Flensborg bys historie. II. Tiden efter 1720. (Hagerup, 1955). 492 s.

Graenseforeningen og Historisk Samfund for Sonderjylland har udsendt andet bind af Flensborg bys historie,, som forste bind redigeret af Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og Knud Kretzschmer. Vaerket er dermed afsluttet. 23 forfattere, deriblandt redaktorerne, har skrevet 38 afsnit i bind 11, der som bind I er forsynet med praktisk ordnede noter og desuden rummer billedfortegnelse og register til begge bind.

Deter Flensborgs historie fra 1720 til 1954, der behandles i andet bind.
Skildringen er delt i 2 hovedafsnit for henholdsvis tiden 1720—1864 og for
tiden derefter.

Forste afsnit indledes med Jobs. Lomholt-Thomsens oversigt over fredens ar indtil 1807. Isser okonomiske og administrative forhold belyses deri. Det vises, at der var darlige tider til ca. 1770 og derefter gode. Af saerlig betydning i denne tid var det, at det fra 1796 blev tilladt at bygge uden for byportene. Samme forfatter behandler ogsa for tiden til 1864 fattigvsesen, boger, presse, teater, livet i byen, krig og fattigdom, nationale modssetninger samt byens udseende. Karakteristisk for disse skildringer er stor klarhed i udredningerne, evne til at praecisere det vaesentlige og til at levendegore billeder af personer og forhold ved velvalgte og malende citater, en omstsendighed, der styrker indtrykket af, at forfatteren har sat sig grundigt ind i det omfattende stof.

Det samme ma siges om Vagn Dybdahls afhandling om byens handel og sofart 1720_—1814, om landbrugskrise og okonomisk fremgang og om den okonomiske udvikling 1848^—1864. Vagn Dybdahl belyser ud fra megen viden Flensborgs erhvervsliv og okonomiske forhold i relation til forholdene ude omkring i verden. Han placerer fast og sikkert de forskellige grene af byens erhvervsliv, saledes som de la under indflydelse af forskellige faktorer som lovgivning og styre og borgernes initiativ.

Flensborg handvaerk og industri 1720^—1848 har Georg Norregaard skrevet klart om. Han omtaler det lavsvaesen, der stod i fuldt flor i 1720, de forskellige lav og lavsvsesenets skavanker samt forskellige industrielle virksomheder. Redegorelsen viser ogsa regeringens vagtsomhed overfor lavene, idet dens tildeling af frimesterskaber var et middel til at bremse lavenes egoistiske politik, og han slutter med en omtale af forslag til naeringsfrihed 1836.

Bymarkens udskiftning skriver P,, Kr. Iversen en god afhandling om. Allerede1752 kraevedes udskiftning, men magistraten hindrede den i lang tid. Befolkningsforhold172 0_—1848 er behandlet klart og grundigt af Aage Bonde og Johan Hvidtfeldt. Sociale forhold, befolkningstal og befolkningens fordeling efter erhvervsgrene, trosretninger og nationalitet samt klassernes indflydelse i bystyret belyses. Om skoleforhold skriver Aage Bonde i 3 artikler. Deter en klar og god redegorelse, der giver besked om skolevsesenets forhold i Flensborg, bade hvad angar det faglige, det administrative og det nationale. Kirkelige og religiose tilstande beskrives af H. Hejselbjerg Paulsen, der anbringer ortodoksi,

pietisme, rationalisme og reaktionen mod rationalismen tydeligt i skildringen af, hvordan disse retninger afloser hinanden, og H. F. Petersen redegor pa fa sider for det kirkelige liv mellem krigene 1848 og 1864. Han omtaler det nationalesporgsmals betydning i kirkelivet og giver sma, gode neerbilleder af kirkeligepersonligheder. Sproglige forhold 1720_—1864 gores der rede for af Karl N. Bock pa en sadan made, at man ser den sproglige udvikling i forbindelse med kulturbolger, kongetroskab og patriotisme. Arkitektur og billedkunst i de forskellige perioder i tiden 1720_—1864 omtales kyndigt af Vilhelm Lorenzen. Baggrunden for trearskrigen og Flensborgs stilling under krigen skildres levendeaf Holger Hjelholt, og byens situation efter krigen indtil 1864 tager samme forfatter sig af pa samme gode made.

Bogens andet afsnit behandles af 8 forfattere. Aage Bonde fortsaetter beskrivelsen af skoleforholdene for tiden til 1918. Bernhard Hansen skriver om bade tyske og danske skoler i Flensborg efter 1920 og gor det pa en malende made, der viser, at han har haft forholdene tset ind pa livet. C. W. Noack gor godt rede for kirkens stilling efter 1864. De sproglige forhold ogsa efter 1864 tager Karl N. Bock sig af. L. P. Christensen skriver om pressen 1864^—1918 og efter 1920 og giver mange enkeltheder til belysning af de idelige vanskeligheder, pressen var ude for. Den okonomiske udvikling 1864_—1919 og 1920_—1954 har Rolf Lehfeldt skildret. Han viser, hvordan flytningen af det tyske toldforbunds grsenser til Kongea hsemmede forbindelsen med Danmark og de vestindiske oer, og hvorledes konkurrencen fra Hamburg generede, sa Flensborgs okonomiske struktur matte aendres. Rolf Lehfeldt har evnet at stille arsager og virkninger op over for hinanden pa en sadan made, at lseseren far et klart indtryk af udviklingens

Knud Kretzschmer har skrevet store afsnit under titlerne: Dansk og tysk fra 1864 til den forste verdenskrig, Revolution og afstemningstid, Under Weimarforfatningen, Nazisme og ny verdenskrig og Efter kapitulationen. Arbejdet er grundigt. De forskellige facta vedrorende handlinger og begivenheder noteres praecist. Der er belaesthed bag skildringen, og der er fortrolighed med emnet, og begge dele nyder skildringen godt af. Der gives prover pa befolkningens kolighed over for Projsen i arene efter 1864 og pa sympatien for Danmark. Citater og statistik benyttes til at illustrere ojeblikkelige situationer og udviklingens gang. Alle disse afsnit er sptekket med enkeltheder. Knud Kretzschmer giver laeserne megen viden om forholdene i Flensborg lige til ind i 1954.

Efter laesningen af bind II har man en tydelig fornemmelse af, at Flensborg
bys historie er byens historie set fra dansk side, men ogsa et tydeligt indtryk
af, at skildringen dog er saglig og uden nationalpartisk tendens.

Bogens noteapparat er saledes, at der ikke er noter for sserlig mange af tekstens enkeltheder, vel fordi der ellers ville blive et vaeldigt noteantal, men der er noter ordnet efter bogens sider og saledes, at lseseren let kan finde bevislighederne for de enkelte oplysninger. Bogen afslutter vserket med en fuldstsendig fortegnelse over billederne og et navneregister, der synes uden udeladelser. Og deter godt. Men havde det ikke ogsa vaeret godt med et sagregister?