Hugo Matthiessen: En greve. Jørgen Scheel til grevskabet Scheel, stamhuset Gl. Estrup samt Ulstrup (1768—1825). (Gad, 1954). 207 s. og 12 plancher.

Magister Hugo Matthiessens bog er i sit emne ganske ulig hans tidligere boger, men i kvalitet og faengslende fremstilling svarer den noje til det hidtidige, omfattende forfatterskab. Her fserdes vi for en stor del i et internationalt milieu, og vi stilles over for en sksebne, der ikke kan ga-som type pa nogen dansk samfundsklasse, snarest har vi at gore med en eventyrer eller plattenslager i betydeligt format.

Den rige jyske slaegt Skeel er bogens udgangspunkt. Et rids af dens mest fremtraedende medlemmer og deres betydelige godserhvervelser giver baggrunden for hovedpersonen Jorgen Scheel, der overtager den uhyre rigdom, slaegtens kultur og gode begavelse. Hans moralske holdning — i hvert fald i pengesager — stod ikke mal med evnerne,, hvorimod han fremtraeder smukt som en godsherre med en socialt forstaende indstilling til bonderne og som den adelsmand, der i saerlig grad folte sig forpligtet over for land og konge.

Bogens storste vaerdi turde ligge i det billede, den giver af livet i den del af tidens europaeiske overklasse, som blot levede for adspredelser og fornojelser. Jorgen Scheel kom ind i den, da han efter et kortere ophold pa Soro drog ud pa den obligate »uddannelsesrejse«, der bragte ham til Gottingen og Paris umiddelbart for revolutionen. Allerede her begyndte han at stifte den gaeld, som senere bragte ham i ulykken. Efter hjemkomst og bryllup, hvor han pa Sostrup skabte et hjem smykket med dyr kunst og gode boger, drog han snart med hustruen ud pa en rejse til Sydeuropa. I Wien efterlod han aegtefaellen og drog selv ned i det politisk og socialt gaerende Italien, stadig kobende dyr kunst og »givende greven« og snart stiftende gaeld og levende »pa nas« hos de rigmaend af forskellig nationalitet, som fik tiden, til at ga i Rom og Neapel.

I tre ar var Jorgen Scheel borte. Han spolerede sit aegteskab og sin formue, hvordan det sidste skete fremgar ikke sa tydeligt af skildringen, nok samlede han sig en maegtig gaeld hos tvivlsomme, udenlandske huse, men de okonomiske problemer belyses ikke tilstraekkeligt til at forklare det store sammenbrud med millionunderskud. Efter hjemkomsten fulgte strenge ar i stadig kamp mod fallitten, og samtidig adspredtes Scheel af hans frivillige deltagelse i krigen som officer uden Ion, ogsa et udtryk for hans flothed — efter sammenbrudet af bade grevens og statens finanser fulgte de sidste triste ar inden den tidlige dod i fattigdom.

Bogen er praeget af Hugo Matthiessens kunstneriske landskabsskildringer og hans sans for at belyse tilstande med velvalgte citater. Deter for en stor del et traels kildemateriale, der er benyttet, uden at det prseger fremstillingen. Emnet er ikke sa betydeligt som de emner, Hugo Matthiessen plejer at tage op, men det vil sikkert ikke i mindre grad tiltraekke laeserne.