I. P. Trap: Danmark. 5. udgave. Frederiksborg amt. 296 s. (Gad, 1953).

Under redaktion af redaktor Povl Engelstoft og professorerne Niels Nielsen og Peter Skautrup er begyndt en ny udgave af Traps uvurderlige handbog. Den »gamle« Trap fra 1920'erne er det efterhanden noget vanskeligt at finde frem til, selv om den antikvariske pris er meget rimelig (omkring 175 kr.), dertil er den unaegtelig ikke sa lidt forseldet i oplysningerne bade om fortid og nutid; der er saledes al mulig grund til at onske den nye udgave velkommen. okonomisk kan det jo nok veje tungt at skulle udskifte de to vaerker, hvert bind i den nye udgave (hver med 3 amter) vil koste omkring 100 kr. Vaerket udsendes ogsa i amtsbind (36 kr.), og deter det forste af disse, som nu foreligger og straks demonstrerer, at den maske noget afskraekkende pris for hele vaerket i virkeligheden, nar der henses til udstyr, er overordentlig billig set ud fra vore dages prisniveau. Dette indtryk bestyrkes, nar man vender sig til indholdet.

Hovedindholdet i bogen er naturligvis uaendret, men med en ajourforing af de givne oplysninger. Amtsindledningen er fyldigere end tidligere, navnlig er der et betydeligt kulturgeografisk afsnit og en oversigt over amtets representation pa rigsdagen ned gennem det forlobne arhundrede. De enkelte artikler om bygninger, om garde og byernes historie er adskilligt mere levende formet end for, de er virkelig blevet laesestof uden at miste kendsgerningerne (er det, fordi de er blevet signerede?). Billederne i teksten er, sa vidt en sammenligning viser, ganske nye og ikke sa lidt bedre end i 4. udgave, medens sognekortene derimod vedvarende er meget sma og vanskelige at laese, har vist heller ingen malestok. Der kunne siges meget mere godt om dette vaerk, men der skal ogsa vaere plads til onsker og en lille smule forundring over den ellers sa rutinerede redaktions tilrettelaegning af stoffet.

Amtsindledningen. bringer som naevnt en oversigt over amtets rigsdagsmaend,
men det havde vaeret meget onskeligt, om dette afsnit var blevet udvidet
med et rids af det politiske livs udvikling mundende ud i en almindelig

karakteristik af amtet i politisk henseende; en sadan ville sikkert vaere lige sa eftertragtet af laeserne som »Det rindende vands formprseg« (i ovrigt ikke uinteressant). I sammenhseng hermed havde det heller ikke vaeret uden betydning, om de forskellige avisers partifarve og oplagstal var medtaget, nar bladene alligevel naevnes.

For hver by naevnes storre og seldre erhvervsvirksomheder, vel at maerke inden for industrien. Det ville ikke vaere urimeligt, om tilsvarende skete for handelens vedkommende; det turde ogsa vaere lige sa interessant at fa med, hvilke gamle handelshuse, der er, som at fa at vide, at Helsingor har en kajakklub (hvorfor nsevnes ikke den sikkert mere kendte fodboldklub?).

Afsnittet om kendte maend fodt i byen eller sognet er meget fyldigt, det manglede vist i 4. udgave. Deter et noget delikat stof, hvorfor erf. eks. politikeren N. P. Kirck ikke med under Helsingor, men derimod forfatteren Chr. Reiserer (der i ovrigt hed Charles til fornavn) ?

Endelig er det ikke let at orientere sig i byskildringerne. For laeseren ville det vaere en stor hjaelp, om man stadig fulgte et fast skema med rubrikoverskrifter. Man ville da ogsa kunne have undgaet forskellige inkonsekvenser. Skal man se efter biblioteksforholdene i en by, vil man vel soge dem i naerheden af skolerne, der finder man dem ogsa, undtagen i Helsingor, hvor centralbiblioteket omtales under karmeliterhuset; dets personale naevnes dog ikke, det gor det derimod i Hillerod. I Hillerod har de ogsa en aut. vejerbod, mon ikke der skulle vsere en ogsa i Helsingor? I Hillerod far man forst et afsnit om radhuset med byradssalen, derefter et afsnit om dommerkontoret i bankens bygning, hvorefter folger oplysninger om byradssalens malerier. I Hillerod har de ogsa et apotek, naevnt i forbindelse med laegekredsen, i Helsingor naevnes et apotek under gamle huse. Helsingor har til gengaeld to handelsforeninger og andre foreninger, medens sadanne ikke omtales i Hillerod. Atter til gengaeld har Hillerod en ovrighed, deter byradet (!), medens Helsingor slet og ret har et byrad. Det havde i ovrigt naeppe vaeret nodvendigt ved hvert byrad at anfore, at den folkevalgte borgmester er formand, navnlig nar man under omtalen af amtsradet ikke naevner amtmanden, hvis bopael derfor heller ikke — modsat amtslaegens — naevnes.

En omtale som denne skal ikke udvikle sig til idel konstatering af inkonsekvenser, som ogsa kan traeffes i det sma (f. eks. statistikkerne fra de enkelte jernbanestationer), og ovenstaende har da ogsa mere tjent til at papege, hvilket overordentlig rigt detaillestof, der her er bragt sammen og gjort lettilgaengeligt, pa samme tid som store artikler gor bogen til et underholdende og fornojeligt vaerk. I forhold til maengden er inkonsekvenserne og fejlene sma, og at de er der trods erfaring og sagkundskab tjener kun til at vise, hvilket arbejde, der ligger bag, et arbejde vi alle ma vaere taknemmelige for.