OVERSIGT OVER UDSKIFTNINGEN I DET FORRIGE SKANDERBORGSKE RYTTERDISTRIKT (o. 1770—1820)

De Herreder, der nu udgor Skanderborg Amt, horte — med enkelte Afvigelser — i det 18. Aarhundredes forste Halvdel under Det Skanderborgske Rytterdistrikt, en vseldig Godsdannelse paa o. 6000 Td. Hartkorn. Nojere bestemt omfattede Distriktet o. 1750 Hjelmslev Herred, Framlev Herred undtagen Borum Sogn, Gjern Herred undtagen Hammel og Voldby Sogne, Thyrsting Herred undtagen Thyrsting Sogn, og endelig Sognene Hylke, Vedslet, Kattrup, orridslev, Ousted, Taaning og Yding i Voer Herred sanit Them Sogn i Vrads Herred.

Saavel Landskabet som Jordens Bonitet er meget vekslende. Storstedelen af Omraadet horer til det midtjydske Sohojland, et typisk Morsenelandskab, hojtliggende og stserkt bakket. Vidtloftige Skove daekker Skraenterne, der falder brat af mod Soernes blanke Spejl; kun i de vestligste Sogne breder betydelige Lyngheder sig. — Jordbunden er naesten overalt 10s og sandmuldet, de ostlige Sogne dog undtaget, men iovrigt af hojst forskellig Kvalitet. Gennemsnitlig gik der ved Matriklen 1844 25,75 Td. Land paa en Td. Htk., svarende til Takst 4,7^r).

Den 23. April 1767 og folgende Dage holdtes paa Skanderborg Slot den store »Rytterauktion«, hvorved Godset solgtes og spredtes paa mange Haender. Ofte blev Byer og Gaarde kobt af »Gaardslagtere«, der siden solgte Ejendommene til de paaboende Faestere. Ved Bondergodsets Overgang til Serveje blev de nye Tanker om Faellesskabets Ophaevelse og Jordernes Udskiftning levende hos de fremmeligste og mest oplyste Bonder, og de fleste Steder har man da ogsaa taget fat paa Forberedelserne til Arbejdet, saa snart Blsekket paa Skoderne var tort. — Dette er saaledes Tilfseldet i Toustrup, Gjern Herred, der er den forst udskiftede By i Distriktet, idet den udskiftedes allerede 1771, men saa daarligt, at den maatte omskiftes 1794.

1) Det Danske Tabelvaerk, her efter J. C. Schythe: Skanderborg Amt, beskrevet efter Opfordring af Det kgl. Landhusholdningsselskab, Kbhvn. 1843, S. 15.

Side 28

Der iindes kun faa Spor af Udskiftning for Rytterauktionen, og de Byer, hvori den havde fundet Sted, oftest ved ueksamineret Landinspektor, uden Kort og Taksation, maatte snarest omskiftes, naar man saa, hvad duelige Folk kunde udrette ved en virkelig Udskiftning.

I det folgende skal der gores et Forsog paa at klarlaegge Resultaterne af Udskiftningen i Det Skanderborgske Rytterdistrikt ved at samle Problemerne og deres Afgorelse i Grupper: Taksation, Udskiftningsmaader, Udskiftningsfigur, Udskiftningsprocent i Forhold til Tidspunkt for Udskiftningen, Udflytningsprocent, Klager m. fl. — Forst maa der dog gores Rede for Kilderne til naervaerende Arbejde.

Kilder. De vigtigste utrykte Kilder er Landvaesenskommissionsforretningerne, som, da jeg paabegyndte Arbejdet, laa i Skanderborg Amts Arkiv, hvorfra de velvilligst laantes mig. Da Pakkerne ikke var ordnede eller katalogiserede, kan der ikke henvises til nogen bestemt, men en Gang for alle til disse Arkivalier, der straks efter Brugen afleveredes til Landsarkivet i Viborg. — Pakkerne indeholdt dog langt fra alle Rytterdistriktets Udskiftningsforretninger, saaledes manglede hele Framlev Herreds Forretninger, og de har ikke vaeret til at opdrive trods ihaerdig Sogen. — Der fandtes af Rytterdistriktets ca. 150 Udskiftningsforretninger kun 50, der var saa fuldstaendige, at man med Sikkerhed kunde afgore de vigtigste Faktorer i Udskiftningerne: Udskiftningsaar og Landinspekt^r, Udskiftningsmaade, Antallet af Lodder, Udflytninger, samlede Antal ftuse og Gaarde, Klager m. m., og selv om disse Kendsgerninger kunde fastslaas, manglede ofte Afgorelse paa Klagerne, ligesom det ofte kunde knibe at afgore, om de Bestemmelser, der blev vedtaget paa Aastedsmoderne, virkelig blev udfort. Det kunde nemlig ske — som i Rye 1791 — at en Gaard, der var bestemt til at udflyttes, alligevel blev liggende, uden der er skrevet et Ord derom. — Man kendte vel ogsaa dengang til at handle under Bordet.

Foruden Locldernes Bestemmelse, og hvad der ellers forhandledes om paa Moderne om Udflytning, Anbefaling af Bygningshjselp, om Moser og Enge, Graesning til Husmaend 0.5.v., indeholder Forretningerne ogsaa Lodsejernes Klager over virkelige eller indbildte Fornaermelser, Landinspektorernes og Landvaesenskommissionens Bemaerkninger hertil og undertiden Rentekammerets Resolution herpaa. Disse Klager er et meget interessant Stof til Belysning af Bondernes Syn paa hele Udskiftningsproblemet.

En anden vigtig Kilde til Oplysning om Udskiftningerne er Indberetningernetil Anitmaendene efter Rentekammerets Skrivelse af 18. Dec. 1804, som findes i Matrikelsarkivet, Indberetningerne af 1805, som de der kaldes. Denne Kilde giver dog stort set kun Oplysning om Udskiftningsaaretog den udskiftende Landinspektors Navn samt Antallet af Loddertil hver Bys Gaarde. — Efter disse Indberetninger har jeg Oplysningerom

Side 29

gerom80 Udskiftninger, saa det samlede Antal undersogte Byer i Distriktetbliver
130 — men desvaerre er der altsaa flest Byer efter Kilden
med de faerreste Oplysninger.

En tredie vigtig Kilde er Udskiftningskortene, som findes i Matrikelsarkivet, forst og fremmest Originalkort No. 1, Grundlaget for vor nuvaerende Matrikel. Disse Kort udarbejdedes af en Landmaaler paa en Landinspektors Vegne, mens Arbejdet stod paa, hvorefter et Eksemplar afleveredes til storste Lodsejer i Byen, medens en Kopi tilstilledes Rentekammeret.

Af trykte Kilder har jeg foruden Forordningerne stottet mig til Jacob Mandix: Haandbog i dansk Landvaesensret (1813) og fornaevnte Bog af J. C. Schytte, som giver en Oversigt over en Del af Udskiftningernes Udforelse samt Oplysninger om Udflytninger efter Udskiftningstiden.

Fordeling af Rijtterdistriktets Byer efter Alder og Storrelse. Ved Betragtning af Kortet over Rytterdistriktet (side 40) falder det straks i ojnene, at den ostligste, frugtbareste Del er den taettest befolkede, og at de aeldste Navnetyper er talrigst i denne Egn. Et bredt Baelte, bestaaende af det skovklaedte Sohojland, straekker sig fra Silkeborg til Skanderborg og er uhyre tyndt befolket; af storre Byer findes kun Rye fra o. Aar 1000; alle andre Byer i dette Baelte er samtidige eller yngre Torper. — Det vil vaere af Interesse for Oversigtens Skyld at undersoge Byernes Storrelse paa Udskiftningstiden.

Betragter vi Them Sogn og Thyrsting Herred, finder vi blandt de seldste Byer Them (med 10 Gaarde) og Salten (med 13 Gaarde), endvidere Veiling (10), Vinding (18), Vissing (21), Tonning (8), Dauding (6), Fovling (18) og Rye (16). De ovrige er Smaatorper med kun faa Gaarde: Graedstrup (3), Bryrup (2), Love (6) og Braedstrup (2).

De aeldste Byer i Gjern Herred, den nordligste Del af Rytterdistriktet, er faatallige; der findes kun 3 -ing-Byer, Ailing, Torring og Sorring med henholdsvis 15, 9 og 16 Gaarde. Der findes ikke her saa lidt som i Thyrsting Herred -lev-Navne, derimod en Del paa -sted, f. Eks. Flensted (12); de fleste andre er smaa Torper eller Byer med Endelsen -by, Dalby (3), Lyngby (17) og Laasby (13).

I Framlev Herred findes en lille Gruppe Navne paa -lev: Framlev (17), Harlev (10), Horslev (3), og sammen med en endnu aeldre, Galten (14), Stjser (18), Storring (12) og Lillering (9), vidner Bebyggelsen om stor iElde. Der findes her et Par Navne paa -by, Skovby (21) og Skibby (6), hvorimod der er forholdsvis faa Torp-Byer, f. Eks. Taastrup (9).

De aeldste Navne i Hjelmslev Herred er sikkert Gram (11), Siim (9), Horning (11), Blegind (16), Adslev (10), Stilling (9) og Fregerslev (7). De ovrige Byer er relativt unge, fra o. Vikingetiden, og praeget af Skovrydninger, f. Eks. Vitved (17).

Side 30

I Voer Herred er Taaning (10), Yding (19) og Elling (10) sikkert nogie af de aeldste. I dette Herred findes mange nyere, store Byer: Grumstrup (22), Kattrup (11), Vedslet (10) og Tvingstrup (10). Her har aabenbart vaeret skovrigt og Skovene vaeret ryddet ret tidligt, hvorefter der paa den letbehandlelige Jord er vokset store Udflytterbyer op.

Taget som Helhed er Byerne i Rytterdistriktet meget gamle. De er ikke store, vel ikke som de sjsellandske fra sanime Tid, men Storsteparten af den dengang dyrkelige Jord har vaeret taget i Brug, inden Vikingetidens

Samtidig harder vseret Jord nok til en intensivere Dyrkning af Landet, da Torp-Byerne grundlagdes. Disse er dog vist smaa, undtagen for Voer Herreds Vedkommende. Nogle af de nyere Navne baerer Praeg af Skovrydningstiden, men dog ikke saa mange, som man kunde have ventet i disse Skovegne, men Kongerne havde endnu i det 15. og 16. Aarhundrede store Vildtbaner her. Torp-Byerne er altsaa grundlagt paa Overdrev, Heder og anden ode Jord.

Udskiftningstider. — Hvornaar tog Udskiftningen i Distriktet saa sin Begyndelse? — Bortset fra en saerlig Skovdeling i Rye 1769, var Toustrup By i Gjern Herred den forste. Den udskiftedes 1771 af ueksamineret »Landinspektor<: Preben Hansen, »en Bondemand« fra Hollund i Vejle Amt. Toustrup-Udskiftningen var formentlig efter samme Princip som hans omtrent samtidige Udskiftning af Gjedved, nemlig efter Recepten: paa Tro og Love, Lykke og Fromme — og efter et praktisk Skon som Landmand, men uderi at tegne Kort, uden Taksation eller Delingsplan. — Som naevnt kunde Udskiftningen her i Rytterdistriktet vanskeligt tsenkes begyndt for Ryttergodsets Bortsalg 1767, og en Del Aar var gaaet med Overvejelser angaaende Salget, og da blev der naturligvis ikke taenkt paa Udskiftning. Desuden forlob nogen Tid efter Salget, inden Ejendomsforholdene endelig bragtes i Orden. De faa private Godsejere i Egnen taenkte heller ikke paa Udskiftning, inden Distriktets Selvejerbyer var begyndt. — Den sidste Udskiftning fandt Sted i Laasby 1813.

En Oversigt over Udskiftningstiderne ser saaledes ud:

1771—80: Toustrup (71), Mjesing (77), Udstrup (79), Hylke (77), Grumstrup (79), orridslev (79), orskov (74), Tvingstrup l. Gang (75), Borup-Overby (o. 74), Moballe (77), Illerup (77), Svejstrup (79), Firgaarde (79), Adslev (77), Hvolbsek (78), Virring (79), Vitved (79), Fastrup (78), Blegind (79), Horning (78), Fregerslev (79), Bjertrup (79), Gram (77), Foerlev (77), Brorup (80), Boes (80), Jexen (80), Farre (80), Sporup (80), Grolsted (80), Lyngby (80), Oustrup (80), Svenstrup (75), Hem (80), Stjaer 1. Gang (80), Framlev (79), ialt 36 Byer.

Deter interessant at se, at kun een lille By, Hem, i Thyrsting (og
ingen i Vrads) Herred er blandt de forste. Atter en Bekraeftelse paa, at

Side 31

de store Skove og Soer saetter kulturelle Skel mellem ost- og midtjydsk,
og at Kulturen vandrer fra ost mod Vest.

1781—90: Elling (81), Fruering (81), Baastrup (83), Vedslet (83), Kattrup (89), Fovling (89), Bjodstrup (85), Ejer (86), Vinding (88), Alken (84), Bjedstrup (82), Siim (83), Hemstok (83), Nygaarde (83), Nr. Vissing (89), Haarby (82), Soballe (83), Stilling (81), Skaarup (83), Dorup (82), Rogen (82 og 88), Klintrup (81), Horn (83), Faarvang (83), Laven (89), Skjellerup Nygaarde (81), Ellerup (89), Svinsager (83), Ring (84), Braedstrup (89), Haarup (90), Lillering (90), Skorup (87), Naarup (88), Gandrup (89), Yding (84), Them (87), Sebstrup (87), Salten (88), Holmstoel-Dalby (81), Harlev (84), Storring (82), Galten (81), Skovby (81), Hover (82), Mollerup (90), Ailing (82), Tulstrup (82), Torring (83), ialt 49 Byer, nogenlunde jsevnt fordelt over Distriktet.

1791—1800: Sdr. Vissing (93), Addit (94), Voerladegaard (97), Tebstrup (97), Riis (91), Taaning (95), Horndrup (95), Saaby (93), Moldrup (00), Love (94), Rye (91), Emborg (97), Venge (93), Vrold (97), Jaungyde (93), Truust (00), Voel (93), Sminge (94), Skjellerup (94), Haarup (96), Linaa (95), Skanderup (92), Gjern (99), Gjesing (97), Grasdstrup (99), Slagballe (99), Trseden (92), Dallerup (00), Sorring (92 eller 93), Mogelby (94), Skjorring (96), Herskind (96), Fogstrup (95), Tommerby (91), Taastrup (93), Skibby (98), Logager (00), Skivholme (97), Dorup (93) og Veiling (91), ialt 40 Byer.

Efter 1800 udskiftedes kun 5 Byer i Rytterdistriktets Omraade: Dauding
(04), Burgaarde (02), Sjelle (07), Flensted (06) og Laasby (13).

1771—80 udskiftedes altsaa 27 % af Byerne, 1781—90 37 %, 1791—
1800 30,7 % og efter 1800 kun 3,8 %2).%2).

Oversigt over Udskiftningsforordningerne*). — Paa Frederik V's 50- Aars Fodselsdag d. 31. Marts 1755 udsendtes en Opfordring til alle og enhver om at udarbejde en Afhandling angaaende »alle de Sager, der kan vsere tjenlige til Opretholdelse af Landets Flor« og indsende Vaerkerne til Statsministeren A. G. Moltke⁴).

Denne Kundgorelse var af uhyre Vigtighed for Landboreformernes senere Forlob, idet der hermed var aabnet Adgang til Diskussion om Fremskridt og Forbedring og givet Mulighed for at ove Kritik af den bestaaende

Det varede heller ikke lsenge, inden der kom Gang i Diskussionen
om, hvad der tjente til »Landvaesenets Fremtarv og Nytte«, og 26. Oktober

2) Udskiftningsaaret for de forskellige Byer falder ikke helt sammen i de forsk. Kilder. Hvor der har vseret Tvivl, har jeg benyttet Indberetningernes Aarstal.

3) Dette Afsnit er udarbejdet paa Grundlag af Forordningerne og Hans Jensen: Dansk Jordpolitik 1757—1919 I, S. 20—184 (1936).

4) Adam Gottlob Moltke (1710^—92), Overhofmarskal, Statsminister, Ejer af »Bregentved«.

Side 32

1757 nedsattes en Kommission, der skulde overveje Jordernes bedre Dyrkningog i Saerdeleshed, hvorledes Landsbyernes Overdrev kunde opdyrkes. — Kommissionens Arbejde nedfaeldedes i 3 Forordninger om FaellesskabetsOphaevelse. Det bestemtes heri, at en Udskiftning og en Indhegning skulde ske »forst by-, saa lodsejervis«. Mindretallet kan ikke saette sig imod Udskiftningen, men skal deltage i Udgifterne ved denne. — Hvor der bliver Vanslieligheder med Udskiftningen, venter man, at »man ved Magelaeg eller andet Vederlag soger at faa hinanden ud af Fsellesskabet«. — Det hele er altsaa baseret paa »det allernaadigste Haab«, at BeboernesVelvilje kan overvinde Hindringerne — men det var et spinkelt Gundlagat bygge paa.

Fra Statsmagtens Side gennemfortes dog ingen dyberegaaende Landboreformer paa Frederik V's Tid; kun de private Godsejere brugte deres Myndighed til al: gennemf'ore Reformer paa deres Godser. Det forste Forsog blev gjort j)aa Enkedronning Sophie Magdalenes Gods »Horsholm« 1769^—71. Derpea fulgte Kobenhavns Magistrats Reformer paa »Bistrup« og dernaest Reformerne paa »Bernstorff« 1764, der ogsaa omfattede Faellesskabets Ophssvelse og Udskiftning mellem de enkelte Bonder.

Disse Reformer viste, at det kunde nytte at gore Bonden fri, og da de tillige blev foretaget lige uden for Kobenhavns Porte, kunde Regeringen ikke undgaa at faa oje paa dem, og de blev derfor, tilligemed Droftelserne i Litteraturen, Aarsag til Oprettelsen af Generallandsvaesens-Kollegiet 1768, hvis Arbejde blev en Lovgivning, der kom til at berore en Ra?kke vigtige landboretslige Forhold.

Dette Lovgivningsarbejde samledes i Forordningen af 23. April 1781, hvis Hovedpunkter var folgende: 1) enhver Lodsejer har Ret til at faa sin Jord udskiftet af Fa?llesskabet og henlagt paa heist eet, hojst 2—32^—3 Steder; 2) selv om kun een Ejer i Byen forlanger sin Jord udskiftet, skal der straks laegges en Plan for hele Byens senere Udskiftning; 3) alle Udgifterne ved Udskiftningen skal fordeles paa samtlige Beboere (Lodsejere), ogsaa paa dem, der ikke onsker udskiftet. — Forordningen af 1781 tog alene Sigte paa i Driftsfsellesskabet, ikke i Ejendomsforholdene, og den fremhaever stadig, at enhver skal have fuld Erstatning for, hvad han maatte miste af det, han havde for Udskiftningen. — Der bestemmea bl. a. videre, at der ydes Byggehjaelp, i Regelen 80^—100 Rdl. til de Bonder, der flytter deres Gaarde uden for Byen.

Landinspekt&rerne'¹) var beskikket af Kongen efter i nogen Tid at have vaeret Landmaalere og fundet egnet til Beskikkelse i teoretiske saavelsom praktiske matematiske, okonomiske og juridiske Kundskaber. Naar en Udskiftning skulde foretages, antog Lodsejerne i en By selv en Landinspektor til at forestaa Arbejdet. Dette bestod for Landinspektorens

5) Folgcnde er bvgget paa Forordningen af 23/4 1781, samt paa Mandix' Haandbog i Landvsesensret.

Side 33

Vedkommende — efter at han ved en Assistent, en Landmaaler, havde optaget et Kort over Bymarken — forst i at reducere de enkelte Jordstykker»Aas for Aas« til en bestemt Takst, i Regelen til Takst 10, og dernaest udregne, hvor meget hver Lodsejer kunde tilkomme af Bymarkenefter specielt Maal (efter »Brug«) eller i Forhold til Hartkorn; dernaestgiver han Udkast til en Delingsplan, hvorefter der holdes Aastedsmode,i Regelen flere, hvori Landinspektoren deltager som Raadgiver og sagkyndig. — Undertiden har Lodsejerne dog selv lavet en Delingsplan til deres Jorders Udskiftning, dog kun ganske faa Steder i Distriktet, f. Eks. i Gandrup, Skanderup og i Tvingstrup, hvor Forvalteren paa »Stensballegaard« foretog Udskiftningen. — Nu bliver det ogsaa LandinspektorensOpgave at overtale Lodsejerne til at gaa ind paa den forelagteDelingsplan, og her har de fleste sikkert haft al deres Kunst behov,og sjseldent har den vaeret tilstraekkelig til at faa Sagen til at glide, i hvert Fald ikke i forste Omgang. Landinspektoren maa endvidere staa til Raadighed med Erklaeringer og Udtalelser i enhver Sag Udskiftning angaaende sanit udtale sig om Klager. — Gaar en Udskiftning helt i Staa, kan Lodsejerne afskedige Landinspektoren og antage en anden, hvilket har vaeret Tilfaeldet flere Steder, bl. a. i Rye. En Landinspektor kan ogsaaantages for at undersoge en andens Udskiftning, eller han kan beskikkesdertil. I hvert Stift var ansat en Stiftslandinspektor, som lonnedesmed et vistnok ret beskedent Honorar for Pligten til at paatage sig Udskiftning eller Omskiftning. Han var i ingen anden Henseende haevet over de ovrige Landinspektorer.

Den forst optraedende Landinsp>ektor paa Skanderborgegnen var fornaevnte Preben Hansen, men hans Virke blev dog ikke langt her. Han forsogte sig med Toustrup, senere med Gjedved og Rye, men med meget ringe Held, idet Herredsfogeden pure kasserede hans Arbejde. Han naaede dog at udskifte Smaabyerne Borup og Overby i Kattrup Sogn.

Den virksomste Landinspektor er Stiftslandinspektor Andreas Haar⁶) i Aarhus; han har foretaget 25 Udskiftninger her, og de horer alle til de tidligste. Han udskiftede saaledes Grumstrup, orridslev, Vinding, Rye, Firgaarde, Hvolbaek, Fastrup, Blegind, Horning, Fregerslev, Foerlev, Torring, Ailing, Nimdrup, Fovling, Haarup, Traeden, Lillering, Hem, Dorup, Yding, Framlev, Sdr. Vissing, Saaby og Tonning.

To Ting karakteriserede Haars Udskiftninger: Stjerneformen og forholdsvis mange Udflytninger. Han har aabenbart forstaaet at overtale Folk til at flytte ud. Af 22 Byer med Udflytning har Haar alene udskiftet de 10. Af hans Udskiftninger har jeg haft Lejlighed til naermere at undersoge 18, og heraf er de 16 stjerneudskiftede.

6) Andreas Nicolai Haar; dobt 1745 i Tjsereborg ved Hillerod; blev Landmaaler 8/₁₂ 1769, Landinspektor 1/₉ 1774, Stiftslandinspektor i Aarhus 13/₅ 1776; dod i Aarhus B/₈ 1797. — Medleni af Kronprinsens Klub.

Side 34

De fleste skelner nu mellem gode Udskiftninger og Stjerneudskiftninger, men man saa vist anderledes paa det dengang. Schythe har i sin Beskrivelse af Skanderborg Amt, som han besogte i Aarene umiddelbart efter de sidste Udskiftninger, klart taget Stjerneudskiftningen i Forsvar fremfor Udskiftningen med de mange Lodder, og dette Syn er sikkert blevet ham bibragt ved Besog hos Bonder, Praester og Herremaend, som han med Beskrivelsen for oje besogte. Saaledes fremhaever han Stjerneskiftningen i Foerlev paa Bekostning af f. Eks. Fovling, hvor hver Mand har faaet Lodder paa 5—65^—6 forskellige Steder. Men Foerlev har ogsaa god, ensartet Jord, tivorimod Fovlings Jorder er uensartede, og hver skulde selvfolgelig have baade af den gode og den daarlige Jord.

En samtidist arbejdende Landinspektor paa Egnen var Ole Munk⁷). Han udskiftede 19 Byer i Distriktet: Alken, Braedstrup, Gandrup, Gjern, Elling, Rogen, Hover, Venge, Nr. Vissing, Haarup, Jaungyde, Sporup, Burgaarde, Ring, Skorup, Grolsted, Lyngby, Vrold og Oustrup. Kun 3 af disse, Gjern, Elling og Vrold fik Gaarde udflyttet. Han har flere »strimmel«-udskiftede Byer, men om dette er en Fordel, er vanskeligt at bedomme, da Strimlerne kan vaere saa lange og smalle og saa fjerntliggende, at en Stjerne kan vaere at foretraekke. Dette var f. Eks. Tilfaeldet i Gjern, hvor Strimlerne strakte sig over V2 Mil fra Byen. Munks Udskiftninger har i Regelen mange Lodder. Om Jaungydes Udskiftning siger Schythe simpelthen, at den er saa forkert som vel inuligt, idet hver af de 18 Gaarde fik 6—76^—7 Lodder. Ring har 5—65^—6 Lodder, Gandrup og Rogen 3, men Braedstrup fik sin Jord samlet; her var dog ogsaa kun 2 Gaarde.

En Landins;pektor, der ligeledes virkede blandt de forste, men dode tidligt i Udskiftningstiden, var Bruhn fra Skanderborg⁸). Han naaede dog at udskifte 12 Byer i Egnen: Gram, Horn, Jexen, Kattrup, Ustrup, Virring, Soballe, Tulstrup, Baastrup, Bjedstrup, Brorup og Horslev. — Bruhns Udskiftninger var visl ikke fremragende, de var overvejende stjerneformede. Om hansi Udskiftning af Jexen staar i Indberetningerne af 1805: Gaardene er af hojst forskellig Hartkorn, hvilket skyldes den urimelige Taksation og den slette Udskiftning (der var 6 Lodder). — 3 af hans Udskiftninger har Udflytning, Udstrup, Virring og Gram, hvilken sidste gav ham Kvaler nok, idet 10 af 11 Beboere klagede over Udflytningen (Udflytteren ene undtagen!).

Til de oeldsle Landinspektorer horer ogsaa Dynastiet Wesenberg, af
hvilke Daniel Wesenberg og Sonnerne Ludvig og Frederik har foretaget
mange Udskiftninger i Distriktet.

D. Wesenberg9) udskiftede Illerup, Klintrup, Moballe, Taaning og

7) Ole Munk, aiskediget Major, blev Landmaaler 27/₀ 1771, Landinspektor 4/o 1774.

8) Hans Severin Bruhn, Landmaaler 1772, Landinspektor 1781, dod i Storring 1783.

9) Daniel Jacob Wesenberg, fodt 1736 i Schonhausen, Mecklenburg-Strelitz. Landmaaler 1772, Landinspektor 1773. 1801—28 Stiftslandinspektor i Ribe, dod 17/₂ 1830 (se Tidsskr. for Opmaalings- og Matriculsvaesen XV, 131 ff.).

Side 35

Storring, hvoraf Klintrup og Moballe var blok-strimmeludskiftede, Resten stjerneformede. — Fr. Wesenberg¹⁰) udskiftede Sorring, Svejstrup, Truust, Vitved, Stjaer, Harlev, Galten og Boes; de fleste var blok- eller strimmeludskiftedemed 2—32^—3 Lodder. — Ludvig Wesenberg¹¹) udskiftede kun Them og Linaa Skov.

Byerne Tvingstrup (2. Gang), orskov, Horndrup, Bjertrup, Skjellerup
Nygaarde, Mollerup, Farre, Linaa, Holmstoel udskiftedes ogsaa af en
Wesenberg, men det fremgaar ikke af hvilken.

Mod D. Wesenberg rettede Illerup-Maendene svaere Beskyldninger i Anledning af hans Udskiftning af Byen. Beskyldningerne gik bl. a. ud paa, at han havde lavet om paa Delingsplanen »saa paa een Maade, nu paa en anden«. En havde faaet for megen Jord efter Hartkorn i Indmarken, en anden for lidt. En Gaard paa 5—25^—2 i Htk. kan ikke avle mere H0 end en paa 2—5.2^—5. De forlanger derfor en anden Landinspektor, der vil give dem lige efter Hartkorn. — I sin Erklaering hertil svarer Wesenberg, at Amtmanden, Woyda paa Venggaard (nu »Sophiendal«), nok kan se, at der var sket en »Sammenrottelse« mod ham (Wesenberg), »hvorpaa de agter om muligt at faa en Resolution for at saette hele Byens Mark i Forvildelse«. Der er to Slags Klagere, haevder Wesenberg videre, de forste er inkompetente til nogen Slags Klage, de andre er übefojede. — Naa, det forekommer mig en noget grov Inddeling; trods Landinspektorens Forsikring om Uskyld, var der dog noget muggent ved Soren Rasmussens Tildeling (en af Klagerne). Wesenberg har snakket privat med en af Landvaesenskommissaererne, og de er blevet enige om at laegge et Stykke Jord til Soren Rasmussens Lod; hvorfor vides ikke. Det forst indsendte Eksemplar af Klagen bliver borte for Amtmanden, og der kom ingen Resolution paa den naeste. I en ny Klage haevder Bonderne bl. a., at Wesenberg har gjort dem stor Uret, opfordret dem til at opbraende det forste Kort, og da de ikke vilde det, har han taget det i Forvaring; de paastaar, at han har delt Jorden imod Kommissionens Eragtning, samt at han to Gange har lavet Udskiftningen om, og den er stadig blevet ringere. — Desvaerre findes ingen Resolution paa Klagen.

Af andre Landinspektorer, der har virket i Distriktet, skal naevnes
nogle faa, men deres Udskiftningere er saa faatallige, at det ikke kan
lade sig gore at danne sig et Skon over deres Duelighed.

Landinspektor Hegelahr12) udskiftede Hylke, men naaede ikke at faa Mjesing
faerdig for sin Dod.

10) Johan Friederick Wesenberg (Son af D. J. W.), fodt i Pornmern 1759, Landmaaler 1774, Landinspektor 1782. 1799 Stiftslandinspektor i Aarhus Stift; 1801—20 Arntsforvalter i Randers Amt med Bopael paa Riis Molle ved Randers; dod her 4/₃ 1822.

11) Martin Ludvig Daniel Wesenberg (Son af D. J. W.), fodt i Pommern 1763, Landmaaler 1782, Landinspektor 1787, Stiftslandinspektor i Aarhus Stift 1801, Karnmerraad, Tiendekommissaer; dod paa Estvadgaard ved Skive 1O/_1O 1826.

12) Herman Hegelahr, cand theol., dobt 1745 i Saxkobing, Landmaaler 27/₇ 1768, Landinspektor 7/_lo 1773; dod for 1778.

Side 36

Landinspektor Slebsager13) udskiftede Riis, Tebstrup, Bjostrup og Ejer.
Landinspektor Ravn, Vejle14), udskiftede Riis Skov og Rye Skov.
Landinspektor Stockflet15) udskiftede Skaarup, Stilling og Svinsager.
Landinspektor Gravlev18) udskiftede Salten i Them Sogn.
Landinspektor Dahl, Aarhus17), udskiftede Voerladegaard.

Ueksamineret Landinspektor Windelev, Katvad Molle18), udskiftede Taastrup,
Faarvang og Naarup.

Landinspektor Schuckardt19) udskiftede Vedslet.

Landinspektor Thyge Bjerring2o) udskiftede Emborg og Herskind.
Landinspektor Svendsen2l) udskiftede Graedstrup, Slagballe og Nimdrup.

Den interessanteste Landinspektor, og den, der er flest Oplysninger om, er uden Sammenligning Proprietor Sorensen, »Laven Hougaard«, en blodrig, hidlsiig, men jovial og lidt gerrig Storbonde fra det 18. Aarhundredes Slutning. Han er sikkert den dygtigste Landinspektor i Distrikte t²²).

Sorensen foretog ialt 17 Udskiftninger i Distriktet: Flensted, Laven, Fruering Skov, Horn Udmark, Jexen Bys Graesning, Voel, Skibby, Sjelle, Moldrup, Skjellerup, Haarup, Laasby, Skanderup (Gjern Herred), Sminge, Toustrup (2. Gang), Gjesing og Dallerup. Det faldt som den yngste Landinspektor i hans Lod at foretage en Del Graesnings- og Hedeudskiftninger samt Undersogelser af aeldre Udskiftninger. — Over Halvdelen af hans Udskiftninger var stjerneformede, og kun 3 har Udflytning. Toustrup er ikke £od, men det skyldes for en Del Naturomgivelser, da en bred Dal adskiller Ind- og Udmark.

Landinspektor Sorensen giver paa sin brede, folkelige Maade en Beretiringom

13) Usikkert hvilken Slebsager, da Fornavnet mangier.

14) Soren Ravn, Kammerraad, Tiendekommissar, fodt 1766, Landmaaler «/₁₂ 1791, Landinspektor 19/₆ 1812; dod i Jelling 1837.

15) Eccard Christian Stockflet, fodt ca. 1748, Landmaaler 1768, Landinspektor 1779, fra 1890 Stift:slandinspektor paa Lolland-Falster; dod 23/₃ 1822.

16) Usikkert hvilken Gravlev, da Fornavn mangier.

17) Johs. Dahl, Lojtnant, fodt 1775, Landmaaler 1797, Landinspektor 1801; dod 27/₈ 1815.

18) Übekendt.

19) Conrad v. Schuchardt, fodt ca. 1763, Landmaaler 1784, Landinspektor 1799; dod 13/io 1819 paa »Villestrup« ved Mariager.

20) Student Thyge Bjerring fik Bestalling 1798.

21) Ditlev Svendsen blev Landmaaler 7/₅ 1794, Landinspektor 6/₆ 1800.

22) Soren Sorensen, fodt »i Bondestand« 1762 og var Bonde til sit 16. Aar. Han faar 1786 Rekommandation som Foged paa »Mejlgaard«, tog Landmaalereksamen for 1789, da han dette Aar fik Anbefaling fra Proprietor Hoff, »Ryomgaard«, for Dygtighed saavel i Jura som i Landmaaling og Landvssen. 1791 blev han Exam, jur. og beskikkedes samme Aar som Landinspektor. Han havde mange Anbefalinger for Dyjftighed og Hurtighed samt Stabilitet i Opmaaling, og Landmaaler- Konduktor N. Morville berommede hans Geni til Udskiftningsforretninger. Stiftamtmand Hoegh-Guldberg gav ham en ypperlig Anbefaling for samme og tilt'ojede, at han overall i Stiftet var bekendt, troet og agtet. — Han var meget velhavende og ikke saa lidt na^rig.

Side 37

retiringomBesvaerlighederne ved Udskiftningen. Han skriver folgende
om Laasby:

»Agermarken er af forskellig Natur: En liden Del Sand- eller Saederugsjord, en stor Del sur og kold Jord, det ovrige gode eller middelgode Jorder. At laempe disse Naturens Omstaendigheder til at opnaa Nytte af Udskiftningen, enhver saa vidt muligt at faa sine samlede eller ikke for mange Steder, gor Udskiftningen vanskelig. Sandjorden er for lidet og ligger desuden for adsplittet paa adskillige Kanter til deri at tildele enhver en Lod, somme maa derfor tildeles nogle. Den sure eller kolde Jord er heller ikke samlet beliggende for Byen, at alle deri kan tildeles Lodder, men sammen med mere kan tildeles nogle efter Beliggenhed, omtrent til af en Mands Lod, og denne maa da have en aparte Lod i den gode Jord. I saa vidt der er Jord nok i Vestermarken for de derved beliggende Gaarde, vil det vaere upasseligt at udlaegge dem Jorder laengst henne i Sonder- eller ostermarken; og derimod Gaardene i ostbyen som Folge deraf igen Jorder laengst henne i Vestermarken, thi ind for hinandens Gaarde kan de ikke faa, isaer naar de Gaarde (8 halve Gaarde) som ligger at kan tildeles de kolde Jorder, ikke faar alt, men kun x/ 4x/4 eller lidt over og nogle mindre Andele af de ringere Jorder og ligesom ved ostermarken en stor Del fra Byen fraliggende«.

I Skannerup var Sorensen komraet ud i hoj S0; 5 Gaardbeboere og 2 Husmaend uden Hartkorn klager over, at han har forladt Udskiftningeni Utide, d. v. s. for den var faerdig, og at han ikke har faaet deres skriftlige Tilstaaelse, som fordredes i Forordningen af 1781, § 29. Dette naegter Sorensen. — Endvidere har Beboerne haft 4 »uvillige« Maend til at efterse nogle formodede Udskiftningsfejl. Dette tager Sorensen hojst unaadigt op og skriver i sin Erklaering hertil: »Hvad angaar at de klagendevilde lade deres formentlige Udskiftningsfejl ved saakaldte uvillige Maends Granskning undersoge, hvilke lettelig desvaerre ved en rnislig Anforselkunde blive villige, saa maa jeg underdanigst forestille, at dette efter min Indsigt ikke kan eller bor finde Sted, da det var at gore Udskiftningentil en Processag — mod Forordningen. Men hvad skulde disse fire gode Maend forrette? At paaskonne Opmaalingens Rigtighed, hvoroverder ikke klages, det forstod de ikke og kan ikke. — At skonne over Taksationen, dette kan ej finde Sted, da den een Gang er lovlig forrettet til vedkommendes Fornojelse og derefter til Tings afhjeinlet. — At paaskonneDelingsplanen? Denne er indgaaet af vedkommende, og jeg ser ikke, at andre end Landvaesenskommissionen har Ret til. at paakende, om den er fulgt eller ikke. — At paakende, om hver Lod indeholder, hvad den skal efter Maal og Taksation, ved jeg ej kan ske af andre end den Landinspektor, som det hojkongelige Rentekammer i fornoden Fald maatte befale at undersoge saadant, hvortil jeg henholder mig«. — Klagenbliver da heller aldrig behandlet paa Aastedsmode. — Grunden, til

Side 38

at Beboerne ha: antaget de fire »Granskningsmaend«, er selvfolgelig den
at spare Penge.

Betalingen for Udskiftning blev for Landinspektorernes Vedkornmende aftalt for hver Forretning og forskelligt for hver By. Man akkorderede simpelthen med Landinspektoren, man engagerede. Dog var der i Forordningen af 1781, § 27, fastsat visse Maksimumstakster pr. Td. Ld., men i de fleste Forretninger, jeg har set, harder altid vseret beregnet en Pris pr. Td. Htk., og den laa altid noget under den i Forordningen fastsatte for tilsvarende Arbejder. Haar fik f. Eks. 13 Mark pr. Td. Htk. for at udskifte Firgaarde, og Wesenberg fik 2 Rdl. 3 Mk. pr. Td. Htk. at betale, naar Halvdelen af Opmaalingen var sket, Resten, naar Lodderne var udsat og alt faerdigt. (I Betalingen var Prisen for Kortet inkluderet med en Sjettedel). — De fleste Aftaler var i Overensstemmelse hermed, selv oni enkelte har faaet pruttet en Landinspektor laengere ned. — Der var jo ogsaa Jyder dengang.

Udflytning. Et vigtigt Led i Udskiftningen var Udflytning. En regional Oversigt skal derfor indfojes her. — I Det Skanderborgske Rytterdistrikt harder i Modsaetning til f. Eks. sjaellandske Udskiftninger kun vseret faa Udflytninger, hvilket forst og fremmest hsenger sammen med en udstrakt Anvendelse af Stjerneformen samt Byernes Lidenhed. — Oversigten ser saaledes ud (Tallene i Parantes angiver Antallet af Gaarde i Byen):

Ailing (15) 6,7 %; Dorup (21) 9,5 %; Flensted (12) 33,3 %; Gjern (24) 12,5 %; Gram (11) 9 %; Elling (10) 10 %; Hem (6) 16,6 %; Hvolbaek (9) 22,2 %; Rye (16) 18,7 %; Salten (13) 23 %; Saaby (9) 11 %; Sminge (4) 25 %; Truust (12) 25 %; Tonning (8) 12,5 %; Tvingstrup (10) 30 %; Taaning (10) 60 %; Udstrup (10) 10 %; Vinding (18) 11 %; Virring (9) 22,2 %; Voel (15) 20 %; Vrold (15) 20 %; Yding (19) 5,2 %. —

Uden Udflytning udskiftedes folgende: Adslev (10), Alken (4), Baastrup (7), Blegind (16), Bjedstrup (2) og Brsedstrup (2), Brorup (10), Firgaarde (8), Fregerslev (7), Grumstrup (22), Gandrup (14), Horn (8), Hylke (9), Illerup (12), Jexen (11), Klintrup (6), Kattrup (11), Laasby (13), Rtfgen (10), Riis (10), Stilling (9), Them (10), Toustrup (17), Voerladegaard (6) og Vitved (17).

Af 47 Byer har 25 saaledes ingen Udflytning, 4 har under 10 %, 19 har over 10 %; et stort Spring er der fra Gennemsnittet heraf til Taaning, der ligger paa 60 %; den naestfolgende nedad er Flensted med 33,3 %.

Deter naturligvis de storste og vanskeligst beliggende Byer, der har
den storste Udflytningsprocent, men ogsaa nogle smaa Byer som Hvolbaek,Saaby,
Sminge og Tonning har en ret stor Udflytningsprocent,

Side 39

hvilket kan skyldes »de Jokale Omstaendigheder« eller en dygtig Landindspektor,der
har forstaaet at overtale Folk til at flytte ud.

Ssetter man Udflytningen i Forhold til Udskiftningsaaret, finder man folgende: I 1770'erne udskiftedes 12 Byer med Udflytning, bestaaende af ialt 133 Gaarde, hvoraf 6 udflyttedes, altsaa 4,5 %. •— I naeste Tiaar udskiftedes 20 Byer med Udflytning, bestaaende af 204 Gaarde, hvoraf 12 udflyttedes, 5,7 %. — I 1790'erne 13 Byer med 161 Gaarde og 20 Udflytninger, 12,4 %. Fra 1800 til 1810 4 Byer med 53 Gaarde og 7 Udflytninger, 13,2 %. Efter 1810 udskiftedes i Distriktet kun Laasby (1813), hvor ingen Udflytning fandt Sted.

En alsidig Betragtning over Sporgsmaalet om Udflytning giver Landinspektor
Haar i Anledning af Gjern Bys Udskiftning (soni han paabegyndte).
Her er Tale om 3 Udflytninger:

»Naar Gjern By skal udskiftes, saa det til saavel de nulevendes som Efterkommernes sande Gavn og Fordel saavel som Panthavernes Sikkerhed, saa den ikke om nogle Aar skal vorde fortrydt, saa maa i det mindste 3 Gaarde udflyttes til lsengst fraliggende Markskel (Tvilum). De skal overtales eller paalsegges Udflytning. Med Hensyn til Jorden bliver de vel tjente og faar alle deres Jord paa eet Sted — hvilken Herlighed vil det vaere for dem! At kunne bo midt i deres Mark og med deres Kreaturer at have saa kort en Drift i Stedet for at blive i Byen og faa Mark paa 4 forskellige Steder, eller lsengst fraliggende. En herlig og ojensynlig Nytte for Udflytterne saavel som for de andre Bymsend, der da og for det meste kunne faa Mark paa eet Sted. — Man ved af Erfaring, hvor meget ikke alene Bonder, men endog mange, som skulde vaere og er klogere end disse, ja, skulle laere og foregaa disse med et godt Eksempel til Hs. Majestsets allernaadigste Vilje, er indtagen i Fordomme mod Faellesskabets Ophaevelse og imod Udflytningen, der dog tilvejebringer de i alle Henseender fordelagtigste Udskiftninger . . .« — Vil de 3 ikke udflytte, kan de efter Haars Mening i Henhold til Forordningens § 3 »forceres« dertil af Rentekammeret. Endvidere har Hs. Maj. mere end de halve Kobesummer (Restkobesummerne fra Rytterauktionen) staaende i Gjern, og der er saa meget mere Grund til at insistere paa Gaardens Udflytning, som Kongens Penge derved betrygges, og Pantet forbedres og konserveres.

Gjern skal udskiftes i Blokke, fortsaetter Haar, og vil de 3 ikke flytte ud, faar de de yderste Lodder. — Af andre Fordele ved Udskiftningen naevner Haar: kortere Vej med Godningen, Jorden kan dyrkes bedre, mindre Korsel, bedre Opsyn med Markerne, og som Modsaetning fremhseverhan den besvserligere Drift, hvis de bliver i Byen. Han slutter: ». . . man kender Bondernes af slette og ugrundede Fordomme indtagne Tsenkemaade, men man ved af lang Erfaring, at de saavel i andet som og ved Udskiftningen taenker paa den korte, nservserende Tid uden at se til Folgerne i Tiden og bekymre sig om, hvordan de vil blive. Jeg har

Side 42

hort nogle Maerid i Gjern, som naesten har Y_a Mil til bemeldte .lord, sige, at de ineget hellere vilde have Udlodderne, men de forstaar sandelig ikke, hvad de forlanger eller deres eget Bedste, og hvilken Byrde for dem, og de maa da alene se paa den forhaanden vaerende Tid«.

Modviljen ved at flytte uden for Bysamfundet er naturligvis stor og Begrundelsen mangeartet. — Der ligger forst og fremmest en ren umiddelbar, folelsesb3tonet Uvilje mod at flytte ud af det trygge Byfsellesskab til Ensomheden og Selvrisikoen, uden Grandernes traditionsmaessige Hjaelp i Sygdom og Nod. Dette er fuldt ud forstaaeligt, set med den Tids Bondeojne. De bakkede Skovegne har for mange Sognes Vedkommende forstserket denne Uvilje her i Distriktet. Det var ingen Narrespog at flytte ud bag Skovene til Foden af Himmelbjerget, hvor der var langt til Kirke og Skole, Kobmand og Moller. Ja, faktisk kunde et udstrakt Sogn i disse Egne, hvor Skove og Soer og Hojdeforskelle adskiller en Bys Marker, naesten betragtes som to Verdener. Og her, hvor nsesten alle ved Udskiftningens Begyndelse var Selvejere, endda nybagte, vilde man ikke saadan lade sig kaste ud i odemarken, fordi en Landinspektor kom med sine nymodens Paafund. Hvor det var Herregaarde, der ejede Jorden, gik det lettere, da Faesterne ikke kunde nsegte at lade sig flytte ud²³); dette ses tydeligt i Ailing og Tvingstrup, hvor det var »Sophiendal« og »Stensballegaarcl«, der var eneste Lodsejer i de to Byer, henholdsvis i Ailing og i Tvingstrup.

De hyppigst forekommende Vaegringer ved Udflytning begrundedes med, at Udmarken var for ringe, saa Udflytterne fik alt for megen daarligJord, og de lilbageblevne for lidt. Saaledes bad Faesterne i Toustrup under Frijsenborg med denne Begrundelse saa mindeligt Herskabet, at ingen Udflytning maatte ske — og blev bonhorte. Ikke alene var Jordernefra Naturens Haand ringere, men den fjerne Udmark havde i AarhundredernesLob faaet langt mindre Godning og Behandling end Indmarken.Naar man horer, at Glarbo Hede i Rye Sogn dyrkedes i 3 Aar og hvilte i 40, saa var denne Jord, hvis dette Skifte i Driften skal tages bogstaveligt, he I er ikke god at flytte ud paa. Og »Ingen skal tro, at nogen kan svare Skatter og Afgifter af Hejnaes«, sukkede Bonderne i Rye, da Udskiftningen her stod paa. Dette Forhold aendredes kun lidt, selv om Udflytterne fik /Ekvivalens i storre Areal, idet der selvsagt skal storre Heste- og Folkehold, mere Arbejde i det hele taget, mere Godning, til at fa a samme Udbytte af et Areal ringe Jord som af et mindre godt i Indmarken;og selv om de mange, adskilte Lodder selvfolgelig ogsaa gav mere Arbejde, Vogn- og Redskabsslid m. m., saa var der dog den altoverskyggendeFordel for Bonden, at han blev i den lune By. Saadan har de fleste si'kkert set paa den Sag. Kun eet Sted har jeg tydeligt set,

23) Mandix 11, S. ;i9.

Side 43

at Udmarksjorderne blev foretrukket for de spredte Lodder, nemlig i
Adslev.

Naturligvis har Bekostningen ved at flytte ud ogsaa bidraget sit til at oge Modviljen herimod. Ganske vist betaltes der iflg. Forordn. af 1781 Byggehjaelp paa mellem 50^—100 Rdl., i Almindelighed 80 Rdl. her, hvortil kom Grandernes Hjaelp i Form af Arbejde og Korsel, undertiden ogsaa i Penge, men ingen kunde dog bygge sin Gaard op for Hjaelpen. Foruden Byggehjaelpen fra Staten, hvortil der indstilledes af Landvaesenskommissionen, ydedes der den udflyttende ikke saa lidt Arbejde. I Dorup skal Bymsendene saaledes hjaelpe med Nedbrydningen af de gamle Bygninger, Flytning af disse til det nye Sted, Opforelse af Bygningerne der og tillige yde saa megen Korsel og Dagarbejde, som behoves. Hvor store disse Ydelser skulde vaere, kunde Kommissionen dog ikke udtale sig om, men der opnaas en tilfredsstillende Ordning mellem Bymaendene. Byggehjaelpen havde Kommissionen heller ingen Indflydelse paa. — Undertiden bestod Hjaelpen ogsaa i Plojning; jeg har set Pligten omfatte 4—B4^—8 Td. Ld. eller Udkorsel af Godning, i flere Tilfaelde en Snes Laes til hver af Bymsendene. Hjaelpen maa da have strakt sig over flere Aar. Da »Justenborg« i Vrold blev udflyttet, betalte Granderne 200 Rdl. i Byggehjaelp af deres egne Lommer.

Nogle provede ogsaa at lave en »Fidus« ved Udflytningen, idet de nok tog deres Jorder samlede i Udmarken og lovede, at Gaarden skulde blive flyttet ud, men de vilde blive boende i et Par Fag Hus inde i Byen, saa laenge de levede, men dette nasgtedes baade af Bymaendene og Kommissionen; deres fraflyttede Gaards- og Havepladser skulde indgaa i Delingsplanen eller deles til Husmandshuse. En Mand i Ustrup var kornmet i en pinlig Forlegenhed, idet han havde lovet at flytte ud, men hans Kone vilde ikke, saa bad han om Lov til at lade et Par Fag af sine Huse staa, saa han og Konen kunde bo der deres Levetid, men det gik ikke. Derimod blev det flere Steder tilladt, at Aftaegtsfolk blev boende til deres Dod, saaledes i Dorup og Vrold.

En udforlig Hjaelpeaktion planlaegges i Truust: Der skulde 3 Gaarde udflyttes, og til dem ydede hver hel Gaard af de tilbageblevne 12 og hver halv 6 Rdl. gennem 2 Aar, for at hver Udflytter kunde opnaa 200 Rdl. 1 Byggehjaelp. Endvidere bestemmes efter Anordningen, at for hvert Fag Hus, som udflyttes, kores 3 Laes fira Byen til Byggestedet, ligeledes kores 2 Laes Kampesten for hvert Fag. Af Lyng kores 8 Traver af hver Mand til hvert Fag Hus, om saa meget behoves, og til Skorsten og Bageovn korer hver Mand 8 Lacs Ler, og fra Kobstaden korer hver Mand 2 Laes Materiale, og desuden ydes 4 Gangdage af hver Mand til hver Udflytter.— I Anledning af Byggehjaelpen paa 80 Rdl. fra Staten harder vseret holdt Syn paa en af de udflyttede Gaarde, og heraf gives folgende Beskrivelse:»Gaarden, der bestaar af Hartkorn 4-0-3-1, har sin Jord og Eng

Side 44

samlet paa eet Sted omkring sig; foran ved Gaarden er der et godt Vaeldsted,og Bygningerne er holdt i god Stand af saadan Beskaffenhed, som hoslagte skematiske Oplysninger udviser [disse Oplysninger fandtes desvaerreikke i Uclskiftningsforretningen], Gaardens Taekning bestaar dels af Langhalm, dels af Lyng. Gaarden befandtes i god Drift, og dens Bygningervar i Brandkassen forsikret for 1200 Rdl. Ved Gaarden findes en fuldkommen indhegnet Have med 8 Bistader.« — I Sandhed et skont Syn for Refornivennerne!

Udskiftningsmaader. I Forordningen af 23. April 1781, § 4, bestemmes, at ved Udskiftningen skal alene ses paa, hvor meget en Lodsejer har i Brug eller er i Besiddelse af, og dette skal danne Grundlaget for hans Tildeling af nye Lodder i den udskiftede Bymark — uden Hensyn til hans Hartkorn, da der siden den sidste Matrikels Affattelse er sket store Forbedringer paa en Del af Jorderne. — Men den Margin, som er saa karakteristi.sk for dansk Lovgivning, savnes heller ikke her, idet samine Forordnings § 25 tillader Selvejere at ordne sig paa anden Maade, naar de ikke derved forringer Forordningens Hensigt. Denne anden Maade bestaar f. Eks. i, at man ikke behover at folge § 4, naar Enighed om en anden Udskiftningsmaade kan opnaas. Dog fremhaeves udtrykkeligt i § 25, at findes der Jord i det offentliges Eje, Prseste- eller Degnejord eller lignende, skal § 4 i et og alt folges, hvilket altsaa vil sige, at Lodsejerne skal have Andel i Byjorden efter deres Areals specielle Maal og ikke efter Htk. Denne Regel er dog ikke i Rytterdistriktet fulgt overalt, da mange Byer med beneficeret Gods er udskiftet efter Htk.

Af 50 Byers Udskiftningsforretninger, med Betingelser for en saadan Undersogelse, viser det sig, at de 30 er udskiftet efter Htk. Dette gselder Byerne Adslev, Baastrup, Bjedstrup, Brsedstrup, Brorup, Foerlev, Gram, Gandrup, Hylke, Illerup, Klintrup, Rye, Rogen, Riis, Sorring, Skanderup, Stilling, Sminge, Truust, Them, Tonning, Tvingstrup, Taaning, Udstrup, Vinding, Virririg, Voel, Vrold, Voerladegaard og Salten. 4 Byer nsevnes udtrykkeligt udskiftet efter specielt Maal, nemlig Fregerslev, Elling, Skaarup og Toustrup. Dog er en Del Kirke-, Praeste-, Degne- og Hospitalsjord udskiftet efter Brug eller specielt Maal, selv om den By, hvori denne Jord fandtes, er udskiftet efter Htk.; dette gaelder saaledes Hospitalsjorden i Brsedstrup, Annexgaardene i Skanderup og Vrold og Kirkejorden i Flensted. — Derimod er Annexgaarden i Taaning udskiftet efter Htk. I Reslen af Udskiftningerne er intet naevnt om Maaden, men om det betyder, at Forordningen uden videre er fulgt, tor vel ikke siges med Sikkerhed.

Der stod i mange Byer en hidsig Kamp om Udskiftningsmaaden. I
Grumstrup stred saaledes 10 Beboere haardt for Udskiftning efter Htk.,

Side 45

niens 9 kaempede for Udskiftning efter Brug, og Grundene var for begge
Parter vsegtige. De 10 begrundede deres Krav med

1. at Jordene var rebede og delt efter Htk. for i Tiden og var kobt
til ens Pris.

2. Hvis derfor den ene har mere end den anden efter Htk. i Brug, saa liar de tilplojet sig dette hos Naboen — (og er altsaa i uretmaessig Besiddelse heraf, hvorfor Udskiftning efter Brug ogsaa vilde blive uretfserdig).

Heroverfor hsevdede de 9, at Udskiftning efter Htk. vilde vsere ganske
übillig

1. fordi de selv og ikke andre har kobt og betalt deres Gaarde,

2. havde nogen plojet sig noget ulovligt, var det saert, de andre ikke
havde sagt til noget for.

Iovrigt mener de 9, at Paastanden om Udskiftning efter Htk. er et Daekke for de andres virkelige Hensigt, nemlig at vinde Fordel hos de 9, da de tilfulde ved, at sidstnsevntes Jorder er bedre dyrket, ryddet for Sten og forvandlet til god Saedeland, at Gjserdselhugsten er bedre i deres Skov og nyttigt Tra? er opelsket, at Torvejorden er sparsommeligt brugt og gravet, som man kan overbevise sig om ved Selvsyn. De 10's hsevdes derimod at vaere forgravet og forhugget, og det kan derfor kun vsere fordelagtigst for dem at faa udskiftet efter Htk. — Paa et Aastedsmode fremdrages Sporgsmaalet. Ingen nsegter her, at Byjorden iflg. Viden var rebet og blev rebet, hver Gang nogen havde plojet en anden for naer. Da Kommissionen ikke ser de 10's Paastand for ugrundet, sendtes Sagen til Rentekammeret — hvis Afgorelse desvserre ikke foreligger.

Der er et Forhold, som gaar igen i alle Byer: Hvor der er Lodsejere, der ikke har deres Jorder i bedste Orden, onskes Udskiftning efter Htk. Saaledes skriver Pastor Monrad i Vinding paa egne og Sognemaendenes Vegne angaaende deres onsker om Udskiftning efter Htk.: »... thi i de sidste Aar er mangfoldige Agre udyrkede henligget, saa hverken Ryg eller Rener er at se og en god Del af den, der har vaeret under Plov, er kun halvt dyrkede baade i Laengde og Bredde« — Ikke saa underligt, at de Vindingboere ikke brod sig om at faa udskiftet efter specielle Maal paa det, de havde i Brug. — Naturligvis kunde specielle Maal ikke tages, hvor man ikke kunde se Skellene (Renerne) mellem Agrene. Det bliver ogsaa afgorende i Elling, idet en Lodsejer efter nogle Aastedsmoder forlangteny Udskiftning efter Htk., da han paastaar, at de gamle Rener er plojet op, nu man var saa langt fremme med den gamle Udskiftning, der foretoges efter Brug, at for det forste er Udskiftning efter Htk. ikke efter Forordningen, dernaest er Renerne ikke plojet op, tvsertimod er en Sammenplojningoveralt forhindret. De fleste Lodsejere i Elling tror paa Wesenbergs specielle Maal som det bedste Grundlag for Udskiftning og

Side 46

vil ikke miste noget ved Udskiftning efter Htk., thi de vil have lige saa megeii Jord, som de forlader (+ Saerkob og Enemaerke). — Dette anbefalesaf Kommissionen og anerkendes af Rentekammeret, som giver AmtmandenBefaling til at foretage Udskiftningen efter Wesenbergs specielle Maal.

Det kunde saaledes volde Vanskelighed at bestemme, hvor meget hver Lodsejer havde i Brug og derefter faa udskiftet efter specielle Maal. Et typisk Eksempel herpaa er Skanderup. Her havde Beboerne selv lagt og alle underskrevet en Delingsplan, hvorefter Landinspektor Sorensen skal opmaale og inddele Marken. Taksationen er dog sket uden Beneficiarius Tilstedevaerelse og derfor ugyldig (Forordn. 1781 § 7), men Prsesten erklaerer sig dog tilfreds ved Aastedsmodet, da hans Anneksbonder er det. Kommissionen anser nu for givet, at Forordningens § 25 skal f'olges m. H. t. Anneksgaarden, saa denne udskiftes efter Brug ved speciel Opmaaling. I Anledning heraf maatte Sorensen erindre om, at intet specielt Maal var taget p. Gr. af, at samtlige Lodsejere over for ham havde erklaeret, at intet bestemt Brug havde fundet Sted, da deres Marker adskillige Gange havde va?ret omskiftet i »Flasker« (smaa Stykker) ved uvildige Maend, som blot havde skonnet det fra hinanden til Skgepper Saedeland uden Opmaaling og Taksation, saa vidt muligt i Forhold til Hartkorn, og da Anneksbo:iderne havde erklaeret sig tilfreds her for Kommissionen, mente Sorensen intet specielt Maal efter disse Omstaendigheder behovedes, da det dog blev uvist, hvad der i naervaerende Forfatning skulde regnes for rette Brug, og om det i det hele taget kunde anvises.

Paa Kommissionens Foresporgsel svarede Anneksbonderne, at ingen Rebning var foietaget siden 1777 — til alles Tilfredshed. M. H. t. Omskiftning i Flasker, gjaldt dette ikke Anneksbonderne, men Engene var omskiftet ved Rebning. Kommissionen eragtede da: Naar Markerne var bestemt efter Brug, maatte Forordningens § 25 vaere at benytte, medmindre Rentekammeret vilde fritage herfor; naar specielle Maal skulde tages, vilde dette forhale og fordyre Udskiftningen — hvilken sidste Passage lader formode, at Kommissionen haabede, at Rentekammeret vilde give Tilladelsen. Denne sogtes da straks, sammen med Tilladelse til at overtage de nye Lodder, thi selv om Anneksgaarden skulde specielt opmaales, vilde dette ikke faa synderlig Indflydelse paa de andre Lodder. Ellers vilde en Forhaling tillige medfore, at man holdt Godningen tilbage, til man vei* sikker paa, at den kom ens egne Lodder til Gode. ■— Kommissionen mente nok, det tillodes, at man tog de nye Lodder i Brug.

Regulering. Forinden en By udskiftedes, skulde dens Graenser mod andre Byer klarlsegges. Ofte havde en Lodsejer Agre eller storre Jordstykkerpaa andre Byers Jorder, og disse Arealer skulde da forst reguleresved Magekeg, saa Bymarkens Graenser blev »rene«, og saa lige og

Side 47

korte som muligt. Lodsejerne skulde altsaa tage Vederlag for de spredte
Jordstykker paa bekvemmere og til deres Jordstykker grsensende Steder.
Bekostningen skulde deles af Byerne efter Hartkorn (§ 2).

Der findes ikke mange Reguleringer af Byskel i Udskiftningsforretningerne for det Skanderborgske Rytterdistrikt, kun 5. Ailing og Torring har Mark faelles i Oudal, og der nedsaettes et Udvalg til Forhandling om Udskiftningen mellem de to Byer. Der bestemtes folgende, som blev »skrevet og underskrevet, indgaaet og besluttet«:

1. Torring-M9endene afstaar Jord i Oudals Mark under Lie-Skoven
imod, at de faar Vederlag i ostervangen efter Taksation baade af
Ager og Eng.

2. Ligeledes overlodes dem Ga^rdselhugsten i Lie-Skoven, et Stykke af Hseskjaer, som graenser til deres Mark, hvor Torring-Boerne til evig Tid maa hugge Buske, men Grunden og Grsesningen forbliver Ailing Bys Ejendom.

3. Torring-Msendene beholder % af Traeerne paa den Jord, de afstaar,
at hugge i 10 Aar.

Ligeledes skulde Skellet rettes mellem Dorup og Voerladegaard, og
der magelaegges af »Jord for Jord«. Herlighedsejeren, Etatsraad Casper
Rothe til Urup, giver sit Samtykke, naar Byerne ellers kan enes.

I Klintrup ordnes Sagen paa den Maade, at Beboerne i Klintrup og
Sorring underskriver et »Skelbrev«, som approberes af Stifts-ovrigheden
paa det beneficerede Gods' Vegne.

Mollerup Bymaend og Kalbygaards Ejer, Jacob Rosborg, strides bravt om Skellet mellem Mollerup og Kalbygaards Jorder. Efter Henstilling fra Rentekammeret deles Jorden. — I Them og Virklund fores en voldsom Kamp for at faa Skellet fastlagt, men Striden indeholder ingen interessante

Taksation. Var denne Skelregulering bragt til lykkelig Afslutning, kunde den specielle Udskiftning tage sin Begyndelse. — Naar Opmaalingenvar tilendebragt, skulde Jorden takseres. Denne Taksation foretoges af 4 »uvildige« Msend, der skulde vsere »efter deres gode Navn og Rygte bekendte, redelige og fornuftige Landmaend«, som det hedder i Udskiftningenfra Adslev. Disse Maend skulde vaere Gaardmaend og Avlsbrugere, ikke Husmaend eller Inderster, som altsaa ikke ansaas for at have Indsigteller Vederhaeftighed nok til saa vigtige Forretninger. De uvildige Maend maatte ikke vaere naere Slaegtninge af, saa lidt som Uvenner med nogen Lodsejer i den paagaeldende By, og var dette Forhold ogsaa i Orden, paabegyndtes Taksationen under Bestyrelse af Landinspektor, hvis egentligeArbejde kun bestod i at passe, at alle Stykker kom med. — At Taksationenforegik ved stedkendte, praktiske Landmaend og ikke studerede

Side 48

Folk, skyldtes formentlig den Omstaendighed, at der ingen fandtes med
en Uddannelse, der berettigede til et saadant Hverv24).

Ved Taksationen i Det Skanderborgske Distrikt anvendtes, saa vidt jeg har kunnet se, den almindelige Fremgangsmaade, hvorefter en Tonde Land af bedste Jord sattes til 8 Skaepper og de ringere i Forhold dertil, saaledes at en Td. Ld. til Takst 8 sattes lig 2 Tdr. Ld. til Takst 16 o. s. fr. Kun i Adslev har jeg fundet en anden Taksation; her sattes Jorden i 4 Klasser:

Enge og Mos.er ansattes i Regelen i 3 Klasser, saaledes at der af H0 af 1. Kl. gik 32 Lispund til et Lses, af H0 af 2. Kl. 40 Lpd. og af 3. Kl. 48 Lpd. til Laesset. — Skovgraesningen takseredes som anden Graesningsjord. En Taksation af noget Krat eller Risskov i Grumstrup (1779) skal anfores, da den afviger fra den ssedvanlige:

14000 kv. Alen bedste Buskejord ansattes til 6 Skp. Ld. 1. Kl. Jord.

Naar Taksationen var tilendebragt, skulde Landinspektoren sikre sig Lodsejernes skriftlige Tilstaaelse for deres Tilfredshed med Resultatet, og derefter indstaevnedes Taksationsmaendene og Lodsejerne for Retten, de forste for at beedige Forretningen, de sidste for at give deres Erklaering. I Tilfaelde af, at ingen gor Indsigelse, afhjemles Forretningen, i modsat Fald uclmeldes det dobbelte Antal Taksationsmaend til at foretage en ny Forretning, og denne skal saa vaere den endelige.

Kun i meget faa Tilfaelde har jeg fundet, at Taksationen ikke godkendtes. Det var saaledes Tilfaeldet i Rye, hvor alle Jorderne ikke var opmaalt og takseret, skont Bymaendene havde underskrevet Forretningen. En ny Forretning optoges da paa Herredsfogedens Foranledning. •— I Elling foretoges Omtaksation ved det dobbelte Antal Maend, og i Hvolbaek forlanger en enkelt Lodsejer Omtaksation, men det naegtes af Birkedommeren, da kun en enkelt var utilfreds. Ogsaa i Adslev var der Debat om Taksationen, det paastodes, der var rettet paa Tallene, men da der intet reelt laa til Grund for Misfornojelsen, faldt Klagen til Jorden.

«24) Mandix 11, S. 216.

Side 49

Reduktion. Var Jorderne opmaalt og takseret, skulde Delingsplanen laegges, og til den Ende foretoges en »Reduktion«, d. v. s. der fandtes et Faellesmaal for Jordernes forskellige Godhed, for at enhver kunde faa Vederlag i Jord af tilsvarende Vaerdi, som han afstod. — For Nemheds Skyld sattes som Faellesmaal Jord af den Klasse, hvoraf der gik 10 Skp. paa en Td.^2S).

Denne Reduktion foretoges i Regelen efter folgende Formel: 7700 kv. Al. Jord («virkeligt Maal«) til Takst 11 giver omregnet til Takst 10 saaledes: 7700: 11 X 10 = 7000 kv. Al. »reduceret Maal«, og naar alle Jordstykkerne var reduceret, foretoges Delingen.

Udskiftningsfigurer. For at Udskiftningen kunde vaere tilfredsstillende, maatte Landinspektoren bestraebe sig paa at skabe smukke, regelrette Figurer paa de Marker, han skulde afsaette. Marken skulde vsere bekvem at arbejde paa, derfor skulde Vinklerne vaere nogenlunde rette, saa man undgik generende Kiler., og Markskellene skulde af samme Grund vaere lige. Ligeledes skulde de lange Afstande til Marken saa vidt muligt undgaas. Selvfolgelig havde det vaeret Idealet, at hver Gaard laa paa sin Mark, men dette var af mange Grunde ikke muligt.

For at faa en Oversigt over Udskiftningsfigurerne kan man dele dem i flere Grupper. — Gaar Markerne fra Tofterne ved Gaardene ud til Byens Skel, altsaa bredere og bredere udad, saa Skellene mellem Markerne gik som Straalerne i en Stjerne, kaldte man denne Form for en Stjerneudskiftning. Efter Byens Beliggenhed i Bymarken kan den blive mere eller mindre regelmaessig. — Danner Markerne rektangulaere Figurer, kaldte man dem for strimmel- eller blokskiftede, alt i Forhold til Markernes Laengde og Bredde²⁶).

I Det Skanderborgske Rytterdistrikt — som i hele Norrejylland — findes et meget stort Antal Stjerneudskiftninger. Paa mange Byers Markerkan man endnu se Stjerneformen, tydeligst har jeg set den i Ailing. Af 132 Byer i Distriktet er 84 mere eller mindre stjerneformede, og 48 er blok-strimmeludskiftede. De, som jeg vil kalde regelmaessigt stjerneformede,med Byen liggende omtrent i Midten af Bymarken, er folgende 60 Byer: Herskind, Sjelle, Skjorring, Framlev, Storring, Hover, Firgaarde, Haarby, Mjesing, Jexen, Dorup, Horning, Blegind, Illerup, Svejstrup, Boes,

25) Morville: Geometrisk og ekonomisk Jorddelings- og Udskiftningslaere (Kbhvn. 1791), S. 97 ff.

26) Dr. Axel Steensberg, som jeg skylder overordentlig stor Tak for Tilskyndelse til og Raad ved Planlaeggelse af denne Afhandling, skelner i sit Afsnit om Udskiftning i Bogen »Jordfordeling og Udskiftning« (Videnskabernes Selskabs historiskfilologiske Skrifter Bd. 11, Nr. 1, Munksgaard, 1951) mellem a) regelmaessig koncentrisk Stjerne, b) regelmsessig excentrisk Stjerne, c) uregelmaessig Stjerne, d) Stjerneudskiftning med Udflytning og e) Blokudskiftning. —- I naervaerende Afhandling skelnes kun imellem regelmsessig og uregelmaessig Stjerne samt Blokudskiftning.

Side 50

Gram, Vitved, Taastrup, Virring, Fruering, Svinsager, Hvolbaek, Gjesing, Hylke, Baastrup, Ustrup, Grumstrup, Vedslet, Taaning, Ejer, Kattrup, orridslev, Yding, Saaby, Elling, Overby, orskov, Horn, Mogelby, Skanderup,Skjellerup Nygaarde, Skjellerup, Laasby, Ailing, Torring, Jaungyde, Addit, Voerladegaard, Dorup, Tonning, Burgaarde, Slagballe, Love, Graedstrup,Dauding, Traeden, Fovling, Ring og Tvingstrup. — De uregelmaessigtstjerneforinede (med Byen liggende i Udkanten at" Bymarken) er: Skivholme, Galten, Lillering, Skibby, Harlev, Taastrup, Stjser, Siim, Adslev,Fregerslev, Vrold, Brorup, Horndrup, Bjodstrup, Truust, Grolsted, Voel, Sorring, Toustrup, Flensted, Mollerup, Linaa, Tulstrup, Vissing. Blokudskiftet er Nygaarde, Hemstok, Bjedstrup, Foerlev, Bjertrup, Alken, Moballe, Skorup, Klintrup, Oustrup, Sminge, Dallerup, Haarup, Laven, Emborg, Hem, Moldrup, Braedstrup, Haarup, Them, Salten, Tommerby, Sepstrup, Logager, Fogstrup, Skovby, Nr. Vissing, Soballe, Venge, Stilling,Skaarup, Ris, Tebstrup, Faarvang, Naarup, Gjern, Ellerup, Svenstrup,Lyngby, Farre, Rogen, Dalby, Holmstoel, Rye, Veiling, Vinding, Gandrup og Sporup.

Efter dette er 63,6 % af de undersogte Byer stjerneudskiftede. Af
disse er der sket Udflytning ved de 26. Af de blokudskiftede har kun 7
af de 48 Udflytning.

Udskiftningsfiguren omtales kun i en eneste Forretning i Distriktet, nemlig fra Gjern. Gjern udskiftedes i Blokke, »da Byen ligger i den ene Ende af Marken, naermest i et Hul«, saa Markerne kan ikke gaa ud fra Gaardene, men maa anlaegges i reelle 4-kantedeFigurer i Marken, og den ene tage uden :?or den anden. Her skinner Landinspektorens, eller Beboernes, Syn paa Udskiftningsfigurer igennem: Jorderne blokudskiftedes, fordi Terrainet forhindrer Stjerneudskiftning, og det gives der alt saa en Slags Undskyldning for. Og dog var Gjern en stor Landsby med 24 Gaarde, og kun 3 udflyttedes.

Veje. Til en vellykket Udskiftning horte ogsaa et velordnet Vejnet, baade til Mark- og Mollekorsel, Faedrift, Sogne- og Kobstadveje. Sognevejene blev i Almindelighed ved at gaa, som de fra Arrilds Tid havde vringlet sig frem mellem Markskellene, og de nye Veje anlagdes saa vidt muligt mellem de nye Lodder, hvis Afstanden da ikke vaesentligt forlaengedes; kun faa Steder skares Lodderne igennem, og dette Forhold rettedes da ogsaa ved paafolgende Klager.

De gamle Hovedlandeveje maatte ikke aendres, iflg. Forordn.s § 9, hvorimod Sogrevejene nok kunde forlaegges; dog maatte ingen gamle Veje nedlaegges, for de nye var anlagte og Syn over dem afholdt ved uvildige Maend, udmeldte af Retten²⁷).

27) Mandix 11, S, 222.

Side 51

De almindelige Sogneveje anlagdes med 12 Alens Bredde, hvorimod Fsedriften, Drivvejen til Kreaturerne, var langt bredere, helt op til 40 Alens Bredde. — Vejene til Lodderne anlagdes og vedligeholdtes af samtlige Beboere. Vejene godtgjordes de Lodsejere, over hvis Marker, de gik, med Jord andetsteds efter Hartkorn. I Sminge godtgjordes de dog med HO. — Storre Vejstridigheder har jeg ikke fundet under min Eftersogning. I Elling var der dog lagt op til en storre Strid, idet der var afsat en ny Vej, der var for lang for 3 af Bonderne, og de fik saa Lov at bruge den gamle. Men denne skulde indhegnes, og alle Lodsejerne betalte dertil, og der klages da herover. Kommissionen eragtede da, at det skulde gores, selv om den nye Vej var upaaklagelig, men de 3 Bonder havde uden Vrovl taget deres Lodder laengst ude, og saa skulde de have denne Belonning.

Hegn. Iflg. Forordningen af 1781, §§ 10 og 11, skulde Udgifterne til Hegn deles saavel Byerne som de enkelte Lodsejere imellem, og dette gjaldt baade Anlseg og Vedligeholdelse. — Hegn var en temmelig bekostelig Historie, forst og fremmest paa Steder, hvor der var mange Lodder, hvor Jorden var staerkt leret eller meget sandet. I de fleste Tilfaelde udforte Bonderne selv Arbejdet, men der findes ogsaa Eksempel paa, at der har vseret professionelle Digearbejdere; i en Sag om Hegn fra Laven omtales Digekasterne i Vrold. — Der var ikke i Forordn. af 1781 givet Retningslinier for Hegnenes Udseende, Hojde, Bredde eller Materiale. Bestemmelser herom kommer forst i Forordn. af 29. Oktober 1794, hvori der findes flere Bestemmelser angaaende Hegnenes Beskaffenhed. De vigtigste Former, der naevnes, er Stendiger, mindst 9 Kvarter hoje, Jordvolde, der skulde vaere 4—54^—5 Al. brede forneden efter Jordens Beskaffenhed og med dobbelte Grofter, 9 Kv. brede og 6 dybe, samt Volde af Jord og Graes- eller Lyngtorv, 10 Kv. hoje og 3—53^—5 Al. brede ved Grunden.

Der omtales ikke mange Hegnstraetter i Udskiftningsforretningerne. En enkelt forekommer dog i Laven. Deter selve Landinspektor Sorensen, Laven Hougaard, der klager til Amtmanden, at hans Nabo, Christen Pedersen, ikke vil »tage halvt Hegn« med ham. Sorensen er selv for et halvt Aar siden begyndt at kaste Hegn, men C. P. vil ikke, og nu foreslaarSorensen Amtmanden, at C. P. beordres til at hegne, eller at Sorensenfaar Lov at lade Arbejdet udfore paa Naboens Bekostning. — Hertil svarer C. P., at han — i Modsaetning til Sorensen, der har sin Jord samlet paa eet Sted — har sin Mark adspredt paa 5 Steder, der graenser til 3 Markskel og 4 Naboskel. Han vil i Bund og Grund ruineres, haevder han, om han skulde hegne sin Mark, der bestaar af lange Straekninger over store Bakker. Han mener at have Hegnsarbejde til 16^—20 Aar. Han beder om Fritagelse for at hegne, og »fordrer ikkun, hvad Ret er — eller hvad jeg anser for Ret efter det Lys, en naturlig For stand kan give. Loven om Hegn er mig übekendt. Men saa meget tror jeg, at den ikke fordrer

Side 52

urimelige Ting«. — Parterne enes dog om at kaste Hegn i Fsellesskab over en Periode paa 3 Aar. — Ogsaa i Rye besvaerer man sig over de lange Hegn, der ikke kan staa i den sandede Jord. Men iovrigt er dette Punkt ikke saerlig omdiskuteret.

Faellcsheder, Moser og Skove udskiftedes i de fleste Byer samtidig med Markjordei; kun i Rye, Fruering, Grumstrup, Laasby, Linaa, Ris og Toustrup maatte disse Arealer vente nogle Aar paa Udskiftning. — Heder og Overcrev udskiftedes i Regelen efter samme Principper som de ovrige Jordei, men der findes ogsaa Eksempler paa, at Heden udskiftedes efter Htk , mens Markjorden udskiftedes efter Brug. Det var jo for Hedens Vedkommende kun Graesset, det drejede sig om, men man synes dog at have taget let paa, hvordan Graesningen var fordelt for Udskiftningen. Kun eet Sted, i Klintrup, skete en Fordeling af Graesningen mellem Beboerne, en Graesjaevning, med Htk. som Fordelingsgrundlag. Endnu ved Udskiftningen holdt man i Klintrup paa, at Faellesgraesningen ikke kunde undveeres, fordi man ikke paa anden Maade paa den slage Graesning kunde finde tilstraekkeligt Graes til Kreaturerne, navnlig Unghoveder, under en faelles Hyrde, og en Indhegning kunde naeppe betale Omkostningerne, og man regnede ikke med, at Forordningens § 15 paabod Hegn. — Denne Betragtning er sikkert ens for de fleste Byer, hvor der ikke blev udskiftet Graesning straks. Forst da man vaennede sig til de nye Tilstinde og indsaa Fordelene ved disse, tager man fat paa Udskiftning af Graesningen.

Moserne udskiftedes ogsaa i Regelen sammen med Markjorderne, kun
i Rye fandt en storre speciel Moseudskiftning Sted mange Aar efter den
egentlige Udskiftning (1822, Rye udskiftedes 1791).

Skovene gav baade Graesning og Trae, og det gjorde Skovdelingen
noget indviklet, da der skulde tages Hensyn til baade Skov- og Grundejer
og til de graesningsberettigede.

I Fruering onskede man Skoven »lagt i Fred«, da den ellers ganske vilde gaa til Grunde. Den var noget medtaget, bl. a. fordi den brugtes til Graesning af Kreaturerne, der optraadte den vandede og sig-agtige Bund, saa Traeerne ofte gik ud. — Paa Grund af den store aarlige Udvisning vilde det vaere til Skade, om den Straekning, der behovedes til den graesningsberettigede, borthuggedes for at give denne Vederlag, da Fredsskoven ikke kunde taale den store aarlige Hugst. Derfor foreslog Landinspektor Sorensen, at noget af Skoven iflg. Forordningen af 27. Sept. 1805 (»Fredsskovsforordningen«) § 16 Nr. 3 forblev, som den var, uden at indhegnes. Derefter vedtoges folgende:

1. til bestandig Fredsskov udlaegges en (nsermere angivet) Del af
Skoven,

2. til at blive som nu en anden Del af Skoven uden at indhegnes og

Side 53

uden at omhugge for Fode. Denne Del var saa fuldvoksen, at den
ikke generedes af Kreaturernes Bid,

3. til Vederlag for den graesningsberettigedes tilkommende to Trediedele af den egentlige Skovgraesning udlaegges, for saa vidt der er Skov efter den forbedrede Taksation, naar Traeerne og Skoven borthugges.

I Grumstrup haevder 3 af Beboerne, at de vilde beholde deres Rishugst som hidtil efter Gaerdselsbrev af 9. Jan. 1657 og efter sket Taksation. Deroverfor haevede de ovrige 19 Beboere, at Hugsten, som faldt i deres Jorder, var forstnaevntes, og de forlangte Vederlag derfor, hvilket Kommissionen paa et Aastedsmode bekraeftede.

I Toustrup var Bonderne tilfredse med det Vederlag, de fik for Graesningen
i den Skov, der skulde indhegnes, og de fik af Herskabet Lov
at rydde Ener og Krat til Opdyrkning.

Skoven i Laasby var et Interessentskab, og Delingen altsaa ingen Udskiftning af Faellesjorden. Skoven deltes saaledes, at een Lodsejer fik efter Brug, hvad han for havde haft. Den ovrige Skov deltes efter Gaardantal. Gaerdselen deltes baade med Hensyn til Gaerdsel, Grund og Graesning mod Afkortning efter Maal og Taksation i den ovrige Graesningsjord. Hver Gaard fik Grund og Traeer paa samme Sted. Uregulaere Skovhjorner tillagdes Marker, som laa derfor mod Afkortning i den egentiige Skov. Enkeltstaaende Ege deltes efter Gaardantal. Skovgraesningen tildeltes Maendene mod Afkortning efter Maal og Taksation i den ovrige Graesning og Hede.

I Linaa forte man daglange Diskussioner om Deling efter Htk. eller efter Brug, om Vederlag for Trae, Graesning og Engbund og endte med at vedtage L. Wesenbergs Forslag om Deling efter Htk. og efter folgen.de Vedtagelse:

1. Den ene Traesort vederlaegges mod den anden efter Pengevaerdi,
hver Sort er ansat til ved Skovens Taksation.

2. Skoven adskilles fra Byens Faelled.

3. Af den takserede Skov og Gaerdsel, som falder i Faellesheden og
ved Soen forbeholdes enhver sine tidligere hafte Andele, dog til
Nedhugst og Bortkorsel inden 5 Aar efter Loddernes Afsaetning.

4. Falder 2 Lodder i samme Litra, skal Skovens Taksationsmaend
tildele enhver sin Andel deraf.

5. Al Gaerdsel, Mose og Hede, som falder i en Skovlod, tilfalder
samme mod at kvittere derfor ved Faelleshedens Udskiftning.

6. Som Grundlag for Delingen af Omkostningerne ved Udskiftningen
vedtoges (paa een Stemme naer) at bruge Traemassen.

I Ris Skov, Ousted Sogn, der udskiftedes efter Fredsskovforordn. af
1805, skulde iflg. Forordn. de Jorder, der udlaegges til Graesning i Skoven,ligge
mod ost, hvilket her passede udmaerket, da de stodte op til

Side 54

Beboernes Marker. Der udlagdes saa meget som Maal og Taksation fordredetil
de graesningsberettigede, dels af Skovgraesning, dels af Enghullerog

I Ris fandtes det sa>rlige Forhold, at Gaardejerne var berettiget til Olden i Skoven. hvorfor Oldenrettigheden i Taksationen var ansat til 6 Td. V/-2 Skp. Land bedste Jord, og Kommissionen vilde da udlaegge 4 Td. Ld. bedste Jord til de graesningsberettigede for denne Paastand, hvoriniod Oldenen i Fredsskoven tilhorte Skovejerne. Dette skete med Hensyn til den Sko\, der skulde borthugges til Fordel for de graesningsberettigede, hvorfor Taksationen ikke kunde tages til Folge. — Skovejerne og Beboerne tog Kommissionens Afgorelse til Folge, og de 4 Td. Ld. udlsegges i Forbindelse med den ovrige Ris Jord. Traeerne skal borthugges og fjernes paa 5 Aar, og i den Tid skulde graesningsberettigede bruge Graes og Olden som hidtil, da den specielle Udsaetning ikke kan fuldferes, for Ophugningen er faerdig.

Om Oldener tilfojer Landinspektor Ravn i Forretningen: »Denne Ansaettelse af Oldengaeld kan ikke komme i Betragtning, lige saa lidt som Ris-boerne kan erholde Godtgorelse i Penge eller Jord iflg. den kongelige Resolution af 9. August 1788, som lyder: Hartkornet af den til Skov fredede Jord skal beregnes saaledes, at Godsejerne forst tager hele Skovskylde :i og dernaest af Ager og Engs Hartkorn i samme Forhold som den indtagne Straeknings boniterede Areal til hele Byens bonitterede Areal. Da man nu ved, at hele Skovskylden hviler paa Olden-Afgroden eller paa det Antal Svin, der det ene Aar med det andet kan fodes paa Olden, saa indser man let, at Kongens Vilje er, at Bonderne ej bor have anden Godtgore]se for den Rettighed, de hidtil har haft af Olden og nu mister ved Udskiftningen, end den, at de fremtidig skal fritages for Skovskylds-Afgiftens Svarelse, som Godsejerne, der ene hoster Nytten af Fredskoven, skal paatage sig (iflg. Skovforordningen faar Bonderne nemlig ingen Godtgorelse for Olden). — Dog maa Kommissionen gaa ud fra, at de graesningsberettigede skal have Vederlag for den Olden, der falder uden for Fredsskoven«.

Husmaendene. Hensynet til Husmaendene havde voldt Regeringen megenHovedbrud. Ude i Landet var Problemet brsendende og mange Steder — som i Rye og Vrold — hvor der var en talrig Husmandsklasse, staerkt tilspidset. Disse Husmaend havde fra gammel Tid haft Lov at graesse en Ko og 5—65^—6 Faar i Byens Faellesdrift, men var dette en Ret eller en Velvilje?— Og skulde de nu have Vederlag derfor, naar Jorderne udskiftedes?— Eller maaske Jord til Dyrkning? — Det var heroin, Kampen stod. — Husmaendene forlangte Jord eller (og) Graesning²⁸). Det forste

28) Husmaendene piaberaabte sig altid, at det var »Kongens Vilje«, at de skulde have Gra'sning og henviste til Forordn. 1781 § 19; men her havde de Uret. § 19 omtaler ikke nogen Graesnings ret (denne gadder kun Degne og Skoleholdere), i Paragraffen var der kun Tale om en Henstilling i al Almindelighed om at henlaegge Graesning til Husmaendenes Koer. — Forud for denne. »Husmandsparagraf«s Tilblivelse gik i Regeringen mange og lange Forhandlinger om Retten for Husmaendene til Erstatning for Graesningstab ved Udskiftningen, om alle Husmaend skulde have Graesning o. s. v., men Forsigtigheden sejrede. Alt, hvad der blev lovet Husmaendene, var Udsigten til at faa Graesning i samme Udstraekning som for, hvis Lodsejerne gik frivilligt med dertil. Hvor de stillede sig imod, fik Husmaendene intet. Dette var dog ikke Tilfaeldet noget Sted i Rytterdistriktet. — Ang. forskellige Synspunkter vedrorende Husmandsgraesningen henvises til Skruppeltrang: Husmand og Inderste, S. 290 ff. (1940), hvor der er gjort Rede for de forskellige Forslag og deres Begrundelse.

Side 55

var i alle Tilfaelde udelukket; ingen Lodsejer vilde afstaa Jord, hvis Husmanden ikke havde Skoder eller anden Adkomst, der viste ham berettigetdertil. De flestes Syn paa Graesningen til Husmaendene var, at havde de haft Graesning for, burde de have det igen; dog som Etatsraad Rothe til Urup udtrykte det i Anledning af et saadant Krav fra Husmaendenei Elling ikke som en Ret, men som en Velvilje, »thi aldrig kan man gore en Villighed til en Rettighed«. Den almindeligste Opfattelse hos Landets Jordbrugere var, at Husmaendene skulde ernaere sig som Daglejerehos

Som Husmaendene fik ogsaa Smeden Graesning, ligeledes Bytyren, Degnen og Skoleholderen; de to sidstnaevnte var iovrigt de eneste, Forordn. af 1781 naevner som graesningsberettigede — »de fleste Steder«! ■_— Alt i alt var denne Side af Udskiftningen saare vagt udtrykt — man vilde ikke gaa Grundejerne for naer, og man undte ogsaa nok Husmaendene Brodet, men en af Parterne maatte man fornaerme, og det synes da, at man satte Hensynet til Udskiftningens Gennemforelse for Lodsejerne over Hensynet til Husmaendene.

I 27 Udskiftningsforretninger i det Skanderborgske Distrikt omtales Husmaendenes Forhold under Udskiftningen. I 17 Tilfaelde fik Husmaendene Graesning, nemlig i Ailing, Alken, Brorup (6 Hmd.), Elling (4), Gandrup (2), Horn (8), Hvolbaek (8), Klintrup (6), Rye (36), Sorring (22), Salten (6), Saaby (3), Sminge (2), Truust (4), Them, Vrold (33) og Yding. — I Toustrup (11 Hmd.) sogte to Husmaend Amtmanden om Graesning som hidtil, men da deres Skoder intet indeholdt herom, og Graesningsretten hidtil kun var ydet dem som en Villighed, henviste Amtmanden dem til Lands Lov og Ret, idet Graesning ikke var paabudt i Forordningen. — De har nok intet faaet.

I 8 Byer fik Husmaendene Jord til Dyrkning efter Htk. Det var ■_— foruden to Servejerhusmaend i Ailing — i Baastrup (5), Blegind, Flensted (14), Rogen , Stilling (6), Taaning (13), Ustrup (4) og Vinding (4). — Husmaendene i Salten var tilbudt Jord, men den var for daarlig og for afsides beliggende. I een By, Skanderup i Gjern Herred, fik Husmaendene baade Jord og Graesning efter Skoder og Kontrakter.

Betingelsen for at faa Jord var altsaa, at man havde Rettigheden

Side 56

dokumenteret, ellers var det absolut en Naadesag. Hvor Husmaendene fik Graes, udlagdes dette dem i Overdrevet, Skoven eller Heden — eller hos »deres egne«, d. v. s. hos de Gaarde, som ejede Husene. Hvor megen Graesning, de fik, var naturligvis afhaengig af, hvor megen de for havde haft og af, hvor meget der paa Stedet beregnedes til et Hovedes Graesning,i Regelen B—lo8^—10 Td. Ld. — Antallet af graesningsberettigede Kreaturervar i Regelen 1 Ko og (eller) 5 Faar for hver Husmand. I det folgendegives en Oversigt over, hvorledes Husmaendene behandledes i Distriktetsforskellige

I Ailing faar to Selvejerhusmaend Jord af Ager og Eng efter Htk., og Degnen er berettiget til Graesning for omtrent 9 fulde Hoveder, bg de faar alle Graes efter Maal og Taksation. — Storste Lodsejer skal udpege Maend til at fastsaette Arealet for en Kos Graesning.

I Alken faar Smeden og Husmaendene Graesning i Gaardenes Lodder. Smeden faar tillige Jord, 1 Td. Ld. af hver hel Gaard samt Hede og 2 Laes H0 a 32 Lispund. — Ogsaa i Brorup faar Husmaendene Graes som hidtil »ved deres egrte«. De betaler herfor 2 Rdl. til Byen. — I Hvolbsek faar 8 Huse under Nissumgaard Graesning.

En Faestehusmand i Elling faar som hidtil Graesning til 2 Hoveder mod et Vederlag paa 1 Mark pr. Hovede efter Vide og Vedtaegtsbrev. Husmaendene faar iovrigt Graes mod billig Betaling. — 2 Husmaend i Gandrup faar Graes til 5 Faar mod Graesningspenge som hidtil, men Gaardmaendene vil under ingen Omstaendigheder give Husmaendene Jord, hvilket de da efter Selvejernes Mening heller ikke kan vaere tjent med. Ved et Aastedsmode bifalder Kommissionen Planen, men paalsegger Gaardmaendene, at de lader Husmaendene faa Graesning paa Omgang — uden Vrovl!

Af Horns 8 Huse havde hvert halvt Hus Krav paa et Hovedes Graesning paa 20 Skp. Land til 16 Skp. Takst, og det ovrige som Vederlag efter Taksation for det for tillagte Graesning, alt frit for Graesningspenge, og de Husmaend, der har Hartkorn, faar udlagt Jord derefter. — Da Kongen ejede Byen, fik Husmaendene af Gaardmaendene Lov at indhegne et Stykke Jord, en liden Toft ved deres Huse, mod en saare übetydelig Betaling: fra 4 Mk. 4 Ski. til 8 Ski. aarlig. Da Husmaendene kobte deres Huse, mente de at have kobt Toften med, og de vil derfor ikke svare Afgift deraf.

I Sorring faar 1 Husmand gratis Graes i Faedriften til 1 Ko og 5 Faar; 2 Selvejerhusmaend og 20 Faestehusmaend faar hver Grass i Faedriften til 1 Ko og 5 Faar mod en Betaling af 1 Mk. 8 Ski. for forsvarlig Graesning. — Mellem Oustrup-Beboere oplaestes en tinglaest Kontrakt, der viste, at de havde vaeret graesningsberettiget siden 1746. De faar Ret til Graesning for 5 Ski. dansk aarlig.

I Salten fandtes 6 Husmaend graesningsberettigede, hver for 1 Ko og

Side 57

6 Faar, eller 2 Hoveders Graesning, fri for Graespenge, hvilket Ejeren tilstod dem. Desuden fik de Tilbud om Jord, hvilket de dog afslog, da de formentlig fandt Jorden for ringe og for afsidesliggende. — En Husmandi Saaby og en Aftaegtsmand snist. havde efter Kontrakt Ret til 5 Skp. Gronjord (for Aftaegtsmanden i hans og Konens Levetid) til aarlig Brug og desuden 2 Hoveders Graesning hos alle 9 Beboere i Saaby. — En anden var tillagt Graesning til 1 Hovede paa Omgang mellem de 9 for 1 Rdl. i Graesningspenge.

I Sminge fik Husmaendene ndlagt Graesning og Torveskaer efter Skoder, og i Truust havde de Skoder paa 1 Kos og 5 Faars Graesning saint 10^—12 Laes Torv. Da der var Uligheder i Skoderne, blev det fastslaaet, at de hele Huse fik Vederlag for 2 Koers Graesning, de halve for IVa Ko. — I Them forsynede Lodsejerne Husmaendene med Graes til 1 Ko og 4 Faar uden Betaling; i Yding skulde Husmaendene derimod betale for Graesningen.

Alle Husmaend, der fik Jord, tillagdes den efter Hartkorn, og havde de intet Skode, der viste deres Adkomst til Jord, fik de naturligvis intet. — I Blegind fik Husmaendene og Bytyren Jord ved Skolen. I Klintrup beholder en Husmand sin Jord »paa Gaden« som hidtil, mens en anden fik Graes i Heden efter Htk. En tredie fremlagde Skode paa Htk. 0-0-1-2, men da han ikke havde aeldre Adkomst i Haende, enedes de om, at han fik Graes til 1 Ko, mens 14 Faar, han ogsaa mente sig graesningsberettiget til, intet fik. Da Taksationen intet sagde om Storrelsen af Graesningsarealet til en Ko, fik han 6 Td. Ld. geometrisk Maal uden Hensyn til Takst. — 3 Husmaend, der ikke havde nogen Adkomst til Jord, spurgte spagfaerdigt, om de som Husmaend ikke ogsaa kunde faa noget, men Kommissionen sagde Nej.

Alle 6 Husmaend i Skaarup fik Jord til 2 Koer eller 5 Faar, ialt 18 Td. Ld. — I Rogen fik Husmaendede Jord i Ejernes Lodder. — Husmaendene i Stilling, der fik Jord efter Htk., skulde efter Kommissionens Kendelse have 7 Td. 5 Skp., men fik kun 4 Td. 3 Skp., og deraf var en Lod saa smal, at der naesten intet blev tilbage, naar der skulde kastes Dige. De klagede herover samt over manglende Veje til deres Lodder, men Kommissionen mente, at Lodderne var rigtigt afsat, og at de skulde forblive, som de var.

I visse store Byer med mange Husmaend kneb det saerligt at skaffe Graesning eller Jord til Husmaendene. Dette var saaledes Tilfaeldet i Vrold, i Rye og i Sorring. I Rye var der store Skove og Heder, og det samrae var Tilfaeldet i Sorring, og dog kneb det staerkt her at finde egnet Jord. De mange Husmaends Tilstedevaerelse skyldtes for Ryes Vedkommende Traeskomageriet og i Sorring Pottemageriet. — I Vrold var der 33 Husmaend,der for i Tiden havde fundet deres Naering paa Skanderborg Slot, men som nu skulde forsynes med Graesning. Kommissionen spurgte Lodsejerne,hvoiiedes

Side 58

ejerne,hvoiiedesde vilde skaffe Graesning til disse Husmaend, der tilhorteGaardene. Der svaredes, at hver Husmand fik 1 Hovedes eller 5 Faars Graesning til hvert halve Hus, hvorfor de skulde betale 8 Ski. i Graesningspenge. — Havde en Husmand flere end de naevnte Hoveder, maatte han akkordere med Gaardmaendene om yderligere Grsesning.

En Husmand i Vinding med 4 Skp. Htk. henvistes til nogle Udmarkslodder
paa Slagballe Mark, en anden med »et Sted« fik ligeledes Jord
i Udmarken, en tredie fik tillige Eng. Ogsaa Smeden i Vinding fik Jord.

I Skanderup fik Husmaendene den Jord, de var berettiget til, og efter deres Skoder skal de have baade den Ager og Eng, de tilkommer, i sondre Ende af Faellesheden til privat Brug. De faar hver 71/47¹/4 Td. Ld. til Graes foruden Faellesgraesning, og de betaler derfor 2 Mark hver til Gaardene. Skanderup er det eneste Sted, hvor jeg har set, Husmaendene fik baade Jord og Graesning.

Betalingen for Jord eller Graesning var altsaa meget variabel, lige fra
slet intet til et Par Rdl., hvilket vel skyldes gammel Haevd og i sin Oprindelse
Tilfaeldigheder som Lodsejernes Velvilje eller Naerighed.

At der mange Steder — som i Rye — hvor Husmaendene kom til at eje Graesningen og Gaardmaendene Grunden og Traeerne, opstod Gnidninger, er indlysende, og mange Steder fik da Husmaendene ogsaa en Stump Jord til Erstatning for Graesningen. Dette skete i Regelen ad privat Vej og of test paa Gaardmaendenes Initiativ, da de blev kede af Faellesskabet med Husmsendene om Graesning og Grund, til Dels vel ogsaa paa Grund af de stigende Jordpriser efter Landboreformernes Gennemt'orelse, da en Gaardmand nok kunde fristes til at saelge en Stump afsides liggende eller übekvem Udmarks- eller Skovlod til en Husmand. — Husmaendene havde altid vaeret imod denne Opdeling mellem dem og Gaardmaendene, og isaer fra Rye gav dette Forhold Anledning til Klager, der dog ikke toges til Efterretning af rette Vedkommende.

Ligesom Husmaendene, Smeden og Bytyren fik ogsaa Degnen eller Skoleholderen i Byen Jord; han var oven i Kobet den eneste, der som naevnt var graesningsberettiget efter Forordn. af 1781. — Iflg. Plakat af 7. Oktober 1784 skulde de uvildige Maend, der var udmeldt af Retten, udpege Graesningsjord til Skolen samt Vederlag til Graesningsyderne herfor, men der var ikke fastsat noget Omfang af Graesningen eller Antallet af Kreaturer, der skulde graesses. Dette fastsattes forst i Plakaten af 25. November 1801 til 2 Koer og 6 Faar til alle faste Degne og Skoleholdere. — Skoleholdere i Omgangsskoler eller lignende ikke faste Skoler fik ingen Graesning for efter Plakaten af 17. April 1804, og nu strommede det ind med Ansogninger om Graesningsjord fra disse Skoleholdere.

Her skal gives en kort Oversigt over Degnegraesningen i de i Rytterdistriktetnaevnte
Skoler. — Den »aparte« Skole i Dorup for Hem og Voerladegaardudlaegges
1793 Graesningsjord paa 12 Skp. Ld, samt en Havepladsved

Side 59

pladsvedSkolen, som Skoleholderen og Hyrden tidligere har delt. — Degnen i Baastrup fik Jord i 1783; han tillagdes Jord efter Brug som Beneficiarius. — Ved Udskiftningen i Firgaarde var intet Jord tillagt Skolen,uagtet den tilforn havde haft overladt 18 Skp. Ld. til Grsesning (paa 9 Steder!), og efter 1804 klager Skoleholderen. Maendene nsegter heller ikke Klagens Rigtighed, men da der kun fandtes 40 Td. Htk. i Skoledistriktet,kunde der ikke udlaegges anordningsmaessig Graesningsjord. Degnen fik dog Jord efter Plakaten 1801 til 2 Koer og 6 Faar. — En lignendeKlage traeffer vi fra Fruering, hvor Skolen nu er blevet permanent, hvorfor den tilkommer Graesning efter Plakaten af 1801. Graesning skal udlaegges Skolen hos storste Lodsejer, der har 124 Td. Ld., og til hvem Skoledistriktet maa betale 1 Rdl. 2 Mk. for Skolens Graining — og Beboerneklager. — I Holmstoel tillsegges uden Vrovl Skolen anordningsmaessigJord til Graesning, og det samme var Tilfseldet i Jexen og Veiling, hvor Skolerne fik 4 Td. Ld. reduceret til Takst 10. I Vrold og Toustrup fik Skolerne 3 Td. Ld.

1780 brugte Degnen i Kattrup Kirkens Jord, og denne Ordning fortsattes
efter Udskiftningen. Skoleholderen i Overby, som hvert 3. Aar
skulde have Graesning til 2 Koer, fik nu 1 Td. Ld. bedste Jord pr. Ko.

Efter Plakaten af 1804 mente Skoleholderen i Mjesing sig berettiget til enten Graesning eller Jord og fremsender Klage over det manglende. Beboerne haevdede, at det var en privat Skole, og at de derfor ikke var forpligtet til at udlaegge Graesning., ydermere da Skoleholderen havde erklaeret sig tilfreds med Lonnen (Skrivelse derom var hoslagt), og forovrigt svarede Beboerne Afgift til den kgl. Skole i Stilling, 16V2 Ski. af hver Td. Htk. saint 1 Ldp. H0 og 1 Lpd. Halm og forrettede tillige Arbejderne ved Skolens Reparation. — Kommissionen soger at maegle, men uden Resultat, og der eragtes da, at Skolen skal have anordningsmaessig Graesning, og indankede man Afgorelsen, skulde denne dog gaelde til Rentekammerets Resolution forelaa.

»Den grundmurede Skole« i Svejstrup fik 1779 Grsesning til 2 Koer og 6 Faar, og Degnen i Sdr. Vissing fik 1793 Jord til 3 Hoveders Graesning efter 10 Skp. Ld. pr. Hovede. Skoleholderen i Stilling fik 1778 Grassning, forsvarlig og vel som »deres egne« Kreaturer (disse 3 er kgl. Skoler).

Skolen i Tonning fik 1788 Graining til 3 Hoveder eller 4V₂ Td. Ld., og samme Aar fik Skolen i Vinding Graesningsjord efter PI. af 1784, hvorefter der til 1 Ko eller 6 Faar skal udlaegges 2 Td. Ld. bedste Jord til Graesning.

I Truust havde Skolen 1800 Ret til 30 Skp. Gronjord, hvoraf 15 dyrkedesog 15 graessedes i Faellig med Byen, og Skoleholderen havde desudengraesset sine Kreaturer i Bymarken. Da man kunde se, at de 15 Skp. Ld. var for lidt til Graesning, tilbod Ejeren af Katvad Molle, ueks.

Side 60

Landinspkt. Windelev, et Stykke Jord til Skolen mod Afholdelse af dettesAfgifter. Da han imidlertid ikke kunde saelge Jordstykket, der var pantsat, kobte en behjertet Mand, Justitsraad Wissing, Viborg, Jordstykketaf Panthaverne og forserede Skolen det.

Ovenstaaende var Udskiftningens Problemer i store Traek, endda i nieget store Traek. Foruden disse Hovedsporgsmaal dukker en lang Raekke mindre vigtige Problemer op under Arbejdet. De kaster ofte et Strejflys over visse Ting i Byens Liv, endda ikke sjseldent med Relation til Nutiden. Torvemoserne blev som Skovene ofte liggende i Fsellig. Undertiden traeffes Bestemmelse om, hvor tset man maa grave til Land efter Torv, Dynd og S0j²⁹). I Regelen var Afstanden 6 Alen. — Ofte omtales ogsaa Lergrave, Bybronde og Vandingssteder, som vedblivende skulde ligge i Faellig. I Klintrup skulde Mudderet, man ryddede op af Dammen ved dennes regelmaessige Renselse, ogsaa anvendes til faelles Godning. — Et Vandsted paa Christen Iversens Gaard i Dorup, hvorfra Gaarden var udflyttet, skulde anvendes til faelles Bybrond og vedligeholdes af Beboerne. Mange saadanne faelles Bybronde ligger endnu og vedligeholdes af det offentlige; der erf. Eks. 3 i Rye tilbage. — Lyngsletten var ogsaa mange Steder faelles, og der var Regler for, hvor ineget hver maatte slaa til Tsekning.

I Sogne med Soer spillede og spiller »Sofoder« en Rolle. Man skar dengang som nu, f. Eks. i Rye Sogn, Siv og Ror i Soerne til Fodring af Kreaturer, og dette betyder meget for de magre Sandjordsejendomme, som ikke har nogen Eng. — I Sminge forbeholdtes Sofoderet de gamle Lodsejere fra for Udskiftningen — ligesaa Gserdselhugsten. — Fiskeretten omtales ogsaa et Par Gange i Forretningerne; i Sminge og Baastrup forbeholdtes det ligeledes de gamle Lodsejere, i Baastrup, fordi den var kobt dertil.

Synet paa Udskiftningen. Flere Sporgsmaal melder sig ved Afslutningen af disse Udskiftninger, der saa direkte berorte en Samfundsklasses okonomiske Livsbetingelser og daglige Liv: Hvordan saa Bonderne selv paa de nye Forhold, og kunde de bedomme Folgerne af Forandringerne paa Forhaand; endvidere: blev Arbejdet udfort efter Retfaerdighedens og Billighedens Principper, eller var det Tilfaeldigheder og Luner hos de ansvarlige for Arbejdet, der kom til at bestemme Resultatet?

At Regeringen, de fleste Landvaesenskommissaerer, mange Praester, Saedegaardsejere og dermed ligestillede rundt om i Sognene var velvilligt stemt over for Reformen, er en kendt Sag; men Bonderne selv? — Fra mange Kilder ved vi, at de var modvillige, mistaenksomme og uvillige

29) Soj er Lyngto:rv, det overste Lag i Moser og moseagtige Heder, der blandes rnellem Gpdningcn for at »straekke« den.

Side 61

over for det nye. En Forandring kunde let blive til det vaerre!! Og denne Indstilling bekraeftes ogsaa ved at gennemgaa de Klager, der her i Rytterdistriktetfulgte i Udskiftningernes Spor. — Det, der gaar igen i Klagerne,er ikke nogen Overbevisning om, at Folgerne af Udskiftningen skulde blive ugunstige; til at overse Folgerne havde Bondernes Flertal slet ikke tilstraekkelig Indsigt, man saa kun de Ting, der ojeblikkelig og umiddelbartfaldt i ojnene. Det var Angsten for selv at blive forfordelt ved Udskiftningenog Misundelsen paa Naboen, hvis denne fik en indbildt eller virkelig Fordel mere end en selv, der var Drivkraften i Flertallet af Klagerne,og saa klagede man, over Landinspektoren, over Naboen eller over den, der havde sat sig i Spidsen for Udskiftningen i Sognet.

Men hvad end Klagen gik ud paa, og hvad Motivet end var, blev hver Klage grundigt gennemgaaet og overvejet, forst af Landvaesenskommissionen paa Aastedsmoder, hvor Landinspektorens Erklaering blev afaesket, og, hvis Klagen gik videre, af Rentekammeret. — Kunde Forlig ikke opnaas, var Rentekammeret hojeste Myndighed i rene Udskiftningssager, og for dettes Kendelse maatte alle boje sig. Kun rent juridiske Sporgsmaal henvistes til Lands Lov og Ret; dette gjaldt saaledes Taksationssporgsmaal og de Aftaler, Selvejerne i en By indbyrdes havde truffet til Udskiftningens Fremme, rene Ejendomsstridigheder samt ellers »hvor uomgiaengelig Nodvendighed det kraever« (Forordn. 1781 § 31), og selv i saadanne Tilfaelde skulde Landvaesenskommissionens Tilladelse til at gaa Rettens Vej foreligge.

For at give et Indtryk af, hvad Klagerne gaar ud paa, og hvorledes
de behandles, skal anfores Eksernpler paa nogle karakteristiske Klager,
der gaar igen langt oftere end i de her naevnte Byer.

Klagerne i Adslev er typiske for, hvorledes det kunde gaa ud over den Mand, her Sognepraesten, der har sat sig i Spidsen for Udskiftningen. Paa det forste Aastedsmode beder 6 Maend Rentekammeret hindre, at Byen udskiftes »til dens Skade og Fortraed«. Paa selve Modet erkender de dog, at naar de ikke fornaermes, vilde de ikke saette sig imod, at de andre fik udskiftet, indtil de med et »faar Skruer i Hovedet og Iober bort uden at underskrive, hvad de saa nyeligen havde indgaaet«. — De tre Selvejere og Prsesten faar saa udskiftet. — I en Skrivelse til Kongen soger de 6 saa at besudle Prsesten, uden reelt Grundlag; de siger, at han vil tilvende sig al den gode Jord og beskylder ham for Egennytte og Tyranni. De haevder og beklager sig over, at en enkelt Mand, Praesten, kan odelaegge en hel By. — Amtmanden erklserer det hele for Logn, opfundet for at forhindre Udskiftningen. — Naa, ved naeste Aastedsmode beder de 6 da ogsaa om at faa udskiftet.

Et andet almindeligt Klagepunkt er, at nogle mener, at de har faaet
for raegen daarlig Jord. Derover klager f. Eks. 3 Maend i Alken, der paastaarat
have faaet for megen Sandjord i Forhold til den fjerde. — Klagen,soni

Side 62

gen,soniundersoges af Landinspektor Munch, viser sig dog at vsere »mislig og urigtig« i mange Punkter. De 3 vilde havde Omskiftning, hvilketdog naegtes; derimod rettes en Del paa Skellene, og der falder Ro over Gemytterne.

En Del Klager afvises, fordi de »er ganske übetydelige«, naermest dikteret af Hang til Kaevl og Kvaeruleren. Dette er bl. a. Tilfaeldet i Fregerslev og Laasby. Her mener nogle at have faaet for lidt Eng, andre at den Eng, de har haft for rneget, burde have vseret dem frataget et andet Sted, end hvor Landinspektor Sorensen har taget den, — »uden de dog kunde gore naermere Rede herfor«, en Vending, der Gang paa Gang gaar igen. De forste Klagere bedes saa foreslaa en anden Delingsmaade, hvilket de ikke kunde, eller bevise deres Paastand, men de kunde ikke nogen af Deiene. De andre Klagere skulde anvise et andet Sted at tage Eng fra, hvilket de heller ikke kunde. — Kommissionen eragtede derfor, at Sorensens Delingsplan skulde tages til Folge.

I Elling trak Udskiftningen i Langdrag p. Gr. af en omfattende Klage fra en Enke og hendes Son i Byen. Hun havde selv forlangt sin Gaard udskiftet, men indsender saa den ene Klage efter den anden; forst klager hun over at have faaet for lidt »Fortoug«, dernsest over, at nun har faaet den ringeste Jord. Der holdes en Raekke Aastedsmoder, og til sidst forlanger hun ny Udskiftning ved en anden Landinspektor. Dette sker, Lodderne udssettes paany, nye Aastedsmoder; saa vil hun ikke betale den nye Landinspektor. - - Dernaest erklserer hun, at hun vil lade Maal og Beregninger undersoge; nye Aastedsmoder. — Etatsraad C P. Rothe til Urup, der er Lodsejer i Byen, erklaerer sig tilfreds med sine Gaardes Tildeling og skriver bl. a.: ». . . Hele Byen er tilfreds undtagen den gamle opviglede Jens Eskesen (Enkens Son). — Saelsonit er det derfor, at en hel By med store Tab og iErgrelser skal tvinges til at rette sig efter een eneste Chicaneurs Paafund. Deter ellers Brug her i Landet, at een maa rette sig efter mange, men aldrig, at mange skal rette sig efter een«. — Rentekammeret afgor saa, at det skal have sit Forblivende som bestemt, at Jens Eskesens Klage er übefojet, og Landinspektorens Plan godkendes.

En lang Raekke Vejklager kommer naturligvis i Haelene paa Udskiftningen. De gamle Veje blev ofte nedlagt, og dette gav Anledning til Irritation i Byen. De rettes oftest ved Ydelser i Naturalier som H0 og Graes, og Forholdene rettes.

Ogsaa Landmaalerne kan have fejlet. En Beboer i Mjesing klagede over Uoverensstemmelser mellem Kortet over Byens Enge og hans virkeligeEngareal; Rentekammeret paabod nyt Aastedsmode afholdt, og her viste der sig en Difference i Klagerens Disfavor paa 700 Kvadratalen, men for denne Bagatel vilde man dog intet foretage. — Derimod havde det sin Rigtighed med Skellene, som han ogsaa havde klaget over. Det

Side 63

viste sig, at Maalene i Marken var 153 og 366 Alen, niens de paa Kortet
viste 172 og 378 Alen. Differencen udlignedes i Hedelodder, mens Hovedloddenblev

Omfattende Klager fra Moballe og Vrold refereres i alle Detailler, og Resultatet bliver atter Afholdelse af Aastedsmoder, Omdeling, i Vrold endda 4 Gange; deter kun Smaating, det drejer sig ora, men ssetter naturligvis Sindene i voldsom Ophidseise.

Disse Klagepunkter, der her er naevnt, gaar igen atter og atter, og deres Motiver er ikke altid lige rene. Ofte kan det vist udtrykkes, som Landinspektor Sorensen gjorde det i Anledning af en Klage fra den iovrigt paa andre Omraader hojt fortjente Pastor Arentzen i Sdr. Vissing:

En frygtsom Haer af Hovedgrunde
fremstiller sig hist paa et Blad,
at nsevne dem — ja, hvo der kunde!
for Rimets Skyld, saa var det Had!

Her ramte den djaerve Landinspektor sikkert noget af det centrale i Klagernes

Men ligegyldigt hvad Aarsagerne var, og fra hvem Klagerne kom, saa blev de behandlede efter Loven og Forordningerne, fra Proprietseren som fra den ringeste Husmand i en Skovkrog under Himmelbjerget. Man faar en dyb Respekt for de Mennesker, der ledede Arbejdet, baade de laege og de studerede, ikke mindst Embedsmsendene i Amt og Rentekammer, der, midt i Enevaeldens Storhedstid, sad og administrerede Forordninger paa den mest demokratiske Maade. Ingen har beskyldt dem for Partiskhed eller Korruption. Havde der kunnet spores noget saadant, skulde Klager nok have draget det frem. Man led ikke i Stilhed.

Naervaerende Arbejde er taenkt som et Forsog paa at yde Bidrag til at belyse Udskiftningen i denne Egn af Landet. — Der er foruden de to nu foreliggende grundlaeggende Arbejder: Troels Finks Afhandling om Udskiftningen i Sonderjylland indtil 1770 (1941) og Axel Steensbergs i Det kongelige danske Videnskabernes Selskabs historisk-filologiske Skrifter, Bind 11, Nr. 1 (1951) praktisk taget intet skrevet herom, kun nogle faa Sognebeskrivelser medtager noget af Betydning om Udskiftningeni paagaeldende Sogn. — Og dog er dette Afsnit af vort Landbrugs Historie uhyre vigtigt. Var Udskiftningen mislykkedes, var det vigtigste af det store Reformarbejde i 1780^—90'erne faldet til Jorden. Men Reformvennernesaa altsaa rigtigt, og Arbejdet lykkedes trods Msendenes mangelfulde Uddannelse, trods Smaalighed og Modvilje hos Bonderne.

Side 64

Man maa i hojeste Grad beundre det Arbejde, der her udfortes med Opmaalingaf hvert eneste Jordstykke, Kortlaegning, Taksation, Omregning, Afsaetning af nye Marker, Udflytning o. s. v. for slet ikke at tale om Arbejdetmed at faa det til at glide, saa Uforstand og Modstand ikke odelagdeResultatet. I iErbodighed og Beundring for disse Maend og deres Arbejde er naervaerende Oversigt over Udskiftningen i Det forrige SkanderborgskeRytterdistrikt

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 3 (1954 - 1956) –

OVERSIGT OVER UDSKIFTNINGEN I DET FORRIGE SKANDERBORGSKE RYTTERDISTRIKT (o. 1770—1820)