Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –

Johan Hvidtfeldt (red.): Håndbog for danske lokalhistorikere. (Dansk historisk Fællesforening, 1952—56). 519 s.

Vagn Dybdahl

Side 284

Deter nseppe for meget at betegne afslutningen af »Handbog for danske lokalhistorikere« som en begivenhed i dansk historisk videnskab. Det forekommer blot uheldigt, at dette betydningsfulde vserk baerer en titel, der indskrsenker dets naturlige »kundekreds«; i virkeligheden er det en uundvserlig handbog for enhver historiker, bade den, der aktivt dyrker videnskaben, og den, som folger dens arbejde.

»Handbogen« falder i to afsnit: en indledning pa godt 100 sider og dcrefter leksikalt ordnet et vaeld af specialartikler. Indledningen er forfattet af redaktoren, landsarkivar Johan Hvidtfeldt, og behandler en rsekke almene teoretiske og praktiske sporgsmal in den for faget, lige fra »Hvad er histories til sadanne sporgsmal som klichefremstilling, omslagskarton og korrekturlsesningsteknik. Meget i dette afsnit henvender sig maske mindre til faghistorikeren, men en del af deter dog en nyttig repetition, og praktiske anvisninger kan vi alle have behov for. Nar de mere almene problemer behandles, kan stilen maske forekomme en og anden vel hojtidelig og forkyndende; forfatteren har tydeligvis som de fleste af os sin styrke i de mere konkrete emner.

Leksikonnet er udarbejdet med bistand af et halvthundrede specialister, hvoriblandt redaktoren selv dsekker en stor del af artiklerne. Emnerne er begreber, institutioner, genstande, arkivfonds, penge m. m. m.; indholdet karakteriseres maske bedst gennem tilfaeldigt valgte eksempler fra et par sider: krudtgard, krydsskifte, kroniker, kuf, kundschaft, Kunstakademiet, Kunstindustrimuseet,Kunstkammeret, kunstnerleksika, kurant, Kurantbank, kurator, kursiv, kurvehaver, kvakmolle, kvarter, kvartermester, kvartprocentskatten, kvase, kvintin. En del artikler vil man vel nok finde fyldigere i Salmonsens konversationsleksikon, men »Handbogens« artikler tager dog i hojere grad sigte pa den mere snsevre historiske interesse, og de er ydermere velforsynede med ajourforte litteraturhenvisninger. Kvaliteten i litteraturhenvisningerne er dog meget varierende; det ville sikkert have styrket vaerket, om man havde ladet en enkelt, sserlig bibliografisk kyndig medarbejder foretage en afpudsningpa dette omrade. Emneudvalget vil det ikke vaere vanskeligt at kritisere i enkeltheder, enhver har jo sin ksephest og kan givetvis finde flere mangier, nar den sadles, men det vil vaere uundgaeligt i et vserk som dette. Generelt kan det imidlertid siges, at vaerket har uforholdsmsessig mange museumsartikler, navnlig om handveerksteknik, og at landbrugshistoriske emner maske ogsa er saerlig velreprsesenteret. For samtlige emner, bade de, der er der, og de, der ikke er der (!), gaelder det, at tilbojeligheden til at standse lidt inde i det 19. arhundrede er vel udprseget. Denne svaghed gor sig desvaerre gaeldende inden for lokalhistorien som helhed, man standser op, nar man kommer dertil, at kildematerialet virkelig tillader en detaljeret og nuancerig behandling modsat

Side 285

den foregaende periode, hvor meget har karakteren af at vaere en belysning af almene traek ved lokale eksempler. For leksikonnets vedkommende er yderligereat tilfoje, at der ikke mindst er behov for orientering i det 19. arhundredesomfattende og forskelligartede kildemateriale.

»Handbogen« er et pionerarbejde og fortjener al mulig paskonnelse bade som sadant og pa grund af dets kvalitet. En del af stoffet vil dog efterhanden forseldes, dels pa grund af nye behandlinger, dels fordi den videnskabelige opmaerksomhed rettes mod nye emner. Til dette kommer, at den daglige benyttelse af vserket simpelthen vil afslore emner, som skulle have vseret mcd allerede nu; disse omstsendigheder gor det naturligt at henstille til redaktionen at soge tilvejebragt en ordning med supplementsblade, som eflerhanden kan samles i et bind med et alfabetisk register. En ordning som denne vil virkelig gore »Handbogen« til en institution. Sluttelig vsere »Handbogen« anbefalet til flittig brug, forst derigennem bliver man opmaerksom pa dens mange muligheder og far den fulde nytte af den.