Jørgen H. Barfod: Slaget i Køge bugt den 1. juli 1677. Marinehistorisk selskabs skrifter nr. 1. 78 s. (I kommission hos Einar Munksgaard, 1952).

Som forste nummer af en ny skriftrsekke har Marinehistorisk selskab udsendt en afhandling af cand. mag. Jorgen H. Barfod om vor sokrigshistories beromteste sejr, Niels Juels kamp med den svenske admiral Horn i Koge bugt under den efter sit formal —- generobringen af de danske ostersoprovinser — opkaldte krig, den skanske, i sidste fjerdedel af det 17. arhundrede.

Afhandlingen, der samtidig fremkommer i »Tidsskrift for Sovsesen«, bygger pa omfattende studier i savel det danske som det svenske og hollandske rigsarkiv. Den indeholder et vaeld af enkeltheder til belysning af fladernes sammenssetning, bestykning og personel og — hvad der ikke er det mindst interessante — den redegor for de okonomiske gevinster, som bade officerer og mandskab efter tidens skik fik for de tagne priser.

Nogen egentlig spsendende slagskildring er det dog ikke blevet til, hvilket maske kan skyldes, at de centrale begivenheder har mattet sammenstykkes fra forskellige kilder. Hovedkilden, Niels Juels egen rapport til Kongen, er nemlig endnu ikke fundet; men da det opgives, at kildematerialet endnu langt fra (!) er udnyttet, er der maske stadig chancer herfor.

I ovrigt ma det regnes til forfatterens fortjeneste, at han ikke anbringer slaget isoleret, men forer det ind i sin europseiske sammenhseng med Ludvig den 14.'s krige og frygten for een herre ved oresund. I denne sidste henseende var Danmarks forbund med Holland nseppe heller naturligt, og Barfod fremhsever derfor ogsa, at der foruden Niels Juels personlige Interesse ogsa var en politisk for at fa slaget udksempet, inden en ventet hollandsk hjselpeflade naede frem.

I europseiske fladekredse blev slaget beromt, og dets strategi brugtes som monster ved udenlandske sokadetakademier. For krigens endelige resultat fik det ingen betydning. Stormagterne ville ikke mere tillade een magt at beherske sundet.