Even Marstrand: Johan Borup og hans Kreds. (Nyt Bogforlag, 1953).

Som son af bager og borgmester Jacob Marstrand havde afdode pastor Even Marstrand, en habil teolog og en laerd nationalokonom, saerlig gode betingelser for at skildre den borupske kreds, og han har haft adgang til meget vaerdifulde kilder, bade breve, Borups meget fremragende dagboger og ikke mindst vandrebogen,Sagamanden, som i 19 ar 10b rundt i kredsen, ogsa kaldet »banden«. Den kreds opstod gennem en raekke studentervenskaber i 1870'erne og sprsengtesomkring arhundredskiftet hovedsagelig gennem Briickers forhold til Jakob

Knudsen og ved oplosningen af Briickers aegteskab med Jacob Marstrands soster. Den reprsesenterede »venstregrundtvigianismen« og bar dens kirkelige, kulturelle, politiske og kirkepolitiske anskuelser overfor en anden kreds, ogsa udgaet af studentervenskaber, samlet om J. H. Monrad, og repraesenterende »hojre«-synspunkter pa alle felter. Den yngre grundtvigianismes historie er stort set samlet om brydningerne mellem disse to kredse i firserne og halvfemserne.

Alt dette horer man nu ikke meget om hos Marstrand; deter et haederligt, men tort arbejde, han har efterladt sig, systematisk opbygget, men lovlig meget et skema, der ikke er fyldt ud. »Bandens« medlemmer gennemgas biografisk, og hovedinteressen samler sig om Briicker, Ronning og Borup, navnlig den sidste, og deter i sin orden, men sammenspillet mellem kredsens medlemmer, som viser sig sa klart i deres fserd udadtil, er ikke kommet til sin ret, det bliver vaesentligt ved det biografiske. Det, Marstrand giver, er godt, men bogen om denne kreds er det ganske afgjort ikke — den mangier iovrigt pa god grundtvigsk vis enhver dokumentation — der er grund til at tro, at vi inden Isenge far den rigtige bog om den yngre grundtvigianisme, og da vil man se det marstrandske skelet klsedt i levende kod og blod.