DANSK NEUTRAUTETSPOLITIK I 1859 OG DE NATIONAL-LIBERALE

Enhver Forsker, der giver sig af med det sidste Aarhundredes Historie, maa vaere forberedt paa Overraskelser; stadig dukker der nyt Arkivmateriale op. Dengang jeg for to Aar siden skrev min Af handling om »Danmarks Stilling under Krigen 1859*¹), var jeg ikke opmserksom paa, at Bernhard Biilows Papirer, der havde vaeret i hans Sonnesons Eje, nu var almindeligt tilgaengelige; et naermere Studium af P. Vedels Privatarkiv vilde ogsaa have Ionnet sig, men det var mig paa det Tidspunkt om at gore snarest at faa de mere periferiske Dele af det Kildestof fra Haanden, jeg havde samlet i fremmede Arkiver. Siden da har Arkivar V. Sjoqvist vaeret i Stand til at fremskaffe vaerdifulde Bidrag til Belysning af Forholdene fra de nysnaevnte Brevsamlinger og har udnyttet dem til en interessant Afhandling her i Tidsskriftet²). Imidlertid drager Forfatteren Slutninger af dette Materiale, navnlig af et enkelt Brev fra davssrende Departementschef Vedel til Kammerherre Biilow, den danske Gesandt paa Forbundsdagen i Frankfurt, som efter mit Skon forer helt over i Fantasiens Verden.

Det begynder allerede paa Afhandlingens Side 65; Forfatteren rejser straks et Sporgsmaal om, hvorvidt den danske Regering virkelig »forst og fremmest straebte efter at opretholde monarkiets neutralitet« under Krigen mellem Frankrig-Sardinien og ostrig. Om den Sag synes der dog efter hele Begivenhedsforlobet i 1859 ikke at kunne herske Tvivl. Ogsaa Departementschef Vedel saa det selv paa samme Maade, baade under Krisen ide bevsegede Majdage³), og da han nogle Aar senere i sin »Fremstilling af de diplomatiske Forhandlinger 1858^—62« (S. 7, smlgn. S. 14) vendte tilbage til Sporgsmaalet⁴). Biilow, som han skrev til, stod paa samme Standpunkt^4a). I Virkeligheden er det et helt andet Problem, det nye Brevstof kaster Lys over, det nemlig: hvad den danskeRegering vilde have gjort i det nsermere eller fjaernere liggende Tilfselde,at Neutraliteten ikke lod sig opretholde. At det her drejede sig om

1) Jyske Samlinger N. R. II 259 fig.

2) Danmarks Udenrigspolitik under Krigen 1859. N. R. 11l S. 65 fig.

3) Vedel til Riilow 3. V. 1859 citeret Sjoqvist anf. St. S. 72. Endnu tydeligere i Vedels Rrev til Biilow af 6. Juni 1859 (Billows Privatarkiv).

4) P. Vedels Arkiv XI »Samlinger og Sager vedrorende historiske Begivenheder«.

4a) Biilow til Vedel 25. Maj 1859: fur die nachsten Wochen geniigt fiir uns vorsichtige Neutralitat u[nd] Frankfurt gegeniiber die bisherige Linie. — Smlgn. folgende Brev fra Biilow til Vedel 13. Juni 1859; ogsaa der er Sporgsmaalet Neutralitetens Opretholdelse (Vedels Papirer V, Breve fra danske Diplomater).

Side 115

vidtraekkende Afgorelser, harder for Resten aldrig vaeret delte Meningerom, og personlig har jeg fremhsevet det i min Afhandling med al mulig Tydelighed⁵). Det interessante ved Korrespondancen mellem Vedel og Biilow er, at den giver os Indblik i et Par af de medbestemmendes Tanker og onsker angaaende Beslutninger, der maatte tages i et taenkt, men forovrigt paa ingen Maade usandsynligt Tilfaelde.

Deter Vedels Opfattelse, sora her kommer frem i det nysnaevnte Brev af 3. Maj. Den udtrykkes klart og fuldstgendigt i folgende Saetninger: »dersom [Neutraliteten] skulde blive umulig vilde vel det der havde storst Rimelighed vaere vor Tilslutning med al Kraft til Tydskland«, og blandt andre Fordele ved dette beslutsomme Skridt saa Vedel ydermere Muligheden af, »at vore holstenske Forhold maaske kunde ordnes som Priis for en saadan Alliance, der vilde vaere en uhyre Fordel for Tydskland«.

Der laa übestrideligt »en ide« i dette for at bruge Arkivar Sjoqvists eget Udtryk⁶). Men Ideen var lige saa übestridelig Vedels; han siger selv i Brevet, »at disse Linier ere vistnok min egen private Udtalelse«. Hvorvidt de ydermere virkelig har vaeret »Halls inderste tanker«, som Arkivar Sjoqvist endvidere haevder⁷), aner vi intet som heist om, og naar det endelig mod Slutningen af hans Fremstilling hedder, at »den nationalliberale regering —- — — ikke stod fremmed overfor den [naevnte] tanke«⁸), saa er Konstruktionerne naaet ud i Paastande, denned et mildt Order übeviselige.

Selvsagt bygger Arkivar Sjoqvist ikke sin Theori paa Vedels Privatbrev alene. Han prover at eftervise en tilsvarende Indstilling fra Halls Side i forskellige af hans politiske Skridt. Han mener saaledes at finde »en naesten pafaldende iver efter prompte og effektivt at efterkomme forbundsbeslutningen« af 23. April⁹). Deter ganske frimodigt i Betragtning af, at Hall selv advarer mod »for stor Iver« i Tilslutningen »til Forbundets krigerske Rustninger«¹⁰). Men er det ikke maerkvaerdigt, at den preussiske Gesandt trods denne formentligt afgjort tysk-orienterede Indstilling hos den danske Udenrigs minister og hans forste Departementschef hele Tiden bevarede sin uforbederlige Mistro til Kobenhavn-Kabinettets Holdning?¹¹) Der er her umiskendeligt noget, som ikke stemmer.

Endvidere finder Arkivar Sjoqvist, at Hall i den Samtale, han 9. Maj
1859 forte med den engelske Charge d'Affaires, Mr. Manley, »i forsigtige
vendinger sagde det samme som sin departementschef«, og paapeger, at

5) Anf. St. S. 2(JB

6) Anf. St. S. 70.

7) Samme S. 73.

8) Samme S. 75.

9) Samme S. 70.

10) Se min Afhandling S. 268.

11) Samme S. 268—69.

Side 116

han slet ikke anvender »ordet neutralitet«¹²). — Vi maa imidlertid her gore os klart, at vi alene kender Tankeudvekslingen mellem de to Msend fra Manleys Depeche af 10. Maj, og at den folger efter og slutter sig til en Depeche af 3. Maj, hvor den engelske Diplomat udtaler London-Regeringensonske om, at Danmark skal folge den engelske Politik, der gik ud paa Fredens Opretholdelse¹³), og Manley tsenker sig derfor ogsaa Muligheden af en dansk-svensk Neutralitetstraktat. Neutralitetspolitik er altsaa Forudsastningen for Samtalen den 9., som den senere var det for FitzGeralds Foresporgsel til den danske Gesandt i London, van Dockum¹⁴). Og det svarer ganske hertil, naar Hall umiddelbart efter folte sig for i Haag angaaende Mulighed for diplomatisk Samvirken¹⁵). Det maatte ske paa Neutralitetens Grund; aktiv Optraeden fra den nederlandskeRegerings Side var nemlig ikke at vente. — Under Synsvinkel af Neutralitetspolitik maa Halls Udtalelser den 9. Maj om »en Slags Overenskomstog Alliance« altsaa ses. Vedel gik unaegtelig, som Arkivar Sjoqvistskriver, ;>et skridt videre«¹⁶).

12) Sjoqvists Afhandling S. 73.

13) Arkivar Sjoqvist har sine egne Meninger om den engelske Politik ved Fredsbrudet 1859; Disraelis krigerske Bravader og Lord Malmesburys Fortumlethed i Anledning af Krigens Udbrud har gjort sta?rkt Indtryk paa ham (S. 69 og 71). Faktum er imidlertid, at den engelske Offentlighed onskede Fred, Fred nsesten for enhver Pris, navnlig i 1859, hvor Opstanden i Indien knap nok var daempet, og Forholdene i Det Fjarne osten paa ingen Maade var afklarede (F jendtlighederne i Kina begyndte paany i Efteraaret 1859). Men ogsaa under Krigene 1864, 1866 og 1870^—71 forholdt London-Regeringen sig fuldkommen passiv. Fred var Losenet. Lord Derby vidste saerdeles vel, hvordan Landet laa. Da Dronning Victoria 1. Juni udtalte onske om iEndringer i Udkastet til Trontalen, fordi den efter hendes Mening var for kategorisk neutralitetspraeget, forsikrede Forsteministeren efter Samraad med Skatkammerkansleren (Disraeli), at »hvis der er noget Sporgsmaal, om hvilket Stemningen i Landet er ensrettet mere end om noget som heist andet, saa er det om at afholde sig fra Deltagelse i den Kamp, der nu foregaar i Italien (Letters of Queen Victoria 111 429^—31). Maaske naerede man i Kobenhavn ved Begyndelsen af Maj 1359 Tvivl om, hvorvidt England vilde vsere i Stand til at holde sig udenfor: Manley mener (Depeche af 3. Maj) at spore noget saadanL Derimod forekommer det nsesten utroligt, at de danske Ministre, som Sjoqvist formoder (S. 71), skulde have taget Kronprins Karl af Sverige-Norges store Ord til Egede Schack alvorligt (S. 71). Man var i Kobenhavn forlaengst averteret om Nodvendigheden af at »adskille Kronprinds-Regenten og Manderstrom« (Kriegers Dagboger 21. Oktober 1858 — I 344) og havde for Resten et godt Maal af forstnaevntes Personlighed siden hans Besog hernede i Efteraaret 1856.

14) Min Afhandling. 279—80.

15) Samme 275.

16) Sjoqvists Afhandling S. 73. — Rigtigheden af den her udviklede Opfattelse fremgaar iovrigt af et Brev fra Gesandten i London, van Dockuni til Vedel, som jeg, efter at Afhandlingen var skrevet, har fundet ved en systematisk Gennemgang af Vedels Papirer. Han skriver 4. Juni 1859: »Saameget er imidlertid vist, at Neutralitet hertillands er det almindelige onske og ligeoverfor denne Stemning er det naturliigviis ikke vanskeligt at tilveiebringe den Erkiendelse, at Danmark, ved at have hestemt sig for en lignende Neutralitet har grebet det Rette. Hvad angaaer en anden Yttring i Deres Brev nemlig om onsket, som kunde meres fra Englands Side, om at tilveiebringe en Alliance imellem England, Danmark, Holland og Sverrig til deres Neutralitets Beskj'ttelse, da er der naeppe Tvivl om at en saadan Tanke existerer, da man oftere har hentydet til at en saadan Alliance kunde va?re nyttig, dog uden at gaae videre end til 10s Samtale herom, da jeg ellers naturligen vilde have indberettet saadant til Ministeriet. Man har imidlertid samtidigt hermed antydet at et saadant Forbund vilde virke dsempende paa Rusland og bringe dette til at betsenke sig for det nsermere sluttede sig til Frankrig, altsaa netop den Tanke soni De i Deres Brev omtaler. Ligeoverfor den videregaaende Hensigt soin herved lagdes for Dagen, har jeg naturligviis afholdt mig fra enhver videre Yttring, og mener at saalasnge Sagerne staae soni for oieblikket, uden at noget bestemt Tryk i nogen Retning er tilstede, er det eneste fornuftige med Rolighed at see Begivenhederne an.« (Vedels Arkiv V). Vedel har ojensynlig skrevet til van Dockum paa lignende Maade som Hall udtalte sig til Manley.

Side 117

Men, sporger Arkivar Sjoqvist, hvad skulde man i det hele med et Neutralitetsforbund?¹⁷) —Ganske selvfolgeligt: forsoge at holde Preussen fast ved Neutraliteten. Det var ingenlunde »en given sag, at i hvert fald Preussen« blev Krigsdeltager. Jeg har i min Afhandling ret vidtloftigt redegjort for, hvor usikker Berlin-Regeringens Holdning hele Foraaret havde vteret, hvordan Meningerne brodes indenfor officielle Kredse i Berlin¹⁸). Endnu 2. Maj skriver Legationsraad Wentzel, at v. Usedom, Forbundsdagsgesandten, arbejder for neutral Holdning ligesom Bismarck fra Petersborg¹⁹). Naturligvis vilde det vsere vanskeligt at gennemfore en saadan Politik, og netop derfor blev Halls Henvendelse til Manley den 9. Maj saa uhaandgribelig, at den engelske Charge d'Affaires havde svsert ved at gengive dens Indhold og Mening; det var alt sammen hypotetisk. Havde det drejet sig om et bestemt Allianceforslag i Krigstilfselde, vilde Sagen have vaeret ganske anderledes klar og Indholdet af Samtalen let at referere. Men »kaereste Hr. Guldsmed, saaledes var det ej!«

Noget Sandsynlighedsbevis end sige et positivt Bevis har saaledes ikke kunnet tilvejebringes for, at Vedel i Brevet af 3. Maj virkelig »udtrykkerHalls inderste tanker«. Og en Ting kan man sige med Sikkerhed: C. C. Hall var ikke den Minister, som formaaede at gennemfore en saadanPolitik. Rimeligvis er disse Muligheder, som Arkivar Sjoqvist mene r²⁰), virkelig blevet droftede indenfor snsevrere Regeringskredse; de var nemlig paa ingen Maade fjserntliggende i sig selv, men Kriegers Tavshedom denne Side af Sagen i Dagbogerne tyder ikke paa, at Overvejelsernehar haft nogen storre Betydning²¹). Det afgorende er imidlertid, at hele den offentlige Mening her i Landet vilde have vendt sig lidenskabeligtmod en saadan Politik; deter en saerdeles diplomatisk Udtryksmaade,Vedel bruger, naar han i sit meget omtalte Brev skriver, »at her i Landet vilde vistnok en ikke ringe Utilbojelighed mod at stille sig paa Tydsklands Side maatte overvindes«. Vi ser Stemningen af de ophidsede Bladkampagner²²). Vi horer det samme fra alle Sider²³). Og som sagt,

17) Sjoqvists Afhandling. S. 65—66.

18) Min Afhandling. S. 260—61.

19) Bismarck-Jahrbuch V 112—13.

20) Hans Afhandling. S. 73.

21) M. P. Bruuns (utrykte) Dagboger bar slet intet om Krigen 1859

22) Smlgn. min Afhandling. S. 288—90.

23) Manley telegraferede 30. April: The feeling of the Country is decidedly unfavourable to Germany (F. O. 22).

Side 118

Hall var ikke den Mand, der kunde gaa mod en saadan Folkemenings Vaelde. Han formaaede, som bekendt, ikke at sendre den Forvaltning i Slesvig, han egentlig misbilligede. Han var svag overfor den stigende ejder-danske Bevaegelse i 1861^—62. Han onskede egentlig at traede tilbage efter Frederik Vll's Dod. Han kendte vistnok i saa Henseende sig selv. Andrae vilde maaske have troet paa Muligheden; han stolede i givet Fald paa »Firehestepidsken«²⁴). Men Andrae forstod ikke Politik; hans Liv svingede mellem sagligt Arbejde og Abstraktionen²⁵). Og det, som en fransk-fodt Kronprins kunde fore igennem i Sverige 1811^—12, lod sig ikke saette i Vaerk i Juni-Grundlovens Danmark. Saa meget kunde de national-liberale Ministre paa deres Fingre, hvad man iovrigt vil mene om deres Realitetssans. Den Plan, Vedel udviklede for Biilow, var ikke praktisk Politik.

Med alt dette staar vi alligevel overfor den Kendsgerning, at P. Vedel i Forsommeren 1859 hyldede Meninger som de ovenanforte og fastholdt dem ogsaa under den folgende Udvikling²⁶). Det har sin store Interesse, men Arkivar Sjoqvist overdriver umiskendeligt Betydningen heraf med en Bemaerkning om, at det var den danske Regerings »forstemand«, der gjorde sig saadanne Tanker om Danmarks Ydrepolitik²⁷). Vedel fik i senere Aar et naesten enevaeldigt Raadskab indenfor Udenrigsministeriet, men Betegnelsen: den danske Regerings »forstemand« bliver dog aldrig adaequat, og i det hele har man vaeret tilbojelig til at projicere den Stilling, Vedel indtog fra Midten af 1860erne, tilbage paa en tidligere Tid; det er Arkivar Sjoqvist ikke ene om. Men bemaerkelsesvaerdigt til Bedommelsen af hele Forholdet er det, at efter at Ungern-Sternberg har berettet om Vedels Udnaevnelse i 1858²⁸), omtaler han ham ikke senere, og hans Navn synes nu ikke at forekomme i de diplornatiske Beretninger fra Kobenhavn for mod Slutningen af Aaret 1860²⁹). Deter rigtigt, at Hall omtrent straks overlod Konciperingen af Depecher, Noter og Instruktioner, ja egentlig det meste af Korrespondancen i det hele til Vedel, og saadan set kan Arkivar Sjoqvist sige, at det var ham, der maatte »traekke hele laesset«³⁰); Hall afskyede at skrive. Men selv om han maaske ikke nogensinde opnaaede Folingen med det Iobende Arbejde i Udenrigsministeriet, laa den politiske Ledelse altid i hans Haand. Det var ham, der forte Samtalerne med de fremmede Gesandter, og vi ser, at Vedels Udkast kunde blive underkastet en meget gennemgribende Omarbejdelse³¹).

24) Geheimeraadinde Andraes politiske Dagboger I 70.

25) Deraf den Klarhed, som har gjort saa staerkt Indtryk paa Arkivar Sjoqvist (S. 75).

26) Vedel til Biilow 6. Juni 1859 (Biilows Privatarkiv).

27) Sjoqvists Afhandling. S. 69.

28) Ungern-Sternbergs Depeche 30. Juli 1858 (Afskrifter af russiske Akter i R. A.).

29) Forste Gang i Manleys Depeche 16. Oktober 1860 (F. O. 22).

30) Afhandling. S. 68.

31) Saaledes Dagbogsoptegnelse af Krieger 6. September 1859 (II 51), Vedel til Biilow 31. December 1861 (Billows Privatarkiv).

Side 119

Og navnlig maa vi gore os klart, hvem P. Vedel var i forste Halvaar af 1859. Han var saa sent som 26. Juli 1858 blevet udnaevnt til Chef for Udenrigsministeriets 1. Departement. Han havde forinden vaeret Universitetslserer, havde ganske vist ved nogle Maaneders Ophold i Udlandet tidligere paa Aaret forberedt sig til sin nye Gerning, men han manglede med al sin Begavelse selvsagt virkelig Viden og saglig Erfaring. Imidlertid gik han til Ofpgaven med frejdigt Arbejdsmod og ikke ringe Selvtillid; allerede i Foraaret 1859 vejleder han en saa velbevandret Diplomat som Bernhard Biilow gennem almindelige Situationsberetninger³²). De var ikke og kunde ikke vsere dybtgaaende; gentagende kommer han tilbage til, at Krigen antagelig ikke vil udbryde. Der gemmer sig maaske en Smule dulgt Ironi i Halls Brev til Biilow af 23. Februar med dets Fremhaevelse af, hvor kaleidoskopisk Billedet af den storpolitiske Stilling stadig artede sig³³).

Men det springende Punkt er ikke, at Vedels Evner endnu ikke strakte til paa dette Omraade. Hvad man derimod standser ved, er Bemaerkningen i Brevet af 3. Maj, hvor det hedder, at »en ikke ringe Utilboielighed mod at stille sig paa Tydsklands Side maatte overvindes« her i Landet. Det vilde have vseret en helt anden Stemning end Utilbojelighed, han var kommet op imod, hvis Forsoget var blevet gjort. Men det fattede Vedel altsaa ikke dengang. Paa en Maade overrasker det ikke, naar man husker, hvor lidt han senere begreb af den sociale Situation ved Midten af 1870erne³⁴); paa et tidligere Tidspunkt regnede han altsaa heller ikke tilstraekkeligt med Rationale Rorelsers Magt³⁵).

Disse Oplysninger om, hvorledes Vedels Indstilling var i 1859, er
imidlertid det virkeligt nye, som Korrespondancen med Biilow har bragt

32) Vedel til Biilow 18. og 22. Februar 1859 og senere i Marts (Billows Privatarkiv).

33) Samme Steds.

34) Brev fra Vedel til Krieger 6. August 1876 (D. M. 7 111 311—13).

35) Ejendommelig er Bemaerkningen om Tyskland som »vor naturlige Allierede« i Brevet af 6. Juni. — onsker om et godt Forhold til Nord-Tyskland moder man hyppigt. Men selv om Biilow i Brevet af 25. Maj erklaerer, at Vedels Opfattelse fuldstaendig stemmer overens med den Linje, af hvilken han venter Lykke for os, og skont han mener, at Danmarks Stilling er blevet forbedret ved Regeringens Holdning overfor Forbundet under Krisen, naevner han intet om Muligheden af en Losning paa Sporgsmaalet om Hertugdommerne. Han dvaeler ved de forvirrede Forhold i Tyskland. Tanken om den naturlige Forbindelse er imidlertid noget andet. Den kommer gentagende frem hos mere loyalt indstillede holstenske Skribenter (saaledes i »Danemarks innere Politik im Widerstreit mit seiner ausseren Politik« [1861] og [Ingwersen:] »Holsteinischer Portefolio« [I860]), og den har ogsaa senere haft Forsvarere saaledes F. Oldenburg og Prof. Johs. ostrup (i hvert Fald paa et bestemt Stadium af hans Livsvej). Taget i sin fulde Konsekvens er Ideen barok. Ingen har f. Eks. kunnet udtale sig mere overbevisende end Bismarck mod et Forbund, hvor der ikke er Ligevaegt mellem Parterne (Gedanken und Erinnerungen II 220_—28). I modsat Fald bliver Forbindelsen et mere eller mindre udpraeget Vasallitetsforhold. Rent logisk kunde man ydermere argument ere, at en Alliance maa vaere rettet mod en faelles Fjende, og hvem var Danmarks og Tysklands faelles Fjende? Men for rigtigt at vurdere Vedels Bemaerkhing, maa man ganske sikkert regne med, at Udtrykket »allieret« dengang blev taget i mindre bestemt Betydning end nu.

Side 120

for Dagen. De kaster skarpt Lys over adskilligt i hans Holdning paa dette tidlige Trin af hans Lobebane i Udenrigsrninisteriet. Han forstod altsaa dengang ikke det, Alexandre Ribot engang har udtrykt saaledes: Man kan ikke drive Diplomati paa Torvet, men man kan heller ikke fore sin Politik uden Folkets Billigelse eller mod dets Folelser. Det gik senere op for Vedel^35a), men det synes ikke at vsere daemret for Arkivar Sjoqvist, der virkelig mener, at en national-liberal Regering i 1859 ikke skulde have staaet fremmed til Tanken om i en Krig »at stille sig pa Tysklands Side«³⁶).

Det specielle Sporgsmaal om den danske Politik i 1859 er hermed uddebatteret for mit Vedkommende, men mere almindelig betragtet har mit Mellemvaerende med Arkivar Sjoqvist ogsaa en forskningsmaessig Interesse. Deter ganske laererigt at folge, hvordan han er naaet til sit Resultat. Han har ment gennem Vedels Brev til Biilow at vaere trsengt ind til Erkendelse af den Slags »overvejelser, tanker og ideer, der gar forud for fastlaeggelsen af et lands politik «37).«³⁷). Deter Forsog, der har deres übestridelige Vaerdi og Betydning, men »vi bevaeger os,« som han selv skriver, »unaegteligt her paa et saare vanskeligt omrade«. Muligvis forstaar han ikke helt hvorfor. Sagen er, at saadanne Tankefostre ofte kun er ojeblikkelige Indskydelser, selv om de faestes til Papiret, eller kun halvt tilendeforte Slutningsraekker, der ikke staar en saglig Droftelse igennem; derfor kan de imidlertid godt have deres store Interesse til Belysning af enkelte Personers eller Gruppers Synsmaader og Standpunkter. Men Vaegten maa altid hvile paa, hvad Arkivar Sjoqvist kalder »fastlaeggelsen af et lands politik«. Og det vaesentlige Sporgsmaal bliver altid her, hvorvidt de paagaeldende Overvejelser virkelig har fort til en Afgorelse. Faren er, at man fristes til at fortolke den paafolgende Politik ud fra de Flyvetanker eller Saermeninger, der fremgaar af fortrolige Breve og Optegnelser. Deter det, Arkivar Sjoqvist har gjort, men det vil alt for ofte fore til skaeve Resultater; for deter saare let saaledes at rejse et hojt Hus, men det kommer til at staa paa en foruroligende smal Fod.

Fremgangsmaaden maa vaere en anden. Det gaelder om paa bred Grund at naa til virkelig Forstaaelse af Sammenhaengen »i et lands politik« og saa derefter at vurdere og placere nye, overraskende Oplysninger med det fastliggende som Provesten. Navnlig hvor det drejer sig om Ydrepolitiker Kontinuiteten sejg. De Vendepunkter, hvor der indtraeder principielleiEndringer, er maerkvaerdigt faatallige. Den franske Revolution fandt hurtigt tilbage til Kongedommets udenrigske Retningslinjer; den ung-tyrkiske Omvaeltning i 1908 brod ikke varigt med Sultanrigets Orienteringudadtil.

35a) 27. Juni 1861 skriver han til Quaade i Berlin: »Tro De mig. Nationalbevidstheden er en politisk Factor saa god som enhver anden . . . (G. J. Quaades Arkiv. — R. A.)

36) Sjoqvists Afhandling. S. 75.

37) Samme. S. 68.

Side 121

teringudadtil.Naesten altid er det muligt at finde en Ariadnetraad i herhen horende Forhold. Deter ogsaa derfor, man ligeledes saa tit ved Bedommelsen af Samtidens Begivenheder rned stor Sikkerhed kan forudsige,hvad der ikke vil ske. Og ganske tilsvarende vil man kunne slaa fast, at den Politik, Departementschef Vedel gjorde sig til Talsmand for i Brevet af 3. Maj, ikke var praktisk mulig for en national-liberal Regeringi

Det kan blive en lang og traelsom Vej, men det Ionner sig alligevel
at folge den.

Imidlertid giver Arkivar Sjoqvists Afhandling ogsaa uvilkaarligt Anledning til bredere Betragtninger af en anden Art; de gselder hans alrnindelige Opfattelse og Bedommelse af de National-Liberale. Den er hverken ny eller, saadan set, overraskende. Den svarer noje til Parolen indenfor det tscherningianske Venstre i Samtiden, og derfra gik den over til Det Forenede Venstre og Radikalismen; ved Studiet af de politiske Forhold i 1850erne undrer man sig i det hele over, i hvilken Grad Tschernings Tanker har vaeret Programfode for de nsevnte politiske Partier. Og hele denne Tradition har prseget dansk Historieopfattelse staerkt gennem et Par Menneskealdre. Det kan alt sammen have sin rimelige Forklaring; i Frankrig var Den Tredje Republiks Syn paa Det Andet Kejserdomme heller ikke mildt. Alt for meget burde Historieskrivningen dog ikke praeges af en forbigaaende Tidsaand, men deter altid vanskeligt at domme uhildet om det umiddelbart foregaaende Slaegtleds Gerning; man river enten for voldsomt ned sorn i Frankrig eller forherliger over al Maade, som det har vseret Tilfaeldet med Skildringen af Bismarck-Tiden i Tyskland. En mere fordomsfri Vurdering slaar vel efterhaanden igennem, saaledes som vi bl. a. har modt den i »Det Danske Folks Historie«.

For Resten kan man have forskellige Meninger om de National-Liberale.Man maa iovrigt have det, fordi der er himmelvid Forskel paa »en flyvende Eskadron« som Brodrene Hage og Politikere som Hall og Krieger.Men med nogen Undren maa man notere, at det ogsaa er »illusioner om de militaere muligheder«, Arkivar Sjoqvist bebrejder dem³⁸). Det, man med nogen Grund kunde standse ved, synes ellers at vsere, at de National-Liberale, i Betragtning af den Politik, de forte, gjorde saa lidt for rent forsvarsmsessigt at sikre Landet. Haerreformen trak ud gennem Aar og endte med noget meget utilfredsstillende; de i sig selv svage Befaestningsarbejderpaa Halvoen var ikke faerdige ved Krigens Udbrud, navnlig ikke Anlsegene paa Dybbol-Bjserg. A. Hage talte Gang paa Gang i Rigsraadet for dove oren om Panserskibe. Endnu ved 2. Behandling af

38) Afhandling. S. 76, jfr. 75. — Hvorvidt Vedel inden Krigen 1864 nserede »den urealistiske opfattelse« af Danmarks »militsere muligheder« (S. 75) kan jeg ikke afgore i ojeblikket; det Brev, Arkivar Sjoqvist anforer (samme St.), synes nsermest at vise, at han ikke kendte til disse Forhold. Senere havde han absolut ikke den paastaaede Opfattelse.

Side 122

Udkast til Lov om Tillaeg til Nonnalbudgettet for Krigsministeriets Vedkommende,den 26. November 1863, kunde Ordforeren (Fonnesbech) udtale,at Udgifterne ganske vist forbigaaende var forogede som Folge af den holstenske Haerafdelings Udskillelse, men selve Budgettet var »i sine Hovedtrsek vistnok et Fredsbudget«⁸⁹). Deter forst 4. og 5. December, at Finansministeren soger Bemyndigelse til at optage Statslaan og forelaeggerUdkast til Lov om Bevilling af overordentlige Udgifter til LandogSov3erne t⁴⁰).

Folk, der satte deres Lid til et vaebnet Forsvar, havde ikke handlet
saaledes.

Ja, men hvad taenkte de styrende sig da? — Utvivlsomt det, Henry
Elliot, den mest skarptsynede af Gesandterne i Kobenhavn, udtrykte saaledes:

Deter tydeligt, at Regeringen her vedblivende klynger sig til Haabet om Stotte fra Vestmagterne. De har navnlig saa staerk en Overbevisning om, at England er interesseret i Bevarelsen af Danmarks Integritet og Uafhsengighed, at de bliver tilbojelige til at tro, at de ikke Iober nogen saerlig skaebnesvanger Risiko, selv om de lader Tyskland gaa til Yderligheder, da de vil tvinge Stor- Britannien til at gribe ind for at hindre, at deres Uafhaengighed bliver bragt i alvorlig Fare⁴¹).

Men var en saadan Forventning da ikke det mest slaaende Bevis paa manglende Realitetssans? Maaske. Det bemserkelsesvaerdige er imidlertid, at Hojres Maend ganske delte denne Opfattelse. Bluhme udviklede 17. Marts 1853 for Den Forenede Rigsdag, at de europaeiske Magter i Ligevaegtens Interesse ikke kunde undvsere det danske Monarki, og at Holstens Havne ikke kunde skilles fra det⁴²); hans Tale i Rigsraadet 13. November er i Virkeligheden helt paa samme Linjer⁴³). En konservativ Penneforer som P. Hjort foretrak afgjort »en kort Krig, der snart vilde bringes til en Afgjorelse ved Europas Indskridelse«⁴⁴) for lange Forhandlinger. De mente ogsaa, »at ved de Handlinger, ved de Acter, som saaledes paa legal Maade have fundet Bifald og Bekraeftelse [i 1854 —55] er vor Fremtid sikkret«⁴⁵), — man kunde vsere saa malicios at paastaa, at det ikke alene var de National-Liberale, der »aldrig sa verden, som den virkelig var«^4a).

39) Rigsraads-Tidende. Ordn. Smlng. 1863 Sp. 1554—55

40) Ib. 1806 og 1837.

41) Depeche 14. Juni 1858 (F. 0. 97). Ganske tilsvarende Betragtning i Lyttons Depeche 11. Marts 1863 (Blaabog: Denmark and Germany II No. 18). Udtalelse fra dansk Side i samme Retning f. Eks. C. V. Rimestad 21. September 1856 i Folketinget (Rigsdags-Tidende Extraordn. Session 1855 Fth. Sp. 579) jfr. Udtalelse af Mullen [ib. 615].

42) Rigsdags-Tidende, Forhandlinger paa den forenede Rigsdag 2. Smlng. 1853 Sp. 61—62.

43) Rigsraads-Tidende. Ordin. Smlng. 1863, Sp. 1259—60.

44) Om den aengstelige Usikkerhed hos sa mange iblandt os . . . (1861) S. 9.

45) Bluhmes Tale 12. April 1856 (Rigsraads-Tidende 1856 Sp. 1356).

46) Sjoqvist 76.

Side 123

Deter nemlig altid »de sjaeldne faa«, som virkelig gor det. Der udkraeves et meget betydeligt Kendskab til Forholdene i Udlandet for her at kunne danne sig en begrundet Opfattelse. Og Meningerne kan vaere saa forskellige. Efter to Verdenskrige er Oyerbevisningen her hjemme vel heller ikke alt for grundfaestet om, at de, der kom efter de National- Liberale: Reform-Venstre og de Radikale, som dengang gav Social-Demokratiet dets udenrigspolitiske Ideer, saa Verden ganske som den var.

Hvad den nationale Politiks Maend regnede med var ganske utvivlsomt, at den dansk-tyske Strid en Gang vilde komme ind for et europaeisk Areopag. Det kom den ogsaa — paa London-Konferencen. Udfaldet blev ikke gunstigt, men Ansvaret laa dengang ikke mere hos National- Liberalismens Maend i egentlig Forstand. De saa anderledes paa Sagen end Monrad. Lehmann havde »anbefalet ham Voldgiftsforslagets Antagelse. Det var ogsaa Fengers og Halls Mening«⁴⁷).

Stedet er ikke her til et Forsvar for den national-liberale Politik. En Historiker skal for Resten heller ikke forsvare, men forklare. Imidlertider det ejendommeligt, at et Forsog paa at stille den danske RegeringsPolitik 1859 i et gunstigt Lys ikke blot fremkalder et sagligt Supplement, hvad der er fuldt berettiget, men at vi ogsaa i den Sammenhsengskal hore hele den gamle Lektie om den national-liberale Illusionspoliti k⁴⁸). Og deter ejendommeligt ien videre Forstand, netop naar vi i de sidste Tiaar hinsides Vesterhavet har set en hel Literatur skyde

47) Kriegers Dagboger 111 112, 211^—13 Noterne. Smlgn. iovrigt Lehmanns Tale i Rigsraadet 13. Juli 1864 (Rigsraads-Tidende Smlgn. 1864 Lth. Sp. 217 jfr. 216) og J. J. Holten: I dansk og aegyptisk Statstjeneste 153^—154.

48) Saa de National-Liberale virkelig aldrig Verden, som den var? For at blive ved Departementschef Vedel har vi set, at han ikke kan siges at have vaeret paa Hojde med Forboldene i 1859, men naar man Iseser den »Fremstilling af de diplomatiske Forhandlinger 1858^—62«, som han paa Baggrund af betydelig storre Erfaring udarbejdede nogle Aar efter, ligger Sagen anderledes. Giver det ikke Indtryk af Kontakt med Virkeligheden, naar han f. Eks. skriver: »Situationen var den, at England havde stor Interesse for os men paa den anden Side dog ikke derfor vilde brouillere sig med Preussen, deels maaskee af Familiehensyn, deels, og meest vel, fordi man i England var stadigt plaget af den Tanke, at en fransk Krig kunde gjore det vigtigt at have Alliance med den eneste Continentalmagt, hvis Hjselp kunde betyde Noget«. »I Rusland har det russik-franske Parti Overvaegten siden Krimkrigen og Gortchakow er i og for sig ikke tydsksindet. Men paa den anden Side vil Rusland ikke stode Tydskland eller for vor Skyld ligesom i 1848^—49 udsastte sig for at ophidse den tydske Nationalisme«. Napoleon Ill's personlige Politik »kan efter Omstaendighederne have Brug for os som en nyttig Allieret eller som et passende Offer til at betale Annexioner. og i begge Tilfaelde er det bedst at have Sporgsmaalet aabent. Udenrigsministeren Thouvenel beskaeftigede sig kun med det dansk-tyske Sporgsmaal, naar Moltke- Hvitfeldt henvendte sig til ham og aldrig indgaaende. »Men ved Siden af denne officielle Tilbageholdenhed kom altid af og til, ad de dunkle Veie, som Keiserens personlige Diplomatie pleier at folge, Vink om at vi ikke skulde give for meget efter, og at Frankrig altid tilsidst vilde stotte os«. Med det Kendskab, vi har faaet til de europseiske Stormagters Politik efter Arkivernes Aabning, vil vi maaske paa visse Punkter forme vort Skon anderledes, men ramte Vedels Domme virkelig saa meget ved Siden af, og manglede de Realitetssans? Deter ogsaa muligt at fremdrage saerdeles nogterne Bedommelser af Stillingen fra den offentlige Debat; se saaledes Bille: Tyve Aars Journalistik II 269^—70, 880 fig. og 891 fig.

Side 124

op, der fremstiller Victoria-Tidens England under ganske andre Synsvinklerend Tilfaeldet var i det umiddelbart paafolgende Slaegtled. Det er en sund og sand historisk Reaktion, selv om dens Forfattere her og der kan skyde over Maalet.

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –

DANSK NEUTRAUTETSPOLITIK I 1859 OG DE NATIONAL-LIBERALE