Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 2 (1952 - 1954) –

Helge Hegelund: K. M. Klausen 1852—1924. 80 s. (Fremad, 1952).

Vagn Dybdahl

Side 191

A. C. Meyers sang ved K. M. Klausens dod slutter: »da skal det unge Danmarktit stro blomster pa din grav«. Formentlig har den opvoksende slsegt glemt K. M. Klausen, derfor har det sin betydning, at sognepraest Hegelund har skrevet denne lille bog, ogsa fordi det politiske livs flittige arbejder, sagernes

Side 192

grundige forbereder, ofte glemmes til fordel for den. store agitators navn. Kildematerialetsynes desvaerre ikke at have tilladt en indgaende skildring af K. M. Klausens liv, men det, der meddeles, lader dog lseseren ane, hvilket brydsomt arbejde, der la bag hans politiske gerning, hvis hovedfortjeneste — hvad forfatterenikke rigtig far frem — synes at have vseret at placere det unge socialdemokratii det saglige rigsdagsarbejde, medens de andre ledere i partiet tog sig af agitationen, af tilrettelsegningen af partiets store politik.

Bogen er traditionel i opbygningen, med skildringer af barndomstiden pa Lolland, tiden pa Skarup seminarium og de forste lsererar i Kobenhavn med modsaetningen til skoleledelsen, der ikke tillod hans socialistiske arbejde. Fortsat fortaelles om Klausen som borgerrepraesentant, som folketingsmand fra 1893 og endelig som medlem af finansudvalget, formand 191320. Sserlig indgaende behandles Klausens skolepolitik, der var praeget af et fremsyn, som tillod ham allerede for den forste verdenskrig at fremlaegge et program, denned ungdomsskole, skolelaeger, skoletandlaeger, skolebespisning, kirkens tilsynsret og andet enten i dag er bragt til en Iosning eller er en del af den aktuelle skoledebat.

Hegelunds bog kunne maske pa nogle omrader have vaeret fyldigere, kilderne er ikke udnyttet i deres helhed, men den giver en god oversigt. Vi mangier sadanne livsskildringer af politikerne i anden raekke, og man ma habe, at flere vil tage eksemplet op, her kunne et samarbejde mellem de lokalhistoriske samfund og vaelgerforeningerne maske skabe bade det fornodne okonomiske grundlag og de interesserede laesere.