Beretning til Folketinget afgivet af den .... 1950 nedsatte kommission. XIV. De tyske mindretal under besættelsen. 199 s. Bilag til samme, bind 1_—2. 1055 s. (Schultz, 1953).

Det mserkes hurtigt, at den parlamentariske kommissions sidste beretning er tilvejebragt ved en faghistorikers — landsarkivar Johan Hvidtfeldts — bistand. Den erfarne arkivmands fortrolighed med editionsprincipper og med behandling af dokumenter i det hele taget kommer tydeligt til udtryk i udvalg, noteapparat og i stoffets tilrettelsegning; blot en ting som fortegnelsen over de tyske institutioner og de biografiske oplysninger om rigstyske og folketyske personer viser historikerens sans for det nodvendige, man kunne have onsket tilsvarende hjselpemidler i kommissionens tidligere beretninger.

Beretningens forfatter er ogsa Johan Hvidtfeldt. Dens formal er pa grundlag af dokumenterne at konstatere, hvad der skete inden for det tyske mindretal under bessettelsen, derimod ikke at forklare, hvorfor det skete. En sadan beretning bliver let tor og skematisk, men deter undgaet her. Stilen er levende, uden at dens neutrale karakter gar tabt, i det hele er det faengslende lsesning. De afstukne rammer har dog forbudt, at deter mindretallets historie, der er skrevet: en del arsagssammenhsenge kan man nok selv klarlsegge, men meget trsenger dog til en nojere bearbejdelse, ligesom man jo ma savne danske myndigheders og danske politikeres forholdsregler over for de tysksindedes politik; en del om dette vil man imidlertid kunne finde i A. Svenssons »Dansk samrad. Et bidrag til sonderjysk historie for og under den tyske besaettelse« (Sonderjyske arboger 1951).

Begivenhederne, som beretningen og dokumenterne fortseller om, vil vaere kendt fra dagspressens omtale af udgaven, og de skal derfor ikke fremdrages her, hvor hensigten er at henlede den historisk interesseredes opmserksomhed pa, at den parlamentariske kommissions sidste beretning indtager en sserstilling ved dens udformning og ved at vsere et arbejde, der for en stor del kan sta alene. Man kunne onske, at kommissionen allerede pa et tidligere tidspunkt havde sogt historikernes bistand ved arbejdets tilrettelaegning. Det kunne da ogsa vsere, at man i visse retninger til gavn for overskueligheden havde forladt den slaviske hof- og statskalenderdisposition, nu er det blot at habe, at man, da det store arbejde er gjort og de mange penge ofret, vil oge de mange binds anvendelighed fremover ved udgivelse af et godt registerb.ind.