Morten Borup: Christian Molbech. (Rosenkilde og Bagger, 1954). 470 s.

Christian Molbech indtager ikke just nogen central stilling i dansk andslivs historie i det 19. arhundrede, men i samtiden beklaedte han en raekke noglestillinger,i Det kongelige bibliotek, i teatret og ved universitetet. Nar dertil fojes, at der fra ham er bevaret et overordentlig stort og righoldigt arkiv, da forstar man, at denned ham som udgangspunkt er de bedste muligheder for gennem biografiens yndede form at give et faengslende indtryk af tidens andshistorieog

historieogaf det milieu, hvoraf den blev skabt. Det ma siges, at Morten Borup bar udnyttet disse muligheder, stottet af den fortrolighed med tiden, som han bl. a. bar erhvervet gennem artiers arbejde i arhundredets litteraere brevsamjinger.

Fremstillingen er for en stor del dokumentarisk i den forstand, at forfatteren lader Molbech selv og hans samtidige tale i fyldige kildecitater. Som bovedregel medforer denne fremgangsmade, at teksten svulmer op, det har ogsa her vaeret tilfaeldet, og man kan ikke frigore sig fra den tanke, at en mindre omfattende citering ville have tjent bogen til fordel, i hvert fald med hensyn til at lade Molbechs person og indsats traede tydeligere frem for laeseren. Det ma pa samme tid erkendes, at bogen nu rummer et sadant vaeld af detailler, at den pa mange omrader giver et mere intimt indtryk af tiden, end det ellers ville have vaeret tilfaeldet, ligesom man i hojere grad oftere vil Soge den for at hente oplysninger om andet end lige den travle Molbech.

Morten Borup er kommet til at saette pris pa Molbech — som det sa ofte gar, nar man skal biografere en mand —, og han vurderer ham hojere som historiker og aestetiker, end man hidtil har gjort. Om deter rigtigt far sta hen, men man kan ikke underkende vaerdien af, at ogsa indsatsen fra maendene i 2., maske 3., 4. raekke tages frem til indgaende belysning. Som historiker er Molbech indgaende behandlet af bade Ellen Jorgensen og C. O. Boggild-Andersen, og det, Borup giver, er mere en storre nuancerigdom og sa altsa en konklusion, hvor hans arbejde placeres noget hojere.

Molbecli folges med lige stor grundighed i alle hans livsafsnit og i hans forskellige goremal. Hans personlige udvikling belyses, ogsa her er Borup overbaerende pa tiltalende made og rede til at undskylde de iojnefaldende menneskelige fejl. Omkring Molbech bevaeger sig tidens litteraere Kobenhavn, og til den kreds' historie er bogen et vaerdifuldt bidrag. Sluttelig et onske, der ganske vist ikke kan opfyldes for denne bogs vedkommende, men som den giver god lejlighed til at udtrykke: matte man atter ved sadanne storre arbejder komme ind pa at bringe de meget fyldige indholdsfortegnelser, der sserlig var yndede omkring arhundredskiftet, men som ogsa lejlighedsvis er brugt siden. Bogen her har dog gode kolumneoverskifter, men ogsa de var blevet til betydelig storre nytte, om de havde staet i indholdsfortegnelsen.