Knud Fabricius: Skånes overgang fra Danmark til Sverige. III. 1676_—1679, 242 + 26 s. (Rosenkilde og Bagger, 1952).

I 1906 udsendte Knud Fabricius to dele af vserket: Skanes Overgang fra
Danmark til Sverige. Nu, i 1952 har han udsendt tredie del, der behandler
arene under den skanske krig 1676—1679.

Deter ingen egentlig krigshistorie; om de store militsere begivenheder berettes i storste korthed, hovedvsegten lsegges pa en indgaende skildring af den skanske befolknings stemninger og tilstande under krigen. Opgaven har vaeret vanskelig; nar den har kunnet Ioses sa godt, som tilfseldet er blevet, sky Ides det, at Fabricius har kunnet fremdrage et meget udstrakt materiale fra savel danske som svenske arkiver. Gennem talrige indberetninger, stridsskrifter, proklamationer, konimissionsakter, dagbogsoptegnelser, memoirer og forst og fremmest gennem hundreder af breve fra savel militsere som civile er det lykkedes ham at komme begivenhederne pa meget nsert hold, sa han har kunnet tegne et yderst levende billede af befolkningens holdning, af dens hab og dens skuffelser og af dens svingninger under krigens forskellige faser.

De nye undersogelser sendrer ikke de hidtil kendte hovedlinier: der levede ved krigens begyndelse et kraftigt hab om genforening med Danmark hos skaningerne, det blussede op under danskernes militaere medgang i begyndelsen, men blev efterhanden bortvejret, da habet om sejren forsvandt. Fabricius gor imidlertid dette billede mere detailleret, en lang rsekke konkrete traek gor udviklingen mere levende. Meget nyt kommer frem om borgernes, prsesternes og adelens holdning, en rsekke prsesters og adelsmsends sksebne folges under hele krigen. Nogle tonede tidligt rent flag, andre forsogte at holde sig neutrale lsengst muligt, atter andre forsogte at spille det farlige dobbeltspil. For nsesten alle betod det lidelser og tab af ejendom og frihed, for nogle af livet.

Stor opmserksomhed vier Fabricius friskytte- og snaphanebevsegelsen. En svensk historiker, Alf Aberg, har nylig, i »Snapphanarna«, 1951, hsevdet, at snaphanekrigen nok sa meget var en social som en national bevsegelse. Snaphanernevar skovbygdernes lose folk, der benyttede krigstidens oploste forhold til frit at folge deres asociale tilbojeligheder. De beksempede vel svenskerne, men i lige sa hoj grad den bosiddende befolkning, og Aberg mener, at danskernesstotte til snaphanerne medvirkede stserkt til den brede befolknings stemningsskifte under krigen. Fabricius ssetter et skarpere skel mellem friskytterog snaphaner end Aberg. Snaphanerne var vaesentlig lose folk, der strejfede rundt i smaflokke uden militser kontrol og plyndrede svenske soldater eller skanske bonder, som det bedst kunne falde sig. De organiserede friskytter var derimod for storste delen bonder, undertiden velhavende bonder, der uden forbeholdhavde

beholdhavdesluttet sig til danskerne; de kaempede i faste kompagnier i samarbejdemed den danske haerledelse, dygtigt men hardt og skanselslost og var en stadig kilde til uro for svenskerne, navnlig ved at true de svenske forbindelseslinier.Deres resultater skyldes abenbart, at de til en begyndelse havde udstrakt stotte hos befolkningen. De fleste var dog harde halse, der ikke tog hensyn til bondernes ve og vel, og da den danske haerledelse efter Kristiansstadsfald i 1678 besluttede at anvende den braendte jords taktik, og for en stor del brugte friskytterne til at afbraende kobstseder, herregarde og bondergardeog til at udskrive bondernes korn og kvaeg, mistede de forstaeligt nok deres popularitet og blev betragtet som en plage af bonderne. Det var dog vel nok sa meget haerledelsens fortvivlede beslutning, som friskytternes udforelse at' den, der fik skaningerne til at vende sig fra danskerne og indstille sig pa fortsat at leve under svensk herredomme.

Fabricius fortjener megen tak, fordi han har udnyttet sit otium til at udarbejde dette vserk, der er skrevet med en friskhed og en kraft, som ikke giver hans ungdomsvserker noget efter. Man ma varmt slutte sig til hans onske om, at han ma fa liv og krsefter til at fuldfore vserket med en 4de del.