Allan Karker: Anders Sørensen Vedel og den danske krønike. 55 s. (Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr. 228. — Branner og Korchs Forlag, 1955).

Pa eet punkt kunne to af det 16. arh.s fremtrciedende &ndsretninger, den kosmopolitiske humanisme og den voksende nationalisme, modes nemlig i den faelles interesse for historien. Det blev baggrunden for Anders Sorensen Vedel og hans forskning, der er emnet for denne lille bog. I personkarakteristikken kan forfatteren i det store og hele slutte sig til tidligere biografers synspunkter (Carl S. Petersen, Ellen Jorgensen, H. Griiner-Nielsen). Det interessante ved bogen samler sig isa?r om den kildekritiske genneragang af A. S. V.s manuskripter og placeringen af ham som historiker. Det papeges, hvorledes navnlig udgivelsen af Adam af Bremens Historia ecclesiastica Sbnede hans ojne for en kritisk bedommelse af kildeskrifters indbyrdes forhold og vserdi, og forst arbejdet med kronologien modnede hans vurdering af sagnhistorien. Hans rejser satte sig ligeledes spor i udvidet kendskab til topografien. Denne p&visning af forskerens gradvise udvikling kaedes naturligt sammen med en grundigere fastsaettelse af tidspunkterne for flere af hans bctydningsfulde arbejder, navnlig fortalen til kroniken og udgaven af Adam af Bremen.

Pa grundlag af fortalen og de bevarede h&ndskriftfragmenter, isaer Svend Tvesksegs historic soger forfatteren at danne sig et indtryk af, hvorledes A. S. V.s kronike ville have taget sig ud, hvis han havde f&et lov til at fuldfore den. Navnlig den omhyggelige geografiske, etnografiske og kulturhistoriske baggrund ville have givet den et fortrin frem for Huitfelds, der dog er fyldigere pa\ dokumentarisk stof. Om A. S.V.s kronike, som forfatteren mener, for eftertiden ville have vseret at foretrsekke, ma dog vist sta hen.

Bogens sidste afsnit er helliget Srsagerne til Vedels fald, og forfatteren haevder, sikkert med rette, at regeringen m&tte bcere sin del af ansvaret for, at resultaterne udeblev. Adskillige faktorer har iovrigt hemmet arbejdet, men vsegtigst er det vel, at A. S. V.s storstilede plan, maske hans ypperste indsats i dansk historieforskning, var uloselig. I kronologien, genealogien, kildekritiken og topografien var han banebrydende, og hans interesse for det kulturelle stof har vist vej for en sen eftertid. Men en fuldstaendig og samtidig kritisk gennemprovet danmarkshistorie skrevet af een mand matte over 300 &r efter Vedels dod forblive en torso. p. . Pn.m/frfr