Tove Clemmensen (red.): Danske hjem ved århundredskiftet. IV. 186 s. (Hirschsprung, 1953).

Under redaktion af museumsinspektor Tove Glemmensen emu udsendt fjerde samling af den i mange retninger udmaerkede serie om danske hjem ved arhundredskiftet, skildret i erindringsform af maend og kvinder fra forskellige sociale lag. Denne samlings bidrag spaender ogsa over et vidt register: kobmandshjemmeti provinsen (forfatteren Peter Freuchen), herregardshjemmet (forfatterinden Inge Hofman-Bang), den kobenhavnske forretningsmands hjem (redaktor Kai Flor), museumsmandens (overlaege Sven Muller, om Sophus Mullers), postbudets (skattedirektor Anton Christophersen) og embedsmandens

(bibliotekar Carl Dumreicher), det faeroske bygdehjem (professor Christian Matras), ingeniorens (komponisten Knudage Riisager), gardmandens (malerenWilliam Scharff) og politikerens (Ellen Horup) hjem. Det kan. naturligvisikke undgas, at bidragene i en sadan samling — ogsa set fra en historikerssynspunkt — bliver af hojst forskellig vaerdi. Betragtet ud fra det, der ma vsere seriens hovedformal, at give et indtryk af livets gang i hjemmet og dets udseende, da skiller den ene halvdel sig klart fra den anden halvdel. I Peter Freuchens afsnit ser vi tydeligt for os familieliv og dagens gang med skildringer af indkob, maltider, hygiejniske forhold o. m. a., der nsesten lader os trsede ind i hjemmet. Hos redaktor Flor er sserlig omtalen af udstyret fortjenstfuldforuden nogle udmserkede personskildringer, som i denne forbindelsema trsede i anden rsekke. Skattedirektor Christophersens bidrag med billeder af livet i det Mile tjenestemandshjem er overordentlig vellykket, det samme gaelder William Scharffs indgaende omtale af det nordsjsellandske gardmandshjem.Fremmedartet er professor Matras barndomshjem pa Fseroerne, men ogsa han har forstaet at laegge vaegt pa hjemmets udseende og livet i det. De andre bidrag turde ogsa vsere underholdende, men ikke af sa almen interesse,fordi forfatterne mest har lagt vsegt pa personskildringer af foraeldrene. Bogen horer imidlertid til de gode blandt de boger, der bringer historien til et publikum, som ellers ikke laerer den at kende, og maske kan den stimulere til yderligere historisk laesning.