Severin Hansen: Fra træskoen til rigsdagen. En fiskers erindringer. 255 s. (Nationalmuseets 3. afdeling. Industri- og arbejdsundersøgelserne, 1952).

I serien »Livet i Danmark 1850_—1950«, redigeret af David Yde-Andersen, har Nationalmuseet udsendt fhv. landstingsmand Severin Hansens erindringer. Bortset fra, at selve titlen er misvisende — en fisker gar vel nok i trsesko, men denne fodbeklaedning er naeppe i den almindelige opfattelse alene dette erhvervs attribut — er bogen dog pa sin vis enestaende. Der er for skrevet boger om fiskere og fiskeri bade tekniske og skonlitteraere som f. eks. Erik Bertelsens, men kun sjaeldent historiske og aldrig for af en af de msend, der i de sidste 50 ar har vaeret en af de ledende i arbejdet for at hojne og udvikle dette erhverv pa lige fod med det, som er sket i landbrug og industri.

Severin Hansen fortaeller friskt, m&ske lidt sentimentalt, hojskoleprseget,
som han er, om barndom og fiskerliv ved Isefjorden, og sammen med nogle

skildringer af sejladser som matros pa europseiske havne danner disse kapitler bogens vaegtigste afsnit. Beretningerne om den fattige barndom adskiller sig vel ikke fra al anden memoirelitteratur i vogterdrengegenren i deres indhold; til gengseld er det vaerd at fremhaeve, og det gaelder hele bogen, at forfatteren til trods for, at han i det offentlige liv naede helt ind i Landstinget, i sjselden grad har bevaret sin oprindelighed og naturlige beskedenhed. Han vedblev at vsere fiskeren. Somandskapitlerne indeholder foruden knejpehistorier, som for ovrigt i trad med Severin Hansens hele moderate indstilling er holdt nede og kun medtaget til belysning af sejlerlivets negative sider, ogsa i glimt sma bidrag til handelshistorien — der hentes kul i England, trse i Archangelsk, og der sejles kreaturben til Kiel i et lille skib, der ved rejsens slutning er en eneste maddike.

Med hensyn til bogens storste afsnit, skildringen af arbejdet for at organisere fiskerne og isaer gore dem interesserede i forfatterens to kaereste programpunkter: Hojnelsen af deres andelige og praktiske niveau gennem fiskerhojskolen og andelssalget af deres varer, er der det at bemaerke og beklage, at kapitlerne er for sma og oplysningerne for spredte. Deter et sporgsmal, om ikke redaktionen her burde have grebet ind og faet forfatteren til, hvad han givet ville have evnet, at lsegge det hele an pa en bredere baggrund, selv om dette sandsynligvis ville have traengt karakterbilledet af ham selv noget tilbage; men det ville vsere af stor bade social- og kulturhistorisk vaerdi at fa en sadan skildring af en af arbejdets centrumsfigurer.

Forfatteren har sogt at holde sig til en saglig inddeling af sit stof; men da kapitlerne dels ofte kun er pa 3—43^—4 sider, dels ganske tilfseldigt sammensatte, burde denne ellers sa udmaerkede form maske i dette tilfaelde have vaeret ofret for en rent kronologisk. Afsnittene om barndom og ungdom viser, hvor godt han kunne have gjort det, og deter da ogsa dem, der gor bogen vserdig til en fin plads i Nationalmuseets serie med de billeder, de giver af hverdagen af i gar skildret af en, i hvert fald i sind, menig borger.