Fridlev Skrubbeltrang: Den danske husmand. Husmænd og husmandsbevægelse gennem tiderne. I. 323 s. (Det danske forlaq. 1952).

50-aret for oprettelsen af husmandsforeningerne pa Sjaelland, pa Fyn og i Jylland, de sakaldte provinsielle sammenslutninger, fejrer De samvirkende danske Husmandsforeninger, der selv forst kan datere sig fra 1910, med udsendelsen af dr. Skrubbeltrangs husmandshistorie. Allerede i sin disputats »Husmand og inderste« har dr. Skrubbeltrang beskaeftiget sig med denne den gamle danske bondestands underklasse; men i det foreliggende vaerk udvides den tidligere bog til en samlet skildring af den danske husmands sksebne gennem tiderne.

Tung og trist har husmandens skaebne vaeret; han tegner sig i Danmarkshistorien med bojet ryg og lappede klaeder praeget af et umenneskeligt slid med ringe indtjeningsmuligheder. Standens liv var kun oplyst af de fa personligheder, som ragede op, og som i kraft af deres sseregne begavelse evnede at starte en bevsegelse for at aendre forholdene, som f. eks. Peder Hansen, Lundby, der selv var husmand og den kendte agitator, skolelaerer Rasmus Sorensen. De virkede begge pa Sjaelland i forste halvdel af det 19. arhundrede. Emnet kunne have fristet til et angreb pa uretfaerdighed og social uforstand, som kunne synes at have prseget godsejerne og forovrigt ogsa gardmaendene, da disse sidste efter landboreformerne som klasse skilte sig afgorende ud. Med sin redelige forskerpersonlighed har dr. Skrubbeltrang dog ganske undgaet denne groft. Hans bog er blevet en aerlig skildring af den danske husmand, et lserd vserk, der bygger* pa omfattende studier (formentlig af hensyn til sin lseserkreds uden kildehenvisninger, kun med et orienterende kapitel til slut), men ogsa et i hoj grad laesevaerdigt vaerk, krydret, som deter, med mange anekdotiske enkeltheder, der udvider og belyser teksten.

Medens det foreliggende bind, der omhandler husmandsstandens trsengselstidfort frem til der kommer fart i reformerne i 90-erne, kulminerer i statshusmandslovenaf 1899 og revisionen i 1909 sammen med oprettelsen af organisationerneindtil 1910, vil 2. bind bl. a. komme til at redegore for jordlovene af 1919

raed udstykningen af jorder fra len og stamhuse og jord i offentlig eje. Husmandenvil dermed vsere anbragt fast forankret som en integrerende del af det danske samfund, og der er al mulig sandsynlighed for, at dr. Skrubbeltrang virkelig vil have skrevet vserket om denne samfundsklasse.