Smeden. Kulturbilleder fra tiden omkring århundredskiftet. 340 s. (Udgivet af Nationalmuseet). (Hassing, 1952).

Nationalmuseets afdeling for industri- og arbejdsundersogelser har under redaktion af museumsinspektor D. Yde-Andersen udsendt sin forste publikation, der naturligt nok behandler det aeldste og samfundsvigtigste handvaerk, smedens. Bogen rummer 12 enkeltskildringer skrevet af repraesentanter for dette erhvervs udovere pa land, i provinsby og i hovedstad; hertil slutter sig som specielle eksempler en sonderjyde, en indvandret tysker og en sven-

sker. Der star op fra dens sider en duft af 01 og brsendevin; klangen af forhammeren pa ambolten blander sig med lyden af smseldende oretsever og fantasifuldt udformede eder og forbandelser. Deter blevet en bog sa livsnser som fa med en rigdora af kulturhistoriske enkeltheder meddelt i stserkt individualistiske skildringer. Den beretter ikke blot om selve handvaerket som sadant, men ogsa om familie og arbejderliv i en tid, der slet ikke er sa fjern i ar, men hvis forhold overhovedet ikke kan sammenlignes med noget i vore dage. De gamle arbejdere er vidunderligt usnobbede, og de ander i deres ungdoms nojsomhed og fattigdom en livs- og arbejdsglsede, som en moderne tid ofte ma savne. De er selvbevidste og lader sig ikke noget byde; men de er samtidig tilfredse midt i deres umadelige slid — med en arbejdstid pa helt op til 16 timer, nar de som laerlinge skulle tjene sig ekstraskillinger.

Deter vanskeligt at fremhaeve den ene for den anden, og det vidner om den fine forstaelse, hvormed disse bidrag er udvalgte blandt de mange (Nationalmuseet har indtil nu modtaget over 1000 fra de forskellige erhverv). Pa en made skiller dog Viggo Olsen, »Kobenhavneren«, sig lidt ud fra de andre. Hans afsnit bringer i en stil, man kunne fristes til at sammenligne med sagaens omsat til moderne sprog, kvintessensen af dansk arbejderliv i de sidste fyrretyve ar. Man far et billede af et menneske, der simpelthen har sat sig for at ville leve, og som sa sandelig ogsa har gjort det, men som samtidig har vseret D. S. B. en god arbejder og samfundet en god borger. Sonderjyden J. C Rasmussen skriver forholdsvis lidt om sit erhverv, til gengaeld indeholder hans afsnit en kostelig skildring af, hvordan han i Belgien under 1. verdenskrig bestandig 10b om hjornet med de tyske officerer og derved aldrig kom i kamp.

Umiddelbart tiltalende forekommer handvaerkerlivet ikke i alle faser; men der maerkes dog frem i tiden en tydelig opgang, og deter maske den, som er skyld i, at man ikke fsestner sig ved det dystre ja nsesten uhyggelige, som f. eks. var over seldre tiders lserlingeliv. Bogen om smeden er blevet et festligt vserk, som til trods for sin detaljerigdom er let laest, og der er grund til at lykonske Nationalmuseet med, at det har naet at redde dette stof, inden det blev for sent. Man ma habe, at den far lige sa gode efterfolgere for de andre fag; men arbejdet ma utvivlsomt fremskyndes. Det tynder ud i den gamle slaegt, og kun den kan selvoplevet berette om de tider, da mange dagligdags ting, der nu er selvfolgeligheder, var uopnaelige — tidsbestemt arbejdstid, ferie, Ion over eksistensminimum og ligestilling med det ovrige samfund.