Thorvald Petersen: Fra Als til Tønder. Minder fra udlændighedsårene. 174 s. (Danske Boghandleres Kommissionsanstalt, 1952).

Bagermester Thorvald Petersen er en af de personer, der har gjort den storste indsats for danskheden i Tonder. De erindringer, han nu har skrevet, og som Historisk Samfund for Sonderjylland har udsendt, er en vaerdifuld kilde til forstaelse af den nationale udvikling i Sonderjylland fra 1890'erne til 1920.

Thorvald Petersen kom fra Nordborg pa Als, hvor det danske arbejde i 1890'erne var velorganiseret med centrum i Nordborg Sparekasses bestyrelse; sammenstod med de tyske myndigheder horte her naesten til dagens orden; han kom derfra i 1905 til Tonder, hvor danskheden nsesten ikke gjorde sig

gseldende, og hvor det nationale modssetningsforhold kun satte fa spor i det daglige liv. Dog havde danskheden, da Tonder Landmandsbank blev oprettet 1901, faet et fast punkt. I 1898 var der kun 13 danske stemmer i Tonder mod 440 tyske; i 1903 var tallene 28 mod 439; men kun fai af de 28 kendte hinanden;fra 1905 kom der mere liv og rore i det danske arbejde i egnen omkringTonder; de danske i Slogs herred begyndte at gore sig gseldende, det sporedes ogsa i Tonder; tyskerne begyndte ogsa at reagere stserkere, men den skarpe kurs fandt aldrig rigtig sangbund blandt de hjemmehorende tyske i Tonder; der blev nok oprettet en af deling af den meget antidanske »Tyske Forening«, men den gjorde sig kun lidt gaeldende. I 1912 blev der forud for rigsdagsvalget for forste gang gjort et virkeligt dansk politisk arbejde; resultatetvar 80 danske stemmer, en fordobling af det dansks stemmetal fra 1907, og saledes en vseldig opmuntring for dem, der havde taget arbejdet op. Kort efter blev »Tonder Laeseforening« oprettet; det var den forste danske kulturelleorganisation i Tonder. Pa baggrund af det forjaettende arbejde, der var i gang i Slogs herred og Tonder i arene op mod 1914, er Thorvald Petersens skildring af besog i Kser herred (syd for den nuvserende grsense) en bekraeftelsepa, hvor trosteslost det, trods enkelte lyspunkter, sa ud her. Thorvald Petersen retter i denne forbindelse nogen kritik mod de store danske organisationer,isaer Sprogforeningen, for den ringe interesse, der blev vist for arbejdet i Kser herred, men det ma vel erkendes, at det danske arbejde for 1914 stod og faldt med de lokale ledere; hvor de fattedes, var der kun lidt at gore; kun fa syd for den nuvaerende grsense havde mod til at vedsta sig deres danskhed; hvor der derimod var lokale foregangsmsend, som f. eks. Thorvald Petersen i Tonder, kunne der opnas holdbare resultater.

Thorvald Petersen kan et enkelt sted beklage, at han ikke fik lejlighed til at fa en bedre uddannelse i dansk, f. eks. ved et ophold pa en hojskole, men han kan alligevel sammenfatte summen af sine minder med ordene: »Det var en lykke at vaere ung og en lykke at vsere dansk. Et rigere liv end det, vort slaegtled har oplevet, kan vist nseppe tsenkes«. Hvor mange kan gore sin status sa positivt op?