Statsraadets for^handlinger 1848_—1863. I. bind 24. januar_{— 15.} november 1848. Udgivet af Rigsarkivet ved Harold Jørgensen under tilsyn af Andreas Møller og Axel Linvald. (Munksgaard, 1954.)

Med udsendelsen af dette bind med referaterne af statsraadets forhandlinger i martsministeriets periode har Rigsarkivet paabegyndt udgivelsen af geheimestatsraads - og statsraadsprotokollerne fra 24. januar 1848 til 19. oktober 1863. Den sidstnaevnte dag afholdtes det sidste statsraadsmode for Frederik VIFs dod. Arkivar, dr. phil. Harald Jorgensen har forestaaet udgivelsen af det foreliggende bind, og det indledes med den protokol, som fortes over geheimestatsraadets forhandlinger om forfatningssporgsmaalet i dagene fra 24._—28. januar 1848. Forst den 28. begyndte man at protokollere ogsaa de ovrige sager, der droftedes i statsraadet, og denne praksis fortsattes efter martsministeriets dannelse, da statsraadet efterhaanden fandt sin form og plads i statslivet.

Indholdet af de her gengivne referater er ikke ganske ukendt stof for historikerne.Allerede Krieger havde jo haft lejlighed til at se statsraadsprotokollerne, og han har i sine dagboger gengivet sammentrsengte uddrag netop af en del af det stof fra 1848, som nu meddeles i sin helhed. Desuden har enkelte forskere

haft adgang til protokollerne; sidst i forbindelse med udarbejdelsen af det store vaerk om den danske rigsdag fra 1849_—1949. Her har saaledes Jens Moller kunnetudnytte materialet i sin udmserkede behandling af forarbejderne til grundlovsudkastet,og ogsaa Povl Engelstoft og Holger Hjelholt har brugt protokollernetil deres afsnit.

Deter derfor ikke maerkeligt, at det nu foreliggende bind nseppe bringer ting, der vil resultere i afgorende aendringer i opfattelsen af den politiske udvikling under martsministeriet. Paa den anden side er det ganske klart, at billedets enkeltheder vil kunne retoucheres betydeligt, efterhaanden som historikerne giver sig i lag med at frugtbargore det store materiale, der her er fremlagt. Der ligger i referaterne adskilligt af betydning for vurderingen af de enkelte statsraadsmedlemmers holdning til problemerne i forbindelse med udarbejdelsen af grundloven, de forste krigsmaaneder og udkrystalliseringen af den konstitutionelle statsskik.

Disse hovedsporgsmaal kalder naturligt nok i forste omgang paa interessen, naar man sporger efter protokollernes indhold. Men derudover bringer de en betydelig stofmsengde, vsesentlige og tilsyneladende mindre vsesentlige ting imellem hinanden, der vil kunne kaste lys over specielle sider af den politiske og administrative udvikling efter enevaeldens afskaffelse. Udnyttelsen af dette stof lettes af et udtommende person- og sagregister samt ■— hvad der er af meget stor vaerdi — af en talerliste, saa man let kan orientere sig om, hvornaar de enkelte ministre har ytret sig om de forskellige sager.

Oftest er referaterne af indlaeggene i debatterne saerdeles fyldige, og de giver fortrseffelige oplysninger om kongens og ministrenes stillingtagen. Man tor dog formode, at den historiker, der vil bruge protokollerne, ikke altid vil vsere helt tilfreds med at nojes med de foreliggende referater. Han vil fole trang til at opsoge de dokumenter og akter, der ifolge protokollerne i en rsekke tilfselde har vseret forelagt i moderne, og som nu maa Soges i konseilspraesidentens arkiv.

Deter selvsagt for tidligt allerede nu at ville bedomme de principper, hvorefter udgivelsen foretages. Endnu lader det sig heller ikke gore at sige noget om, hvorledes de nsermere omstsendigheder ved protokollernes forelse har vseret, hvornaar indforslerne er sket, hvordan de er blevet kontolleret etc. Det maa vente, til man har et bredere overblik over det stof, denned tiden skal fremlsegges. Antagelig skal man dog vsere taknemlig for, at udgiverne saa godt som fuldstaendigt har afstaaet fra noter og komrnentarer til den i det hele og store ordog bogstavrette gengivelse af teksten, der saerlig hvad de tyske dele angaar, sikkert har givet anledning til adskillige overvejelser. Ved anvendelsen af denne fremgangsmaade er der skabt mulighed for en nogenlunde jsevn fremadskriden i udgiverarbejdet, og man kan i det mindste haabe, at det vil lykkes at faa det store arbejde afsluttet indenfor en rimelig tid. Yderligere noterer man medglsede, at de to tilsynsforende ved udgivelsen, statsraadssekretseren og rigsarkivaren, har fundet det rigtigt at udgive protokollerne for 1848 og de nsermest folgende aar uden nogen som heist forkortelser under hensyntagen til disse aars betydning for vor viden om vor politiske, nationale og forfatningsmsessige udvikling. Konstateringen heraf lader imidlertid i sin formulering formode, at sporgsmaalet om forkortelser og udeladelser kan blive aktuelt paa et senere trin af udgivelsen.

I de tilsynsforendes forord skelnes mellem benyttere og leesere af vserket, og deter med fuld foje, man udtrykkelig har taget den sidste kategori med. Statsraadsprotokollerneer nemlig interessant og underholdende laesning ogsaa for den, der ikke nodvendigvis vil bruge indholdet til videnskabelige formaal. Man

kan roligt anbefale alle historisk interesserede at stifte bekendtskab med dem. — Med forventning maa man imodese de komraende bind, hvor stoffet formentlig i endnu hojere grad vil vise sig at vaere nyt og vaerdifuldt, og med taknemlighed konstaterer man, at der her er paabegyndt et vaerk, der givetvis vil faa meget stor betydning for udforskningen af den politiske historie i en vigtig epoke af landetshistorie.