Seksten Århusrids. Tilegnet Svend Unmack Larsen. 361 s. (Universitetsforlaget i Århus, 1953).

En kreds af Arhusborgere har faet den gode ide at udsende et festskrift som lykonskning til borgmester Unmack Larsen pa dennes 60 ars fodselsdag. Den lange liste af gratulanter, der fylder de forste sider, viser, hvor stort et antal, der har fundet ideen god; vi finder navne fra det ganske land. Morsomt er det endvidere at se, hvort stort et udsnit af befolkningen, der er repraesenteret. Og man forstar tilslutningen; ikke alene i Arhus og Jylland, men selv ost for Valby bakke liar man noteret den levende interesse for alle kulturlivets sider, som den Arhus-borgmester naerer. Lykkelig den by, der besidder en sadan forsteborger.

Men bogen er mere end dette. Under redaktion af arkivar Vagn Dybdahl, radmand Bernhardt Jensen og overbibliotekar Emanuel Sejr er udgivet en bog, denned sine forskellige afhandlinger gor status over, hvor vidt Arhus i dag spaender pa det videnskabelige og kulturelle felt. Folgende institutioner har direkte eller indirekte leveret stof til bogens afhandlinger: Arhus teater, Forhistorisk museum, Arhus kommunes biblioteker, den hojere skole, Erhvervsarkivet, Ole Romer observatoriet, Statsbiblioteket, Arhus Universitet, Den gamle By og Naturhistorisk Museum.

En indgaende anmeldelse af de forskellige afhandlinger vil fore for vidt
og kan ikke foretages af en enkelt pa grund af emnernes forskellige art.

Mon ikke borgmester Unmack Larsen forst har studeret den arkaeologiske afhandling, og mon deter et tilfaelde, at denne gar ud fra et par kyndige amatorarkaeologers udgravninger for et par menneskealdre siden! Afhandlingen beskaeftiger sig med en interessant gravtype fra den romerske jernalder. Museumsinspektor Harald Andersen redegor for beretningen om de gamle udgravninger og giver ved sammenligning med lignende gravtyper fra det nordiske kulturomrade sammenholdt med skriftlige kilders vidnesbyrd et udmaerket eksempel pa, hvad den moderne arkaeolog kan slutte sig til.

Personalhistorien er dyrket af flere af forfatterne. Nogle af disse afhandlingersom
bibliotekar Bondes om sonderjyder i Arhus, arkivar Lauridsens

om kobmand Abraham Lewis, lektor Olesens om lektor Sveinbjornsson, overbibliotekarSejrs om digteren Sneedorff-Birch og bibliotekar Winkels om musikeren Allin b.eskaeftiger sig med rent arhusianske skikkelser, hvoraf flere vil vaere ganske ukendte udenfor Arhus, arkivar Dybdahls afhandling om M. P. Bruun gar ud over det rent arhusianske og skildrer en type fra nationalliberalismensdage, saledes at det specielt arhusianske traeder i baggrunden. Men om alle disse biografiske afhandlinger gselder det, at personerne far forskellige tidsbilleder til at traede frem, fra kobmaend og handvaerkere fra det 17. arh. til Katedralskolen omkring 1900, fra digterens og musikerens verden, fyldt med skuffelser, til kobmandens ligesa usikre tilvaerelse.

Lektor Clausen illustrerer meget anskueligt, hvilket vaeld af oplysninger en
historiker kan fa ud af et dokument pa 19 linier, et bytingsvidne fra 1507.

Som gammel arhusianer nikker man genkendende til mange ord og udtryk, som bibliotekar Niels Age Nielsen gor rede for i sin afhandling. Hvor maerkeligt at se pa tryk de ord, man som dreng med sa stor papasselighed holdt vaek fra de voksnes horevidde!

Ogsa a matte naturligvis med. Professor Skautrup, bogstavets ihaerdige forkaemper, gor rede for, hvorledes det ikke er en pludselig opstaet stemning, der liar skylden for bogstavets indforelse. Det har en historie, der gar helt tilbage til ca. 1500, sa det turde vaere pa tide, at det bliver lyst i kuld og kon.

Museumsdirektor Sogaard finder stof i den uudtommelige samling, der hedder Den gamle By, og fortaeller om urmageriet i Arhus, en udvikling fra det 18. arh. til i dag, mens lektor Albeck holder sig til de sidste 50 ar i sin afhandling om den jyske opera; selv denne, et af de sidste skud pa den arhusianske kultur, har altsa en forhistorie. Det synes dog, som om der ikke rigtig er mulighed for sammenligning nu og da. Bibliotekar Elkjaer gor, synes det, pa overbevisende made opmaerksom pa, hvorledes et portrait pa Arhus museum har haft fejl benaevnelse som et portraet af »etatsrad Ingerslev«, mens det ma vaere moller Weiss.

Ogsa lidt kommunalpolitik ma der vaere, nar deter en borgmester, man
hylder, og arkivassistent A. Jorgensen skriver om socialdemokraternes Ionpolitik
i de bevaegede ar, da de var ved at vinde majoriteten i byradet.

Naturfagene er repraesenteret ved to artikler. Observator Axel V. Nielsen fortaeller om det beromte bysbarn Ole Romer, og musaeumsdirektor Thamdrup om sendringer i den jyske natur i de sidste 50 ar. Den forste er noget vanskeligt at forsta for ikke fagfolk, den sidste ifolge emnets karakter mere fattelig.

Som helhed er det en bog, man har haft gode timer med, vel forst og fremmest
fordi man er arhusianer, men ogsa andre vil kunne laese den med udbytte.