BOGSED

I Stemanns Retshistorie Side 184 hedder det, at inden en Sag henvistes til de paa det jydske Retsomraade forekommende Ransnaevninger, maatte Sagsogeren bestyrke sin Sigtelse ved den gamle aasvoren Ed, der i den senere Praksis saedvanligvis kaldtes Bogsed, hvorved han dels svor den sigtede »paa Haande«, dels beedigede, at den ranede eller stjaalne Ting havde en saadan Vaerdi, at Sagen henhorte under Nsevningernes Afgorelse, hvortil i Almindelighed udkraevedes, at Tingen i det mindste var V2 Mark vaerd.

Med Henvisning til Stemanns Redegorelse sporger Retshistorikeren V. A. Secher i »Jyske Samlinger«, 1. Rsekke 7. Bind Side 254^—55, om Udtrykket at »binde Bogsed«, som han kun har truffet i Vendsyssel, ogsaa forekommer andre Steder i Jylland.

Det gor det. I Helium Herreds Tingbog staar der under 6/e 1637 Folio 44 saaledes: »Per Christensen, Foged paa Randrup, paa sin Husbonds Vegne stod her i Dag for Tingsdom og bandt Bogsed over Per Block i Gierholm for hvis ulovligt HO, han med flere hans Folk havde revet i Gierholms Skov imellem Traeer og Stubbe efter Syn og Vinders Indhold, som i Dag findes lsest og paaskrevet, og svor Nsevningeed i Haanden og bad sig Gud til Hjaelp, at han haver afranet hans Husbond saa meget HO, som y% Mark koster og mere«. Staevningsmaendene svor, at de »i Dag 3 Uger var i Gierholm og der mundtlig staevnede Per Block i Gierholm hid til Tinget i Dag for denne Bogsed at binde og tage beskrevet«.