P. Helweg-Larsen: H. 0. Lange. En mindebog. (Haase, 1955). 386 s.

Denne bog, udgivet af provst P. Helweg-Larsen, skulle oprindelig have vaeret en biografi, men er i stedet blevet en brevsamling, ledsaget af kortere skildringer af den betydningsfulde indsats, Lange ovede i kirkelivet, i bibliotekssagen og i segyptologien. H. 0. Lange — Det kongelige Biblioteks chef 1901_—24 — var fra Arhus, hvor faderen havde en ret betydelig kobmandshandel, i 1881 blev han student og begyndte studierne i Kobenhavn; fra det ar, og til foraeldrene i 1893 flyttede til Kobenhavn, skrev Lange hjem hver sondag, og det er disse breve, der i uddrag udgor hovedstammen i bogen.

Allerede for studentereksamen var grundlaget lagt for Langes senere livsinteresser. Fra hjemmet medbragte han den kristendom, som drog ham ind i den kobenhavnske kirkesag, i skolen og under hyppige besog i biblioteket pa Moesgard ved Arhus vaktes hans interesse for boger og for aegyptologien, der er psent repraesenteret pa Moesgard. De tre strenge i Langes liv optager ogsa brevene, der giver udmaerkede billeder af livet pa de to store biblioteker (Lange blev allerede som 19-arig ansat i Universitetsbiblioteket og kom tre ar senere til Det kongelige Bibliotek), og viser os segyptologien i dens grundlaeggelsesar, det sidste ogsa reprsesenteret ved breve fra studieophold i Berlin og London. Skildringerne fra Langes arbejde som lsegprsedikant og kirkepolitisk organisator i Kobenhavn optager imidlertid hovedpladsen i bogen. Brevene i de forste ar handler navnlig om arbejdet i »Foreningen mod lovbeskyttet usaedelighed« og i Midnatsmissionen og bringer foruden selve det kirkelige stof ikke fa vserdifulde social- og moralhistoriske oplysninger, den senere del af brevene optages navnlig af arbejdet i Kobenhavns kirkesag og giver et udrnserket indtryk af bevasgetsens maend og deres forhold til autoriteterne. Endelig ma fojes til, at der spredt om i brevene er adskillige gode kulturhistoriske traek, f. eks. manedsregnskaber, undervisning i at ride pa cykel m. m., men man har indtrykket af, at denne side af brevene ikke er tilstraekkelig tilgodeset gennem de foretagne uddrag.

Tiden efter brevene daskkes af de forskellige artikler om Langes arbejde. Helweg-Larsen skriver selv om kirkesagen, medens den tidligere rigsbibliotekar Svend Dahl og biblioteksdirektoren Robert L. Hansen tegner udmserkede billederaf Lange henholdsvis som biblioteksleder og som den, der udformede planernefor opbygningen af vort folkelige biblioleksvaesen. iEgyptologen W.

Erichsen slutter af med et rids af Langes videnskabelige indsats. Et fyldigt
personregister slutter bogen og boder i nogen grad pa den manglende kommentartil