Bjørn Kornerup: Ribe Katedralskoles Historie. Studier over 800 Aars dansk Skolehistorie. II (1660—1920). 468 s. (Gyldendal, 1952).

I 1947 udsendte overarkivar dr. theol. Bjorn Kornerup forste del af sit vaerk om Ribe kathedralskole. Anden del, der nu er udkommet, er anlagt efter samme retningslinier som forste, en bred skolehistorisk baggrund, der tjener til at stille Ribe skoles saerpraeg i rette belysning, og en grundig gennemgang af de ripensiske skoleforhold, hvorved der atter kastes lys over den laerde skoles udvikling i almindelighed.

Skildringen begynder med de strenge tider og ringe kar i perioden efter Svenske-krigene. Derefter folger en indgaende, meget levende behandling af Christian Falsters skolestyre 1712_—52, skolens anden guldalder (den forste var under Peder Hegelunds rektorat, der er skildret i forste bind). Stille vaekst prseger tidsrummet efter Falsters dod i 1752 til de store skolereformer i 1805. Og derefter kommer skolens tredie guldalder i de 40 ar, P. N. Thorup virkede ved skolen, fra 1805 til 1845, fra 1814 som rektor. Tiden 1845—1903 er blot behandlet som en oversigt, og af arene fra de store nye skoleloves gennemforelse i 1903 til genforeningen er der kun givet et lille rids.

Det personalhistoriske stof er trsengt staerkt tilbage i bogen, hvis man ved personalhistorie forstar opramsning af navne, arstal og datoer. Til gengseld indeholder bogen en msengde trseffende og fine karakteristikker af de msend, der har spillet en rolle i skolens liv. Sserlig tydeligt trseder Falster og de to biskopper Thura og Anchersen frem for lseseren.

Bogens emne er et stykke lokal historic Men ved den behandling, der bliver eranet til del, haever bogen sig hojt over de ssedvanlige lokalhistoriske fremstillinger og kan tjene som monster pa, hvorledes et lokalt stof kan fa almindelig interesse, nar det saettes i relief af udviklingen i det ovrige Danmark og den store verden. Forfatterens indlevethed i stoffet og fremragende fremstilling gor dr. Kornerup til en udmserket forer, som ingen, der interesserer sig for vor kulturs og laerdoms historie vil fortryde at folge i nans gennemgang af Ribe kathedralskoles historie fra dens begyndelse som katholsk bispe- og kapitelsskole gennem dens udvikling som luthersk kirkeskole og humanistisk embedsmandsskole til vor tids demokratiske almenskole.