Knud Millech og Kay Fisker: Danske arkitekturstrømninger 1850_—1950. 365 s (Udgivet af Østifternes Kreditforening, 1952).

ostifternes Kreditforening har fejret sit jubilaeum ved at udsende en skildring af det sidste arhundredes arkitektur. Det store vaerk omtales her, fordi det ikke udelukkende beskaeftiger sig med snsevert stilhistoriske problemer, men ogsa kommer ind pa periodens almindelige karaktertraek og saetter arkitekturen i relation til dem. Deter vel nseppe muligt at give en retfaerdig bedommelse af de sidste 25 ar, der endnu ligger for naer, men for de foregaende ar ligger vurderingen mere fast. To synspunkter synes at ligge til grund for forfatterens skildring. Efter det ene er de hundrede ar blevet opdelt i mindre afsnit, som hver har faet sit forende arkitektnavn og en stilbetegnelse som kendemserke. Det andet udgangspunkt for vurderingen er arkitekturens sociale funktion, og deter ikke altid lige let at se forbindelsen mellem de to vidt forskellige forudssetninger for skildringen.

Da klassicismen ebbede ud i hovedstaden i arene efter 1850, kom man ind i en periode, der almindeligt er blevet betegnet som stilefterligningens og klunkernes tid, og deter bogens fortjeneste at pavise, at denne bedommelse er alt for summarisk, og at der kan pavises forskellige stromninger og tendenser i en naturlig raekkefolge. Kunsthistorisk er betegnelsen stilimitation ikke meget udtommende, og bogens analyser af bevaegelsen i arkitekturen viser det store arbejde, man gjorde for at finde frem til det resultat, man kan se i vore dage.

Bogen giver forst og fremmest en skildring af udviklingen i hovedstaden, og provinsens arkitektur er i nogen grad forsomt. Deter forstaeligt, fordi hovedstaden var forende, men skildringen ville vaere blevet bedre, hvis man i hojere grad havde draget provinsen ind i undersogelsen. Eksempelvis skildres den sydvestjyske bygmester Peder Holdensen, der i arene omkring arhundredetsmidte

detsmidteprsegede sin egn med en raekke bygninger i en karakteristisk landlig empire. Havde forfatterne ogsa kendt T. Kragelunds artikel i »Fra Ribe Amt« 1948 ora hans kaldsfaelle Peder Hojer, ville de have set, at der her ikke var tale om noget isoleret faenomen.

Hovedstaden og provinsbyerne er i det tidsrum, bogen omfatter, vokset med en rivende hast, og deter naturligt at rejse det sporgsmal, om deter lykkedes arkitekterne at give den voksende befolkning gode boliger. Forfatterne besvarer det bensegtende, og deter blandt deres fortjenester, at de har fremdraget de ganske utilstrsekkelige byggevedtsegter, der vedblev at holde Kobenhavn pa et lavt hygiejnisk standpunkt. Allerede de fremsynede i datiden var klare over manglerne, og Holger Drachmann klagede over det i »Forskrevet« uden resultat. Nutiden ma ikke alene trsekke pa skuldrene over de mislykkede stilarter, men ogsa harmes over de slumkvarterer, det forrige arhundrede fandt det rimeligt at bygge til mennesker. Skylden var grundspekulanternes. Det ville dog vaere uretfaerdigt at lade det indtryk blive staende, at perioden ikke har efterladt sig bygninger af vserdi. Herholdts Universitetsbibliotek og Martin Nyrops Radhus vil sammen med andre monumentalbygninger sta som det udtryk, den bedste strseben i tiden sogte. Pa disse nybygninger har arkitekterne hostet laurbser, det samme kan derimod ikke siges ora deres restaureringer, der bade arkitektonisk og historisk bekraeftede det gamle ord om, at den megen lserdom gor rasende. Ogsa pa dette omrade har nutiden fundet frem til en bedre underbygget holdning over for fortidens arkitektur.

Knud Millechs og Kay Fiskers arbejde ma opfattes som en vaerdifuld kilde
til forstaelsen af vort samfunds udvikling. I valget af billedstof og i den typografiske
og tekniske udformning mserkes de kyndige arkitekters faste ledelse.