkelte afsnit.

Det kildestof, forfatteren udnytter flittigst, er de gamle retsprotokoller. I indledningentil Vestjydsk bondeliv udnsevner han dem endog til »Den eneste virkelige betydelige kilde til oplysning om bondens liv og faerd«; man burde maske aendre denne vurdering derhen, at protokollerne i alt fald er de lettest anvendelige kilder, idet de kun behover et minimum af fortolkning. Men rigtigter det, at de rummer mangfoldige enkeltheder fra fortidens dagligdag, og ydermere en tidsstemning, som kun fa andre lokalarkivalier kan byde pa. Alene kan de dog ikke sta, og deres rsekker af civile sogsmal, der af og til oplyses af kriminal- eller trolddomssager, bliver i laengden trsettende laesning. Som typer er Abildtrups eksempler imidlertid fortrinlige, og hans mangesidige udnyttelse af stoffet forbilledlig. Af og til er det ikke muligt at folge en sag til enden, og det kan vsere irriterende; men der kan i sa henseende naeppe bebrejdes forfatteren noget. Det kan man derimod gore, nar det drejer sig om det rent udformningsmaessige forhold til kilderne — deter alt for bundet. Skildringerne ville have vundet betydeligt i laesevaerdighed ved en stilistisk friere udnyttelse. Herimod kan naturligvis — og ikke helt med urette — anfores,at en sadan fremgangsmade odelaegger tidskoloritten; men deter for- Sogt i Vestjydsk bondeliv og med ikke ringe held.

Kritik over for boger af denne art ma forstumme, nar man tager sig for at vurdere omfanget af det arbejde, der er lagt i dem. Et fuldt dsekkende adjektiv lader sig sikkert vanskeligt finde, og dertil kommer, at faghistorikeren i virkeligheden ma glaede sig over, at de detaljerige undersogelser bliver gjort. Der skal nok blive brug for dem ved en eller anden lejlighed — det viser sig altid.

Sin egen slsegt har Jens Abildtrup arbejdet med i mange ar. Han udgav i 1925 »Abildtrupgaard og dens beboere 1498_—1925« og i 1943 »Slaegten Abildtrup I«, og deter i disse boger lykkedes ham som ogsa i »Selvejerslsegten Bjodstrup« at na overordentlig langt tilbage i tiden. Deter meget sjseldent i slsegtshistorier at se sa lange linier; men forfatteren har haft en vigtig stotte deri, at hans forfaedre har vseret selvejere, herredsfogeder og delefogeder. Slsegterne far derved en stabilitet, som ellers kun findes hos adelsfamilier.

Den lille bog om Soren Kierkegaards tipoldefader aendrer pa et enkelt mindre punkt den almindelige mening om den store filosofs modrene slaegt. Det gaelder afstamningsstedet (s. 30); men iovrigt pakalder bogen ikke nogen som heist interesse i forbindelse med Kierkegaard; der er intet, som peger fremad mod det kommende geni i slaigten, og dette sporgsmal kan naturligvis vsere interessant i sig selv (jfr. den lollandske slaegt, der i vore dage har fostret Kaj Munk og Nis Petersen). Side 12 fortseller forfatteren om en fribytter, der opholdt sig inde midt pa den jyske hede, og med henvisning til fortolkningen af dette begreb som en sorover undrer han sig over, hvad en sadan skulle pa det sted. Et opslag i den store danske ordbog ville kunne have oplyst, at en fribytter udmaerket kan vaere en ganske gemen landrover.

Den sidste bog i raekken Vestjydsk bondeliv harder allerede vaeret henvist til et par gange. Deter skildringer dels af enkeltpersoner, dels af retssager samt en skatteliste og et brev om odegarde. Med den lille samling soger forfatteren at vise, at retsprotokollerne ikke bare er uhyggelig lsesning om mord, tyveri og trolddom; langt de fleste sager er civile, og langt de fleste ender med forlig. Kun fa bonder har ikke i alt fald een gang vaeret pa herredstinget, om ikke for andet sa for at vidne.

Samtlige boger er forsynede med udmaerkede noteapparater og personregistre.
_ __ rr r...._r...._,J_...