Vendsysselbogen. (Udgivet af skolebiblioteksforeningen for Hjørring amt, 1954). 472 s.

Allerede i 1937 blev planen om en hjemstavnsbog for Vendsyssel lagt. Krigen fik arbejdet til at ga i sta. Men i 1950 blev sagen taget op igen af skolebiblioteksforeningen for Hjorring amt, og nu foreligger resultatet, en statelig bog pa 472 taettrykte side forsynet med mange billeder og kort. Bogens redaktor liar vaeret museumsbestyrer P. Christensen, Try, der selv har skrevet knap halvdelen af bogen, og det selve hovedafsnittene om bebyggelse og kultur i oldtiden, Vendel og vendelboer i middelalderen, Vendsyssel i nyere tid, kirker, klostre og herregarde samt om strandinger og redningsvaesen. Af andre forfattere har overlaerer Chr. Kjaersgaard behandlet Vendsyssels geologiske forhold. Skoleinspektor Vaernfelt skriver om landsdelens moser og postmester Klitgaard om dens skove samt om skudehandelen. Thomas Olesen Lokken skriver smukt og be andet om landskabet, Frode Fogt om det kirkelige og folkelige liv efter 1848, Nis Gertsen om skolen og Arne Nielsen om det vendsysselske sprog.

Bogen skulle vsere en folkebog, let laeselig for alle, bl. a. fordi den er taenkt
anvendt i skolen. I det store og hele kan det dog ikke siges, at forfatterne
liar opnaet, hvad der var tilsigtet.

Til en vis grad ligger det i sagens natur. Et emne som Vendsyssels geologiske forhold vil uvaegerligt blive uforstaeligt for born, og der er naeppe heller ret mange voksne laesere, der vil kunne forsta ret meget heraf. Geologi emu en gang en videnskab, der ikke let lader sig popularisere.

Men heller ikke hovedafsnittene af P. Christensen er lykkedes ret, hvad
formen angar, og den side af sagen betyder umadelig meget i en folkelig bog.
P. Christensen liar en stor viden. Men han har ikke formaet at gore sin fremstillinglevende

stillinglevendeog faengende. Born vil i hvert fald ikke forsta ret meget af den. Der er desuden for lidt baggrundsskildring. Hvad f. eks en andsmagt som kirken har betydet gennem tiderne, og hvorledes den har virket i middelalderen,der ligger de fleste lsesere sa fjernt, far man intet indtryk af.

Men een perle har bogen. Deter Arne Nielsens afsnit »Vort mal«. Hans emne er knastort. Men under hans behandling er det blevet friskt og levende. Det kunne overhovedet ikke gores bedre. Afsnittet er skrevet for born, men netop derfor forstaeligt ogsa for voksne lsesere uden saerlige forudsaetninger.

Som skolebog for born og ganske unge er Vendsysselbogen naeppe anvendelig. Snarest ma bogen opfattes som en indledning til laesningen af de mere specielle sogne- og byhistorier. Bogens temmelig torre fremstilling vil dog nok afskraekke de fleste.

Eet er dog sikkert. Fremtidige bidragydere til en hjemstavnsbog vil af Arne
Nielsens behandling af sproget kunne laere, hvorledes man skriver i bedste
forstand populaert.