Alfred Kaae: Ulfborg, sogn og saga. I, 275 s. (Kaaes forlag — Kronhede — Ulfborg,

Kun den, der selv beskaeftiger sig med historisk forskning, forstar maske den uhyre arbejdsindsats, der ligger bag en sognebeskrivelse pa 217 store sider — som oven i kobet kun er en 1. del. Udenforstaende, som lseser den samlede tekst let og flydende, vil vsere tilbojelig til kritisk at sla ned pa smating, og om ikke andet sa bebrejde forfatteren, at der er laest darligt korrektur. Det kan ogsa gores her — der er for mange trykfejl; men de kan dog ikke afsvaekke indtrykket af en i typografisk henseende sjselden smuk bog (trykt hos Rasmussen i Ringkobing). Hertil bidrager ikke rnindst en msengde tegninger,

vignetter og helsider, som forfatteren, der er lserer i Kronhede, selv er mester
for, og som vidner om et betydeligt talent ogsa i denne retning.

Men deter ikke alene som bildende kunstner, Alfred Kaae viser et sserprseget ansigt, han gor det ogsa som historiker og stilist. Sjaeldent far man et vaerk i haende, hvor man sa umiddelbart maerker forfatterens glaede ved det stof, han lsegger frem. Man gribes ofte nsesten af en sengstelse for, at denne glaede helt skal tage magten fra ham, sa overbroderet er stilen med personlige bemaerkninger og kommentarer. Denne — mundtlige — skrivemade kan nemlig skiftevis levendegore en tekst og irritere lseseren. Nar en lang beskrivelse af en bondekones garderobe sluttes med ordene: »Nej, hvor har hun kunnet vaelge og vrage, nar hun skulle vsere rigtig fin«, siges der mere om forfatterens indstilling til sit stof, end der tilfojes dette yderligere karakteristik. Man kan mene, hvad man vil, om Kaaes stil —> og mange vil tage afstand fra den; men den er anvendt med en god portion charme.

Heller ikke i sin opbygning er bogen om Ulfborg sogn traditionel. Den indeholder ganske vist bade natur- og jordbundsbeskrivelser og en topografisk (et foldekort burde vsere obligatorisk i sadanne tilfaelde); men i det kronologiske handlingsforlob har forfatteren stedse bestraebt sig for at rette blikket ud mod det ovrige land, saledes at det ellers sa fjerne sogn knyttes naturligt til Danmarkshistorien. Dette saerlige traek er en gevinst for bogen derved, at det bliver muligt selv for ikke lokalkendte at laese den med udbytte. Som pegende i samme retning er der ogsa grund til at naevne medtagelsen af en del folkloristisk stof, der altid vaekker interesse.

I sit slutningskapitel giver Alfred Kaae et referat af, hvad I. C. Hald i sin bog om Ringkobing amt i Det kongelige danske landhusholdningsselskabs serie af amtsbeskrivelser meddeler om Ulfborg sogn. Det kunne maske i denne forbindelse vaere pa sin plads at gore opmaerksom pa, at landhusholdningsselskabets store arkiv, der er bevaret naesten intakt fra 1769, nu er offentligt tilgaengeligt pa Erhvervsarkivet i Arhus. Det rummer i sine aktpakker og journaler et overordentlig righoldigt materiale bade til dansk landbrugshistorie og — ikke mindst — personalhistorie. Med henblik pa denne anmeldelse har forfatteren af den foretaget en gennemgang af et tilfaeldigt udvalg af sagjournaler og i flere af dem fundet sager pa Ulfborg sogn, Holstebro og omegns landokonomiske selskab og Ole Kirk. Det vil vaere umagen vaerd — ogsa for fremtidige sognehistorikere at medtage dette arkiv pa deres kildeliste.

I en efterskrift til bogen giver forfatteren Iofte om en fortsaettelse, som blandt andet vil indeholde gard- og byhistorie, kirke- og prsestehistorie samt et register til begge bind. Det synes, som han her i emneopstillingen vil faerdes pa mere traditionel grund; men maske evner han pany ved sin fortaelleglaede at Iofte dette ofte torre stof ud af sine faste rammer.