Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 2 (1952 - 1954) –

Aage Brask: Den skalkagtige Schade og andre Skæbner. En jydsk Familiekreds fra 1600-Tallet. 179 s. (Borgens Forlag, 1952).

Carl Lindberg Nielsen

Godsejer Aage Brask har i sine boger »Kjellerup«, »Niels Bloch i Rold« og »Volstrup« givet er raekke bidrag til sin slaegts historie. Han fortsaetter i en ny bog med titlen »Den skalkagtige Schade og andre Sksebner«. Medens de fleste personalhistorikere tager deres udgangspunkt, hvor kirkebogerne begynder, baerer godsejer Brask sig lige omvendt ad, idet hans beretninger ebber ud omkring 1700, hvor de fleste sognes kirkeboger tager fat. Til gengaeld har ban skudt skildringen adskilligt lsengere tilbage i tiden, end almindeligt er. I sin sidste bog fortaeller han om bonden Niels Hansen i Drostrup, Rud sogn, der dode ca. 1620. Denne mands efterslaegt folges et hundrede ar frem i tiden. Slaegten naede hurtigt ud over bondestanden. En son af Niels Hansen var borgmester Hans Nielsen Drostrup i Mariager, der ejede gardene Skovsgaard (Skellerup sogn) og Kollerup. Ogsa til andre storre garde har slsegten haft tilknytning. Et barnebarn af Niels Hansen i Drostrup var Matthias Schade, herredsfoged i Gerlev herred 167075, der blev afsat fra sit embede for sine skalkagtige bedrifter, og som har givet anledning til bogens titel. En broder til ham var Albret Schade, der var herredsfoged i Gislum herred en halv snes ar senere, og hvis meriter ikke var konnere. Bedst kendt af de personer, forfatteren omtaler, er landsdommer og godsejer Knud Ahasverus Becker, der blev myrdet af sine bonder 1738. — Bogen bestar ikke af et tort genealogisk skema, men er en livfuld menneskeskildring. Selv om den, som forfatteren selv bemaerker i forordet, hovedsagelig handler om, hvad vi vel nok vil kalde jaevne mennesker, har forfatteren dog formaet at give et sandt og virkningsfuldt billede af det 17. arhundredes mennesker, deres tankegang og kultur. Den er et godt eksempel pa, hvilket fortrseffeligt stof vore herredstingboger og landstingets domboger, der er forfatterens hovedkilder, kan yde forskere.