Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –

Johannes Gøtzsche: Livserindringer. (Lohse, 1955).

P. G. Lindhardt

Johannes Gotzsche var biskop i Viborg 192136 og vel Indre Missions sidste biskop af format; det kan hsenge sammen med, at han ogsa var den sidste »kongevalgte«, mens hans eftermasnd af observansen er blevet valgt af taktiske hensyn. Golzsche var ren i farven, hvor de senere er blevet papegpjespsettede. Han var en dygtig administrator, en skrap visitator, en inciterende prsedikant, en til tider endda saerdeles skarp iagttager — navnlig af gejstlige unoder — og naeppe nogensinde helt uden et blink i ojet. Med alt dette i erindringen griber man hans Livserindringer og bliver i helt overraskende grad skuffet. — Deter 18 ar siden han dode, og de er blevet lagret for laenge; al friskhed er forgaet dem, tilmed rummer de intet om bispetiden, men slulter med en skildring — sikkert den bedste og mest alment-interesserende — af hans arbejde som en af de fire kirkelige visitatorer i Nordslesvig 192021. Ridset af hjem og slaegt virker fersk og langtrukkent, og hovedafsnittet — om tiden som provst og prsest i Herning 1901-20 — giver forbausende lidt; det var dog ellers en pa alle mader spaendende og bevaeget tid i Hammerum herred. Man far indtryk af Gotzsche som en redelig sjael og loyal partifaelle, men ellers er denne del indtil det helt ulidelige fyldt med anekdoter om fromme, mest anonyme, folk hvis eneste interesse i livet synes at have bestaet i at forberede sig til den afgorende slutreplik pa dodslejet. Og sadan kan det jo da ikke have vseret. — Den slags vader man i side op og side ned, og deter virkelig forbloffende, for Gotzsche var ikke blot en klog rad, men har ogsa i 2—323 gode boger vist sig udmaerket egnet til at give historiske skildringer af religiost vaekkelsesliv i de midtjyske egne han kendte ud og ind. Deter ikke nemt at finde undskyldning for udgivelsen af disse godtkobsopbyggelige erindringer, og deter et sporgsmal, om man ikke har gjort ham en bjornetjeneste; meget store dele af bogen virker mere som notater til en erindringsbog end som et helstobt vserk.