A. Falk-Jensen og H. Hjorth-Nielsen: Candidati og examinati juris 1736_—1936. Candidati politices 1852—1936. Candidati actuarii 1922—1936. I. (Gad, 1954). 445 s.

Mon ikke aret for den juridiske embedseksamens indforelse ved Kobenhavns universitet, 1736, er et af de mere faste i de fleste historikeres bevidsthed? Formalet med den nye eksamen var at forsyne landet med »aerlige prokuratorer og lovkyndige dommere savel i under- som i overret«. Regeringen var dog klar over, at det ville tage lang tid, for behovet var dsekket, og som en slags nodordningabnede man derfor mulighed for ikke akademikere til at tage en sakaldtdansk-juridisk eksamen, hvorefter sadanne kandidater med titel af examinatus juris kunne drive sagforervirksomhed. Nodordningen korn til at

strsekke sig over lsengere tid, end nogen i det 18. arhundrede kunne forudse,
nemlig 200 ar. Den ophaevedes ved kgl. anordning i 1931, og eksamen afholdtes
sidste gang i 1936.

Kandidattallet over det betydelige aremal kan ssettes i tusinder, og da sagforerne ofte har spillet en central rolle i samfundslivet, vil det gang pa gang vsere af vserdi for historikerne let og smertefrit at kunne finde frem til deres data. Der blev udgivet juriststater i det meste af det 19. arhundrede; de startedes oprindeligt som en protest mod, at sagforerne ikke pa linie rned embedsmsendene var at finde i hof- og statskalenderen, en fejl der i vore dage er rettet, sa de nu er opforte under afsnittet: Justitsministeriet. Oplysningerne i de gamle stater var imidlertid ret kortfattede ikke mindst for de danske juristers vedkommende og ogsa for de statsvidenskabelige kandidater — disse blev medtaget pa et tidligt tidspunkt efter eksamens indforelse i 1852 -_— og der blev derfor pa et mode i Den danske sagforerforenings Kobenhavnskreds i 1915 slaet til lyd for, at der skabtes fyldigere vserker ved siden af de handboger, der stadig udkom med visse mellemrum. Resultatet blev i forste omgang den overordentlig vserdifulde »Danske prokuratorer med kongelig bevilling 1660^—1869« (1935), udarbejdet af H. Hjorth-Nielsen, hovedarkivar i Generaldirektoratet for post og telegrafvsesenet til 1943 og til 1948 inspektor ved Dansk post og telegrafmuseum. I 1941 fulgte Hjorth-Nielsen bogen op med en fortssettelse »Danske sagforere under loven af 26. maj 1868«, der rnedtog personer, som var blevet kandidater inden 1. oktober 1919, da den nye retsplejelov tradte i kraft. De to boger bringer ret fyldige biografier, af og til krydret med karakteriserende enkeltheder, og for den forstes vedkommende ma det fremhseves, at den har udmserkede kildehenvisninger for hver persons data. Begge stater, men i sserlig grad den sidste, soger gennem vidtgaende krydshenvisninger at give et indtryk af de forskellige sagforerdynastier og slaegtssammenhaengen derimellem.

Pa baggrund af det allerede udforte, meget betydelige arbejde ma det hilses med glaede, at det nu er fortsat frem til 1936. Omfanget er blevet stserkt foroget; det udkomne bind, der gar fra Aaberg til Fonss, er kun lidt rnindre end Hjorth-Nielsens enkelte boger. Forogelsen skyldes ikke blot det storre antal sagforere, der er uddannet siden 1919, men ogsa, at man denne gang, som i de almindelige stater, har medtaget de statsvidenskabelige kandidater og aktuarerne, de sidste fra 1922. Ikke alle kandidater er i det nye vaerk opfort med fuldstsendige biografier. For sadannes vedkommende, som allerede findes i Hjorth-Nielsens boger, er der kun givet henvisning til disse, idet dog eventuelle senere tilkomne oplysninger er vedfojede sammen med henvisningen. Endelig er de ueksaminerede prokuratorer fra tidsrummet 1660_—1736 skaret bort; det er mindre betydningsfuldt, da det stadig vil vaere nodvendigt at eje alle tre stater. Derimod er det beklageligt, at redaktionen har fundet anledning til at indskrsenke slsegtshenvisningerne derhen, at der kun er medtaget brodre, halvbrodre, sonner og Sonnesonner; det bliver derved ikke muligt for de nye personers vedkommende at se en eventuel kognatisk sammenhseng.

Initiativet til det nye vaerk er taget af fhv. kontorchef i 3. hovedrevisorat Arild Falk-Jensen, som siden 1950 har vseret medredaktor af hof- og statskalenderen,og som over en arrsekke har udgivet Juridisk og statsvidenskabelig stat. Falk-Jensen blev hurtigt klar over arbejdets uhyre omfang, og han sogte derfor snart forbindelse med Hjorth-Nielsen — ogsa for at kunne drage nytte af dennessagkundskab. Historikerne ma vsere de to udgivere taknemmelige, fordi de har pataget sig det store arbejde, hvis omfang det overhovedet kan vsere

vanskeligt at forestille sig. Der har ofte nok vseret set lidt sksevt til stater som spekulationsarbejder, og der har vel ogsa af og til vaeret grund dertil, hvor oplysningernes omfang, ja endogsa optagelse, har vseret betinget af kob; men nyttige er de alligevel, og helt sobre, som det foreliggende, er de af uvurderlig gavn for benytteren.