|
Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –DANMARKS UDENRIGSPOLITIK UNDER KRIGEN 1859Af V. Sjøqvist Vort lands stilling under den italienske krig er hidtil blevet temraelig stedmoderlig behandlet af dansk historieforskning. Neergaard ofrer den IMj side, og i de storre Danmarkshistorier omtales den enten slet ikke eller affaerdiges med et par linjer. Dette er imidlertid stor skade, thi denne episode har en ikke übetydelig interesse, fordi den pa flere punkter viser frem til det, der skete 4—5 ar senere. Derfor er der grund til at vsere redaktor Erik Moller taknemmelig, fordi han har taget dette problem op til nsermere undersogelse og nu har fremlagt sine resultater i en interessant og velskreven artikel i »Jyske Samlinger«. Men desvaerre er det ikke muligt at vaere enig med ham i de slutninger, han drager. Sa vidt jeg kan se, er hans hovedteser, at »den danske Regerings Politik gik ud paa at opretholde Monarkiets Neutralitet ... men Gennemforelsen af denne Plan vanskeliggjordes ved det sserlige Forhold, den danske Helstat stod i til Det Tyske Forbund som Folge af Holstens og Lauenburgs Stilling som Medlemslande i denne Statsforbindelse. Det var en given Sag, at de traktatmsessige Forpligtelser her maatte opfyldes; at dette kunde ende med, at de tyske Hertugdommer blev inddraget i en Forbundskrig, var dog ikke mindre klart, men Regeringen ansaa det for rigtigt at folge med i Forbundsbeslutningerne det laengst mulige — uden alt for »stor Iver« — ud fra den Betragtning, at den ogsaa kunde springe fra paa det sidste Stadium, og at Forbundets aktive Indgriben forovrigt ikke var saa sikker som Amen i Kirken. Selvfolgelig var der her noget af den samme passive Holdning, som man klagede over i Regeringens Forhandlinger om Holstens Forfatningsforhold, men den havde umiskendelig i Sporgsmaalet om Haevdelse af Neutraliteten spillet paa det rigtige Kort.« Det problem melder sig imidlertid, om man kan haevde, at regeringenforst og fremmest strasbte efter at opretholde monarkiets neutralitet,sa vidt det nu lod sig gore pa grund af forbundsforpligtelserne. Hvis deter rigtigt, sa bliver episoden med de dansk-engelske forhandlingeri maj 1859, da Hall viste en pafaldende interesse for at skabe et forbund sammen med England, Preussen og Sverige-Norge, temmelig uforstaelig. Erik Moller haevder ganske vist, at det skulle vaere et nordeuropaeiskneutralitetsforbund, men hvordan skulle det vsere muligt, nar det matte regnes for en given sag, at i hvert fald Preussen og Holsten- Lauenburg blev krigsdeltagere, safremt en forbundsaktion blev vedtaget? Side 66
Og blev den ikke
vedtaget, saledes at krigen begraensedes til at omfatte
Man har da ogsa det indtryk, at E. M. har lidt svaert ved at fa dette mellemspil passet ind i den ovrige fremstilling. Han taler om »et ganske overraskende Skridt«, Hall foretog, og om »et overraskende dristigt Forsog paa fra vor Side at udforme en positiv Politik«, ligesoni han opkaster det sporgsmal, om der hos Hall har »daemret et Haab om at naa frem til en Udjaevning af de dansk-tyske Modssetninger gennem et mellemstatligt Samarbejde paa Neutralitetens Grund«. Man mserker, hvorledes han aner, at der maske har ligget mere bag disse forhandlinger, thi i slutningen af sin artikel skriver han, at »hvilket Valg Ministeriet Hall vilde have truffet, hvis Udviklingen var gaaet den modsatte Vej (d. v. s. mod en europaeisk storkrig), kan man alene gisne om. De ledende havde dog et klart Blik for Farerne ved i Tilfselde af Krig at gaa imod Tyskland. ... Deter umuligt at sige, om Regeringen vilde vaere gaaet saa langt, eller hvorvidt saadant under nogensomhelst Omstaendigheder virkelig var blevet Tilfaeldet, men i dens skarpe Blik for den naermeste Fare er der Momenter, som viser frem mod Alliancetilbudet til Preussen i 1866 ...«. Med disse linjer naermer E. M. sig efter min mening sagens kaerne: hvilke tanker gjorde den danske regering og dens embedsmaend sig om landets stilling under krisen i foraret 1859, da det truede med storkrig, og hvilke planer havde de om at imodega farerne? Thi dette ma man gore sig klart, at det ikke var den lokale krig pa de fjerne sletter i Lombardiet, der foruroligede regeringen, men derimod udsigterne til et almindeligt europaeisk opgor. I det folgende skal jeg forsoge at besvare dette sporgsmal, men for at forsta baggrunden for de overvejelser, der fandt sted, vil det vaere nodvendigt at opridse den udenrigspolitiske stilling, Danmark befandt sig i ved begyndelsen af aret 1859. I november 1858 havde regeringen Hall efter et staerkt tysk pres ophaevet faellesforfatningen af 1855 for Holstens og Lauenburgs vedkommende. Det var dens hab, at man pa denne made havde skaffet sig et pusterum for de stadige angreb fra forbundets side. Men til gengaeld fik man nu et nyt problem, der overskyggede alle andre, nemlig at skabe en ny og mere holdbar ordning af hertugdommernes forhold. Kriegers dagboger fra dette tidsrum, de fremmede gesandters indberetninger og udenrigsministeriets depechesamling vidner om, hvorledes dette sporgsmal fuldstaendig optog politikernes tanker. Hvis man i Kobenhavn havde naeret et lille hab om, at den holstenskestaenderforsamling, der tradte sammen i Itzehoe den 3. januar 1859, ville vise vejen til en acceptabel losning, sa blev man hurtigt skuffet. De staenderdeputerede tilkendegav fra forste faerd, at deres eneste interessevar Side 67
essevarat skabe
et forenet og selvstsendigt Slesvig-Holsten.
Udvalgsbetaenkningenaf Ved midten af marts maned matte regeringen saledes erkende, at mulighederne for en mindelig ordning var mindre end nogensinde. Og dertil kom udsigten til krig i Europa. Ganske vist tegnede det forelobig kun til at blive en begraenset konflikt, men hvor let kunne den ikke brede sig, safremt Det tyske Forbund greb ind til fordel for ostrig? Danmarks stilling ville da blive sa^rdeles vanskelig pa grund af Holsten- Lauenburgs forpligtelser. Selv om Danmark erklserede sig neutral, ville det alligevel pa en made blive krigsdeltager, fordi det holstenske kontingent til forbundshseren ikke udgjorde en sserlig enhed indenfor den danske arine, men var en del af monarkiets faelleshaer. Soldaterne var ganske vist for storstedelen holstenere, men de fleste officerer og en del af specialtropperne var danske. Desuden skulle udgifterne ved at opstille og underholde kontingentet afholdes af de faelles finanser, hvilket ville sige, at hovedparten af pengene blev betalt af de danske skatteydere. Ved haerreformen af 1842 havde man med fuldt overlaeg bibeholdt denne ordning for derigennem at fremhaeve, at det danske monarki var en helstat1). let fortroligt brev til den danske gesandt ved Forbundsdagen, Bernhard E. von Biilow, betonede chefen for Udenrigsministeriets 1. departement, Peter Vedel, netop dette forhold2). Danmark kunne saledes risikere at blive betragtet som krigsdeltager af Forbundets fjender. Men det var ikke den eneste fare, der truede landet.Den holstenske strid kunne under de herskende konjunkturer maskefriste Berlin til med magt at intervenere i hertugdommerne, og rygterneom en fransk-preussisk overenskomst pa Danmarks bekostning var sa vedholdende, at den danske gesandt i Paris mente at burde indberettehero m3). Den preussiske udenrigsminister Schleinitz udtalte ganskevist den 9. april, at disse rygter intet havde pa sig, men i Kobenhavnfolte man sig foruroliget. Foranlediget ved Billows indberetning af 21. april, hvori disse rygter omtaltes, og for samtidig at dementere nye pastande om en fransk-dansk alliance, skrev Vedel i fortrolighed til Biilow: »Uagtet jeg nu vel veed, at Aviser og Brochurer giore meget af at experimentere i den phantastiske Politik, var det dog muligt, at her var udtalt en Tanke, som prima facie kunde tiltale mange Tydske, der i Erkjendelse af den ugunstige Stemning mod Tydskland som er udbredt i Danmark som Folge af Forholdene, ansee det for sandsynligt at vi, i alt Fald dersom en neutral Stilling skulde blive umulig, vilde tage Parti med Frankrig — man have jo allerede troet, at en saadan 1) Nacrmere herom i T. Finks artikel i Jyske Samlinger ny rk. 1. bd. s. 93 f. 2) Vedel til Biilow 6/6-59. B. Biilows privatarkiv, jvf. note 7. 3) jvf. Kriegers Dagboger bd. 11, s. 29. Side 68
Tractat var
afsluttet, og Admiral Dockum og Grev Bille Brahe har
maattetoplyse Fremtiden syntes saledes temmelig usikker, og det var derfor kun rimeligt, som Vedel senere formulerede det, »at man omhyggeligt maatte undgaae ethvert Skridt som kunde afgive et Paaskud for Preussen til at rykke ind i Holsten og saaledes maaske ustraffet under den almindelige Forvirring bemaegtige sig en god Stilling og vinde lidt Popularitet i Tydskland, bvortil det hoiligen traengte«5). Hvad agtede man nu at gore i Kobenhavn? Ville man efter bedste evne forsvare den vaklende neutralitet? Det ligger i sagens natur, at vi bevaeger os ind pa et vanskeligt omrade, nar det drejer sig om de overvejelser, tanker og ideer, der gar forud for fastlaeggelsen af et lands politik. Deter givet, at vi ikke finder oplysninger herom i de officielle dokumenter, i forste raekke Udenrigsministeriets depecher, thi disse beskaeftiger sig i reglen kun med de faktiske forhold og den officielle politik eller det, som man onsker at verden skal tro er den officielle politik. De indeholder ikke mere end det, man til enhver tid kan staved. Vil man vide noget om de motiver, der ligger bag handlingerne, ma man enten ga til de fortrolige referater af samtaler og forhandlinger mellem de ledende statsmaend eller finde frem til den halvt private underhandskorrespondance mellem udenrigstjenestens hojeste embedsmaend. Med hensyn til det forste er vi imidlertid i dette tilfaelde darligt stillet. Kriegers dagboger er saerdeles magre i disse maneder, og andre politikerehar savidt vides ikke efterladt sig materiale af virkelig betydning. For Halls vedkommende er det saerlig gait, thi han var praeget af en andelig magelighed, der graensede til dovenskab. I de fem ar Vedel samarbejdedemed ham, skrev han aldrig sa meget som et eneste af de utallige aktstykker, der udveksledes med de fremmede magter. Hans indsats pa dette omrade indskraenkede sig til, at han nu og da kradsedeen kort notits ned eller rettede nogle udtryk og vendinger i en note. Vedel matte selv traekke hele laesset og matte ikke blot udfaerdige koncepternetil alle noter og instruktioner, men ogsa fore hele underhandskorrespondancen.For Vedels udnaevnelse til departementschef havde Hall dog vekslet nogle breve med Biilow i Frankfurt. Det var ikke noget tilfaelde, at Hall havde mandet sig op til at korrespondere med B. von Biilow, thi denne mand var i kraft af sin erfaring, sin intelligens og sine personlige forbindelser mellem de tyske diplomater maske den mest fremtraedende personlighed i det danske diplomati, og den post han indtog,var 4) Vedel til Biilow 3/5-!39, Biilows privatarkiv. Vedel hentyder bl. a. til Ernst af Coburgs »Grundbetingelser« omtalt af Erik Moller s. 262. 5) Vedels »Beretning« om Dmks. udenrigspolitik 1858—64, I, s. 6, i Vedels privatarkiv. Side 69
tog,varindtil
1864 den vigtigste i den danske udenrigstjeneste. Det
var Under sin rundrejse i foraret 1858 havde Vedel gjort Billows bekendtskab og havde laert at skatte hans klare dommekraft og store erfaring. Da Vedel nogle maneder senere tiltradte sin nye stilling i Udenrigsministeriet, var det en af hans forste handlinger at indlede en livlig brevveksling med Biilow. Dette medforte, at den magelige Hall, helt overlod til sin departementschef at fore de fortrolige forhandlinger med forbundsgesandten6). Denne korrespondance er derfor en hovedkilde til vor viden om de planer og tanker den danske regering eller i det mindste dens forstemand gjorde sig om Danmarks udenrigspolitik7). Imidlertid blev
den internationale situation stadig mere tilspidset.
»A war in Italy is not a war in a corner. An Italian war may be, and probably will be, an European war. The waters of the Adriatic cannot be disturbed without agitating the waters of the Rhine ... If, then, a war spread beyond the precincts of Italy, England is interested, not only from those enlightened principles of civilisation which make her look with an adverse eye on any attempt to disturb the peace of the world, but England may be interested from material considerations of the most urgent and momentous character*8). Den 20. april meddelte Preussen ved en cirkulaeredepeche, at det havde beordret krigsberedskab for tre armekorps, og tre dage senere kom ostrigs ultimatum til Sardinien. Samme dag anmodede Forbundsforsamlingenpa Preussens foranledning medlemsstaterne om at ssette 6) Navnlig i de forste breve er Vedel ivrig efter at betone, at han skriver pa ministerens vegne eller for at oplyse ham, jvf. f. ex. Vedels breve af 14/i2"58 og 14/3-59. 7) Korrespondancen mellem V. og B. findes dels i V.s privatarkiv (RA), hvor der er bevaret ca. 75 breve fra B. for tiden 1858—62 samt 3 afskrifter af V.s breve fra 1858—59, dels i Bulows privatarkiv, hvor der er ca. 30 breve fra Vedel for samme tidsrum. Desvaerre kendes disse breve kun i afskrifter, der er taget omkring 1931, da Bulows sonneson, statssekretaer i det tyske udenrigsministerium B. W. von Biilow sendte originalerne til den davserende tyske gesandt i Danmark von Richthofen, for at han kunne udtale sig om dem. Bulows arkiv opbevaredes indtil 2. verdenskrig pa sonnesonnens gods Datzingen i Wiirttemberg, men blev under krigen udlant til det tyske udenrigsministerium, hvor det sammen med de ovrige arkivalier blev beslaglagt af Englaenderne og fort til London. Afskrifterne af Vedels breve i Vedels arkiv viser, at V. skrev pa dansk til 8., idet denne bade i skrift og tale beherskede det danske sprog, omend han nodigt betjente sig af det og derfor altid svarede pa tysk. Afskrifterne i B.s arkiv er blevet taget af den davserende tyske presseattache i Kobenhavn Dietrich, der tillige oversatte den til tysk. En sammenligning mellem de tre afskrifter af Vedels breve i dennes arkiv med Dietrichs afskrifter af de samme viser, at de er blevet fortrinligt oversat. Der findes, savidt det har kunnet konstateres, ingen misforstaelser eller fordrejelser. I B.s arkiv findes der foruden afskrifterne af Vedels breve tillige afskrifter af breve fra C. Bille, Bille-Brahe, Blume, Hall, O. W. Michelsen, Moltke, Quaade og Skrike, altsammen fra arene 1850—62. En mikrofilm af dette interessante arkiv findes nu i Rigsarkivet. 8) The Life of Benjamin Disraeli, vol. IV, s. 230. Side 70
deres
militaerkontingenter i »marchberedskab«, hvilket i
realiteten ville I denne situation tovede den danske regering ikke et ojeblik med at opfylde Holstens og Lauenburgs forpligtelser til at stille et kontingent til Forbundshaeren. Hvis deter rigtig, hvad Erik Moller haevder, at »Hall selvsagt var ilde berort ved at skulle etablere det holstenske Haerkontingent«, og kun besluttede sig til at folge med i forbundsbeslutningerne det laengst mulige — uden alt for »stor Iver —« ville det dog have vaeret mere naturligt, om han havde sogt at traekke tiden lidt ud. Men i stedet moder vi en nsesten pafaldende iver efter prompte og effektivt at efterkomme forbundsbeslutningen. Billows depeche af 23. april blev modtaget i Kobenhavn den 25. eller 26. Omtrent samtidig underrettede Oriolla, den preussiske gesandt i Danmark, Hall om den preussiske cirkulaeredepeche af 20. april, og den 27. havde Udenrigsministeriet forestillingen til kongen om tiltraedelse af forbundsbeslutningen faerdig, »saasnart og saavidt den nederlandske Regjering tiltraadte«. Kongen bifaldt forestillingen samme dag, og Biilow blev straks telegrafisk underrettet om resultatet. Da Nederlandenes tiltraedelse forela den 28., afgav Biilow samme votum for Holsten og Lauenburg. Ved skrivelse af 29. april udbad Udenrigsministeriet sig Krigsministeriets forslag til kontingentets opstilling, og allerede dagen efter havde kongen pa Krigsministeriets forestilling resolveret, hvordan dette korps skulle sammensaettes. Af et kontingent pa 4.000 mand og 1.037 nonkombattanter, 1.002 heste og 20 kanoner blev dragonregimentet, artilleriet og traenet straks overfort til Holsten, medens infanteriet forblev i de respektive garnisoner parat til udrykning10). Denne tilbageholdelse vakte endda mishag i ministerradet, hvor der rejste sig roster for en ojeblikkelig overforelse af fodfolket til forbundsomradet, d. v. s. Holsten11). Bag denne aktive og energiske optraeden la nu mere end onsket om at opfylde patagne forpligtelser og undga at udfordre Preussen. Hensigten var ikke at folge med sa laenge som muligt for i det afgorende ojeblik at springe fra og vaerge neutraliteten. Nej, der la en ide deri, et dristigt forsog pa at udnytte den internationale krise gennem at ofre neutraliteten for derved at na til den Iosning af det holstenske sporgsmal, som staenderforsamlingen i Itzehoe havde umuliggjort. Allerede i februar havde Vedel meddelt Biilow, at hvis krigen brod ud, ville Danmark og Sverige forblive neutrale sa laenge som muligt, men hvis neutraliteten ikke kunne opretholdes, ville man forsoge at ga med England. Denne situation matte da benyttes til at bringe vort indrepolitiskesporgsmal 9) Den formelle vedtagelse af denne anmodning skete forst den 28. 10) Udenrigsministeriets arkiv (RA) : Aim. Korrespondancesager, ltr. N. »Neutralitet«, pk. 11. De fleste af disse dokumenter er gengivet i »Meddelelse til Rigsraadet ang. Monarkiets politiske Stilling under den italienske Krig«. 11) ibidem. Side 71
politiskesporgsmal(d.v. s. det holstenske sporgsmal) til en definitiv afgorelse12)- En maned senere udtalte han sig naermere om denne tanke, idet han gjorde gseldende, at »England har ved forskjellige Leiligheder ogsaa i den seneste Tid viist sin Erkjendelse af, at der ere Graendser for Forbundets Indblanding i den danske Sag, og dets (Englands) Forhold til Preussen involverer ved Siden af Muligheden af, at det turde tage den preussiske Side, ogsaa unaegtelig den, at det kunde influere paa PreussensOptrseden. Dersom disse Prsemisser ere rigtige, vilde den Slutning maaskee ikke vaere urimelig, at der i Sommerens Lob vilde byde sig et gunstigt oieblik til at faa en definitiv Afgjorelse af vor Sag«13). Disraelis tale den 18. april havde vist, at England sa den mulighed i ojnene, at dets intervention kunne blive nodvendig, og ingen var da i tvivl om, at det sa blev pa ostrigs og Preussens side mod Frankrig- Sardinien og eventuelt Rusland. Malmesburys telegram den 29. april til den engelske charge d'affaires i Kobenhavn, Manley, og dennes henvendelsetil Hall14), matte for Hall og Vedel vaere en bekraeftelse pa, at de havde set rigtigt angaende Englands holdning. Deter ganske forstaeligt at Hall i sin forste samtale med Manley kun udtalte sig forbeholdent, thi konsekvensen af den engelske sondering om samarbejde var sa vidtraekkende,at forsigtighed nok kunne vaere pakraevet og en radforing med regeringens andre medlemmer nodvendig. Dertil koin, at Danmarks forholdtil de ovrige magter endnu var uafklaret. Sveriges indstilling syntes dog at vaere positiv. Hall havde netop i begyndelse af maj grund til at tro, at den svenske regering ogsa var interesseret i et naermere samarbejde med Danmark, England og Preussen. I april havde han sendt sin sekretaer Hans Egede Schack til Stockholm for under handen at sondere svenskernesstemning. Schack havde ikke blot talt med udenrigsminister Manderstrom,men ogsa med kronprinsregenten Karl (XV), der var fremkornmet med meget kategoriske udtalelser om svensk stotte til Danmark. Kom det til krig (d.v. s. mellem Danmark og Tyskland) lovede han, at de svenske tropper ikke ville blive staende pa Fyn som i 1848. Men »kom det til en aim. europaeisk Krig, hvori England og Rusland vare mod hinanden, tog Sverige afgjort Parti for England, saasnart det ikke kunde vaere neutralt, og han stolede sikkert paa, at Danmark vilde gore det Samme«. Han ytrede endvidere onske om at tale med den preussiske regent (Wilhelm I) for at fa ham til at vaere rimelig og kun stille fordringerpa Holsten. »Forholdene kunde da gjaerne blive saadanne, at vi maaske endog kom til at staae med Tydskland mod Rusland«15). Disse udtalelser af selve regenten matte naturligvis gore indtryk i Kobenhavn, 12) Vedel til B. 18/2-59. B.s privatarkiv 13) — - - »/»-59. - 14) Erik Moller i Jyske Samlinger s. 276 15) Kriegers Dagboger bd. 11, s. 31 Side 72
hvor man endnu
ikke havde lsert at tage Karl XV's fantastiske og
uansvarligeideer Meget syntes saledes at tyde pa, at ojeblikket nu var inde til at handle. Dette er baggrunden for det interessante og vigtige underhandsbrev af 3. maj som, Vedel sendte Biilow. Efter forst at have omtalt rygterne om tyske planer mod Danmark (se side 67) fortsatte Vedel: »Jeg troer at det ligger nser at en saadan Optraeden fra tydsk Side vilde vaere yderst skadelig for Tydskland selv. Vi have allerede bevist, at vi agte at holde vore Forbundsforpligtelser, og kan sige at der ikke eet oieblik har vaeret Tvivl hos Regjeringen derom. I Tilfselde af Krig er det nsermeste naturligvis Neutralitet, hvad saavel England som Sverrig ogsaa have udtalt som deres Mening om vor Stilling — men dersom den skulde blive umulig vilde vel det der havde storst Rimelighed vaere vor Tilslutning med al Kraft til Tydskland, hvormed England da vilde gaae, og vi vilde vistnok kunde bringe Sverrig til det samme Parti. De Grunde, der tale for en saadan Beslutning ere saa naerliggende, at jeg ikke skal opholde Deres Hojvelbaarenhed med at omtale dem; en anden Sag er det, at her i Landet vilde vistnok en ikke ringe Utilboielighed mod at stille sig paa Tydsklands Side rnaatte overvindes — mig forekommer det utvivlsomt, at det vilde vaere en umiskendelig moralsk Gevinst om Danmark og Tydskland engang folte sig som Nabostater, der virkelig havde faelles politisk Interesse og om Holsten med kongerigske Soldater kaempede Side om Side med tydske Tropper for ikke at tale om, at vore holstenske Forhold maaskee kunde ordnes som Priis for en saadan Alliance, der vilde vaere en uhyre Fordel for Tydskland. Danmark som Ven sikkrer Nordtydskland fra Nordsiden, Danmark som Fjende er en yderst truende Fare for den preussiske Flanke. Men som sagt, jeg behover ikke at fordybe mig heri. Naar Sagen stiller sig saaledes, vilde man ikke kunne taenke sig noget Uheldigere end et Skridt fra Tydsklands Side, der kastede os i Frankrigs Arme. Istedetfor Danmarks 40.000 Mand og Flaade for sig fik man disse imod sig, o: et Tab af 80.000 Mand foruden Flaaden, og for at holde disse Tropper i Skak, der paa den jydske Halvo vilde have en aldeles fast Stilling, hvorfra de ved given Leilighed kunde bryde ind i Tydskland, behovedes der f. Ex. efter Krigsministerens Mening ca. 100.000 Mand, hvilket altsaa gior ca. 200.000 Mands Forskel for ikke at tale om, at Tydskland maatte regne paa ved et saadant Skridt at give Frankrig et Paaskud og Sverrig Grund idetmindste til at holde sig fjern fra tydske Alliancer. Deter disse Betragtninger, som forekommer mig at burde giore det aldeles klart for Tydskland, hvorledes det bor optrsede med Hensyn til Danmark. Deter vistnok yderst farlige Forhold i hvilke vi for Tiden befinde os, men ved god Villie og hvis blot ikke Tydskland brouillere Sagen, vil deri maaskee Noglen til vore Forviklingers Losning ligge. Dersom der opstaaer Sporgsmaal om en storre Beskyttelse for Holsteen end det holsteenske Contingents Forlaeggelse dertil vilde give, vilde det vaere saerdeles onskeligt, om det henstilledes til Kongen af Danmark selv at consentrere flere Tropper der. Tydskland bor og har al Grand til at vise Danmark ved denne Leilighed Tillid, og det Modsatte vilde s;aerdeles let odelsegge Alt. Disse Linier ere
vistnok min egen private Udtalelse, men jeg troer, at
jeg 16) Vedel til Biilow 3/6-59. Afskrift findes ogsa i Vedels arkiv. Side 73
Denne slutpassus er sikkert altfor beskeden formuleret. Deter naeppe for dristigt at antage, at Vedel her udtrykker Halls inderste tanker, og at brevet er skrevet, for at Biilow kunne sondere stemningen blandt de tyske statsmsend, med hvem han havde sa gode forbindelser. Deter da ogsa vaerd at notere, at Vedel udtrykkelig siger, at hans udtalelser ikke afviger meget fra ministeriets tanker, ligesom han paberaber sig krigsministerens udtalelser. Der er derfor grund til at tro, at disse ideer har vseret diskuteret i regeringen eller i det mindste blandt en mindre kreds af regeringens medlemmer. Set i dette lys, bliver Halls samtale med Manley den 9. maj mere forstaelig. Ifolge E. M.s referat sagde Hall bl. a.: »At i Tilfselde af at der senere opstod Forhold, som kunde g'ore det nodvendigt ... at der skulde bestaa en Slags Overenskomst eller Alliance mellem de nordlige, protestantiske Folk, vilde han foreslaa, at England skulde tage Initiativet ... med Hensyn til de Modssetninger, der bestod mellem Danmark og Tyskland og saerlig Preusserne med Hensyn til det holstenske Sporgsmaal, sagde han ... at det ikke desto mindre samtidigt vilde vsere onskeligt for alle Parter, at Forholdene mellem Forbundet og dette Hertugdomme skulde blive bragt paa en mere tilfredsstillende Fod ... Han var klar over, at det laa i dette Lands Interesse og maatte vsere dets Politik at staa i godt Forhold til Nord-Tyskland, og (han) var ivrig for, at der skulde blive taget Skridt, som forte til det onskelige Resultat«17). Sammenligner man Vedels brev af 3. maj med Halls udtalelser af 9. maj, vil man se, at udenrigsministeren i forsigtige vendinger sagde det samme som sin departementschef. Men Vedel gik et skridt videre, idet han drog konsekvenserne og abent antydede, at Danmark og ikke blot Holsten-Lauenburg kunne komrne til at tage aktiv del i krigen pa Preussens side. Det kan derfor ikke va^re rigtigt, nar E. M. hsevder, at Halls »Plan tog Sigte paa i et belejligt ojeblik at skabe et nord-europaeisk Neutralitetsforbund «18). Hall anvender slet ikke ordet neutralitet og med god grund, thi man var fra dansk side parat til at ga betydelig videre. Det synes klart, at man inderst inde ikke troede pa muligheden af neutralitetens opretholdelse og derfor heller ikke var tilbojlig til at gore det yderste for at bevare den, men tva^rtimod var villig til at ofre den i habet om derved at na til en losning af det holstenske sporgsmal. Imidlertid skulle det hurtigt vise sig, at grundlaget for disse planer var alt for skrobeligt til at kunne rnodsta virkelighedens pres. Manderstroms depeche af 8. maj, hvis indhold meddeltes Hall nogle dage senere, gjorde det klart, at den svenske regering ikke delte kronprinsregentens fantasifulde ideer. Dens mal var at hsevde en isoleret neutralitet, og den onskede derfor end ikke at udstede en faelles neutralitetserklsering sammen med Danmark19). 17) »Jyske Samlinger« 11. bd., s. 278. 18) ibidem. Fremhsevelsen foretaget af mig. 19) »Jyske Samlinger« 11. bd., s. 273 f. Ogsa habet ora et naermere samarbejde med Nederlandene i Frankfurt matte opgives. Ibidem s. 274 f. Side 74
Dertil kom sa, at regeringen slet ikke hostede den velvilje blandt de tyske stater for sin beredvillige holdning i Frankfurt, som den havde habet. Den nye preussiske gesandt Balans ultalelser til Hall i forste halvdel af maj viser tydeligt dette20). Ogsa Biilow havde sine betaenkeligheder, thi selvom han i sit svar af 25. maj pa Vedels brev af den 3. maj ganske bifaldt de fremsatte udtalelser om et aktivt dansk-tysk samarbejde og mente, at Danmarks stilling havde bedret sig, sa frygtede han, at de tyske politikere ville blive haengende i deres yndlingssympatier og derved forpasse det rette ojeblik for at na frem til en logisk opfattelse af problemerne21). Men endelig vaklede selve grundlaget for planerne om et nordeuropaeisk forbund, da udfaldet af det engelske underhusvalg blev kendt omkring den 19. maj. Den konservative regering vandt ganske vist 30 mandater, men det var for lidt til at hindre et regeringsskifte, der fandt sted den 11. juni, da Palmerston og Russell pa ny dannede en liberal regering. Deter nu interessant at se, at Vedel sa sent som den 6. juni ikke helt havde opgivet habet om et forbund med Preussen og England. Pa dette tidspunkt skrev han nemlig igen til Biilow. Tonen i dette brev var ganske vist blevet mere daempet, og han fremhaevede kraftigere end for, at regeringen var besluttet pa at holde sig neutral sa laenge som mulig, men udtalte samtidig, at der isaer var to betragtninger, der matte anstilles, nemlig dels erindringen om begivenhederne i 1801 og 1807 og dels mindet om, hvad forbundet med Frankrig havde kostet os i 1814. Derfor matte konsekvensen blive »Neutralitet og senere eventuelt med England, men ikke med Frankrig«. Han kom ogsa ind pa muligheden af at skane den holstenske handel og sofart og bevare Holsten for en krigs folger ved ikke at sende det holstenske kontingent til forbundshaeren, men beholde det indenfor hertugdommets graenser. Men han skyndte sig dog at tilfoje, at man ikke ville soge en sadan fordel mod Forbundets vilje og fremfor alt ikke mod vore forpligtelser. Brevet sluttede med at fremhseve det naturlige i, at regeringen ikke blot savidt muligt provede at holde sig fri af krigsfaren, men ogsa sogte at drage de mulige fordele deraf ved at komme til enighed med »vor naturlige Allierede Tydskland«. ojeblikket var dog endnu ikke komniet, men tiltroen til vor loyalitet tog maske til i Tyskland22). Den hastige
udvikling pa krigsskuepladsen — slagene ved Magenta
20) Auswartige Politik Preussens I. bd., s. 558—50 og 567—68. 21) Biilow til Vedel 25/s-59. Vedels privatarkiv. 22) Vedel til Biilow 6/e-59. Billows privatarkiv. Side 75
iver at arbejde
for at holde monarkiet udenfor krigen23), indtil
vabenstilstandeni Men tilbage blev den kendsgerning, at den nationalliberale regering i en krisesituation ikke stod fremmed overfor den tanke, at Iose vort vigtigste problem ved hjselp af krig. I dette tilfselde skulle det ske ved at stille sig pa Tysklands side. Denne beredvillighed efter at gribe til vaben bundede i den urealistiske opfattelse, at Danmark endnu havde militsere muligheder for at pavirke udviklingen i en for os guns tig retning. Halls og Vedels tanker om den danske militaermagts betydning var her ganske ude af trit med virkeligheden. Man kan vist vanskelig naegte, at det ville have vaeret hasardspil bevidst at opgive Danmarks neutralitet i det forfsengelige hab at kobe Tysklands velvilje til en ordning af det holstenske sporgsmal. Andrae, der var et af de klareste, politiske hoveder i det 19. arhundredes Danmark, havde utvivlsomt ret, nar han i juni skrev til svogeren Hans Egede Schack: »Ganske vist er det et stort og ualmindeligt Skuespil, der just nu bliver opfort, og som man, idetmindste indtil videre, ret saa hyggeligt kunde beskue fra den trygge Havn. Hestedumt vilde det jo vsere, om Neutraliteten fra vor Side i mindste Maade blev opgivet, isser nu, da det osterrigsk-venlige Ministerium i England er bleven kastet paa Doren. Imidlertid kan man Ingenting vide, thi nu, da det store Lys er kommet til Roret her, (d. v. s. Monrad), ville jo de genialeste Ting kunne ventes, og »du sublime au ridicule« er der, som bekjendt, ikke langt«24). Sa gait gik det jo heldigvis ikke, men det foruroligende var, at regeringen Hall ikke lserte noget af den fare, den lige havde undgaet. I de folgende fire ar fortsatte den med at spille hojt spil i den sikre forventning, at et af dens trumfkort var den danske militsermagt. Derfor kunne Vedel sa sent som den 5. december 1863 skrive til gesandten i Stockholm, Scheel-Plessen, »vor Armee staaer nu med 35—40.000 Mand (og) paalidelige Officerer fra Dannevirke sydpaa og Couragen er gudskelov übeskaaren, og saalsenge vi have den, vil det nok gaae godt«25). Gort 3 uger senere forsikrede han Quaade: »Jeg er meget nedslaaet, ikke saameget for vor ydre Stilling, thi i den Henseende seer jeg langtfra ikke Tingene saa slet som man vist maa giore det, naar man lever borte fra Stemningen her, som er freidig, og roligt seer en Kamp imode, i hvilken vi med en dygtig Armee og en fast strategisk Position for det Forste vilde staae ret godt. Men deter det indre Vrovl« etc.26). 23) Jeg taenker her pa regeringens arbejde pa at fa Frankrig til at anerkende kongerigets og Slesvigs neutralitet, og at den end ikke havde opgivet habet om at sikre den holstenske sohandel samme neutralitet, samt at Danmark stemte imod det preussiske forslag om at opstille fire forbundsarmekorps langs Rhinen. 24) Gehejmeradinde Andrses politiske Dagboger 111. bd., s. 86—87 note. 25) Veded til Scheel-Plessen 5/i2~63, det plessenske arkiv, Sierhagen, pakke 3. 26) Vedel til Quaade 28/12-63. Quaades privatarkiv i RA. Side 76
Ingen kan undre sig over, at det gik, som det gjorde, nar en af de niest indsigtsfulde maend i det nationalliberale hierarki kunne naere sa urealistiske forestillinger. Men perspektivet fra foraret 1859 raekker endnu videre og nar helt frem til Londonkonferencen. Thi man kan ikke frigore sig fra det indtryk, at erfaringen fra april-maj 1859, da tory-regeringens ledende maend — Derby, Disraeli, Malmesbury — havde vist en sa levende interesse for et aktivt samarbejde med Danmark, har vseret medvirkende til at fa de nationalliberale til at lege med den tanke, at et nyt toryministerium maske kunne skaffe Danmark bedre betingelser end whiggerne. Der blev i London odt alt for mange kraefter pa at jage efter disse lygtemaend, ligesom man vedblivende hengav sig til illusioner om de militaere muligheder i stedet for at koncentrere sig om det ene fornodne, at skaffe landet en talelig fred. Men det var jo den nationalliberale udenrigspolitiks grundskade, at den aldrig sa verden, som den virkelig var, men kun sadan, som man fra skrivebordet raesonnerede sig til, at den matte vaere. Efter min mening
bekraefter begivenhederne i foraret 1859 fuldud
|